Ud af de 339.000 ton metan, som Det Internationale Energiagentur (IEA) i sin seneste kortlægning af verdens metanudledning vurderer, at Danmark udledte sidste år, stod det danske landbrug alene for 249.000 ton, svarende til 73 procent.
Herefter følger energisektoren med 29.000 ton og affaldsindustrien med 55.000 ton.
- emailE-mail
- linkKopier link
Tophistorier
For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. Log ind eller opret en bruger.
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Hej Svend
Metan fjernelse. Danish Crown har lige skudt en del penge i et firma i Agro Park Foulum der har udviklet en komponent der suger metan ud af gylletanke og afbrænder den
Hvad er det for kvaler du mener vi har?
https://ens.dk/ansvarsomraader/energi-klimapolitik/fakta-om-dansk-energi-klimapolitik/dansk-klimapolitik
Tror du at alle vores kvaler så er overstået hvis vi bare fordobler bistanden til konventionelt landbrug med ekstra 13 mia så vi kommer op på sølle 26 mia?
Hvad er det for kvaler du mener vi har?
Man hører næsten aldrig om at man har fundet nye metan-opsugninger
Ikke indtil nu! Mange tak!
Tror du at alle vores kvaler så er overstået hvis vi bare fordobler bistanden til konventionelt landbrug med ekstra 13 mia så vi kommer op på sølle 26 mia?
For min skyld kunne det sagtens øges til 50 mia og stadig være snyde billigt:)
Ud af de 339.000 ton metan, som Det Internationale Energiagentur (IEA) i sin seneste kortlægning af verdens metanudledning vurderer, at Danmark udledte sidste år, stod det danske landbrug alene for 249.000 ton, svarende til 73 procent.
Jævnfør #27, så vil det danske landbrug formodentlig også optage og nedbryde en masse metan. Men af en eller anden grund regner man kun på udledningerne, som man altid finder nogle flere af. Man hører næsten aldrig om at man har fundet nye metan-opsugninger, og det gør det svært at få et retvisende billede.
Holger Skjerning har i #7 fortalt at en konstant udledning af metan blot giver et lidt højere niveau, og en minsket udledning (færre køer) vil derfor give et mindre niveau i atmosfæren.
En ko spiser ca 10.000 kg hø/ græs om året.
Har du dokumentation for at de 1,4 mio danske køer kun spiser græs og hø?
I # 30 skriver du "banalt regnskab fra græs til CO2 og til græs igen"
Opgiv venligst hvor mange af de 1,4 mio køer du mener den kost gælder?
Hvis du ved hvad et overdrev er kan vi blive enige om at køer der får hele deres kost fra overdrev har et anderledes Co2/metan regnskab.
Hej Erik
Som en sagde: Vi kan være enige om at være uenige.
Malkekvæg bestanden er faldet over de seneste 20-30 år, men mælkeproduktionen er stabil, så metan produktionen fra malkekvæg er vel faldet? Metan omdannes vist til CO2 over 15-20 år. så malkekvægs 'bøvsen' kan vel ikke have forøget CO2 i atmosfæren? vel nærmest det modsatte?
Slagte svin i DK bliver nok udfaset, da smågrise i stedet bliver eksporteret, det er ikke bedre for CO2 eller beskæftigelsen, kun for de mærkelige regler om beregning af CO2.
Hvordan vil man beregne CO2 afgiften på de enkelte landbrug. Normalt skal en skat/afgift beregnes pga. de faktiske forhold, som fx. indkomskat?
Gødning i landbruget: N til vandløb (målt) og dermed vandmiljøet er reduceret ca. 50% gennem de seneste 30 år, men vandmiljøet har fået det dårligere, hvorfor?
Der foregår megen forskning i bl.a. Foulum om reduktion af 'bøvs' og CO2.
Der foretages mange forbedringer i landbruget, men det er jo vanskeligt hvis de penge i stedet skal bruges til en CO2 afgift.
Ja, der siges de skal tilbageføres til landbruget, men hvordan? Det minder lidt om den planøkonomi Sovjetunionen havde, det medførte ikke noget godt!
