En lille solcelle farm ønsker at ligge i Nordjylland, men da det er en lille producere den kun 300MW, i dette eksempel.

Nej det vil være solcelle farmens ansvar at fordele det ud, så de kun skal betale for en 150 MW forbindelse.

Se forøvrigt også denne rapport; det ser ikke ud til at der skal de store afgifter og tilskud til for at få stenen til at rulle, og som udviklingen går skal de kun være i kraft i 4-8 år.

https://www.lazard.com/research-insights/2023-levelized-cost-of-energyplus/

Din pointe "vent på HVDC/HVAC bliver udvidet" er skudt forbi målet. Det handler om at erstatte fossil elproduktion med sol og vind. Den diskuterede flaskehals er transmissionskapacitet, som forhindrer udnyttelse af anlæg som KUNNE etableres.

Så er der diskussionen om batterier. Diskussionen er ikke om pris men om at erstatte fossil elproduktion.

Det er ingenlunde indlysende hvad elprisen ville være i en mere udbygget situation.
Måske kan det pille toppen af spotprisen. Det kan også være, at forbrugerne afkræves mere for en grøn omstilling end de ønsker at betale.

I forhold til store, centrale, batterier, så har husstands- eller måske områdebatterier den fordel, at de IKKE belaster transmissionsnetværket og kun i begrænset grad distributionsnetværket. Indtil videre ses lavspændingsnettet (0,4 kV til huse) ikke at være særligt belastet.

Det er der intet der forhindre, vi kan blot splitte vores elnet op i flere sektioner, ligesom Eks Norge og Sverige; de har mig bekendt en del flere sektorer, end vores to.

Men, det løser bare ikke noget; det bibringer blot til fnideri, manglende beslutning om opgradering m. m.

Så får vi flere historier om elbørs handlere der endnu engang har snydt os alle, ved at presse prisen kunstig op. 

Flere historier om Sønderjyder og Lolland Falster'gensere, om at de ikke vil have master op i deres område for at det skal gavne andre end dem selv.

Nej, der er en historisk og teknisk grund til at vi har disse to adskilte net; hvorfor gøre det mere besværligt for alle, for blot at imødekomme producenter, der vil lægge sig der hvor det giver mindst samfundsmæssigt værdi, og ingen andre?

Forslaget med tilskud til hustandsbatterier, er godt nok også virkelighedsfjern, set i det store hele. 

Eks: En lille solcelle farm ønsker at ligge i Nordjylland, men da det er en lille producere den kun 300MW, i dette eksempel. Lad os så kigge på en alm sommerdag, hvor vi nok kan forvente 12 timers fuldlast, altså 3600MW/t på en dag. Lad os for nemhedsskyld så regne med at hustandsbatterier elnet kan lagre 10KW/t pr husstand (hvilket er meget set i den seneste historie om lejlighedskomplekset der havde 1,4KW/t, pr husstand i gennemsnit). Da jeres forudsætning er at elnettet er fuldt presset, skal der først lige gøres plads til de 300MW, som åbenbart sker helt omkostningsfrit. Resten er rent tal gymnastik, og en masse forudsætninger som ikke vil holde, så som at alle skal bruge 10KW/t om dagen...

Det giver 360'000 boliger... Findes der så mange i Nordjylland?

Sidst jeg kiggede påsådan et anlæg, dvs batteri, kabel og inverter, stod det i Ca. 46k+installering.

De 360'000 boligerne skal altså ud og investere 16,56 Mia. Hvor mange af disse skal samfundet give i tilskud, for at en enkelt virksomhed ikke kan vente på en fælles opgradering af nettet?

Jeg kan desværre ikke finde pris på tesla megapacks, men det er sådan 1200 i skal have fat i, af deres 3GW/t modeller.

Første hit på Google gav mig denne som den største megawatt park, https://electrek.co/2022/04/16/tesla-unveils-giant-360-mwh-megapack-project-help-power-60000-homes/, som er på sølle 360MW/h.. I skal altså have den største park, gange 4, for at rumme blot 12 timer!

