Ny undersøgelse: Corona skubber til digitalisering i byggeriet
Byggeriet har taget digitalisering til sig under corona, lyder hovedkonklusionen i en ny undersøgelse foretaget af Molio, Byggeriets Videnscenter.
I undersøgelsen svarer 79 pct. af de adspurgte, at brugen af digitale værktøjer under krisen har medvirket til, at medarbejderne tager teknologi hurtigere og mere velvilligt til sig i enten ‘meget høj grad', ‘høj grad', eller ‘i nogen grad’.
En anden pointe i undersøgelsen er, at ni ud af ti svarer, at de forventer at fortsætte med at bruge de digitale værktøjer, når krisen er ovre.
