Hvad er plastisk ler? Forstå det lumske lag under Nordic Waste
Mens både forurenet jord og hele sagen omkring håndteringen af Nordic Wastes deponi er skredet dag for dag gennem den seneste tid, er begrebet plastisk ler dukket op gang på gang.
Denne helt særlige lertype, der ofte beskrives som sej modellervoks, har nemlig nogle helt særlige karakteristika, som geologer, geoteknikere og bygningsingeniører har kendt til i årtier.
- emailE-mail
- linkKopier link
Tophistorier
For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. Log ind eller opret en bruger.
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Plastisk ler er din ven, og fjende, afhængig af omstændighederne. Plastisk ler danner en membran der beskytter mod nedsivning til grundvandet. Derfor har det været et godt underlag at kunne stole på med forurenet jord, så nedsivning til grundvand ikke skete.
Problemet er at plastisk ler bliver glat når det bliver vådt, og derfor er det ikke optimalt at have for store mængder der kan glide oven på det, som eks når man laver det på en bakkeskråning. Glidning sker også vertikal på en plan overflade ved våd nedbør, men det er et andet emne :)
Det lange og korte er vel at en virksomhed ønsker at etablere en aktivitet på et område, så må det vel forventes at virksomheden kender området og handler derefter, giver alle relevante oplysninger!
Så kan der komme spørgsmålet, om Randers Kommune har været gode nok til at vurdere Nordic Waste oplysninger.
Nordic Wastes oplysninger har tilsyneladende ikke været fyldesgørende, har ikke taget hånd om de problemer, de burde have forudset
Jeg undrer mig lidt over at Randers Kommune har givet tilladelse at at oprette et deponi på en bakke med et underlag af plastisk ler, når forekomsten af plastisk ler burde være kendt viden - det var det i hver fald blandt geologerne på Aarhus Universitet, som ING.dk vist nok har beskrevet i en tidligere artikel.
Sådan som jeg har forstået sagen, så har Randers Kommune nok gjort sig skyldig i et utilstrækkeligt tilsyn med Nordic Waste - men den egentlige hovedskurk er den seneste kommunalreform, der pålagde kommunerne ansvaret for at overskue kompliceret EU-lovgivning og komplicerede jordbundsforhold. Hver kommune får derfor ansvaret for at vedligholde viden om komplicerede områder, og den viden bliver hurtigt smurt for tyndt ud når den skal vedligeholdes på tværs af en række kommuner.
Burde man ikke samle ansvaret for området på regionalt eller statsligt niveau, så der er flere medarbejdere til at vedligeholde den nødvendige viden? Jeg hører gerne jeres kommentarer.
med en skæv askeflade der skærer herligheden.
Det forudsætter, at formationen er tiltet .. det har jeg jo faktisk ingen idé om.
Godt set om bentonitten. Dét er, om nogen det fedeste ler med potentiale for at gi' den som glidflade.
Jeg prøvede faktisk at bruge én af askelagene som glasur .. no problem.
Men ellers har du nok ret i at de som helhed aftager vandet, der presses ud af omgivende ler.
Det var ikke dét jeg tænkte. Men forestillede mig en høj-løftet kant af den skrå flade der kan aftage indsivende vand. Den (partikulært afrundede) aske har en meget højre permeabilitet end leret. Strengt taget kunne der være gravet ler og fyldt vand i hullet - med en skæv askeflade der skærer herligheden.
Småting, ja. Men man dyppe fingrene i en opslemning og mærke glatheden. Men, man kan hurtigt skylle det af fingrene igen, fordi det ikke hænger ved .. og fingrene er renere end da du startede.
Fedt kræver trods alt sæbe og rigtig vask.
En rigtig keramiker sidder med leret til formning og evt plæver, hvis glathed er en del af formnings-processen. Og en lille pøl med rent vand for altid at kunne vifte fingrene rene.
mvh keramikeren
Askelag er finkornede men uden de lag-mineraler som er dét der gør ler til ler.
kommer måske an på askens oprindelse. Jeg faldt over denne: https://lucris.lub.lu.se/ws/portalfiles/portal/4297553/3131521.pdf "..Molerområdets geologi – sedimenter, fossiler, askelag og glacialtektonik.." s67 og frem om askelagene. Samt en fin, gammel håndlavet tegning på s17.
