Novo Nordisks store leanproces i produktionen, der har hjulpet til med at få virksomheden på sejrsskamlen i Ingeniørens Rank 2009, har også haft stor betydning for miljøet og energiforbruget.
Det har faktisk vist sig, at optimeringsprocessen - kaldet cLean - har været den største bidragsyder til Novo Nordisks miljøforbedringer, som bl.a. tæller, at energiforbruget og CO2-udslippet falder på trods af, at produktionen stiger.
»Lean og miljøforbedringer går hånd i hånd, for lean handler basalt set om, at fjerne spild af en hver slags - også spildte ressourcer,« siger Jan Hoff, der er funktionschef for Global Support og Clean-kontoret i produktionen hos Novo Nordisk.
I 2006 satte Novo Nordisk et officielt mål om at afkoble sin økonomiske vækst med CO2-udledningen. Samtidig satte virksomheden et mål om, at mindske CO2-udledningen i absolutte tal med 10 procent i perioden fra 2004 til 2014. Så selvom virksomheden producerer mere insulin år efter år, skal CO2-udledningen reduceres svarende til væksten - og 10 procent oveni.
Forretningen vokser, men energiforbruget falder
Sidste år lykkedes det for første gang at få den samlede CO2-emmission fra Novo Nordisk til at gå ned ad på trods af, at forretningen stadig vokser - med god hjælp fra lean-programmet.
»For det første er det en gevinst for miljøet, når vi forbedrer produktiviteten og får mere ud af vores fabrikker, for hvis en maskine kan lave 20 procent mere, end den kunne før, skal der ikke nødvendigvis bruges 20 procent flere ressourcer som vand og energi til at drive den,« siger Jan Hoff.
Herudover er Novo Nordisk opmærksom på at gøre det mest muligt optimalt, når der designes nyt, såkaldt energirigtig projektering.
I tråd med lean
Og ikke mindst gennemfører virksomheden en række energispareprojekter, og der er på alle områder placeret energiansvarlige, som ser på den energi, der bruges.
»Det er jo i tråd med lean-tankegangen, at se på, om der er et eller andet spild, som der basalt set ikke skaber noget værdi for forretningen. Vi er systematisk begyndt at kortlægge vores energiforbrug, så vi kan se, hvor de store bidder er, og hvor vi skal lave energispareprojekter,« siger han.
Med den metode har virksomheden opdaget, at der især går meget energi til ventilation, køling og trykluft. Derfor er der sat en lang række mindre energispareprojekter i gang på de områder
»Siden vi startede i 2005 har vi gennemført cirka 200 energispareprojekter og reduceret udledningen med 20.000 tons som følge heraf. Så det er supergodt for miljøet og også for vores bundlinie. Halvdelen af projekterne har nemlig tilbagebetalingstider på under en år og rigtig mange kan gennemføres uden investering. Vores energiregning kan dermed reduceres med et tocifret millionbeløb. Så det er derfor helt logisk at gøre,« siger han.
Stop for ventilation om natten
Mange projekter handler om at optimere ventilation og køling, for det er her Novo Nordisk har cirka halvdelen af energiforbruget. Noget så simpelt som at slukke for ventilation om natten, når der ikke er brug for den har givet nogle af de bedste og billigste besparelser, ligesom optimering af køleprocesser har bidraget væsentligt.
»Vi har også set på de krav der er til luftkvalitet i vores produktion og kan konstatere, at der også her ligger store besparelser ved at tillade intervaller for temperatur og luftfugtighed i stedet for eksakte sætpunkter. Netop nu er vi også ved at se på muligheder for bedre udnyttelse af spildvarme på vores fabrik i Kalundborg. Vi forventer, at der også de kommende år vil være fuld fart på energibesparelserne,« siger Jan Hoff.
Vandforbruget er barberet i bund
Også andre ressourcer bliver optimeret. På insulinfabrikken i Kalundborg er det f.eks. lykkedes at reducere vandforbruget til rengøring af tankene med over 50 procent ved bl.a. at indføre nye rengøringsmetoder, reducere vasketiderne og genbruge vandet.
Jan Hoff understreger, at det handler om 'mange bække små', for resultaterne skyldes ikke tre hurtige fiks fra centralt hold. Det er derimod et spørgsmål om at få engageret alle de energiansvarlige ude på fabrikkerne, som er med til at identificeret og implementeret projekterne.
»Det handler om at skabe opmærksomhed om, at det her er et fokusområde, så får vi ideer fra medarbejderne. Basalt set skal vi ligesom i resten af leanprocessen have medarbejderne til at få ideer til, hvordan vi kan drive forretningen på en bedre måde.«
Novo Nordisk har haft megen fokus på energibesparelser de sidste to år og har også fokus på det næste år, for der kan stadig findes flere steder at optimere.
»Vi har fortsat stor fokus på at få lavet energispareprojekter, og det bliver vi ved med, så længe der er mere at gøre. Selvfølgelig bliver det sværere at finde projekter, men der vil blive ved med at være potentiale et stykke tid,« siger han. [ 830 ingeniørvirksomheder bliver målt og vejet. Læs RANK 2009.](https://ing.dk/rank)