I stedet for snak, kunne vi så ikke få at vide, hvad det vil koste at fremstille flybrændstoffer ved hjælp af Vind og Sol.

Har du da regnet det ud for atomkraft?

Men du kan slå opslagsprisen op på dogger banke, som er helt offentligt, ligesom Hinkley og OL3 er, da de har krævet støttekronner for at opføres.

Du har nu prisen pr produceret kWh, pr værktype. 

Så ganger og dividere du med den konverteringsfaktor du mener skal bruges for at lave en kWh strøm om til flybrændstof.

Disse tal har været forelagt i forumet, i andre tråde, men da jeg fornemmer du ikke tror på dem, kan du selv slå dem op. 

'Ik så meget snak, men rene tal der kan slås op og beregnes', smart, ik? 

Hvis det gælder om at erstatte fossile brændstoffer med elektrofuels, så er det mærkeligt at man netop vil lave flybrændstof. Der er så strikse krav til det , at det må blive meget dyrt. Til andre formål kan man næsten bruge hvad som helst.

At man ikke vil kunne producere nok kan man overkomme ved tilsætning til de konventionelle brændstoffer. Og udsigterne til at kunne producere nok er meget lange.

Hej Anders

Kunne man så ikke få lavet den nødvendige undersøgelse samt tiltag, så man kan komme videre med projektet

Aflandshage var mangelfuld miljøundersøgelse ("flagermusene"): DN får medhold i sag om mangelfulde miljøundersøgelser for ny vindmøllepark - Danmarks Naturfredningsforening

Pilot anlæg for PtX/Våben til Ukraine og os selv.

I stedet for snak, kunne vi så ikke få at vide, hvad det vil koste at fremstille flybrændstoffer ved hjælp af Vind og Sol.

Foreligger disse data ikke, burde det ikke være noget problem for de interesserede at skaffe privat finansiering til et pilot anlæg. Det kan f.eks. Copenhagen Atomics, trods den almindeligt udbredte skepsis overfor atomkraft. Så burde det da være meget lettere for folk, der vil bygge et PtX anlæg. 

Kommet så vidt, og når det foreligger et ærligt driftsregnskab, men ikke før, kan vi vurdere om ideen er bæredygtig. 

Man må naturligvis forudsætte, at forsøgsanlægget drives udelukkende på vind- og solenergi, så man kan se, om dette overhovedet er muligt. 

I  mellemtiden bør vi naturligvis bruge vore penge på våben til og selv og til Ukraine. Klimaet er jo komplet ligeglad med med en dansk og tysk grøn omstilling.

Men man kan da notere sig, at Frankrig i 2021 og 2022 udviklede henholdsvis 105 og 116 gram kuldioxid per forbrugt kWh, medens de tilsvarende tyske tal var 179 og 186 gram kuldioxid per kWh.  

Tyskerne producerer jo langt mere vind- og solernergi end franskmændene. Og danskerne skjuler deres kuldioxidudledning ved at brænde andre landes skove af. 

Kilde: BP World Energy Statistichs 2023. Og Entsoe.

Sagen er, at fremtidens energiforsyning ikke kan tilvejebringes med vedvarende energi, såfremt behovet ikke tilpasse produktionen, læs meget mindre energiforbrug! At ødsle den sparsomme sol- og vindproduktion bort til flybrændstof forekommer da aldeles tåbeligt, med respekt til alle de øvrige ønsker til vedv. energi.

Klart at fremtidens energi kommer fra sol og vind og stadig mer (se statistikk). En stadig mindre del av økt produksjon vil gå til øyeblikkelig bruk (knapt halvparten) mens resten vil gå til hydrogenprodusjon. Dette hydrogenet vil gå i stor grad til transport og dermed fase ut fossile brensler og ikke minst til å lage ammoniakk og andre industrielle anvendelser. Disse avtagere av strøm vil ta av "overskuddsproduksjonen" av strøm , altså fleksibelt stømbehov og mye hydrogen vil bli lagret for kortere eller lengre tid , litt som olje, gass, bensin og diesel i dag. 

Med en tre fire til femdobling av vind og sol (for å fase ut fossile brensler), vil også minimumsproduksjonen stige så mye at en bare unntaksvis behøver balansekraft. Med stadig større og billiger batterier vil trolig disse i stor grad stå for balanse over døgnet og opp til noen få deger.

