Lars Hovesen. De har modtaget penge for at behandle jord ja - men har de behandlet jorden ?  3.000.000 m3 jord ligger der idag. Det er trods alt en del. OG vi skal hverken male fanden på væggen eller det modsatte. Så at gætte på det er alm jord fra bymæssig bebyggelse kan være rigtigt eller meget forkert eller alt derimellem. 
LIgger det sorteret (ser ikke sådan ud) eller er det bare bunket op ????

Aksel: Jamen hvis det er renset jord i så store mængder, burde det vel være solgt og brugt til alt muligt, som jord benyttes til. Og så ville skredet jo ikke medføre de miljøskader, som det hele handler om???

Derfor regnede jeg med, at det var urenset jord, de lå og ventede på at blive renset!

(omend lidt ks ville klæde lige det med de titusinde grave med døde mink).

Vi ser ikke så sjældent Ing-artikler, der  formidler uforudsete dramaer, virksomheder og tek-udviklere kan opleve midt i produktionen/opfindelses-processen.

Fint nok, at man på ligeså levende form formidler dramaet, som det offentlige står i, når det skal straks-performe for at afværge uforudsagte konsekvenser af virksomheder og udvikleres gøren og laden. 

Der er masser af midlertidige og permanente jorddepoter af alverdens beskaffenhed rundt om. Som vist  ligger lige så stille, skønt våde nok. Der må være nogle særtræk ved Nordic Waste stedet. Som flere har været inde på. 

Jeg har tidl. selv fabuleret om virksomhedens egne bassiner, hvortil der fra i sommer cirkuleredes overfladevand for at undgå forurening af åen. Men bassinerne ligger vist mest  i den nedstrøms ende af hovedskredet, måske ikke hovedårsagen?

Plastisk lerbund: når jorden oven over bliver gennemblødt  må det samme gælde den øverste del af det plastiske ler, der kan udvide sig kraftigt ved trykafladning og blive plastisk ved genemblødning. Måske en glidebane af flydende tandpasta lige under fyldet. Hvis der er  terrænhældninger af betydning. 
 

Dem kan man få et indtryk af på kortene med fyldprofiler fra 2015 og frem i Cowi rapporten https://www.randers.dk/media/47246/cowi-nordic-waste-rapport.pdf. Cowis terrænprofiler  giver det indtryk, at den oprindelige lergrav har været efterladt med stedvise  skråninger på op til 1:2 - 1:5 hældninger og abrupte terrænovergange. 

Men i tilladelser til lergravninger, mener jeg der normalt stilles krav om under udgravningen at sikre løbende lave hældninger omkring 1:7 og helst i muslingeform. Hvilket så burde have kendetegnet lerunderlaget på dette sted. Tilsvarende ved opfyldning af rådstofgrave stilles der vist normalt krav om hældninger i 1:5 - 1:10 (det sidste ud mod søer og vandløb).

Så evt. kan lergraven være efterladt med lokalt for stejle skråninger, og opfyldningen evt. ligeså? Selve det oprindelige terræn kan det have været svært  at lave en overalt tilstrækkeligt fladt skrånende lerbund i?

Jordfyldets art: NW har jo vasket en del af den modtagne jordfyld mhp. sand og grus til genanvendelse. Hvilket jo er fint nok, da dette jo skåner fx havbunden, som mange gerne vil indvinde sand fra. Men fjernes sand og grus, så vil udover div. fragmenter af fremmedmateriale, tilbageværende hovedbestanddele fra jordfyld måske især være silt + organisk stof? Våd silt med højt vandtryk ~ kviksand.

jeg tror det bliver lidt svært med øvelsen "follow the money". De har fået betaling og så er de glade - så betaler vi andre eftergildet

@Holger

Jeg tror at du tager fejl i din forudsætning: Som jeg læser de forskellige omtaler (bl.a Politikken), er der i det væsentlige tale om et deponi, derfor de store mængder.

Der har været nævnt noget om vaskning; men det har været for at få noget (rent?) grus ud af jorden.

Hej Peter

Et godt forslag, men omfang.

Nedfrysninger er godt i de tilfælde du nævner, hvor det vel har været 1000 m3 nedfrysning men her måske 500.000 m3 nedfrysning, for at stoppe de 2-3 mio m3 jord

Som svagstrømsingeniør er jeg lægmand på ’jord’, men jeg bliver nødt til at spørge:

Kunne det være muligt at fryse jorden og dermed danne en midlertidig solid vold af jorden?
Jeg så metoden brugt ved ”The Big Dig”, hvor en motorvej skulle ind under et jernbaneterræn. Tænker at nogen med forstand på den slags, naturligvis har tænkt tanken, men i panikkens stund…

Hvordan kan man tillade, at et firma med en egenkapital på blot 16,5 millioner kr(tal for 2023) kan ophobe affald i de mængder. Antager men, at det koster 100kr/t at rense og flytte ud igen ligger her en regning på 200-400 millioner og venter, hvis virksomheden stopper.  Er det værre sager taler vi om priser på 500-1000kr/ton i behandlingsomkostninger

Godt spørgsmål.

