Jorgensen Engineering ser sig ud af krisen gennem AR-briller
Jorgensen Engineering lever af at sælge automatiserede pakkeanlæg til især fødevare- og medicinalindustrien. Men i det seneste års usikre cocktail af nedlukning, rejseforbud, test og masker er virksomheden i Odense blevet tvunget ud på en digital rejse, som ellers ville have taget meget længere tid, fortæller adm. direktør i Jorgensen Engineering Kenneth Bo Madsen.