Du har ret, jeg havde ikke taget mig tid til at læse grafen ordentligt.

Jeg tænker, at 2023-forbruget skal øges noget for at følge med realiteterne i 2030: Varme og biltransport er på vej over på el i stor stil.

I denne sammenhæng vil midling blot føre til tab af information og forståelse. Det er jeg ikke interesseret i.

Du kan af mit sidste diagram udlede, hvor mange af perioderne, der kan dækkes af et batteri af en given størrelse.

Jeg foreslår dig at midle over en passende periode for at simulere batterier. Lad os sige 24 timer, batteripriserne vil sandsynligvis nå et leje hvor det de fleste steder kan betale sig at bygge nok til at køre ren sol+batterier.

Det reelle problem er de vindstille vinterperioder: Meget lidt sol, kun lidt vind og højt varmebehov. Ved at gemme varme i damvarmelagre på fjernvarmeværkerne og flytte rundt på elbilladning kan du opnå mulighed for at midle forbruget over mere end 24 timer, måske nogle få dage. De resterende dage må dækkes af import og elektrolyseprodukter/biogas.

Hvordan ændrer det diagrammet?

Heller ikke? OK. Så kommer det rå link: https://ibb.co/Y2x1KfS

Takker.....

Så er vi nødt til først at definere, hvad der er et rødt område. Det må afhænge meget af, om hullet skal dækkes med strøm fra batterier eller fra f.eks. biogas. 

Hvis det skal dækkes med batterier, så skal det grønne område, som kommer efter et rødt område, jo være stort nok til at genoplade batterierne, så de kan klare det næste røde område. Hvis det ikke er tilfældet, skal disse to røde områder måske snarere slås sammen til et samlet rødt område.

Den sammenhæng har jeg forsøgt at illustrere i dette diagram:

 [url=https://ibb.co/Y2x1KfS][img]https://i.ibb.co/Y2x1KfS/IMG-2095.png[/img][/url]

Nå, det virkede ikke. Så prøver jeg noget andet:

<a href="https://ibb.co/Y2x1KfS"><img src="https://i.ibb.co/Y2x1KfS/IMG-2095.png" alt="IMG-2095" border="0" /></a>

Heller ikke? OK. Så kommer det rå link: https://ibb.co/Y2x1KfS

Her har jeg netop foretaget den omtalte sammenlægning af nogle af de røde perioder, så man får færre, men længere perioder. Og så har jeg med farvelægning forsøgt at vise eventuelle grønne perioder, som ligger inden i de røde perioder.

For at forstå, hvordan kurven i mit foregående indlæg er tilvejebragt, kan denne serie diagrammer måske hjælpe

Hvorfor f..... får dit indlæg en nedtomling? Jeg har lige givet dig +1, bare lige for at balancere....

Kan du på en nem måde kvanticere hyppighed og længde af røde områder? Det ville være interessant info. 

For at forstå, hvordan kurven i mit foregående indlæg er tilvejebragt, kan denne serie diagrammer måske hjælpe: https://ibb.co/M88vkNx

I det første diagram har jeg plottet det faktiske forbrug og den skalerede produktion hen over perioden.

I det andet diagram har jeg plottet forskellen mellem disse to kurver. Denne forskel svarer til den overskudsproduktion, der har været mulighed for.

I det tredje diagram har jeg sorteret alle enkelttimer fra det andet diagram efter størrelsen på overskudsproduktionen og beregnet de samlede overskud og underskud. 

(Det tredje diagram viser også, hvor mange timer, der samlet ville have været underskud, og hvor mange GWh der i der disse timer skulle have været leveret fra andre kilder. Dette er en del af svaret på det evindelige spørgsmål "Jamen, hvad så når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser".)

Vi får sandsynligvis en blanding af flere kombinationer af effektivitet og investering.

