Hej Kjeld og andre

Nu er der vel lidt forskel på kolonihaver og landbrugsjord.

Kolonihaver eller rettere bygningen kloakeres for at lede spildevand - produceret i bygningen - til renseanlæg. Jeg kender ikke reglerne for tagvand og overfladevand.

Beboels bygninger med spildevand på landbruget er også tilsluttet kloak/ renseanlæg. 

Personligt har jeg en 3-kammer trixtank - godkendt at kommune - afløbet ledes umiddelbart ud i en eng (uden dræn) på 5.000 m2 meter, før vandet 300 m, møder et vandløb. Så jeg tror det er renere end vand fra et spildevandsanlæg.

Det er sådan det håndteres i det åbne land.

Hvis du så viser mig en kolonihave hvor der spredes gylle og pløjes.

Nu var påstanden at kolonihaver kræves kloakeret. 

Hvis du så viser mig en kolonihave hvor der spredes gylle og pløjes.

Nej, de får kunstgødning og bliver gravet. Så spørgsmålet står.

Hvis du så viser mig en kolonihave hvor der spredes gylle og pløjes.

Selv kolonihaver kræves kloakeret.

Øh, hvis mig bare en kolonihave hvor jorden er kloakeret!

Hej Rene

Det er en spændende debat du rejser.

Vil du have alle landbrugsjorde 'kloakeret' til spildevandsrenseanlæg?

Samtidig med at dræn skal stoppes.

Hvis dræn skal ledes til Spildevandsanlæg, tror jeg det bliver dyrt for spv. anlæg.

Der er jo ikke næringsstoffer i dræn fra landbrugsjorde, så Spildevandsrense anlæg vil ikke kunne fungere.

Biologiske spildevandsrense anlæg kan tåler nogen overbelastning, men kan ikke i periode fungere med under belastning (tynd vand) 30-40 % af design last.

Ret simpel: hvis biologien ikke får nok mad, ja så dør de

ca. 150.000 er hvad det koster at købe en hektar landbrugsjord som det er nu.

Den samme hektar skal vel ikke købes hvert år?

Burde "landbrugsjorden" ikke blive kloakeret, der er ingen andre i kongeriget som får lov til ubegrænset at udlede fæces, urin og gifte direkte ud i naturen. Selv kolonihaver kræves kloakeret. 

Mon ikke statsministeren vil have dem fodret op og slagtet i Danmark, arbejdspladserne ligger i slagtningen ikke i opfodringen.

Det sparer ikke CO2 at nedlægge landbrugsarealer. Det flytter bare udledningen til udlandet. Det hjælper ikke klimaet. Vi spiser jo ikke mindre oksekød fordi vi nedlægger landbrugsareal, for det fra udlandet stiger jo ikke. Men en forbrugerafgift kunne reducere forbruget, og dermed den globale CO2 udledning. Og provenuet kunne bruges til at opkøbe de arealer der er mest kritiske i forhold til vandmiljø og biodiversitet, og skabe ny natur her. For det kan være et argument for at landbrugsarealet skal reduceres. Dog slet ikke i den størrelsesorden klimarådet foreslår.

At produktion af fødevarer, og specielt animalske fødevarer er klimaskadelige, er kun en sandhed fordi det er sagt så mange gange, at det er blevet til en sandhed. 

Hej Tom Birch

Vor kære statsminister har lige givet griseproducenterne 'en skideballe' for at sælge smågrise til Polen, Tyskland mv. Smågrisene skal fodres op i DK, det skal jo nok hjælpe på CO2-beregningen for DK. 

Da reglerne for griseproduktion i Polen, Tyskland mv. er billigere end i DK, så kan det jo være svært at tjene penge, da forbrugerne ved køledisken søger mod de billigste produkter, bl.a. import fra Polen.

Salget af økologiske varer - der er dyrere at producere - er desværre faldende, selv om der ønskes mere økologisk produktion. 

Ja, der er mange modsætningerne i udmeldingerne, 'først den ene vej, så den anden'.

Hvis du havde et landbrug, kunne se at en CO2 afgift ville fjerne mere end overskuddet på driften, hvad ville du så gøre? Overlade det til kreditforening og banken og finde et rækkehus i byen? Er det et DK i balance

Hej Anders

Ja, har du ret i, det betyder jo 0 tilvækst af CO2 i atmosfæren.

Det er det samme som i urørt skov, træernes vækst optager CO2, der frigives ved forrådnelse, det betyder også 0 tilvækst af CO2 i atmosfæren.

Den eneste forskel er tid.