Jeg kunne også have regnet med vindmølleparker i Terawatt størrelsen, men det bliver regnestykket ikke bedre af!!

Så, sæt jer hen i et hjørne og vent på HVDC/HVAC kablerne bliver udvidet. Det er klart det billigste...

Eller gå ned og spark døren ind til jeres lokale politikker om at det går for langsomt, og i gerne vil betale en ublu overpris for den manglende tålmodighed.. 

Beklager, jeg er på ingen måde fan af støttestrukturer, der findes blot for enkelte producenter elendige samfundscase. Tilpas jer realiteterne, eller betal selv for det... 

Det er formentlig billige med få store energilagre end mange små batterier hos mange forskellige virksomheder og borgere.

Men hvorfor skal elprisen være den samme på hele nettet? Kunne man ikke have differencieret pris afhængig af den lokale netkapacitet? Det ville tilskynde lagring og forbrug hvor netkapaciteten er knap.

Det betyder trods alt at 4 ud af fem kunne gennemføres. Det tyder ikke på et stort problem. De der blev afvist lå måske lige lovlig langt væk, fordi jorden der var billig.

Jeg er med på, at batterier er mere energieffektive, men de er også dyrere end brintlagring. Grunden til at brint som lagring her måske kan svare sig er først og fremmest, af anlægget er koblet til fjernvarmen og dels at brinten skal produceres alligevel til eksport gennem brintrør. Man kunne lave lignende betragtninger med andre eFuels, men der vil konverteringstabene bare være endnu højere end ved brint.

Under tidligere nævnte logiske og teknologineutrale rammebetingelser, tror jeg ikke, at markedskræfterne ville være længe om at få øje på den helt tredje ”el-lagrende” mulighed, det er at benytte billig og ellers overskydende el til (ht-)varmpumpebaseret tørring af våde organiske restprodukter, der pt. ikke benyttes til effektivt backup-ydende bio-kraftvarme. 

Hvis der ved brug af (meget realistiske) kun 2 GJ el kan opnås f.eks. ét ton lagerfast og ikke lugtende kraftvarme-brændsels ved at afdampe to ton vand fra 3 ton mekanisk afvandede biogasrestfibre, spildevandsslam, … , -  kan der sendes ca. 10 GJ brændværdi videre til et biokraftvarmeværk, der så kan levere mindst 4 GJ el + restvarme i kolde, mørke og/eller vindstille tidsrum med højt el-forbrug. Det svarer til langtids- el-til-el-lagring med en virkningsgrad på 200 % og med omtrent ligeså meget restvarme oven i hatten.

Også uanset ovennævnte ”el-til-el-lagring” har egnsdelene - i mindst lige så høj grad som energiparker - brug for at kunne afsætte forekommende ellers klima- og på andre måder miljøbelastende organiske restprodukter (resttræ, overskudshalm, biogasrestfibre, spildevandsslam, …?) og dette helst til nogen/noget, der kan betale ordentligt for brændværdien og indholdet af næringsstoffer. Og helst uden, at det afhænger af særlig støtte, som måske ikke hverken kan eller bør kunne opnås.

Under logiske og teknologineutrale rammebetingelser tror jeg, at markedskræfterne "helt af sig selv" ville etablere de fornødne brændselsfleksible og gerne bio-koksproducerende biokraftvarmeværker og ellers kunne bl.a. landmændene overveje at skillinge sammen, og bede politikerne om at blive godskrevet den således opnåelige CO2e-reduktion.  

Der er jo en tilskudspulje til etablering af varmepumper, som i denne omgang har svært ved at blive brugt - der er ikke ansøgninger nok til puljen. Man kan så ændre formålet, så også etablering af batterier kan blive støttet.

Har det første mon ikke noget at gøre med, at varmeforbrugerne med god grund er bekymrede for de fremtidige elpriser og/eller el-forsyningssikkerheden i en situation, hvor el-behovet er voksende og kontrollerbar fossil produktion udskiftes med kun fluktuerende VE og/eller at elpriserne i forvejen er høje en stor del af tiden?? 

