Et af Danmarks største Power-to-X-projekter, Green Fuels for Denmark, på 1,3 GW ved Avedøreværket syd for København, risikerer nu at blive droppet, selvom den ville kunne spare op til 1.000.000 tons CO2 alene i løbet af de første 10 år i drift.
- emailE-mail
- linkKopier link
Tophistorier
For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. Log ind eller opret en bruger.
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
En væsentlig del af energiforbruget sker i virksomheder. Det undre mig at de ikke skrifter til el de timer, hvor elprisen er under prisen for andre brændsler. Virksomheder betaler ikke elafgift af procesenergi og store virksomheder er typisk koblet i elnettet så nettariffen er meget lav. Jeg har læst et firma reklamere med at de har lavet et system med fleksibelt elforbrug på en fabrik, jeg undre mig over at det ikke er sket i højere grad endnu.
Det er helt korrekt, at det ikke kan betale sig for private husstande, der betaler elafgift. Den skatteregel kunne man måske ændre på. Det vil hurtig give en stor økonomisk gevinst for samfundet, at billigste og reneste energikilde benyttes.
Nogle fjernvarmenet bruger allerede elkedler, når elprisen er i bund, det kan man fx. se på varmelast.dk
Følgende tal i MW for Danmark Øst er baseret på Energinet.dk.s timeangivelser fra Januar til Oktober 2023.
Middel Max Min Max/min Standardafvigelse
MW MW MW % af middel
- Forbrug 1473 2449 943 2,6 17%
- Vind 586 1547 32 48,3 76%
- Sol 114 655 0 146%
Finland har brugt ca. 15 år på at forøge sin produktion af atomkraft med 1500 MW. Danmark har brugt 15 år på at forøge gennemsnitsydelsen fra vind og sol med 1600 MW.
Den østdanske produktion fra vind og sol i de første 10 måneder i 2023 år var i gennemsnit 700 MW.
SÅ hvordan man vil skaffe 1300 ekstra grønne MW til en PtX produktion er temmelig gådefuldt.
Vindmøllernes kapacitet var : On shore 755 MW, Off Shore 1016 MW ialt 1771 MW.
Kapacitetsudnyttelsen følgelig ialt 33%.
Men måske tænker man kun på PtX fabrikkens maksimale forbrug. Og derefter af energifolkene i Ålborg har ladet sig forsikre om, at man sagtens kan producere rationelt med en strømforsyning varierende som vist ovenstående.
Hvor stort et udbytte tør man regne med?
I private hjem kan man ikke rigtigt udnytte, at el i nogle timer er billigere end husets normale varmekilde. Elafgiften kommer i vejen.
Hvis ikke huset har elopvarming som primær varmekilde, så betaler man jo elafgift. I vores område svarer elafgiften stort set til prisen for samme mængde fjernvarme. Dermed kan det kun betale sig for mig at substituere fjernvarmen med el, når elprisen ekskl. afgift er negativ. (Jeg regner her med almindelig elvarme med elektriske varmelegemer af en eller anden art. Jeg tror, de færreste vil anskaffe sig en varmepumpe kun for at kunne udnytte timer med billig el.)
Og hvis huset har elopvarmning som primær varmekilde og dermed nedsat elafgift, har man jo allerede skiftet til el, så heller ikke her er substituering på tale.
Så vi må nok nøjes med tidsforskydning af elopvarmning fra dyre timer til billige timer. Det kan man så til gengæld undre sig over, at folk ikke er kommet ret meget i gang med. Hvis jeg havde elvarme, ville jeg skynde mig at kigge i anlægget efter en natsænkningsfunktion og så sætte denne til i stedet at sænke temperaturen om dagen i spidslasttimerne.
Det er besynderligt at efterspørgslen på el ikke vokser markant, når elprisen er under naturgas-prisen/olieprisen/kulprisen eller hvad der nu bruges som varmekilde.
Du nævner tit salgssiden, men ikke så meget om købssiden. Prøv at se på udbudskurverne for f.eks. i morgen. 50-60% af markedsdeltagerne er pænt ligeglade med prisen, og vil gerne give 4000 €/MWh. Vil de nu også reelt det når det kommer til stykket? Selvfølgelig ikke. Både købere og sælgere kan tillade sig at være dovne når udbuddet er rigeligt.
Det er fordi købssiden i Skandinavien ikke har nogen nævneværdig prisafhængighed. Kun Finland viser en smule afhængighed.