Jeg er ikke uenig i at vor dyreproduktion er for industriagtig og at ødelæggelse af vore indre farvande med kvælstof er problematisk og bør ændres.
Når det drejer sig om CO2 og metan fra feks en ko er der vel tale tale et relativt banalt regnskab fra græs til CO2 og til græs igen hvor der så er lagt en ko eller en hjort ind som en mellemregning. Så kunne man få et reelt billede af de enkelte dyrs betydning i klimaregnskabet og betydningen af at være vegetar og fortære kulstof uden at der indgår dyr.
Har også et positivt navn på dansk: Reduceret jordbearbejdning, der er en eufemisme for øget brug af herbicidet Roundup, der er skyld i øget udledning af Co2 og metan fra landbrugsjord.
søgning på: Er der en grænse for, hvor meget kulstof der kan bindes i jorden?
Resultat: landbrugsjord kan opsamle mellem 0,90 og 1,85 milliarder tons kulstof om året.
Forslag udbedes venligst til, om eller hvorfor ikke det er en af mange muligheder, det er værd at have med på klimadagsordenen.
https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=&cad=rja&uact=8&ved=2ahUKEwj9gZKDoviEAxXOSfEDHWTzCo8QFnoECA4QAw&url=https%3A%2F%2Feos.com%2Fblog%2Fsoil-carbon-sequestration%2F&usg=AOvVaw3soO_GCVQ5kQyb0w2qq_Cd&opi=89978449
Kan vi ikke få et tal i Mt metan for disse 3/4?
Skal vi hjælpe dig med præfikserne i artiklen?
Ud af de 339.000 ton metan, som Det Internationale Energiagentur (IEA) i sin seneste kortlægning af verdens metanudledning vurderer, at Danmark udledte sidste år, stod det danske landbrug alene for 249.000 ton, svarende til 73 procent.
Herefter følger energisektoren med 29.000 ton og affaldsindustrien med 55.000 ton.
På verdensplan er det også metanudledningen fra landbruget, der udgør den største del, nemlig 142 megaton ud af totalt 349 megaton.
IEA anslår, at produktionen og brugen af fossile brændstoffer på verdensplan resulterede i næsten 120 millioner ton metanemissioner i 2023, mens yderligere 10 millioner ton kom fra bioenergi, hovedsageligt fra den traditionelle brug af biomasse.
Kan vi ikke få et tal i Mt metan for disse 3/4?
Overskriften taler om dansk landbrug, men hele artiklen drejer sig om noget globalt.
Totalt er der små 2ppm metan svarende til 5,5Gt, og den årlige stigning i dette indhold er omkring 10 til 15 ppb (55 til 80Mt).
I atmosfæren nedbrydes der årligt ~400Mt plus det der opsuges af jord og hav. Den årlige stigning er kun en brøkdel af hvad der udledes og nedbrydes/opsuges. Det er formodentlig derfor den årlige stigning kan variere så meget, da den er differensen mellem to meget store tal.
Noget tilsvarende gør sig gældende for CO2, men der har man godt styr på det man kalder fossil (menneskeskabt) udledning. Men det har man slet ikke for metan.
"2 - 3 hundrede mio landbrugsdyr i DK " Har du styr på 00-erne
Ja mindst lige så god styr på 00-erne som når du tæller gnuer:)
Har du været i Indien? Kør går i gaderne, hvor de efterlader møg, som ender hvor?
Det ender som tørrede kokager i former kaldet upla eller kanda de anses som rene og hellige og bruges som brænde til madlavning i chulah, et traditionelt komfur.
Ja, jeg har set vandløb i Indien. Hvor kommer deres foder fra? det ved du måske
Vandløbenes foder ved jeg ikke noget om, men jeg vil godt vædde en god middag på de indiske køer ikke fodres med Roundup sprøjtet GMO soja der har groet på nedbrændt regnskov og efterfølgende er sejlet den halve jord rundt.
Kvægbrug i Argentina og Brasilien - kød som danskere gerne køber - de bøvser vel også.