Askelagene kan være både rhyolitiske og basaltiske, afhængig af tidspunkt og oprindelse. Noget af asken kan komme helt fra østgrønlands alkalinske områder. Nogle af askelagene er kraftigt nedbrudt og omdannet, bla. til bentonit, også plastisk ler.
Men ellers har du nok ret i at de som helhed aftager vandet, der presses ud af omgivende ler.
De to typiske lerarter du kender er grundlaget for gule- (fed grå blåler)
Jeg beklager hvis jeg har læst noget som du ikke mener var hensigten, det var blot det jeg udledte af den sætning.
Ud fra Carstens svar er det meget fedtholdig
Nej.
"Samtidig bliver det plastiske ler omkring Ølst også omtalt som fedtet ler,.."
Det vil osse være forkert. Det er fed ler eller en fed ler.
Tak det var et klart bedre, og mere brugbart kort, til min lille efterspørgelse.
Jordtype 200000, Moræneler.
Ud fra Carstens svar er det meget fedtholdig og gul/brun/gråt. Kornene er så små at de ikke kan ses med det blotte øje, eller føles mellem fingrene, hvis man gnider det ud.
Jeg er glad for at mit hus ligger på toppen af en af de mindste bakker i hele Danmark, hvor der iflg dingeo.dk, er en hældning for 2xkm kvarteret, i top i min grund på 41cm :)
Men som skrevet, kommunen har sine udfordringer når der falder store mængder regn. De nærliggende motorveje bliver til viadukten ved store mængder nedbør når kloaksystem et er fyldt.
Tak for dagens nørdning :)
Hvis du er i et bakket landskab i Danmark vil jeg være forsigtig med at gætte på, hvad der er hvor .. især på den østlige side af Danmark (den der vender mod isen). Ler vil være det perfekte underlag for at flytte større samlede sediment-pakker rundt, som det jo kan ske ved alvorligt is-fremstød.
Askelag er finkornede men uden de lag-mineraler som er dét der gør ler til ler. Altså ikke det typiske skred-grundlag. Der kan spekulativt være den omstændighed, at sådan en stor skrå flade i leret kan fyldes med vand under tryk og sådan hjælpe godt på skred-faren. Der skal så være en åben 'indgang'/'brudflade' til vandet et sted, og godt med højtliggende vand til at skabe tryk.
Er det virkelig bryozokalk?
Nej. Bryosokalk er .. 'kalk'
Artiklen beskriver to iltningstrin i leret, grøn (reduceret) og rødt (iltet). Det kan du godt tage for gode varer som identificerings-grundlag. Den nærmeste ler i rækkefølgen er istidsler som ligger overflade-nært mange steder i Danmark (med en voksen hiatus til eocen-leret). De to typiske lerarter du kender er grundlaget for gule- (fed grå blåler) og røde-mursten (mindre fed rødler). Hvis du vil spekulere i effekten af lerets nærvær i dit nabolag kan du nøjes med at konstatere, at det er ler. Det vil være overfladen eller grus-laget som overflødig vand vil flytte sig i.
Kalk er meget stærkere konsolideret (hårdt) end kridt (blødt), men grundlaget er det samme ud over, at bryoso-faunaen er lavvandet (større skeletter) end nanno-størrelsen i kridtet.
For at forebygge forvirring, så er ler, silt og sand kornstørrelses-angivelser og ikke markeringer af partiklernes molekylære sammensætnig og struktur. Den fede smectit starter som en del af marie-glas krystaller i granit.
Tror også der var tale om et 'tallerken skred" - det der løftede hovedvejen - som var udført og godkendt af et Randers Geo firma og kommunen.
Begge links har stort set samme kort for jordfordeling, som tilmed er i elendig opløsning :( Den er ikke i god nok opløsning til at de lokale forskelle kan ses her, øv!
NW's lerlag kan vel ikke være så lang under overfladen, hvis Randers kommune har lagt selvsamme lerlag til grund for grundvandsbeskyttende, og imod udsivning til åen. Eller taler Randers mod bedre vidende?
Du bliver nødt til at kigge på et kvartærgeologisk kort over Danmark i stedet. Se evt. her: https://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2001/87-7944-818-6/html/kap01.htm eller her: https://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2001/87-7944-818-6/pdf/87-7944-819-4.pdf
Det der henvises til i ovenstående kort er den præ-kvartære overflade som i nogle tilfælde er meget lang under terræn.