En ekstra krølle på elendigheden: Elsælgerne har efterhånden ingen interesse i at holde prisen på børsen nede, for deres kunder er dels blevet overtalt dels tvunget til timepriser. Det betyder, at de er ligeglade med børsprisen, den bliver bare sendt videre.
Det der undrer mig i hele dette cirkus er, at ingen myndigheder indenfor energi åbenbart ser et problem i disse vildt svingende elpriser?
Jeg tror vi skal kigge på nyere tal, er det for meget at bede om samme tal for de sidste 6 måneder?
Det kan vi godt, men min bemærkning om sæsonvariationer vil jo så være gældende.
Her er maj-oktober 2023.
Det er lidt overraskende, at sol klarede sig bedre end vind (med undtagelse af havvind i DK1). Jeg ville have troet, at det var lige modsat i sommerhalvåret, hvor sol jo må formodes at kannibalisere sig selv en stor del af tiden.
Spotpris uvægtet:
DK1 572.69 DKK/MWh
DK2 559.49 DKK/MWh
Spotpris vægtet efter produktion fra sol:
DK1 452.52 DKK/MWh
DK2 443.51 DKK/MWh
Spotpris vægtet efter produktion fra vind offshore:
DK1 465.08 DKK/MWh
DK2 425.94 DKK/MWh
Spotpris vægtet efter produktion fra vind onshore:
DK1 391.42 DKK/MWh
DK2 356.70 DKK/MWh
Der er nødt til at være en samlet plan for PtX og udbygning af VE og en garanti for at projekterne bliver til noget. Havvindsprojekter, der trækkes i langdrag eller stoppes øger den usikkerhed betragteligt.
Hvis du dermed mener, at vore typisk (naturligvis) teknologisk uforstandige og populistisk tænkende politikere skal indsættes i rollen som VE-forretningsdrivende og måske endda, at vi skal have mere vind og sol, fordi vi skal have PtX og omvendt (cirkulært), er jeg meget uenig.
Det er samfundets og ikke VE-aktørernes interesser, politikerne skal varetage.
Smidig offentlig sagsbehandling, der tager behørig højde for nabo-gener, mistet ejendomsværdi, trækfugle, skibsfart, ... , vil jeg derimod gerne støtte op om.
Det i mit forudgående indlæg #18 foreslåede både logiske og teknologineutrale elpris-tillæg for både elforbrugere og –producenter ville samtidigt motivere til både: a) forbrugsbesparelser, b) fleksibelt forbrug, c) mere vind og sol og herunder især kapacitet designet for høj kapacitetsfaktor og/eller med backup, lagring, og/eller anden behovstilpasning bag producenternes elmålere, d) effektivt rest-biomasse-udnyttende backup-kapacitet i form af - gerne mere brændselsfleksibel - central biokraftvarme og gerne med mulighed for kondensdrift, når det kniber mest på el-nettet, e) mindre effektiv men capex-mæssigt billigere spids- og reservelast-kapacitet, så som baseret på gasturbiner/brændselsceller på biometan/PtX-brændstof, og f) brændselsfri el-til-el-lagring baseret på batterier, varme sten, ...?
Evt. omkostninger til særlig fornøden infrastruktur bør så vidt muligt henføres til de producenter og/eller forbrugere, der er årsag til behovene, så ”markedskræfterne” f.eks. ikke overser fordelene af lokalt behovstilpasset el-produktion og at centrale bio-kraftvarmeværker vil kunne placeres forbrugsnært og i allerede etableret infrastruktur til både el og (pt. typisk både favorabel og eftertragtet) restvarme.
Det vil så være op til de indsigtsfulde og overfor egne investorer økonomisk ansvarlige selskaber at tilføje noget af den til en hver tid mest konkurrencedygtige kapacitet. For hhv. fluktuerende og brændselsbaseret VE vil og bør hhv. hyppigt "selv-pressede" lave elpriser og voksende brændselspriser virke demotiverende. Hvis aktørerne alligevel ønsker at udvide deres forretninger, bør de selv investere i f.eks. hhv. PtX og noget restprodukt-tilvejebringende, eller indgå aftaler med andre relevante aktører.