Jahe det gør de vel, det kan vi ikke løse for argentinerne eller brasilianerne, men vi kan vælge at stramme op på og slanke kødproduktion og især kødimporten der er på ca 30.000 ton fra ikke EU lande, og den samlede import er på 470.000 ton.
Politisk - bistået af 'eksperter' - lukke dansk landbrug ned,
Hvor får du det dog fra? Har du noget der svagt minder om dokumentation for den udmelding?
Det forekommer mildt sagt uigennemtænkt at nogen normalt begavet dansker vil lukke dansk landbrug ned? Måske er der nogle der godt kunne tænke sig at de godt 1000 mio der gives i tilskud pr måned anvendes bedre.
Lukkeargumentet lyder lige så forfejlet som når Joakim von And svare de tre nevøer når de beder om en is, han siger: Vil i slå mig til tiggerstaven:)
Men er indstillingen hos konventionelt landbrug at enten fortsætter det som altid eller også vil de slet ikke drive landbrug, så er det deres valg, ikke danskernes.
men globalt betyder det jo ikke noget. De kødproducerende lande vil 'tage det med tak'. Lad os få propersionerne med!?
Bare det ikke er prionerne vi skal have med, for det er dem der forårsager kogalskab.
Den udefinerede mængde "de kødproducerende lande" har mange af de samme problemer som de indenlandske producenter, de forurener for meget, produktionspriserne bliver ved med at stige og salget er på grund af mindre interesse stagnerende eller faldende, så det vil være et godt tidspunkt nu at gøre produktionen mere bæredygtig, for den statslige bistand som kaldes noget så poetisk som rammevilkår har nok nået smertegrænsen.
Men du har fuldkommen ret, der er ikke noget der betyder noget, når kloden alligevel brænder op om 4 mia år.
Men indtil det sker skal vi have styr på Co2 udledningerne, genoprettet den hensygnende danske natur og de kystnære farvande, og gøre landbrugslandet så indbydende som en mere bæredygtig fødevareproduktion fordre.
Modsat skibsværftsindustrien og mange af de andre uddøde erhverv, er der et komfortabelt flertal der ønsker en fortsat indenlands produktion af sunde giftfri fødevare, så gør det nu venligst ikke sværere end det er...
Skal hilse fra en der har bedre forstand på sprog end jeg og meddele at i et land hvor 80 % af landbrugsjordene anvendes til avl af dyrefoder er det forkert at bruge betegnelsen brødføde om avlernes anstrengelser.
Herunder prøver jeg at linke til omtale af en interessant bog om hvordan landbrugets produkt og produktion italesættes.
https://www.information.dk/kultur/2024/03/kan-slet-holde-vaere-samtale-dyret-saa-begynder-straks-snakke-produkt-konsumerer?kupon=eyJpYXQiOjE3MTA0NTEwMTAsInN1YiI6IjQ5NTY6ODE2ODIwIn0.U76r8A3c6q0-SPqJOdHIVw
Hej Roland. Det er en fantastisk fin video du har lavet. Jeg har lavet et link til den på min hjemmeside: www.garageeffekten.dk
Hej Erik
"2 - 3 hundrede mio landbrugsdyr i DK " Har du styr på 00-erne
Har du været i Indien? Kør går i gaderne, hvor de efterlader møg, som ender hvor? Ja, jeg har set vandløb i Indien. Hvor kommer deres foder fra? det ved du måske
Kvægbrug i Argentina og Brasilien - kød som danskere gerne køber - de bøvser vel også.
Politisk - bistået af 'eksperter' - lukke dansk landbrug ned, men globalt betyder det jo ikke noget. De kødproducerende lande vil 'tage det med tak'.
Lad os få propersionerne med!?
Enhver tænkelig sammenligning mellem Afrikas dyrebestand og de 2 - 3 hundrede mio landbrugsdyr i DK falder ikke ud til konventionelt landbrugs fordel.
Globalt set bidrager drøvtyggende husdyr med cirka 74 Tg og vilde drøvtyggere med mellem 2 og 6 Tg. Så hvis vi skal følge Poul Møllers relativistiske argumentation skal vi klart gøre noget ved husdyrene.