Også store mengder strøm vil gå til bil, lastebil og flybatter. Også her har en emn fleksibel bruk av strømmen. I tillegg vil V2G komme raskt slik at bilbatterier kan avgi enegi inn i nettet etter behovet og i sjeldne tilfelle stp for  frekvenskontroll og i spesielle tilfell også bidra med betydelig effekt over timer om en reaktor pl utselig faller ut!

E-fuels er en dårlig løning når en kan bruke hydogenet direkte til brenselcelle ig gassturbiner. Å ta Hydrogen og kombinere det med CO2 for å få efuels som diesel og bensin av disel, synes jeg er meningsløst, unødigy dyrt og en er like langt med nye CO2-utslipp!

Sagen er, at fremtidens energiforsyning ikke kan tilvejebringes med vedvarende energi, såfremt behovet ikke tilpasse produktionen, læs meget mindre energiforbrug! At ødsle den sparsomme sol- og vindproduktion bort til flybrændstof forekommer da aldeles tåbeligt, med respekt til alle de øvrige ønsker til vedv. energi.

Nogle af hovedårsager til problemerne på Siemens landmøller er beskrevet her 

Nu gik min undren lige så meget på spørgsmålet: Vi står måske med et vigtigt teknisk issue, og vi skriver på en platform der kalder sig "Teknologiens Mediehus" så hvorfor er der total stilhed om det emne herfra - har man ikke masser af folk der kunne undersøge og beskrive hvad det handler om, specielt den tekniske side af det?

Det er fint nok at man kan læse om det i internationale medier, men det synes at være gået helt under radaren herhjemme! 

De har ik desto mindre, for et par dage siden, vundet udbudet med Baltic park 2 & 3, I Polen.

Jeg håber de kommer tilbage i fuld spring. Ingen har behov for et marked, med meget få leverandører. 

Gætter på risiko for kernekraft, kannibalisering i vindkraft, rentestigning og stigende produktionsomkostninger.

Alle grønne projekter bliver meget hurtigt utrolig kompliceret at implantere. Hvis man gjorde det meget lettere, vil der sikkert blive lavet flere resultater. 

Eksempel: 

Man har noget vedvarende energi, noget vand og noget biomasse. 

Det vil være let for en slutbruger hvis der bare skulle købes en kasse hvor den vedvarende energi, vandet og biomasse blandes. 

Hver måned får slutbrugeren så afregning for:

1. Salg af bæredygtig brændstoffer
2. Salg af overskudsvarme til fjernvarme 
3. Salg af el til opladning af elbiler.

- og så behøves han/hun ikke at tænke mere over det! 

Nogle af hovedårsager til problemerne på Siemens landmøller er beskrevet her 

What’s the problem with Siemens Gamesa’s onshore wind turbines? [Update] (electrek.co)

Men problemet er større. Da Siemens gik sammen med Gamesa fik man overbevist Siemens toppen om at Vindmøller bygget på de spanske fabrikker var lige så gode som de danske til lavere pris og man nedprioriterede  derfor onshore vindproduktion i Brande/Ålborg.

Desværre opstod der rigtig mange problemer hen ad vejen der viste, at ovenstående nok ikke var helt rigtigt og Siemens er nu endt i en gigantisk regning. 

Læg hertil at Siemens pt. næsten ikke tør byde på landvind og mange af havvindsprojekterne er enten droppet  eller skubbet på ubestemt tid pga. de nye "rentevinde" . Så Siemens er endt op i ,at bede den tyske stat om 120 milliarder Kr. i lånegarantier.

Vi har lige oplevet at den tyske regering måtte stille en garanti på 15 mia euro så de ikke knækkede halsen på deres havarerede møller, det kan tilføjes at de havde et lignende problem omend ikke så markant i 2016!

Så måske er troen på vindmøller også vigende?

Som læser af Ingeniøren kan det godt undre at man ikke tager den slags teknisk stof op og behandler, jeg husker en artikel om forskning i kuglelejer, men ellers ikke noget?

Så hvad handler det om, hvilke tekniske problemer er der tale om, hvem rammer det - formentlig ikke alle, er det et spørgsmål om pris og kvalitet hvor man er gået på kompromis eller er udviklingen mod stadig større møller gået for hurtigt?

Gætter på rentestigninger 

Hvorfor blev de 2 vindmølle projekter der kunne understøtte produktionen stoppet