Historien gentager sig. Tobaksindustrien kendte til deres produkters sundhedsskadelige virkning, men skjulte informationen for offentligheden. Olieindustrien kendte til fossile brændstoffer skadelige virkninger på klimaet, men skjulte informationen, og nu handler det så om PFAS.
I et nyt studie fra UCSF - University of California San Fransisco - har forskere analyseret interne dokumenter fra PFAS-industrien, der tidligere var hemmelige, og de har fundet ud af, at storproducenter som 3M og DuPont kendte til de sundhedsskadelige effekter ved PFAS, men skjulte det for offentligheden.
»Disse dokumenter viser tydeligt, at kemikalieindustrien kendte til farerne ved PFAS og undlod at informere offentligheden, beslutningstagerne og endda deres egne ansatte om risikoen,« siger Tracey J. Woodruff, seniorforfatter på studiet og bestyrelsesmedlem i Program om Reproduktiv Sundhed og Miljø (PRHE) ved San Franciscos universitet.
Kendte til risikoen i årtier
Materialet analyseret i dette studie var alle interne industridokumenter, der var markeret ‘fortrolige’ og i flere tilfælde blev de også forsøgt destrueret af overordnede i virksomhederne.
De hemmelige dokumenter er fra kemikalieindustrien i årene 1961 til 2006.
De har set dagens lys efter et succesfuldt søgsmål mod DuPont i 2004. Advokat Robert Bilott førte og vandt retssagen om PFOA-forurenet drikkevand på vegne af 70.000 borgere i West Virginia og Ohio.
Det er et af de farligste stoffer, mennesket nogensinde har frembragt. I dag er det forbudt at fremstille, importere, markedsføre og anvende PFOA.
Her er nogle eksempler på, hvad PFAS-industrien kendte til lang tid før, de interne dokumenter blev offentligt kendt:
Forstørrede organer. Ifølge en virksomhedsrapport helt tilbage fra 1961 opdagede Teflon’s chef for toksikologi, at Teflons materialer ved små doser kunne forøge rotters lever. Chefen anbefalede derefter, at kemikalierne ‘skulle håndteres med forsigtighed’, og at ‘kontakt med huden skulle undgås’.
Død efter indtagelse. Ifølge internt notat fra 1970 opdagede Haskell Laboratoriet, der finansieres af DuPont, at C8 (PFOA) er ‘meget giftigt ved inhalering og moderat giftigt ved indtagelse’. En privat rapport for DuPont i 1979 viser, at Haskell Laboratoriet forsøgte at eksponere hunde for en enkelt dosis PFOA, hvor hundene ‘døde to dage efter indtagelsen'.
Fødselsdefekter. I 1980 fandt DuPont og 3M ud af, at to ud af otte gravide ansatte, der havde arbejdet med PFAS produktion, fødte børn med fødselsdefekter. Virksomhederne holdt denne information hemmelig for både offentligheden og ansatte.
Frem til forbuddet blev PFOA anvendt i et utal af produkter over hele verden. Det gjaldt også i Parkersburg, West Virginia, hvor DuPont fra 1951 og frem til 2015 anvendte det på Washington Works-fabrikken til at producere Teflon.
DuPont købte deres PFOA fra en anden kemikaliegigant, 3M, der i 1956 sendte deres eget ‘mirakelprodukt’, Scotchgard, på markedet til behandling af tøj, tæpper og møbler. Det indeholdt PFAS’en perfluoroctansulfonsyre, forkortet PFOS.
Advokat Robert Bilott vandt sagen mod DuPont, som i 2004 fik en bøde på 113,8 millioner danske kroner af miljøbeskyttelsesagenturet i USA (EPA), for at holde information om PFOA hemmeligt.
Bilott gav samtlige dokumenter, der fulgte med sejren, videre til producenterne bag dokumentaren ‘The Devil We Know' som sidenhen gav dem videre til San Franciscos universitetsbibliotek for dokumenter fra kemikalieindustrien.
»Med adgang til disse dokumenter kan vi se, hvad producenterne vidste, og hvornår de vidste det, men også hvordan forurenende industrier holder kritisk folkesundhedsinformation privat,« siger Nadia Gaber, PhD og forfatter på studiet.
