Alt gik ellers efter planen.
Den nye Vulcan Centaur løfteraket lettede præcis som den skulle tidlige mandag morgen, og med det lød startskuddet til den første private månelanding nogensinde. Men kort tid efter afkoblingen begyndte problemerne at indtræffe.
Den private månelander Peregrine koblede sig fra raketten. Resten af rejsen skulle klares på egen hånd. Men der gik ikke lang tid før et lækageproblem skabte udfordringer på den banebrydende rumrejse. På trods af ihærdige forsøg på problemløsning ser det nu til, at månelanderen aldrig når til Månen.
En fejl i rumfartøjets brændstofsystem er skyld i, at den i første omgang ikke kunne pege sine solpaneler mod solen, og nu konkluderes det, at der ikke er brændstof nok til at fuldføre missionen. Derfor har den private virksomhed Astrobotic, der står bag Peregrine månelanderen, nu valgt at omprioritere. De vil forsøge at udføre så mange operationer omkring Månen som muligt, inden fartøjet møder sit utidige endeligt.
En række af problematiske perler
Efter en veludført opsendelse med United Launch Alliance's (ULA) Vulcan Centaur raket og en efterfølgende succesfuld afkobling, var alt ellers fryd og gammen. Astrobotics medarbejdere fik hurtigt radiokontakt til rumfartøjet, og ifølge virksomhedens egne opdateringer spillede alt, som det skulle. Det varede dog ikke ved.
Kort tid efter kontakten skete den første fejl. Månelanderen kunne ikke orientere solpanelerne mod solen, og uden dem kunne fartøjet ikke få strøm til at holde alt elektronikken ombord kørende. Det resulterede i, at rumfartøjets batteri nåede et meget lavt niveau.
Energiproblemet faldt sammen med, at Peregrine nærmede sig en kendt (forudset) periode, hvor kommunikationen med fartøjet ville falde ud. Astrobotic-holdet nåede at lave en improviseret problemløsning med manøvreraketterne, der fik solpanelerne orienteret i den rigtige retning.
Men som ordsproget dikterer, så kommer et problem jo sjældent alene. Holdet på landjorden opdagede, at fejlen med solpanelerne stammede fra et andet kritisk problem. Et problem med brændstofsystemet.
Det viser sig, at der er en lækage i systemet, som skubber brændstof ud af tanken, og det skubber til gengæld månelanderen ukontrolleret fremad. Det var skyld i, at solpanelerne ikke kunne orientere sig ordentligt. Og nu er det så også skyld i, at fartøjet løber tør for brændstof meget tidligere end forventet.
Med lækagen og den uplanlagte brug af manøvreraketterne vurderes det, at Peregrines brændstof løber op ved 20-tiden d. 10 januar. Derfor har Astrobotic givet op på håbet om at lande den første private månelander på Månen. Der er simpelthen ikke nok brændstof.
De har dog strøm på fartøjet, og batterierne er fuldt opladet, så Astrobotic-holdet har valgt, at de vil få så meget ud af turen som muligt. De vil udføre så mange operationer, de kan omkring Månen, og samle så meget data som muligt.
Det betyder også, at den særlige nyttelast ombord ikke når i mål på overfladen. Ombord er der flere måleinstrumenter fra Nasa, som skulle foretage undersøgelser i forbindelse med Artemis-missionen, men mere mærkværdigt indeholder lasten også DNA fra flere afdøde præsidenter, samt DNA fra flere Startrek skuespillere, der skulle efterlades på Månens overflade. Der er ovenikøbet et dansk SD-kort fra Radio4, som også skulle til Månen.