Hvis vore politikere ønsker at skubbe yderligere på, bør det gøres logisk og teknologineutralt og med tanke for samfundets snarere end selskabernes tarv. Det kan således godt være med noget overfor VE-aktørerne skævt vridende, så som tilskud betinget af genopretning af havmiljø omkring vindmøllefundamenter, eller tilskud betinget af opnået vandmiljøgenopretning og/eller netto kulstofdeponering/-bevaring(?) opnået ved dyrkning af energipil på lavbundsområder ved tilløb til næringsstofoverbelastet vandmiljø. (Og hvorfor kun landbrugserhvervsfjendtlige restriktioner, hvis der f.eks. således kan drages både klima-, VE- og vandmiljø-nytte af landmændenes typisk gode forretningssans?).
I stedet vælger et flertal af populistisk og kortsigtet tænkende politikere dog sikkert fortsat primært at please et flertal af dygtige lobbyister og måske misledte vælgere med mere af det modsatte. - Herunder måske endda: a) teknologispecifik støtte til noget, der medfører øget elforbrug, i stedet for til noget forsyningssikkerhedsbefordrende backup, b) exergetisk ineffektiv og modtageafgift-betinget anvendelse af ressourcebegrænset rest-biomasse, der – imod betaling til leverandørerne for indhold af brændværdi og næringsstoffer - i stedet kunne have været leveret til bl.a. backup-ydende biokraftvarme, og/eller c) garanterede mindstepriser (herunder indeholdt i aftaler af typen "CFD"), selvom det både er ulogisk og problematisk således fortrinsvis at støtte den del af elproduktionen, som hyppigt lave elpriser tydeligt fortæller, at der er mindst brug for mere af, og idet der så endda videresendes en økonomisk risiko til fremtidige skatteborgere, så fremtidige politikere, der gerne vil genvælges, ikke vil kunne støtte mere af det samme, fordi det ville spænde deres vælgerne for dyre garantibetalinger.
Min egen forklaring er, at producenterne (sælgerne) hellere vil have en smule end slet ikke at være med. For at sikre de er med sætter de prisen så lav at de er sikre på at komme med. Så håber de at prisen alligevel ender over 0, men af og til er de uheldige. Det minder om gambling, men noget i markedet tyder også på det.
Og det gik der ikke lang tid før de store aktører opdagede de mange dage med 0-priser, så de fik hurtigt lært at regulere ned, og samtidig ikke byde hovedløst ind i markedet.
Du nævner tit salgssiden, men ikke så meget om købssiden. Prøv at se på udbudskurverne for f.eks. i morgen. 50-60% af markedsdeltagerne er pænt ligeglade med prisen, og vil gerne give 4000 €/MWh. Vil de nu også reelt det når det kommer til stykket? Selvfølgelig ikke. Både købere og sælgere kan tillade sig at være dovne når udbuddet er rigeligt.
Det er ikke kun Ørsted der har store problemer.
Bla. BP og Equinor er i nøjagtig samme situation.
"According to NYSERDA, the so-called strike price for Empire Wind 1 would rise from $118.38 per megawatt hour (MWh) to $159.64/MWh and for Empire Wind 2 from $107.50/MWh to $177.84/MWh. Beacon Wind would see the strike price rise from 118.00/MWh to 190.82/MWh."
(De udbudspriser er så noget mindre i Nordsøen)
Men estimatet om at havvind fra Nordsøen frem til 2050 skal falde til ca. 20 øre/KWh er kommet under alvorlig pres.
Billig energi fra havvind? (indblik.dk)
Det betyder jo ikke, at alt havvind aflyses, men der bliver en lang række projekter der skal genforhandles og som måske ikke bliver rentable.
Det samme kommer til at gælde for en lang række PtX projekter, da deres økonomi er baseret på havvind til måske 30-40 øre per KWH fra start med et fald mod de 20 øre per KWh over en årrække.
Så fordelingsnøglen med 85% installeret landvind og 15% havvind i 2022 i Europa kommer nok lige til at holde et par år mere.
https://windeurope.org/intelligence-platform/product/
Pointen er, at de ikke byder ind med negative priser (andet end den absolut mindste negative pris, der kan bydes ind), hvis de ikke har et incitament til det. Støtte kan være et sådant incitament.
Støtte kan ikke forklare at op til 5GW er udbudt til priser under 0.
Min egen forklaring er, at producenterne (sælgerne) hellere vil have en smule end slet ikke at være med. For at sikre de er med sætter de prisen så lav at de er sikre på at komme med. Så håber de at prisen alligevel ender over 0, men af og til er de uheldige.
Det minder om gambling, men noget i markedet tyder også på det.