Ja, danske køer bøvser, men det gør drøvtyggere i resten af verden vel også?
Jahe det gør de vel!?
Køerne i Indien (jeg har været der) hvad vil du gøre med dem?
Har ingen planer, (har ikke været der) med køerne i Indien hvorfor spørger du!
I øverig tror jeg ikke på at gylle fra de Indiske køer spredes ud på markerne helt ud til strandkant eller åbred. De fodres heller ikke med Roundup sprøjtet GMO soja der har groet på nedbrændt regnskov og efterfølgende er sejlet den halve jord rundt for at komme til Indien, nogenlunde som det foregår i DK, og nej jeg foreslår ikke at reducere antal køer i Indien.
Gnuer og bøfler i Afrika - Neumare - jeg så et par millioner på vandring, hvad vil du gøre ved dem?
Har du talt rigtigt?
Populationen af gnuer var i 2009 1,5 mio. i Afrika der udgør 30.37 million km²
Danmarks Statistik oplyser at i Jan 2022 var der 1.4 mio køer i DK der udgør 0,30 mio km²
Er der slet ingenting du undersøger før du sætter det på tryk?
Enhver tænkelig sammenligning mellem Afrikas dyrebestand og de 2 - 3 hundrede mio landbrugsdyr i DK falder ikke ud til konventionelt landbrugs fordel. Husk på at de afrikanske gnuer spiser udelukkende økologisk foder, når det går højt får et mindretal af de danske køer foder der ikke er GMO.
Der skal meget snart reduceres i den koloenorme hovedsageligt indespærrede dyrebestand i DK.
Allerede er samme bestand godt i gang med at gøre sine naboer mere syge, udrydde heder, fattigkær, artsrige vejkanter og har allerede har udryddet kystfiskeriet.
De trods alt få kvæg vi har i DK, betyder ikke noget globalt, og det er vel det, der betyder noget for klimaet
Danmark er nr 133 ud af i alt 233 lande, hvis de 100 lande der er mindre end DK også siger siger de ikke betyder noget globalt, hvorfor skulle nr 132 som er Estland ikke også sige at de kan gøre hvad de vil, det betyder alligevel ikke noget globalt, hvor synes du det skal stoppe?
Er det noget du kan forsvare seriøst med saglige argumenter, eller mener du at kun DK skal gå fri fordi vores avlere siger de er så dygtige?
Hej Erik - perspektiv
Ja, danske køer bøvser, men det gør drøvtyggere i resten af verden vel også?
Køerne i Indien (jeg har været der) hvad vil du gøre med dem? Hvis du foreslår at reducere, får vi nok en ny Indien krise
Gnuer og bøfler i Afrika - Neumare - jeg så et par millioner på vandring, hvad vil du gøre ved dem?
Bl.a. Argentinas store kødproduktion - noget købes i DK - hvad vil du gøre ved det?
De trods alt få kvæg vi har i DK, betyder ikke noget globalt, og det er vel det, der betyder noget for klimaet
nu er IEA er så heldige at sol og vind ikke kan leveres stabil energi hele tiden, derfor vil de stadig have en eksistensberettigelse. Men hvis vi begynder at kunne lager energi i biomasse så vil vores civilisation begynde at bevæge sig mod uafhængighed af fossile brændsels- og atomkraft.
Det er rigtigt at mega-landbrug, efter lang tids faldende omsætning af animalske fødevare, ser en ny berettigelse i at fremstille energi. Det håb er ved at blive slukket af et stadig større elnet og ikke mindst af batteripriser der rasler ned.
https://ing.dk/artikel/heftige-prisfald-paa-kaempe-batterier-bliver-koblet-til-elnet-over-hele-verden#comments
De steder hvor der arbejdes mest effektiv mod at kunne lager energi i biomasse her i Hollandsk og Dansk landbrug. Derfor kæmper IEA for lukning af disse.
