Det har formlen CH2F2 og indeholder altså stadig både kulstof og flour; men om det dermed kan betegnes som PFAS og er lige så skadeligt, ved jeg ikke.

Formaldehyd er både giftigt og kræftfremkaldende, den perfluorerede variant er næppe sundere.

om det dermed kan betegnes som PFAS og er lige så skadeligt, ved jeg ikke

Der er klart nok nogle her på tråden, der ved noget i detaljen, og som endda har integritet nok til at indrømme, at de heller ikke ved alt! Hatten af for det.

Jeg synes, at det interessante her er, at vi alle står over for noget af et opklaringsarbejde men også, at man burde havde været længere fremme med viden om stofferne, før de blev sluppet løs.

Jeg forarges sådan set ikke over indsatsen fra dem, der arbejder med skidtet og kender lidt til det. Derimod så bliver jeg noget arg over en minister, der taler om ukendte kilder til PFAS i en situation, hvor han og miljøstyrelsen bare behøver at læse deklarationerne på de pesticider, som bruges i stor stil. Så dum må en minister ikke give sig ud for at være. Det er en skandale.

Takker for uddybning CK - ved du også hvorfor, man kun bruger det i køleskabe (og vandkølere, hvor min oplevelse kom fra) og ikke i varmepumper (endnu)? Lavere COP?

Det er der også nogen som gør. Feks. Vølund https://volundvt.dk/produkter/luft-til-vand-varmepumpe/sortimentsoversigt/produkt/s2125-luft-vand-varmepumpe

Er man ikke i stor stil gået over til propan som kølemiddel i dag?

Takker for uddybning CK - ved du også hvorfor, man kun bruger det i køleskabe (og vandkølere, hvor min oplevelse kom fra) og ikke i varmepumper (endnu)? Lavere COP?

For øvrigt er det måske mere isobutan (C4H10) end propan, man bruger i køleskabe i dag?

Og: Er GWP for kølemidler i virkeligheden ikke en dråbe i havet og dermed meget mindre vigtigt end udledning af flourstoffer?

»Bare tag et stof som akrylpolymer, der f.eks bruges i maling. Hvis det ender i et rensningsanlæg, så bliver det omdannet til FTOH..."

står der i artiklen, og det er noget vrøvl.

En akrylpolymer (og det gælder sådan set alle polymerer og andre stoffer) kan kun nedbrydes til et perfluoreret stof, såfremt den perfluorerede bestanddel er syntetiseret ind i polymeren fra start af.

Og så er der jo tale om en teflonpolymer snarere end en akrylpolymer.

Er man ikke i stor stil gået over til propan som kølemiddel i dag?

Nej. R32 - se https://danskvarme.dk/r32-koelemiddel-det-miljoevenlige-koelemiddel-til-din-varmepumpe/ , https://www.danfoss.com/da-dk/about-danfoss/our-businesses/cooling/refrigerants-and-energy-efficiency/refrigerants-for-lowering-the-gwp/r32/ , er vist nok det nyeste. Det har formlen CH2F2 og indeholder altså stadig både kulstof og flour; men om det dermed kan betegnes som PFAS og er lige så skadeligt, ved jeg ikke. Derimod har propan formlen CH3CH2CH3 = C3H8 og er dermed helt fri for flour. Det anvendes i mange køleskabe.

Hvad sker der med HFO-gasserne i de mange varmepumper, som indgår i den "grønne omstilling"?

Hvad sker der med HFO-gasserne i de mange varmepumper, som indgår i den "grønne omstilling"?

Hvor store mængder har man at gøre med?

Det kunne godt ligne noget, der passer ind i et overordnet mønster, grundstruktur i en udvikling, der handler om at det ene problem opstår som konsekvens af løsningsforsøget relateret til et forudgående!

Ozonhullet, hvor løsningen var HFO-gasser frem for HFC-gasser, og hvor efterspørgslen på kølemedler i varmepumperne - vital del af den grønne omstilling, løsningen af klimaproblemet - fik produktionen og emissionerne af HFO-gasserne til at stige, resulterende i store mængder TEA over hele planeten.

Hvis nu det bare drejede sig om almindelig beskæftigelsesterapi, hvor skabelsen af det ene problem med dets fordring på indsats kun havde beskæftigelsesmæssige konsekvenser, så kunne man leve med det! Men denne her beskæfigelsesterapi går ud over livets forudsætninger, der gør det lidt svært.

For at forblive i troen på sig selv som løsningen på problemerne, må de selvaktiverende hele tiden huske at glemme, at det var deres forudgående løsning på problemerne, der skabte de problemer, som nu udfordrer og beskæftiger dem.

Vi har et ansvar over for vores planet og vores efterkommere. Det er tydeligt, at regulering ikke har været tilstrækkelig til at håndtere disse evighedskemikalier, som stadig udgør en trussel mod miljøet og menneskers sundhed mange, mange år efter de er blevet forbudt. Vi skal derfor øge vores indsats for at begrænse brugen af disse stoffer og stramme reguleringen for at sikre, at de kun anvendes i de mest nødvendige tilfælde og under strenge betingelser for at minimere deres skadelige virkninger. Jeg overbevist om, at individuel frihed er afgørende, men vi kan ikke tillade, at denne frihed kommer på bekostning af vores planet. Vi skal tage et proaktivt ansvar for vores miljø og træffe de nødvendige foranstaltninger for at beskytte vores jord og sikre, at vores efterkommere kan leve i en sund og bæredygtig verden.

Generationstyveri for kortvarigt økonomisk vinding, giver rigtigt nok økonomisk rigdom til dem der foretager generationstyveri, men fratager fremtidige generationer muligheden for også at opnå den økonomisk rigdom, grundet de uoverskuelige konsekvenser som generationstyveriet resultere i - Hvad vil de økomimiske konsekveser for vores efterkommer være, ved fx ikke at kunne spise fisk eller drikke grundvandet?

Fedt med noget mere baggrund på PFAS problematikken.