Når vi i andre sammenhænge diskuterer affald, f.eks mere langsigtig og kompliceret materiale, er der typisk en stor tiltro til myndigheder og virksomheder. 

Jeg kunne godt tænke mig se den cowirapport. 

Er enig med Holger Skjerning.

Hvordan kan man tillade, at et firma med en egenkapital på blot 16,5 millioner kr(tal for 2023) kan ophobe affald i de mængder. Antager men, at det koster 100kr/t at rense og flytte ud igen ligger her en regning på 200-400 millioner og venter, hvis virksomheden stopper.  Er det værre sager taler vi om priser på 500-1000kr/ton i behandlingsomkostninger

Det minder lidt om de momskarruseller vi ser med firmaer (tidligere IVS), som opløses når momsen og skatten skal betales

Det skal nok passe, men geografien er altså ret speciel ved Ølst. Der er slet ikke bakker af den størrelse i nærheden af København. Hvis det er hele "bjerget" med de gamle lergrave og ikke bare de oplagrede jorddynger, der skrider, er det ganske kolossalt.

det ser ud til, at flere lokale politikere, INDEN det aktuelle skred begyndte, har udtrykt bekymring for lige præcis sådan et uheld,

Der er desværre gået lidt inflation i bekymringsindustrien, så de er måske med rette eller urette blevet affejet af kommunen.

Jeg håber der kommer en opfølgning med forklaring på årsagen. Der er andre steder hvor man har skovlet jord op, Albertslund og Vestskoven, uden at det skrider ned.

- jeg kan da lige tilføje, at jeg egentlig finder Ingeniørens artikel om afværgeforanstaltningerne og omlægningen af åen udmærket. Det er selve skredet, jeg gerne vil vide mere om. 

Og som kommentar til dem, der nu diskuterer placeringen og godkendelsen af virksomheden: det er i de lokale medier et meget varmt spørgsmål i øjeblikket, for det ser ud til, at flere lokale politikere, INDEN det aktuelle skred begyndte, har udtrykt bekymring for lige præcis sådan et uheld, men ikke er blevet taget alvorligt af de sagkyndige. 

Synes nærmest det er et skodsted at stable jord op

Jo, men der er vel for hulen en offentlig myndighed, læs Randers Kommune, der har sagt god for placeringen? Og der føres vel også tilsyn med den slags, hvis det er den tikkende atombombe under miljøet som det fremstilles?

fandt lige et dårligt højdekort. Der er ikke fladt overhovedet. Synes nærmest det er et skodsted at stable jord ophttps://data.geus.dk/geusmap/?mapname=denmark&lang=da#baslay=&optlay=&extent=564442.3789057586,6248421.5101563325,568053.2873933305,6250437.404055984&layers=hoejde_dybde,dkskaermkort

Skrammel firmaet ligger syd før Ølst på vestsiden af vejen lige hvor bækken krydser under vejen. Der er langtfra flat. Faktisk meget kuperet

Og jeg savner mere viden om virksomheden og det store jordlager.

Jeg går ud fra, at Nordic Waste løbende renser jorden.

Hvor meget renses f.eks. om ugen?

Hvor havner de udvundne giftige stoffer?

Hvor lang tid ville det tage at rense det enorme lager af forurenet jord?

Og er det rimeligt/acceptabelt, at firmaet har lagt så meget jord i venteposition?

Det sidste er nærmest et spørgsmål til Randers Kommune!

Ingeniøren må der i mod gerne skrue ned for sensationerne og op for fakta og faglighed!

Men også lidt sjovt, trods alt: "jord fra de tusindvis af massegrave, hvor mink blev begravet under corona" er vel en overdrivelse, der er til at forstå! Så mange mink var der vist heller ikke, jeg mindes en der havde regnet ud at de allesammen kunne være i et par voksne gyllebeholdere, så mon ikke et tilsvarende antal "massegrave" klarede det problem?🙂

Og hvorfor er jorden derfra overhovedet deponeret, eller har brug for rensning? Det er vel jord der indeholder animalsk materiale, hvad er problemet?
 

Jeg kom til at tænke på det såkaldte kvikler, som vi godt nok ikke har meget af. Men det kan pludselig blive flydende, selvom det ser helt hårdt ud.

Det kan gøres hårdt igen ved saltning.

Hej Henrik

De folk der kæmper bravt, har måske ikke til til at service ing.

Det efterfølgende kan være: hvorfor etableres depotet der.

Hvad gør man med det forurenede jord, bedst var vel at deponere det i bunden af Lynetteholmen, så ville det være kapslet ind.

