kom til at grave mig noget 'ned i leret'; for andre interesserede: 

Ølst formationen: op til 30 meter tyk aflejring af plastisk ler med mulige 160 lag af vulkansk aske. Men ved Ølst bakker kan lerets samlede  mægtighed være mere end 100 m.  I en boring beskrives sandet moræneler, der overlejrer en ca. 1 m tyk enhed af glacitektonit, hvor det underliggende plastiske ler er blevet tværet ud i overgangen mellem moræneler og plastisk ler. 

Askelagene er fra 2 mm til 19, består af mikrokrystallinsk glas,  og de er meget nedbrudt i Ølstformationen. De kan fremstå helt sorte. Disse askelag kan være mere sandede og vandholdige  end det plastiske ler, de ligger i.  Askelangene er vanskelige at bore ned i bla. pga. højt vandtryk/kildevæld i disse. 

På grund af jordens lerede karakter er arealet sårbart over for jordflydning i regnfulde perioder, ligesom tørke gør jorden hård, betonagtig og sprækkende. 

Mulighed for masser af fossiler? 

Det oprindelige aflejringsmiljø var et  100-600 m dybt hav, hvor leret aflejredes mellem de daværende kontinenter. Askelagene var fra vulkaner mod vest, opstået ved den begyndende havbundsspredning. 

Lagene kan være dobbeltfoldede fra hhv. N fra  isfremstødet fra Norge og senere fra mere Ø-lig retning fra Sverige. 

Generelt ligger Randers området mellem en prækvartær overflade med kalk, kridt og salthorste mod NØ og bla. lersedimenter mod SV. Grænsen markeres af Thornquist-zonen en kæmpe NV-SØ forkastnings zone, der løber  tværs over N-jylland lige igennem Randers og ned til Sortehavet.

fundet i bla.:
https://denstoredanske.lex.dk/%C3%98lstformationen
https://trap.lex.dk/%C3%98lst_Bakker

https://rm.viewer.dkplan.niras.dk/media/90783/oelst-rapport-nr-8-feb-2011.pdf
https://lucris.lub.lu.se/ws/portalfiles/portal/4297553/3131521.pdf.
 

De to sidste er hhv. et  GEUS notat om råstofkortlægning fra Region Midt  2010 (omhandler 4 boringer i Ølstområdet) samt 
en artikel  i Geologisk tidsskrift "Molerområdets geologi – sedimenter, fossiler, askelag og glaicaltektonik" ved diverse nordiske geologer, 2011. Fine fotos.

Desuden hittede jeg nogle ældre geotekniske boringer  1964 fra lergraven ved Fiboværket  i Jupiter  databasen: https://data.geus.dk/JupiterWWW/document.jsp?fileid=184746
 

men også en læk på den miljøbarriere af plastisk ler, som man troede var et værn mod nedsivning af farlige stoffer til grundvandet.

Den kommer til at stå for din egen regning med mindre du kan præsentere os for bedre tekniske belæg end en et gæt fra en teknisk talemåde der ikke nødvendigvis indikerer det du foreslår.

Hvis professoren har ret, er der ikke blot tale om en forurenet jordmængde, som er ved at flyde ud i Allingå, men også en læk på den miljøbarriere af plastisk ler, som man troede var et værn mod nedsivning af farlige stoffer til grundvandet.

kan den mange tons tunge dæmning have fået plastisk ler under jordoverfladen til at tippe som en vægtskål, der bringes ud af ligevægt.

Det har du ikke misforstået, det er jo det ganske tydeligt det, professoren mistænker er ved at ske.

"Teorien underbygges af, at Randers Kommune 22. december konstaterer få centimeter brede revner i Gammel Århusvej, som allerede morgenen efter er revet i stykker og har løftet sig op mod 1,5 meter, mens trægrænsen ned mod landevejen har flyttet sig med fem meter."

Det er jo før opfyldet har bevæget sig derhen. Det kan vel kun betyde at hele det underliggende lerlag er i bevægelse og dermed trækker opfyldet med sig.

Er der noget jeg har misforstået?

jeg fandt en anden beskrivelse, en del af NW's ansøgning: s187 https://www.randers.dk/media/47344/090200-p19-14-22_artikel22-was.pdf "Miljøansøgning for nyttiggørelse af mikrofiller og bioasker under plads." hhv. s229 hvor et omtrent lignende notat kaldes en §8 ansøgning (jf. jordforureningsloven?), Hvis det sidste, burde regionen være hørt i sagen. 

