Biodiversiteten tilgodeses formentlig bedst ved at udlægge store arealer med gammel (løv)skov urørt.

Nej, for hvis vi ikke udnytter energien og dermed får bedre styr på AGW, er der ikke meget biodiversitet tilbage nogen steder om nogle år! Hvor meget biodiversitet er der på et afsvedent græsareal eller i en ørken?

Tingene skal altså ses i en større sammenhæng, og bæredygtig udnyttelse af biomasse til erstatning af fossile brændsler er nok det bedste, vi kan gøre for miljøet, og dermed i sidste ende nok også det bedste for biodiversiteten!

Det skyldes ifølge forskerholdet ledet af James Weber, at man ændrer den såkaldte ‘overfladealbedo,’ altså et geografisk områdes evne til at reflektere lys. Netop skovrejsning kan medføre, at Jordens overflade bliver mørkere, hvilket mindsker albedoen og dermed øger Jordens optag af sollys.

Rigtigt - og meget glædeligt, at man endelig for øjnene op for albedoens enorme betyding i stedet for udelukkende at fokusere på CO2 - hvis man altså regnede rigtigt! Forskerholdet glemmer, at skov fordamper en enorm masse vand, hvilket har to særdeles positive effekter:

• Det skaber skyer over land, som giver livgivende regn dér, hvor man har mest brug for det! Skydannelse over vand fører derimod til et voldsomt klima med tornadoer og oversvømmelser.
• Skyerne køler enormt ved at reflektere 70 - 80 % af sollyset fra oversiden, og arealerne af de dannede skyer kan let være langt større end skovarealet, så det er virkelig noget, der skal med i regnestykket! Faktisk er skyarealet det, der har mest betydning for kodens samlede albedo på ca. 32 %!

Forskellen mellem skyernes meget høje albedo på 70 - 80 % (se https://da.wikipedia.org/wiki/Albedo ) og tilsvarende græsarealer med en albedo på ca. 20 % er altså ca. 50 - 60 % ved et 1:1 forhold mellem arealerne og kan derfor let være endnu mere i praksis, hvorimod forskellen mellem græsarealer, som bliver erstattet af et tilsvarende areal skov med en albedo på ca. 13 %, kun er 7 %.

Som jeg har skrevet før, er fældning af regnskoven nok det dummeste, mennesket nogensinde har foretaget sig, og det siger ikke så lidt, og skovrejsning og bæredygtig udnyttelse at biomassen i stedet for at lade den forrådne er den mest miljøvenlige måde at skaffe energi på af alle - incl vindmøller! Dels er den CO2 neutral, og rejsning af ny skov vil absorbere en masse CO2 og forøge biodiversiteten enormt, og dels er den varmeneutral, da fraspaltning af O2 under vækstperioden opsuger præcis samme mængde energi, som der senere frigives ved forbrænding.

Man vil normalt ikke rejse skov med det primære formål at tilgodese biodiversitet. Det er ikke et særlige effektivt redskab og der går mange år før nye skove bliver interessante rent biodiversitetsmæssigt. Biodiversiteten tilgodeses formentlig bedst ved at udlægge store arealer med gammel (løv)skov urørt. 

Det er et interessant studie og vigtigt, at vi lærer mere on non-CO2 klima påvirkere. Konklussionerne, 1) at skovrejsning ikke kan løse alle CO2 problemer, og 2) at skovrejsning i stor stil har størst klimaeffekt i den tropiske zone,  har været præsenteret i videnskabelige artikler før.

Ved plantning af ny skov vil man ofte tage udgangspunkt i at afhjælpe to problemer på én gang: CO2 udledningen og biodiversiteten.

Skal skov afhjælpe CO2 udledningen maksimalt, SKAL det være produktionsskov, hvor der sker en reel opsparing i form af vedmasse - man kan jo direkte måle optaget på den årlige tilvækst. Og skov passerer - som vi andre - på et tidspunkt toppen, hvorefter tilvæksten falde - med tiden ganske betydeligt. Altså vil effekten af opsamlingen starte svagt ved anlæg og slutte svagt, hvis ikke man starter forfra, som det er normalt med produktionsskov.

Vælger man derimod at etablere skoven med henblik på at øge biodiversiteten, vil der typisk blive anvendt en række forskellige arter, hvoraf en del vil være buske. Dette giver i sig selv en væsentlig mindre tilvækst og dermed opsamling af vedmasse, men undlader man at udtynde og sikre optimale vækstforhold, vil netto opsamlingen ophøre langt tidligere i skovens levetid. Altså vil den samlede effekt set over en normal omdriftsperiode for produktionsskov være betydeligt mindre - og med stor sandsynlighed ende med at være negativ allerede efter 30 - 40 år.

Negativ fordi det materiale, som man altså ikke fjerner og udnytter, omsættes naturligt til CO2 og metan - i et forhold som med stor sandsynlighed giver en nettopåvirkning af atmosfæres CO2 indhold som langt overstiger optaget.

Det må vel så betyde at der skal plantes endnumere træ

"Så sent som i sidste uges delrapport fra Svarer-udvalget, står der, at rejsning af ny skov i Danmark er ‘et centralt omstillingselement’ til at reducere udledningen af drivhusgasser og nå klimamålsætningerne i 2030."

Svarer-udvalget holdt sig strengt til oplægget: beskriv konsekvenser for CO2 udledning i Danmark på baggrund af forskellige afgiftsmodeller, det har kun indirekte noget med klima at gøre. Så mon ikke CO2 udledninger i forbindelse med skovrejsning er som de altid har været, hvis det engelske studier kun forholder sig til ændringer i albedo eller andre former for klima-effekter. 

Hvis Svarer-udvalget havde haft det primære fokus på klimamålsætninger havde man jo nok ikke haft en model med hvis primære effekt var at flytte dansk animalsk produktion til udlandet, hvor klimaeffekten er til at overse og kun består i at nogen synes det bliver for dyrt at spise danske animalske produkter og ikke VIL spise andet.