For at forstå hvorfor, kan det være godt at kigge på en kurve over antal årlige timer, hvor overskuds-elproduktionen ligger over en vis grænse. Sådan en kurve har jeg begået her: https://ibb.co/7t0tYG4

Kurven viser, hvor meget under- og overskud, vi ville have haft i 2023* under følgende forudsætninger:

• Forbrug svarer til periodens faktiske forbrug
• Produktion svarer til periodens faktiske produktion fra sol, havvind og landvand, men skaleret til den kapacitet for 2030, som folketinget aftalte i 2022 (hhv. 20, 12,9 og 8,2 GW for sol, havvind og landvind)
• Ingen anden elproduktion
• Ingen import eller eksport

Kurven viser, at vi ville have 7142 timer med eloverskud, men kun hvis vi ikke bruger dette overskud. For hver 1 GW forbrug vi tilføjer, falder tiden med overskud med cirka 500 timer.

I et elmarked, der ser sådan ud, er min spådom, at vi får bygget:

• Nogle få højeffektive anlæg, der er dyre i investering.
• Nogle få laveffektive anlæg, der er billige i investering.
• Et stort antal anlæg, der lægger sig mellem disse to yderpunkter for effektivitet vs. investering.

De højeffektive anlæg vil kunne køre med positiv dækningsgrad ved en højere elpris. Disse vil derfor kunne køre, når der kun akkurat er eloverskud, og elprisen derfor ikke er helt i bund. De får derfor flere drifttimer, hvor investeringen kan tjenes hjem.

De laveffektive anlæg vil kun kunne køre med positivt dækningsbidrag, når elprisen er virkelig lav, hvilket typisk vil være i de få timer, hvor eloverskuddet er allerhøjest. Men på grund af lav investering kan dette stadig være en god forretning.

Så der bliver plads til begge typer, og plads til andre typer midt imellem dem.

(*: Reelt fra juleaften 2022 til juleaften 2023, da data for sidste uge i 2023 endnu ikke foreligger i det datasæt, jeg trækker fra hos Energinet.)

Tendensen er, at det for fleksibel produktion kan betale sig at satse på ineffektive men billige anlæg.

Allerede i dag er der mange timer hvor elprisen er 0 eller meget lav. Hvis ens anlæg er billigt nok (og som her ikke skal betale dyrt til Energinet) kan man tillade sig at starte og stoppe det og udnytte de billigste 20-50% af energien. Hvis man kun kan få et ineffektivt anlæg for små penge gør det ikke så meget, energiprisen er jo meget lav.

Da sol og vind er billige og faldende i pris vil dette kun blive vigtigere fremover.

Hvis vi kan hjælpe med at balancere elnettet og følge VE-produktionen op og ned, så kan det blive en god forretning,« slutter Pat Han

Man må sige at vi her har set den rigtige holdning til brug af grøn energi til PtX. Det er godt at de har fokus på dette fra starten, således at det er en solid del at business casen. Det kan hurtigt nok gå galt hvis økonomien begynder at trykke lidt mere end godt er.

Det er også spændende at Skovgaard Energy selv opstiller vindmøller til egen produktion. Måske dette kan sprede sig som ringe i vandet til andre virksomheder i DK. Der er faktisk pænt mange virksomheder i bilbranchen og tilhørende batteribranche som har gjort det samme, så man ser de grønne garantier for grøn-el skiftes med hardware vindmøller.

Det kræver mindst 13% af brændværdien (nedre) i ammoniakken at konvertere den “tilbage” til brint. Nok nærmere 20%, afhængig af kravet til renhed. 

Man kan også konvertere ammoniak til elektricitet med lidt over 50% virkningsgrad. 

Men generelt skal man helst undgå at konvertere begge veje. PtX produkter skal anvendes i den form de har. 

Det er noget fis at bekymre sig over brint, der diffunderer gennem tankvægge. Almindelig naturlig ventilation umuliggør koncentrationer, der kan brænde/detonere. Det er noget andet med deciderede utætheder i ventiler, pakninger m. m. 

Det giver god mening at bruge PtX til at balancere strømnettet og udnytte ellers stillestående vindmøller . 

I filmen fra Skovgaard Energy introduceres idéen om at bruge ammoniak til energi-lagring. Det forestiller jeg mig er utrolig ineffektivt. Er der mon nogen der ved ca. hvor mange MJ elektrisk energi der bruges på at producere 1 MJ ammoniak? Og hvor meget af denne ene megajoule ammoniak man kan konvertere tilbage til elektrisk energi?
/Tor