At sådant noget kan skride, blev undersøgt og dokumenteret i en rapport fra DGU (Danmarks Geologiske Undersøgelse) i 1937. "De vulkanske Askelag i Vejgennemskæringen ved Ølst og deres Udbredelse i Danmark". Det var så godt nok flere hundrede meter væk, på østsiden af hovedvejen, men alligevel.
Det kunne være sjovt at vide, om leret er ens på de to sider af åen, eller om det kun er på østre side, der er askelag, som kan virke som adskillende glidebaner.
Hvad med en hængebro over hele baduljen, evt. en lille svævebane?
Du burde egentlig have en tommel ned for utidig mudret humor, men jeg kan' li' det. 😉
Måske dog med den lille efterskrift at jeg snart håber der også er noget info om vandmiljøet lokalt og ikke mindst længere ude i systemet, på både kort og lang sigt!
og fint signalfarvevalg til eocæn på kortet over prækvartæret. Nu græder Jyllands forkølede nissemand røde tårer og snot, så det er til at se. Med Nordic Waste lige i øjets tårekanal.
Apropos så skulle der have været hele 3 geologiske profiler på Nordic Waste, som jf. efterbehandlingsplan og godkendelser skulle bevares, og med passende stisystemer til turisterne. Profilerne er vel gået samme vej som flertallet af bygningerne og jorddynger?
Til gengæld skulle turister allerede være begyndt at valfarte til stedet pga. den nye turistattraktion. Ølst' svar på den lille havfrue. Hvad med en hængebro over hele baduljen, evt. en lille svævebane?
Jeg bor i kbh, i det der ligner Bryozokalk området. Ud fra historien om området, var det i 1800 tallet losseplads for datidens kbh. Engang i 1890-1920 blev området lavet om til landbrug, som det var frem til 1950erne, hvor det blev udstykket til boliggrunde.
Dette kan ses i jorden, hvis man graver i den. De første 30 cm er muldjord, dernæst noget der ligner 10cm grus, for herefter at blive erstattet af et tykt og sejt lerlag (har ikke kunne bestemme hvor tykt dette er, da det er sejt og træls at grave i. Iflg naboer går det lag dog noget ned, da de som har fået lavet kældre og svømmepøler, alle er dækket/omringet af dette lerlag. Lossepladsaspektet er heldigvis ikke slemt, da det er fra en periode før plastikkens oprindelse - finder dog forholdsvis mange dyreskeletter(fra reve og lign).
Grund-vandstanden kan være noget højt i perioder, og ligger næsten ved lerlagets afslutning(andre tider af året 5 meter nede).
Leret kan bedst beskrives som tungere/mere vandholdigt end det ler man køber til juledekorationer. Det ligner til forveksling leret fra artiklen, hvis man graver det op til overfladen.
Er det virkelig bryozokalk? Det holder godt på vandet(fra overfladen), og skaber kommunale udfordringer da vandet spejler af på overfladen ved stormbrud.
Jf fjernvarmeselskabet, er det også grunden til at lige mit område står sidst i køen til at få fjernvarme, pga. den udfordrende lertype i jorden, som gør arbejdet dyrt. Samme holdning er også udtalt hos de firmaer der levere jordvarme.
Er det muligt ud fra overståede beskrivelse at bestemme hvilken lertype det er?
Bortset fra det virker som en stadigt mere tåbelig ide overhovedet at smide så meget som en pottefuld muld på stedet, så kalder det jo også på nogle spørgsmål. Jeg har da i hvert fald et enkelt: der skrives jo "Det skyldes, at det plastisk ler har en stor tilbøjelighed til at udvide sig og skrumpe ind igen, når det over tid optager eller afgiver vand eller udsættes for trykforandringer. "
Betyder det at underlaget også er svulmet op i takt med at det påfyldte jord er blevet stadig mere fugtigt, og kunne man derfor forestille sig at hældningen på "tippet" har ændret sig "af sig selv", fordi noget ler er svulmet mere op end andet?
Eller sagt på en anden måde, man har egentlig deponeret "efter reglerne", men det er jo ikke nemt når underlaget bliver stejlere i takt med nedbøren? De "små" lokale skred kunne måske forklares med et "bævrende" lerlag nedenunder?