Askedelen er  ikke flyveaske efter  kulafbrænding, men efter træ/biomasse, altså mindre slemt.  Men de oplyser et sted, at "Faststofkoncentrationerne overstiger grænseværdierne i genanvendelsesbekendtgørelsen for kategori 3 restprodukter, /13/, for følgende metaller; bly og cadmium, og for HMF også nikkel og zink."

Der står også et sted, at der ikke foreligger eluatanalyser, fordi planen jo var at det hele skulle pakkes ind, overdækkes med fast belægning. Dertil kommer så dæmningen, der vel ikke er pakket ind(?)

Men til gengæld består de første knap 200 sider i samme link i en særskilt sag med meget grundig miljøvurdering af risikoen for udvaskning af microfiller/aske ved et genanvendelsesprojekt ved en kridtsø, Ålborg Portland. Hvor konklusionen synes være, at der reelt  ikke er risiko for søen, for Limfjorden eller grundvand/vandindvinding. 

Nu ligger/lå Nordic Waste ud til et vandløb med mindre vandføring, en tilsvarende risikovurdering  kunne dér  se anderledes ud, især hvis microfilleren måtte ende direkte i vandløbet. 

Spørgsmålet er her, om AI har haft tilladelse fra Randers' teknisk forvaltning til at bygge en sådan dæmning på skrøbelig lerjord?

Se #7. Hvis de ikke havde tilladelse, har Randers Kommune nok svigtet sin tilsynspligt. Hvis de havde tilladelse, har Randers Kommune godkendt AIs løsning. Man skal nok huske på, at det hele nok er lidt rodet og skal gå hurtigt, så løsningerne er måske bare ikke rigtigt lækre og gennembearbejdede.

Er det konkret oplyst i sagen, at den anvendte microfiller er Portlands?

Det er sikkert de samme to produkter som de allerede havde gang i på site. Der er en beskrivelse i miljøgodkendelsen, dateret xx maj 2023, bilag 2 (notat om microfiller), hvor der står det kommer fra aalborg portland.

som jeg forstår det, kan 'microfiller' i princippet være hvadsomhelst. Min spredte læsning i NW-sagen fandt calciumcarbonat og gips nævnt. Det nævnte datablad omhandler så et produkt, bestående af  flyveaske og cement. Er det konkret oplyst i sagen, at den anvendte  microfiller er Portlands? 

Baggrunden for spørgsmålet er, at en del krav stilles  til genanvendelse af  flyveaske  (fra kulfyrede værker). Det kan man få en ide om ved at kaste et blik på krav til analyser og indhold i forbindelse med restproduktbekendtgørelsen https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2016/1672. Genanvendelse jf. den kræver at en stribe af krav er opfyldt og analyser for:

Faststofanalyse: As, Cr(total), Cr(VI) og Hg (for sure flyveasker suppleret med Cd, Cu, Ni, og Pb).

Eluatanalyse: Sulfat, Ca, Na, As, Cr(total), Hg, Se (for sure flyveasker suppleret med Cd, Cu, Ni, og Pb).

pH og ledningsevne.

Bilag 8 oplyser om forskellige klasser af flyveaske, afhængig af faststof og eluatindhold. 

Hvis den nævnte microfiller er fra Portland, er den så forhåndsgodkendt til den type anvendelse i de mængder, på det sted, og i særdeleshed hvis også det produkt vandrer ud af matriklen?

Ro på, NW har hyret kvalificeret hjælp ind og der er forsøgt en løsning. Vi har lige haft kommunaldirektøren i Lippert i aftes, hvor stort set det eneste han sagde var at de i hvert fald ikke måtte blande sig i noget som helst på grunden men at det var NW der havde ansvaret der, så der er ikke tale om at NW skulle have tilladelse til noget som helst inde på matriklen.

NW og AI Consult skulle snarere have ros for at forsøge, selvom tingene jo så alligevel stak af. Så nej, der er jo nok ikke regnet helt rigtigt, eksempelvis har man jo klart undervurderet omfanget af skredet når man dimensionerede dæmningen ud fra at skredet startede midtpå, og det så er hele bunken som skrider.

Man er vel nødt til en konkurs når kommune og stat sender regninger på ca. en kvart milliard til et firma i den størrelse, men det var så vigtigere at få betalt regninger end at samle alle involverede kræfter i at finde løsninger. Hvilket jo også er bakket op af adskillige socialdemokrater siden, vi er nogle stykker med tilknytning til lokalområdet der nok hellere ville have et overblik over hvilke konsekvenser det har for det lokale vandmiljø, men der er så åbenbart flere stemmer i at lede en Facebook pøbel.