Det sørgelige er, at myndighederne ikke vil regulere det, de ønsker blot at kunne inddrive nogen af spillegevinsterne.
Det er ikke helt uvæsentligt, at renterne er steget fra 0 til 5% på forholdsvis kort tid, og det gør ondt på mange projekter. Det gælder selvfølgelig både VE, PtX og atomkraft.
Jeg så et indlæg i sommers om en forecast på negative elpriser frem til 2026:
https://elforbrug.nu/prognose-for-negative-elpriser-frem-til-2026/
Hvis jeg var PtX-producent er det jo godt. Gætværk: Jeg ville byde ind i markedet med et forbrug 1,3 GW til max 10 øre/kWh. Hvor mange timer får jeg opfyldt alle 1,3 GW og hvor mange timer kan jeg få en delmængde af 1,3 GW? Er det for lidt, så må prisen op, men er det så rentabelt og er der nok?
Spørgsmålene er mange:
- Hvad vil markedet give for det producerede PtX-produkt?
- Hvor stor en mængde PtX vil markedet købe?
- Hvor meget dyrere bliver PtX-værkets CAPEX med de højere renter?
- Hvor mange timers årlig drift skal værket have før det giver mening?
- Hvor høj en pris kan værket tåle med den højere CAPEX? 10/20/50/80 øre/kWh?
- Hvor stor en usikkerhed er der på disse gæt?
Der er nødt til at være en samlet plan for PtX og udbygning af VE og en garanti for at projekterne bliver til noget. Havvindsprojekter, der trækkes i langdrag eller stoppes øger den usikkerhed betragteligt.
Det har jeg regnet på ud fra udtræk fra Energidataservice for de seneste 12 hele måneder.
Tak for tal!
Jeg tror vi skal kigge på nyere tal, er det for meget at bede om samme tal for de sidste 6 måneder?
Så får vi måske også øje på årsagen til krisen i vindmøllebranchen.
Investorer opfører sig som 'nervøse kællinger', var det ikke sådan Lykketoft sagde? Det er jo sådan at den investor der først gætter rigtigt på hvad fremtiden bringer tjener kassen.
For to år siden overvejede jeg at investere i VE, det gør jeg ikke lige nu.
En dårlig ide dør aldrig. Den holder måske en pause, men, den kommer altid igen.
Det er politikeres ansvar, at DKs/EUs/... kommercielle aktører løbende vil kunne prioritere det til en hver tid mest samfundsøkonomisk fornuftige og ikke kun lobbyisternes "fantastiske/eventyrlige/… rejser” (o.l. indforstået positivt).
Vore (naturligvis) typisk alternativt uddannede politikere bør derfor holde sig til at beslutte (omkostningseffektivt målopfyldende) logiske og teknologineutrale rammebetingelser frem for særlige strategier for og støtte til (kun) politisk udvalgte teknologier og projekter. Men selv politikere, der kalder sig liberale, deltager desværre i sådan afsporing af markedskræfterne og dette tilsyneladende uden tanke for, at det får andre end de aktuelt politisk tilsmilede aktører til at afvente lignende særlig støtte for så måske at kuldsejle med klima- og VE-løsninger, der kan være mindst lige så virkningsfulde, samfundsøkonomisk optimale samt senere støttefrit levedygtige og eksporter bare.
I både DK og lignende lande behøves særligt den (samlet set) CO2e-negative, effektivt backup-ydende og/eller billigst behovstilpasselige elproduktion støttet, fordi den fornødne CO2e-reduktion ikke kan opnås på markedsvilkår, ligesom markedskræfterne næppe af sig selv vil opretholde en elforsyningssikkerhed på 99,99+%. Det sidste vanskeliggøres af bl.a. den stadig udestående udfasning af fossil el-produktion samt udsigten til øget og kun delvist fleksibelt el-forbrug til bl.a. varmepumper, elbiler, datacentre og nu også PtX.
Hvad CO2e-reduktionen angår, er det oplagt at sørge for effektivt virkende ”pisk og gulerod”, hvilket jeg her vil undlade at gå dybere ind i. Det bør dog huskes, at VE-teknologier som ”vind og sol” højest er næsten CO2e-neutrale og i mindre grad vil være dette, hvis kapaciteten ikke udnyttes optimalt og/eller hvis der behøves meget ekstra og potentielt tabsbehæftet hardware, der ligeledes vil skulle fremstilles, opstilles, serviceres og senere skrottes. Uanset sit dårligere rygte vil især effektiv central (og ikke metan-lækkende) biokraftvarme på velvalgte organiske restprodukter (og således kun i ressource begrænset omfang!) derimod - på en række kombinerbare måder - kunne give anledning til en CO2e-reduktion, der markant overstiger virkningen af den opnåede ”fossile fortrængning” og samtidig bl.a. yde værdifuld backup til vind og sol.
