Historisk EU-aftale afsætter grønne milliarder i massevis til genopretning af den europæiske økonomi
Maratonforhandlingerne i Bruxelles er endelig forbi, og tidligt tirsdag morgen kunne EU-landenes klatøjede regeringsledere præsentere en historisk aftale for henholdsvis unionens budget de næste syv år og en genopretningspakke af dimensioner, der gør, at den sammenlignes med efterkrigstidens Marshall-hjælp fra USA. Det har fået nogle af EU-landenes ledere til at omtale dagen som »historisk«.