Frederiks link nævner "flyveaske og portland-cement" som indhold. Videre googl giver vores egen

https://ing.dk/artikel/naar-kulkraft-stopper-mangler-betonindustrien-flyveaske

så, det rækker længere end læsket kalk. 

"puzzolan" på Lex.dk giver flere detaljer.

Jamen altså, nu har AI Consult også pådraget sig et potentielt ansvar ved at lave en dæmning af "filler", som i sig selv kan gøre stor skade på vandmiljøet i åen og potentielt for drikkevandet. Spørgsmålet er her, om AI har haft tilladelse fra Randers' teknisk forvaltning til at bygge en sådan dæmning på skrøbelig lerjord? Og har AI Consult regnet rigtigt, i betragtning af, at der mange tusind tons jord i bevægelse?

Nu forsøger alle involverede parter at kaste ansvaret fra sig - det er set før, men det bliver ikke kønnere af det. Og at NW bare kaster hånklædet i ringen og giver op, er slet ikke kønt, men det er åbenbart lovligt med en konkurs at løbe fra ansvaret.

Driftsforstyrrelser og uheld.
- Tilsynsmyndigheden skal straks underrettes om driftsforstyrrelser eller uheld der
medfører forurening af omgivelserne eller indebærer en risiko for det.
-Tilsynsmyndigheden inddrages i oprydningstiltag med mindre der er tale om et
miljømæssigt marginalt problem.

https://www.randers.dk/media/28676/miljoegodkendelse-genbrugscenter-002.pdf

Sammenfiltringen af personer, roller og ansvar bliver da vist til en hel bog.

Mange tak, men det forstår en svagstrømsingeniør nok ikke så meget af. Som jeg har forstået det handler det om et affaldsprodukt fra Portland i Aalborg, jeg fisker bare efter om ikke nogle fagfolk, altså i affaldshåndtering, kunne bidrage lidt med hvor alvorlig en forurening vi snakker om, især på lang sigt. Grundvand, å/fjord/osv. 

Jeg fisker jo med jævne mellemrum efter info om netop vandmiljøet, da der jo åbenbart er risiko for der flyder noget op til min fødeegn på et tidspunkt. Hvis mor skal evakueres var det jo rart med en heads-up. 😉

Jeg skal ikke kloge mig på anvendelserne, men til de interesserede kan sikkerhedsbladet (lidt om indhold - og mest om helbredseffekter) findes her: https://www.aalborgportland.is/wp-content/uploads/2019/09/Grå-Mikrofiller_SDS_DK.pdf

Fair nok at "basisk filler" ikke er sundt og kan ætse mm., men er det nogen varig belastning for miljøet, eller kan det betragtes som al anden byggeaffald, beton, murværk etc, der kan deponeres så det over tid bliver fortyndet og/eller neutraliseret i naturen?

Jeg har prøvet at google "mikro-filler" og har indtrykket af, at det bruges som en slags kalk-mørtel .. altså at det skal 'befugtes' for forventeligt at stivne op som anden mørtel. Vores kridt og kalk i undergrunden antyder at der over tid ikke burde være fare .. uden at antyde, at man da nok kan gøre skade med det. Jeg tænker mørtelprocessen hvor brændt og glødet Calcite CaCO3 -> CaO (den formodentlige farlige del) igen samler CO2 op og krystalliserer ud.
Et kvalificeret gæt.

En afdækning så vand ikke kan sive ned i stakken skulle måske have været tænkt med.

Hvis der er brændt kalk, dvs. CaO, så skaber det en kraftig basisk reaktion med vand (og bliver til læsket kalk). Det kan ødelægge øjne og lunger, og der er for nyligt et barn der døde af at indånde det efter at have rodet rundt i en bunke af det ved en vejside et sted i udlandet, sikkert fordi det ligner "almindeligt" knust kalk. Det sker jo nok ikke her, men det er reelt sundhedsskadeligt.

Er der blevet lavet de dræn som er skitseret, fungerer de nu og har de eventuelt nogen effekt? Der er jo andre eksperter der har peget på dræn og kontrol på vand i det hele taget som en nøgle til at kontrollere situationen.

Fair nok at "basisk filler" ikke er sundt og kan ætse mm., men er det nogen varig belastning for miljøet, eller kan det betragtes som al anden byggeaffald, beton, murværk etc, der kan deponeres så det over tid bliver fortyndet og/eller neutraliseret i naturen? Hvis det kun er et lokalt problem pga. koncentrationen og det er den eneste forurening der truer skulle der vel ikke være noget i vejen for at lukke noget vand ud i Alling å, men der har jo også været tale om tungmetaller og andet.