Hvad den særligt vigtige elforsyning angår kunne en støttemåde, - der ville være både logisk, teknologineutral og gratis for andre end nutidens el-forbrugere - være at lade el-forbrugerne betale el-producenterne et (f.eks. "forcerings- og stabilitets-”?) tillæg oveni el-markedsprisen. Dette dog kun/primært? i timer, hvor markedsprisen er overgennemsnitlig, så som over 50-60-70(?) ører pr kWh og evt. kun op til et markant højere prisloft, hvorover både de potentielle investorer og selv de sløveste el-forbrugere i forvejen tydeligt mærker el-markedets signal om behov for øget og især behovstilpasset produktion.
Uvildig er jeg stadig ikke.
Hvor sikre er vi på at Thor bliver gennemført? RWE er vel underlagt de samme udfordringer som Ørsted, og kan det betyde at projektet bliver en rigtig dårlig forretning som de hellere er foruden?
Har RWE ingen forpligtelse her? Her prøver vi som dansk samfund at lave noget langtidsplanlægning - det må nødvendigvis også forpligte de private aktører, der er involveret. Eller er det bare privatiser profitten, socialiser risiko/omkostning? - hvis det er tilfældet, hvorfor er det, at vi ikke nationaliserer projekterne? De 2,8 mia. DKK de skal betale den danske stat er vel allerede indregnet i fremtidige budgetter.
Nu laver jeg ikke reglerne, men hvis RWE ikke vil gennemføre projektet må det vel være meget rimeligt, at de finder nogle andre der vil, og om nødvendigt betaler forskellen.
Pointen er, at de ikke byder ind med negative priser (andet end den absolut mindste negative pris, der kan bydes ind), hvis de ikke har et incitament til det. Støtte kan være et sådant incitament. Et dårligt fungerende marked, hvor uhensigtsmæssige, tidligere indgåede aftaler kommer i vejen for at lukke produktionen, kan være et andet incitament.
Hvis man har en produktionsvirksomhed, så kan man spare penge til energi med ved at skifte frem og tilbage mellem el og naturgas.
I oktober var naturgasprisen på børsen i Holland i gennemsnit 50 €/MWh, i 358 timer ud af 745 timer var Nordpool elprisen i Danmark (DK1) under naturgasprisen, i Tyskland kun 164 timer og i Finland hele 519 timer. I Danmark blev energiprisen i gennemsnit 33 % lavere med fleksiblet skift mellem el og gas i oktober.
Hvis vi i virksomhederne kan udbytte de lave elpriser, de timer de er lave, så kan der opnåes en besparelse og bedre konkurenceevne.
Hvis der er andre brændsler som er bedre at sammenligne med så sig til.
Husk store virksomheder er koblet ind i elnettet med egen transformatorstation og lav nettarif samt lave eller ingen elafgift til procesformål. Der er ikke taget højde for CO2 afgift på gas.
må man formode, at vind og sol som udgangspunkt vil stoppe produktionen, når prisen er negativ.
Sådan fungerer markedet ikke. Når prisen er negativ har tilstrækkelig mange budt ind med negative priser, og de skal også levere den energi de bød. De kan ikke fortryde, hvis prisen bliver for lav.
Det er kun forbrugerne der kan ændre deres forbrug efter de aktuelle priser, som blev fastsat dagen før, og det kan så give elhandlerne og energinet nogle problemer, men regningen ender hos os.
Er der nogen der kender de vægtede gennemsnitspriser på strøm fra sol og vind?
Det har jeg regnet på ud fra udtræk fra Energidataservice for de seneste 12 hele måneder.