Energiproduktion på landbrugsjord er imho en død sild. Der er for mange negative komplikationer
Det er ikke et tilfælde at det er to af de mest landbrugsintensive lande der nævnes i forbindelse med at dyrke brændstof på markerne. At det nu skulle være industrilandbrugets redning, efter i mange år at have brugt sult som argument for at opretholde en miljø og klimaskadelig heftigt subsidieret overproduktion, siger alt om industrilandbrugets prekære situation.
Jeg synes personligt det er uhyggeligt at olie og gasindustrien har vundet hele klimadiskussionen. I dag handler alt omtale af klima i pressen om at reducere landbrug.
Jeg synes det er uhyggeligt at det er lykkedes at bremse en succesfuld udbygning af energiforsyningen med problemfri hav vindmølleparker, og at der i det opståede tomrum tilfældigvis er lobbyet intensivt for kernekraft og brændstof afgrøder på primær landbrugsjord.
Uanset formålet med kemibaseret landbrug på 60 % af landets areal koster det alt for meget på alt for mange parametre.
Det ved både landbruget og den brogede flok af leverandører til opretholdelse af projektet, men de er alt for forskellige til at blive enige om andet end at mere af det samme nok løser de problemer der tårner sig op.
hvis al metanudledning stoppede fra i morgen, så ville temperaturen i atmosfæren stoppe med at stige netop på grund af metans hurtige (relativt) nedbrydningstid.
Og det er præcist derfor metan ikke alle steder bliver regnet som en klimagas, fordi effekterne af den er meget kortvarige. Problemet er CO2 der er meget længe om at forsvinde igen fra atmosfæren når det først er blevet en del af det naturlige kredsløb. Jeg går ud fra professoren også understregede at temperaturen stiger igen i takt med CO2 udledningerne når metan når et stabilt niveau.
Så det er muligt at der er noget at hente på den meget korte bane ved at reducere metanudledninger, men da det er en problemstilling der rækker mere end en par år frem i tiden er det også en ligegyldig diskussion i en klimasammenhæng.
Jo det er der. Men der er også skyer der fungerer som et tæppe og holder på varmen. Nu bragte jeg det selv op, men alt med vand og skyer i atmosfæren har vist både en effekt den ene og den anden vej.
Så alt i alt svært at sige noget om vand og skyers effekt på opvarmningen.
Er det noget du har belæg for?
Det Det Internationale Energiagentur (IEA) er baseret på fossile brændsels- og atomkraft. En succesfuld omstilling til grøn energi vil betyde at deres tid er forbi. Af rent politiske årsager kan IEA ikke modarbejde direkte grøn energi som sol og vind, fordi så bliver deres politiske spil alt for åbenlyst. Men nu er IEA er så heldige at sol og vind ikke kan leveres stabil energi hele tiden, derfor vil de stadig have en eksistensberettigelse.
Men hvis vi begynder at kunne lager energi i biomasse så vil vores civilisation begynde at bevæge sig mod uafhængighed af fossile brændsels- og atomkraft. De steder hvor der arbejdes mest effektiv mod at kunne lager energi i biomasse her i Hollandsk og Dansk landbrug. Derfor kæmper IEA for lukning af disse.
Jeg synes personligt det er uhyggeligt at olie og gasindustrien har vundet hele klimadiskussionen. I dag handler alt omtale af klima i pressen om at reducere landbrug.
Men Det Internationale Energiagentur (IEA) gå åbenbart stærkt ind for at vi i Danmark skal have meget dyrere og meget dårligere fødevarer.
Er det noget du har belæg for?
Kunne man ikke forestille sig at producenten gjorde mere ud af produktet hvis der ikke skulle presses så stor mængde gennem produktionsapparatet?
Jeg ville foreslå mere rummelig opstaldning, fri adgang til udearealer og tilskudsfoder i form af krydderplanter og buske ligesom vi kan smage når vi kommer ud på de ydmyge spisesteder på landet, foreksempel i Grækenland eller Spanien.
Jeg gider ikke høre om at forbrugerne ikke vil betale mere for deres kødmad, det er et spørgsmål om at oplyse hvor og hvordan dyrene har levet, hvor længe de har levet og hvad de har spist.