Det skorter ikke på ideer til og argumenter for specifikke former for støtte, men hvis vore politikerne ikke i stedet snart begynder at drive den grønne omstilling med mere logiske og bredt gældende teknologineutrale rammebetingelser, bliver den grønne omstilling unødig dyr og langsom.

Med "logiske" mener jeg primært dels "pisk og gulerod" til CO2e-reduktion/-emission og dels bedre afregning af primært den del af elproduktionen, som hyppigt forhøjede el-markedspriser indikerer, at der er brug for mere af (snarere end det modsatte, som når der garanteres mindstepriser).  

Støtte specifikt til PtX eller batteri-lagring, som f.eks. det du foreslår, vil virke skævvridende, og investorerne bør ikke således ledes bort fra ”de lavest hængende frugter”, ligesom investorerne ikke bør passiveres med håb om, at det lønner sig at afvente støtte.

Problemet er timing.

Nye vindmøller og solceller kan øjensynligt etableres hurtigere end de forstærkninger, som Energinet mener skal laves.

Derfor mit forslag om tilkobling kombineret med selektiv udkobling når nødvendigt.

Der er jo en tilskudspulje til etablering af varmepumper, som i denne omgang har svært ved at blive brugt - der er ikke ansøgninger nok til puljen.

Man kan så ændre formålet, så også etablering af batterier kan blive støttet.

Når man ser, at CO2 besparelser ofte løber op i kr. 10.000 pr. årston, kan tilskud til batterier måske endda være en billigere måde at opnå de ønskede besparelser.

Mange batterier kan måske endda mindske behovet for at forstærke elnettet - eller i det udskyde anlægget nogle år og dermed mindske presset på dette meget trængte område.

Det fremgår ikke af artiklen mv., om der er tale om en bogholderiagtigt afslag, eller om der er folk med god vilje og kreativitet, som har set på sagen.

Det kan godt være uhæmmet produktion fra vindmøller/solceller ikke kan rummes på de eksisterende forbindelser, men hvad så med det modsatte af en brown-out - altså en rilladelse betinget af selektiv udkoblingsmulighed ?

Altså en dynamisk vurdering af indfødning hele tiden op til kapaciteten ?

Og hvad med at vise nogle tal og kurver for den faktiske belastning, herunder fremskrivning ? Måske er afskagene ikke troværdige, men led k en kampagne “send flere penge” og “vi har jo sagt det” …….

Det er svært at være uening med Brian Vads indspark om, at man naturligvis ikke bør udelukke energiparker kombineret med P2X anlæg i produktionsdominerede områder som Nordjylland, Fyn, og sydhavsøerne. Det kunne dels tænkes, at P2X anlæggene kunne være med til at tage spidserne af den eksisterende (over)produktion, samt endnu vigtigere måske bruge noget af sin Hydrogen eller eFuels til at lave strøm og varme i perioder med mindre vind og sol?

Hvis man for eksempel kan lave 25% fjernvarme og 75% brint ud af VE produktionen i overskudsperioder vha elektrolyse, når der også er rigeligt el til forbrug, og så vende pilen og producere for eksempel 50% el og 50% fjernvarme i "Dunkelflaute" ved at benytte noget af sin egen brint i en stationær brændselscelle, når der hverken er nok vind eller sol til det almindelige elforbrug. I disse perioder mangler selv produktionsdominerede områder jo også strøm.

Jeg er med på, at batterier er mere energieffektive, men de er også dyrere end brintlagring. Grunden til at brint som lagring her måske kan svare sig er først og fremmest, af anlægget er koblet til fjernvarmen og dels at brinten skal produceres alligevel til eksport gennem brintrør.

Man kunne lave lignende betragtninger med andre eFuels, men der vil konverteringstabene bare være endnu højere end ved brint.

Du svarer ikke hvorfra pengene til tilskuddet skal komme fra.

Ja, batterier er blevet billigere, men hvem skal betale de tilskud der nævnes?

Eller sagt med andre ord, hvor skal penge tages fra?

Kan jeg også oprette en virksomhed, hvor staten sikre mit produkts omsætning? 

Hvis man ser lidt på elpriserne og prisen for batterier, så kan batterier formodentligt betale sig. Derfor forslaget om at give lov til at eksportere strøm fra virksomheden, når der er plads i elnettet.