Spotpris uvægtet:
- DK1 791.93 DKK/MWh
- DK2 756.38 DKK/MWh
Spotpris vægtet efter produktion fra sol:
- DK1 516.38 DKK/MWh
- DK2 505.41 DKK/MWh
Spotpris vægtet efter produktion fra vind offshore:
- DK1 705.61 DKK/MWh
- DK2 596.86 DKK/MWh
Spotpris vægtet efter produktion fra vind onshore:
- DK1 600.08 DKK/MWh
- DK2 534.28 DKK/MWh
Bemærkninger:
Det bliver svært at finde en periode, der er rigtigt repræsentativ. Det skal helst være et helt år for at fjerne sæsonvariationer. Men de seneste 12 måneder vil inkludere november og december 2022, som stadig havde atypisk høje priser. Og går jeg længere tilbage, ryger vi helt tilbage til dengang, hvor variationerne var meget mindre. Jeg tror ikke, vi nogensinde får så små variationer igen. CO2-kvoter var meget billigere dengang, og man betalte derfor ikke så meget straf for at starte fossil elproduktion, når der manglede sol og vind.
Noget af perioden har haft negative priser, uden at VE-elproduktionen har været lukket ned. Dette indgår i gennemsnittet. Hvis elmarkedet nogensinde kommer til at fungere helt perfekt, og sol og vind samtidigt er helt ustøttet, må man formode, at vind og sol som udgangspunkt vil stoppe produktionen, når prisen er negativ.
Ørsted har selv trukket sig fra vindprojekter fordi indtjeningen fejlede, så hvorfor skulle andre have bedre held?
Uden at vide en klap om det, så fornemmer jeg også at carbon capture måske bare ikke er så nemt som man gik og troede. Er der nogen der kan give et link til et bare et enkelt anlæg i kilotonklassen der rent faktisk kører?
Uden CO2 ingen carbonbaseret PtX
Jeg har i mere end en måned (måske to) forsøgt at få et svar fra RWE på det her spørgsmål, men har ikke fået svar. Mvh journalisten
Hvor sikre er vi på at Thor bliver gennemført?
RWE er vel underlagt de samme udfordringer som Ørsted, og kan det betyde at projektet bliver en rigtig dårlig forretning som de hellere er foruden?
Jeg holde skarpt øje med strømprisen så jeg kan oplade bilen med billig strøm, og det er altså ikke meget de får for strøm når der er blæst og sol.
Uden indtægter og med høj rente er det altså svært at forsvare en sådan investering.
Er der nogen der kender de vægtede gennemsnitspriser på strøm fra sol og vind?
Det er jo lagt i graven ?
Jo det er derfor der ikke er grøn strøm nok til PtX
Hej Christian, hold nu op med at'pive over atomtrolle og klimafornægtere'
Vindmølle projekter som borgerne har ønsket at etablere, er blevet stoppet af Staten, det er vel ikke særlig konstruktiv?
I stedet for disse anlæg vil Staten/VE firmaer etablere andre, som borgerne ikke er begejstret for.
Det er trist at staten tilsyneladende 'afsporer den gode vilje'
Rækkefølgen er måske rigtig nok.
Den bliver aldrig rigtig. Vindmøller stilles op hvis der er behov for strømmen. PtX stilles op hvis der er billig strøm. De er afhængige af hinanden og kan ikke få begge dele.
Ørsted slog vel et for stort brød op, og undskyldningen med de manglende 300MW (120MW middel) fra Aflandshage er noget tynd. Særligt i betragtning af planlagte 1,3GW. Østdanmarks forbrug ligger maksimalt på 2GW.
Ørsted har selv trukket sig fra vindprojekter fordi indtjeningen fejlede, så hvorfor skulle andre have bedre held?
Det mest triste ved det her ud over den forsinkede grønne omstilling er nok hæren af atomtrolle og andre klimafornægtere, der står på spring for at juble, så snart ingeniøren lægger det på Facebook.
Rækkefølgen er måske rigtig nok.
Hvis vindmøllerne var blevet stillet op inden for de 7 år der er gået, så havde der været billig strøm i dag, måske med overskudsstrøm og negative elpriser ind imellem.
Så giver det god mening med et PtX anlæg. Men omvendt rækkefølge dur ikke rigtig.
Er det atomkraften du tænker på? ;)
Det er jo lagt i graven ?
Er det atomkraften du tænker på? ;)
Vestens vigtigste SMR-projekt lægges i graven: Atomkraften blev for dyr | Ingeniøren
Nu skal det vel lige dø før vi lægger det i graven.;-)
Hvis man skal følge ingeniørens tendens med ladede overskrifter, burde overskriften så ikke være:
Vestens vigtigste PtX-projekt lægges i graven: PtX blev for dyr