De dyrkede landbrugsområder i DK er over tid lidt faldende, da områder bruges til byudvikling og infrastruktur, dermed er CO2 fra landbruget til atmosfæren faldende, så den CO2 udledning kan ikke bevirke en stigning i CO2 i atmosfæren

Nej, der er ingen der har sagt at det er let

Landbrugsjord er kun landbrugsjord fordi nogen har ødelagt den natur der var der før.  Solceller er et skridt i den rigtige retning, omend det ikke er natur så skånes jorden trods alt for pløjning og sprøjtning, afgrøden er energi og sparer en masse co2 udledning 

Det virker efterhånden som finansministerens forlængede arm med deres evige talen om CO2 afgift. Indenfor visse sektorer kan det have en effekt, men i de sektorer der ikke har økonomisk mulige alternativer bliver effekten minimal.

Man kan jo se på om transportens CO2 udledning er faldet svarende til brændstofprisernes himmelflugt.

Da de hedder klimarådet, bliver de selvfølgelig nød til at nævne klima, men er der nogen som tror at klimaet i Danmark ændrer sig fordi vi opfylder klimaloven og vores lovede reduktioner?

Landbrugsjord skal bruges til at dyrke fødevarer, hverken til biodiesel eller til solceller/vindmøller

Så importerer vi bare fødevarerne fra Sydamerika, og fælder noget mere af Amazonas. Vi skal i hvert fald ikke betale mere for maden i Danmark.

I dag dyrkes der raps til bio-diesel på 100.000 hektar landbrugsjord. Hvis vi erstatter det med solceller har vi rigelig strøm til at drive Danmark og køre i elbil, også om vinteren. Desuden kan nogle af cellerne stilles på arealer der ikke er landbrugsjord.

Vi kommer til at mindske vores arealbehov til energiformål i fremtiden.

Når koncentrationen efter nogle års ens metanudledning er høj nok, nedbrydes der lige så meget metan som der udledes. Der er dansk landbrug allerede: På metanområdet er dansk landbrug klimaneutralt.

På CO2 området er det ikke, fordi der benyttes traktordiesel

Der skal udtages 760 000 hektar for at opnå målet. Længden af de danske vandløb er ca. 64 000 km [1] svarer til, at 60 meter på begge sider af vandløbene skal lægges ud til natur og/eller biologisk dyrkning.

Dette vil også medfører bedre vandmiljø og mindske iltsvind i farvandene.

[1] https://ecos.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlist/roedliste-2019/levesteder/vandloeb-og-soeer

Det er ikke Danmarks opgave at ødelægge sit land for at kunne producere billigt svinekød til resten verden. Desuden så er der rigeligt med madproduktion, det er distributionen der halter. 

Man kan vel oppnå det samme med å ta bort 1/3 av befolkningen (vi vet jo hvordan det gjøres, ref. annen verdenskrig)? Eller for å si det på en annen måte, er det ikke en selvfølge at mat er en helt annen kategori enn CO2-utslipp fra dieselbiler? En må være uhyre teoretisk anlagt for å likestille CO2-utslipp fra matproduksjon og de fleste andre utslipp som vi vet hvordan vi skal kvitte oss med og i tillegg er omleggingen lønnsomt på litt sikt!

Andre må vurdere hvad der er for dyrt, men med ca760.0000 hektarer løber regningen da op.

Dertil skal lægges erstatninger for huse og div infrastruktur som vil blive ubrogelig når vi hæver vandstanden i områderne med lavbundsjord, hvilket jo er en forudsætning for reduktionen af co

Hej Anders

"Ja, Nej det kan ikke tælles med, for en sæson senere er de fødevarer spist og kulstoffet er tilbage i atmosfæren."

Som du beskriver er det jo en-nul som regnskab. Der tilføres ikke mere CO2 ind der optages. At produkterne bruges af andre, der spiser fødevarer, flytter vel problemet, selv om det er svært at erkende.

Urørt skov som mange ønsker, Optager CO2 og ved forrådnelse udleder samme CO2, Det hjælper ikke på CO2 reduktion

At der er folk i verdenen der sulter, har intet med verdenens samlede fødevareproduktion at gøre. Der er rigeligt landbrugsareal til rådighed til at brødføde verdenen også selv i ca. 2050 når befolkningstallet topper. Hvis alle derimod skulle til at spise lige så meget animalsk mad som vi gør i Danmark og andre vestlige lande ville der være meget store udfordringer.

Dyrkede landbrugsarealer optager CO2, ellers kan afgrøderne ikke vokse, de omsættes til fødevarer, som andre bruger, det CO2 optag må ikke tælles med?

Nej det kan ikke tælles med, for en sæson senere er de fødevarer spist og kulstoffet er tilbage i atmosfæren.

Ca. 70% af landbrugsarealet anvendes til foder-afgrøder. Det hænger bland andet sammen med at det er meget ineffektivt at producere kød-protein, så der skal bruges rigtig meget foder.  Hvis man reducerede landbrugets animalske produktion, ville man samtidigt reducere arealbehovet væsentligt. Samtidigt ville man kunne mindske både nærringstofbelastningen af vores vandmiljø og CO2 udslippet fra landbruget. Så kunne man gå fra at masse-producere billigt kød til at producere lidt men høj-kvalitetskød.