Når elnettet er belastet, så er det fordi der er rigeligt produktion og elprisen er i bund. 

I en artikel, der beskæftiger sig med el-nettes begrænsning af fornøden ny VE-el-produktionskapacitet, burde det endvidere nævnes, at

Det ville måske også være værd at nævne at elnettet i dag for det meste kun udbygges når der kommer noget som kræver udbygning.

Der er rigeligt med steder hvor der bliver udbygget i dag, fordi der er kommet anlæg der kræver udbygning - men der bliver ikke ikke udbygget tilfældige steder ud fra parolen "så er der plads til hvis der måske kommer noget her engang". Det ville også være en tvivlsom forvaltning af de penge som kunderne betaler til elnettet, at udbygge efter gætte-principper - for ikke at nævne den lovgivning og de andre regler der er på området om hvornår der må bygges.

Hvor skal pengene komme fra, til dette batteritilskud? Staten eller det firma som vælger et sted hvor netforbindelserne ikke er til det?

Det mest samfundsmæssige økonomiske, altså de steder hvor en opgradering er billigst vs behovet, lævner vel ikke meget til at vi som samfund også skal bekoste firmaers dårlige placeringer, eller sågar betale hr og fru Jensen, for at købe et batterier på umådelig lille kapacitet, vs sådanne energiparker. 

Det vil da blot udhule projektets kalkule endnu mere? 

I de områder, hvor der overproduceres el i forhold til kapaciteten til at transportere den videre ud i landet, vil det måske være en idé at give tilskud til batterier til  husstande og virksomheder, så overskuddet kan oplagres, når produktionen er høj og som anvendes eller sendes videre i perioder, hvor den er lav.
Vi ved jo at produktionen fra vindmøller er mere stabil end fra solceller, som jo ikke giver meget om natten - og om vinteren. 
Der er jo altid mulighed for at flytte elektricitet i et vist omfang - den er blot for lille til at øge produktionen i de områder, hvor man har etableret mest og derfor må holde igen.

Jeg er enig og mener nærmere, at der mangler en påvisning af, at (f.eks.) støttefri vind og sol (inkl. dertil fornøden infrastruktur) vil kunne producere billigt nok i en tilstrækkelig stor del af tiden til, at givne typer PtX (inkl. dertil fornøden infrastruktur) kan forventes at blive en positiv forretning i DK. Der bør i denne forbindelse også vurderes på muligheden/risikoen for, at PtX-brændstoffer vil kunne importeres billigere fra f.eks. mere solrige områder nærmere Ækvator. 

I en artikel, der beskæftiger sig med el-nettes begrænsning af fornøden ny VE-el-produktionskapacitet, burde det endvidere nævnes, at bl.a. værdifuldt backup-ydende og potentiel CO2e-negativ biokraftvarme kan placeres forbrugsnært i allerede etableret infrastruktur til både el og restvarme. Her hører det med, at den del af varmebehovet, der således dækkes, ikke vil belaste elnettet.

Skulle nogen være i tvivl, taler jeg for en fornuftig "blanding" af vind, sol og biokraftvarme, samt en mindre andel på biogas/biometan til levering af mere tidsmæssig snæver spids- og reservelast. 

Også bjergbestigere kommer både billigere og hurtigere til tops uden behov for tung og dyr ekstraudstyr, hvis de benytter både arme og ben.       

At etablere et Power to X anlæg er en investering, der skal forrente sig. Anlægget skal derfor have tilstrækkelig energi til at producere i et vist antal timer pr. år.

Hvis ikke den forudsætning er opfyldt, vil der ikke være nogen, som ønsker at etablere.

Ja, det må hjælpe meget. Evt med en tilladelse til at levere til elnettet når der er “plads”. Eller levere lokalt til en lav pris, må også være muligt. 

Hvis nu en solcellepark har batteri tilknyttet som kan udjævne produktion til 24 timer, vil det så ikke sænke kravet til nettet tilstrækkeligt?

Samme batteri kan hjælpe med balancering af nettet.