På mit ideelle landbrug vil avleren sætte kameraer op både ude og inde så kunder og andre kan følge med i hverdagen. Det kunne mange konventionelle avlere sætte på dagsordenen til næste møde med kollegaerne:)
At det skulle blive dårligere fødevare, eller IEA kræver ringere fødevare tror jeg ikke på.
Der er en interessant overskrift på Information der ikke omtaler begrebet staldblindhed, men jeg synes det ligger uudtalt i forfatterens koncept: »Vi kan slet ikke holde ud at være i en samtale om dyret, så vi begynder straks at snakke om det produkt, vi konsumerer«
https://www.information.dk/kultur/2024/03/kan-slet-holde-vaere-samtale-dyret-saa-begynder-straks-snakke-produkt-konsumerer
Hvis metan nedbrydes til vand, Vil det vand ikke ende some skyer som reflekterer solindstrålingen og derved mindsker opvarmningen
Hvilke data har Det Internationale Energiagentur (IEA) i grunden at arbejde med
- Når man sidder i sofaen og fiser - så bliver metan udledning ikke registreret
- Når ens kæledyr fiser og bøvser - så bliver metan udledning ikke registreret
- nå øko hippier for væltede 100% brugbare skove materiale om på jorden så Det kan forgå af råd og svamp - så bliver metan udledning ikke registreret
- Når biomasse vælder om i vandløb og forgår - så bliver metan udledning ikke registreret.
- Alt biomasse som ikke bliver brændt bliver med tiden omsat til CO2 og metangas men - så bliver metan udledning ikke registreret
Men Det Internationale Energiagentur (IEA) gå åbenbart stærkt ind for at vi i Danmark skal have meget dyrere og meget dårligere fødevarer. Derfor lægger de alle kræfter i for at få lukket danske landbrug, alt sammen baseret på data de tydeligvis ikke har.
Jeg har lavet en video som giver en anden forklaringen på klima og landbrug https://youtu.be/hdqilYq1CE8
Udledningen fra danske køers effekt på atmosfæren er ganske forsvindende. Derimod er effekten på avisernes overskrifter temmelig stor. Det er ærgerligt at Ingeniøren ikke holder fanen højt og skriver udledningen fra danske køer er ubetydelig for jordens klima. Antallet af danske køer er i øvrigt faldet fra 2.678.000 i 1971 til ca 1450000 i 2023 så jeg synes egentlig at hele debatten er mærkelig
Nej, de bruger kun den simple omregningsfaktor på 28 for metan's CO2e, (side 19 og side 155) https://skm.dk/media/ycflleas/groen-skattereform-endelig-afrapportering.pdf , hvorved man kunne argumentere for at hele rapportens grundlag er forfejlet.
Kan huske en forelæsning jeg fik for 2 år siden hvor en af Danmarks førende professorer indenfor netop dette emne påpegede at hvis al metanudledning stoppede fra i morgen, så ville temperaturen i atmosfæren stoppe med at stige netop på grund af metans hurtige (relativt) nedbrydningstid.
Man skal også huske på at metan er en kilde til vand i de øvre atmosfærer (kan ikke huske navnet), som der også er en potent drivhusgas - om det er regnet med i GWP for CH4 kan jeg ikke huske.
Og grundet måden atmosfæren er opbygget er der få kilder til vand i de øvre atmosfærelag.
Så der er meget at hente hvis vi kan stoppe eller kraftigt reducere metan-udledningerne
kun hvis metanudledningen vokser, så giver det et større bidrag. Mon Klimarådet og Sparre-udvalget har det med i deres vurdering af landbruget???
Svarre-udvalget er jeg temmelig sikker på finder det åbenlyst.
Som jeg ser det har opgaven været at finde en fornuftig begrænsning af forbruget og dermed udledningerne v.h.a. en afgift der, hvis jeg forstår de politiske udmeldinger rigtigt, skal bruges til at nedsætte landbrugets udledninger.
De er således ikke et forsøg på at begrænse forbruget af mælk og bøf for at give skattelettelser, men at begrænse den dermed forbundne udleding af klima- og naturskadelige gasser.