Etablere nogle spundsede områder - i grusgrave - så ville det være kapslet ind. 

Rensning af jorden, tja, er det ønsketænkning?

Respekt til dem i Randers der tydeligvis har arbejdet flat out og måttet  improvisere kreative løsninger på ingen tid!

Ingeniøren må der i mod gerne skrue ned for sensationerne og op for fakta og faglighed!

Ikke et egentligt svar, men udtrykket “relativ flad mark” får mig til at reagere, for bakkerne ved Ølst er så langt fra “flad mark”.

Jeg har passeret stedet flere tusinde gange, mens Fibo-værket producerede Leca på stedet. Det lå for foden af en efter danske forhold ualmindelig stor bakke, hvorfra man udgravede det specielle plastiske ler til produktionen. Jeg forestiller mig - men ved det ikke - at det famøse jorddepot blev anlagt i de gamle lergrave, og det plastiske ler har betydning for det nuværende jordskred. Men det er ren spekulation fra min side, og jeg kunne ligesom Henrik Storm Nielsen godt tænke mig, at Ingeniøren bragte en lidt mere teknisk redegørelse  (og tegninger!) af mekanikken i jordskreddet. 

"For hvis jordskreddet når åen, udløser det formentlig en katastrofe for nærmiljøet. Jorden består af havneslam, byggerester, jord fra de tusindvis af massegrave, hvor mink blev begravet under corona, og meget andet. 

Nordic Waste har tjent penge på at 'vaske' den forurenede jord, der bl.a. indeholder tungmetaller, olie og PAH-forbindelser, der kan give kræft og andre sygdomme. De mange tons basisk microfiller vil desuden forhøje åens og fjordens pH-værdi, som kan slå smådyr og fisk ihjel."

Jeg er vokset op ca. 3 kilometer fra Randers fjord, og i forhold til det som Randers by og tilstødende industrier hældte ud i fjorden i 70'erne lyder ovenstående ikke som verdens ende, men snarere et midlertidigt tilbageslag for en fjord der i øvrigt har det langt bedre i dag end da jeg voksede op. Såvidt jeg ved har Nordic Waste "behandlet" jord med samme klassificering som al bymæssig bebyggelse alligevel pr. definition har, så det kunne være rart hvis Ingeniøren kunne skrue lidt ned for alarm-sirenerne, og så rent faktisk lave lidt oplysning med eksempelvis nogle kvalificerede gæt fra fagfolk på hvor lang tid efter et eventuelt udslip der ville være effekter for miljøet, hvilke effekter osv.

Randers kommune er jo allerede ved at køre jord væk fra stedet til en støjvold i Silkeborg og en byggegrund et sted (Kristrup?) og det er vel sådan man normalt "behandler" let-forurenet jord. Hvis det pludselig er et stort problem med basisk byggeaffald fra Portland kunne man måske skynde sig at hælde saltsyre på, eller lave andre ting der rent faktisk hjælper på problemerne, det er lidt patetisk at de socialdemokratiske byrødder støttet af en socialdemokratisk miljøminister er mest bekymrede for hvem der skal betale for at kommunen har fået et panikanfald.

Hvordan har de hidtil behandlet regnvand der hidtil er faldet på området? Det ligner ikke at der er en kontrolleret opsamling af regnvand hvis man ser på luftfoto af området. Der er godt nok et mindre regnvandsbassin tæt på Allingå, men uden synlig rensning. Er alt regnvandet blevet fanget, eller er dette løbet udenom og videre ud i åen? Der er private biologer som fortæller om forringet miljø og levevilkår i åen - og dette er blevet dårligere med tiden.

Jeg er med på at placeringen af sådan et depot er gunstig grundet de lokale jord/undergrundsforhold med et velegnet lerlag som forhindrer nedsivning af forurenet regnvand til grundvandet. Men dette regnvand skal vel opsamlet og forhindres i at løbe til den omkringliggende natur - og i særdeleshed den lokale Alling Å, som løber langs området.

Der findes google maps streetview billeder af ældre dato fra 2010 (den gang lå Weber/ Saint Gobain på området), hvor der er billeder fra en vej på området, og disse viser en tør vej med overfladevand som løber henover denne med retning mod å-løbet. Denne vej ser nu ud til at være benyttet som oplag af jord, men er der blevet taget hånd om afstrømningen?

Jeg kunne godt ønske mig en teknisk gennemgang af årsagerne til jordskredet, med jordarter, hældningsprofiler, friktionsvinkler etc. frem for sensationsjournalistikken.

Jeg undrer mig meget over hvorfor en relativ flad mark giver sig til skride ud i en mindre å.

Har de lagt jord på bunke, men glemt at rense det ?  og har de penge de har modtaget for jorden forsvundet i et skred på en bankkonto ???  Det er jo en del års rensearbejde der ligger forude også selvom der ikke var kommet et jordskred...