At noget af denne kød-produktion så vi rykke til andre lande er nok svært at undgå, men hvis vi dermed kan løse problemet med vores havmiljø og biodiversitet her i Danmark er det en mulig vej at gå.

Iøvrigt; man behøver i dag ikke længere køer for at producere mælk; via fermenteringsteknologi kan man producere (ko) mælk.  Se f.eks. firmaet Remilk som desværre droppede fermenteringsfabrikken i Kalundborg, der ville have produceret mælkeprotein svarende til 50.000 køer (De har siden flyttet planerne til andre lande). Tilsvarende arbejdes der på at lave kød via fermentering, men der går endnu nogle år før det kan gøres i stor skala, billigt og uden væsentlig miljøbelastning.

Det er noget sluder, hvis der var overproduktion af mad vill ingen jo sulte. Men lad os nu bare fjerne landbrugsjord, så får vi jo løst det basale problem, at der er formange mennesker på jorden.

Det er det rene vrøvl, vi kan rigeligt lave den mad. Vi selv kan spise på resten af jorden, og vi har stor import allerede i dag da mange lever af andet end flæskesteg, kartofler og brun sovs. 

Når landbrugsjord tages ud af landbrugsdrift, omlægges til natur, skov mv. så tæller CO2 optag med til reduktions, ja selv urørt skov. Naturområder og urørt skov er et nul-omsætninger, optager og afgiver det samme!, lidt over tid.

Arealer udtaget til biodiversitet, det er fint, men for CO2 er det o-optag, da områderne udleder samme CO2 som der optages

Dyrkede landbrugsarealer optager CO2, ellers kan afgrøderne ikke vokse, de omsættes til fødevarer, som andre bruger, det CO2 optag må ikke tælles med?

Der er noget i hele det regnskab so fremlægges, jeg ikke forstår, noget tælles med som optag, andet ikke.

På mit fritidslandbrug - ca. ½ til fri natur som anbefales til biodiversitet - optages og frigives CO2 (træer vokser og dør).  På den anden ½ del produceres fødevarer, men det er en klimapåvirkning.

Håber der er nogen der kan give en logisk forklaring på det 

Hvis vi nedlægger Aalborg Portland kan vi spare ca 2mio tons CO2 om året. Hvis vi nedlægger Maerske Shipping kan vi spare 34,5 mio tons CO2 om året og samtidig spare havmiljøet for en masse trafik og øvrig forurening. Skal lige have regnet på Lufthansa og Novo Nordisk også. Der burde kunne findes nogle gevinster der også.

Spøg til side. Hvis vi alle kunne komme derhen hvor vi ikke forbruger flere ressourcer end jorden kan regenerere, ja så kan vi nedlægge meget landbrug og industri. Måske vi kan spare et par råd og nævn også.

Min pointe er at det er vores alles forbrug der skal justeres

Erstatning pr. hektar:

150.000 x 1 x 10år = 1.500.000 kroner

Erstatning pr. Km2:

1.500.000 x 100 = 150.000.000 kroner

Jeg synes tallet begynder at vokse ret meget!

Bliver Klimarådets anbefaling ikke for dyr?

Danmark producerer fødevarer svarende til 15 millioner menneskers forbrug på vores meget lille areal, og det tal kunne mangedobles hvis man undlod at bruge det meste af det producerede som svinefoder, hvor omsætningen til fødevarer er meget dårlig. Vi kommer således ikke til at sulte eller have nettoimport af fødevarer lige med det første :-)  Jeg synes det kunne være dejligt hvis man genoprettede den balance med naturen som rådet foreslår, og Danmark ville stadig være nettoeksportør af fødevarer og tage medansvar for verden i den henseende.

Det lyder som en vældigt fin teoretisk beregning, men hov, hvad er nu grunden til, man dyrker land- og skovbrug? Jeps du har ret: der er et behov for de varer, der fremkommer, så lukker vi for dyrkning af 1/3 af Danmarks areal, kommer vi i bedste fald til at importere i stedet for at eksportere foreksempel fødevarer - fra lande hvor vi ikke har nogen kontrol med dyrkningen. Akja det skal ikke være let ;-) 

"Hvor der i dag bliver dyrket landbrug eller skov på 72 procent af det danske areal, skal uberørt skov, vådlagte ådale og store områder med beskyttet natur erstatte cirka en tredjedel af de nuværende landbrugsarealer, viser ny analyse fra Klimarådet. Det svarer til et område på størrelse med Sjælland og Falster tilsammen."

Hvor skal alle energiparkerne være?? 

Hvis der er regnet rigtigt er det iøjnefaldende at det "dyreste" scenarie er af en størrelse der fint kunne absorberes i det økonomiske råderum. 
Kunne være dejligt med en prioritering af natur så vi som samfund har et sted at leve.

Det legale i omlægningen skulle så ikke håndteres af de samme der stod for minksagen...