Det er uomtvisteligt, jfr. den nyligt nedsatte mængde kød i Fødevarestyrelsens offentlige kostråd, at mindre indtag vil spare sundhedsudgifter, der igen betyder en lettelse i statsbudgettet, men har ikke hørt det fremført politisk.
Det var en god pointe.
Jeg har prøvet at se på et helt banalt eksempel, hvor jeg har googlet mig frem til tallene. Så der er et stort forbehold alene her. Derudover i selve regnestykket.
En ko spiser ca 10.000 kg hø/ græs om året. Jeg kan ikke finde kulstofindholdet , men hvis vi siger at halvdelen er kul svarer det til 5000kg kulstof som omsættes til co2 med faktor 44/12 dvs a 18000 kg co2 om året. En ko afgiver ifølge google 160 kg metan om året som skaleres med faktor 28 til 100års co2. Heri må nedbrydningen til co2 så være indeholdt? Det giver så en belastning på 28 x160 dvs a 4500 kg.
Det skulle umiddelbart være en god co2 forretning.
Forestiller du dig at alle staldbygninger er lufttætte
Nej gør du?
Ja, Erik! - Og denne nedbrydning betyder, at kun hvis metanudledningen vokser, så giver det et større bidrag. Mon Klimarådet og Sparre-udvalget har det med i deres vurdering af landbruget???
dansk landbrug kun 0,24% af verdens samlede udledning af metan fra verdens samlede landbrug?
Tjo, passer vel meget godt med at vi udgør ca 0,1% af verdens befolkning men producerer animalske produkter til en del flere. Det er så nok også tal med en del usikkerhed, og såvidt jeg ved er der heller ikke konkret viden om hvorfor mængden af metan i atmosfæren stiger, men da antallet af kvæg i Danmark har været stabilt de sidste 30-50 år er det jo nok ikke dem der er skyld i det.
Et lægmands gæt kunne være at mere CO2 giver mere metan pga. biogene effekter, afsmeltning af tundra og andet, men det udstiller da det tåbelige i at ville løse klima problemer ved at skære i dansk animalsk produktion.
Metanudledningen fra den anden halvdel burde let kunne samles og eventuelt anvendes i forbindelse
Seriøst? Forestiller du dig at alle staldbygninger er lufttætte og at metan derefter uden problemer lader sig udskille fra den øvrige atmosfære? Hvad slags ingeniør er det lige du er, der er vist noget jeg har misset lidt som svagstrømsingeniør, men jeg bliver da gladeligt klogere. 😂
Metanen nedbrydes på 12 år i atmosfæren,
Sætningen skulle retteligt fortsætte: Metan nedbrydes ved iltning, hvorved den omdannes til CO2 og vand
https://www.global-klima.org/Kap%202/s2_3c.html
I følge Danmarks statistik er det lidt under halvdelen af danske køer der kommer udenfor som billedet over artiklen illustrere.
https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13626510/naesten-halvdelen-af-danmarks-kvaegbestand-kommer-pa-graes-en-del-af-aret?publisherId=3274962
Metanudledningen fra den anden halvdel burde let kunne samles og eventuelt anvendes i forbindelse med opvarmning eller kunne drive motorer i forbindelse med Co2 høst.
Udgiften bør sammenlignes med at tilsætte rapsfrø i kvægfoderet som også har været omtalt.
https://gudp.lbst.dk/nyheder/nyhed/nyhed/rapsfroe-i-foderet-kan-faa-koeer-til-at-udlede-mindre-metan
Metanen nedbrydes på 12 år i atmosfæren, i modsætning til CO2. Landbrugets udledning vil med samme bestand ikke øge mængden af metan i atmosfæren. Derudover fremkommer metanen ved fordøjelse af græs som, hvis det ikke bliver spist omdannes til CO2 under nedbrydning. Hvordan CO2/ Metan regnskabet ser ud når man tænker på levetiden i atmosfæren ved jeg ikke, men det burde anføres i forbindelse med klimapåvirkningen, syntes jeg.