Projekter skal sikre adgang til kvalificeret arbejdskraft
I alt afsætter Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse knap 80 mio. kroner til opkvalificering af arbejdsstyrken med fokus på de behov og udfordringer, virksomhederne står over for rundt om i Danmark, skriver bestyrelsen i en pressemeddelelse.
Danske virksomheder har længe gjort opmærksom på manglen på kvalificeret arbejdskraft – en mangel, der også kan aflæses i det betydelige antal forgæves rekrutteringer de seneste år. Særligt faglærte medarbejdere og medarbejdere med naturvidenskabelige og tekniske kompetencer har danske virksomheder søgt forgæves efter.