»Grove« og »fejlagtige« beregninger af udslip fra marker udfordrer klimamål

Plus5. april kl. 05:3013
Simon Stokholm Nørskov
Der er flere usikkerheder i beregningerne, der ligger til grund for, hvor meget biologiske processer udleder af drivhusgasser. Biologiske processer er eksempelvis lattergasudledningen fra planterester på markerne eller lavbundsjorder. Usikkerhederne gør det samlede udledningsbudget usikkert, vurderer flere forskere. Illustration: Simon Stokholm Nørskov.
Klimaeffekten af biologiske processer er det seneste år flere gange blevet op- og nedjusteret. Det fører ifølge forskere til usikkerhed om den samlede udledning og kalder på en sikkerhedsbuffer i klimamålene.
Artiklen er ældre end 30 dage

I januar erklærede klimaminister Lars Aagaard, at det var en god nyhed for klimaet, at lavbundsjorder var afgasset hurtigere end forventet. Manøvren gjorde det muligt alene i 2022 at nedskrive Danmarks samlede udledninger med knap 2 millioner ton CO2-ækvivalenter (CO2e).

Gratis adgang i 10 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Få en forlænget erhvervsprøve
Med et erhvervsabonnement kan du få en forlænget prøveperiode.
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
remove_circle
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
13 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
13
10. april kl. 14:10
Sikkerhedsmargin i andre lande

Det er vel ikke kun Danmark, som har brug for sikkerhedsmarginer. Er der nogen, der ved hvilken sikkerhedsmargin andre lande har valgt? Det mangler i artiklen.

12
9. april kl. 17:06
Re: Udslip fra marker

Forskerne står i kø for finde hvilke "udslip" marker forårsager.

Billedet til artiklen siger det hele. Der er kun vist udslip. Men hvordan har tørvemoser og marker/skove opbygget sit muldlag?

11
6. april kl. 13:36
Udslip fra marker

Forskerne står i kø for finde hvilke "udslip" marker forårsager.

Af en eller anden grund er der næsten ingen kø blandt dem som prøver at vurdere hvad marker og land optager. Det giver et skævt billede, for det kan jo måles at 15 til 20 Gt CO2 årligt forsvinder fra den kendte fossile udledning og ikke viser sig i atmosfæren.

10
6. april kl. 07:41
Re: Religion opstår i et vakum af mangel på viden

Det giver da en vis mening at prøve at bevare så meget CO2 i jorden som muligt, eventuelt ved at lade være med at udgrave tørvejord og sælge det som pottemuld eller bevare lavbundsjorde hvor det er praktisk muligt, men det virker naivt at forestille sig at den slags småting skulle have den store effekt på klimaet.

Tjah, definitionen på "småting" er vel relativ. Tørvejord, moser mv. binder omkring 10 gange så meget CO2 som skov gør, til trods for at de kun udgør omkring 3% af arealet på landjorden, sammenlignet med de næsten 40% der er dækket af skov. Jeg ved ikke om det er småting i din bog, men det virker umiddelbart som om det ville være temmeligt effektivt at gen-etablere moser, før de er udgasset helt, og stoppe med at dræne dem der er tilbage. 

9
5. april kl. 20:39
Re: Forkert målsætning

"Og ligesom variationerne i planterester på marken påvirker lattergasudledningen"

Et areal der blot ligger "naturligt" har vel også planterester? Planter har det med at vokse og derefter gå mere eller mindre til grunde.

8
5. april kl. 18:03
Forkert målsætning

Endnu et problem der kommer af at målsætningen er forkert. Hvordan kan man reducere udledningen med 70% når man ikke kan lave en rimelig beregning af hverken udgangspunktet eller målet. 

Og det væsentlige er hvor meget vi udleder i verden, og ikke hvor stor en del af det der foregår i Danmark. Problemet er at denne måltalsfiksering fører til greenwashing, hvor især venstrefløjen med f.eks. CO2 afgifter på landbrug og erhverv vil flytte produktion og dermed CO2 udledning til udlandet, uden at det reducerer den samlede udledning.

Det kan kun gøres ved at nedsætte vores forbrug, f.eks. ved forbrugsafgifter på CO2 belastende produkter som oksekød, tøj m.m. Men det tør politikerne jo ikke gøre.

Det betyder ikke at de biologiske udledninger er ligegyldige. Vi skal have et bedre overblik over dem, og så reducere mest omkostningseffektivt, og med tilsvarende hensyn til reduktion af kvælstofudledning. Og glem alt om måltal. Det fører altid til suboptimering.

7
5. april kl. 11:48
Re: Under forudsætning af at dette

rimeligt at antage at det har en effekt!

Måske, men samtidigt har eksplosionen i antallet af homo sapiens jo tilsvarende betyder udryddelse og decimering af mange andre arter, herunder en del drøvtyggere som eksempelvis mammutter, den amerikanske bison etc. Er der nogen der har regnet på om effekten i ændringen af artssammensætning og levevilkår har nogen målbar negativ effekt på klima? Eller er vi bare nok engang ovre i at tro er mangel på viden?

6
5. april kl. 11:43
Re: Religion opstår i et vakum af mangel på viden

Er det mig du referere til til som "forsker"?

Næh, det er de ofte halvgamle mænd i skovmandsskjorter der optræder i bedste sendetid ude i det danske kulturlandskab og har travlt med at tude over et eller andet perifert samfundsproblem. Så med mindre du har været i TV er det altså ikke dig. Og så er min titel i øvrigt Civilingeniør, så jeg beklager forkortelsen i mit første indlæg, alle og enhver kan jo kalde sig ingeniør.

Anførselstegnene er der fordi det er mennesker der ofte optræder med deres uvidenhed, altså alt det vi IKKE ved om klima eller andet, og jeg ville synes forsker burde være en titel båret af et menneske der ved noget, eller i det mindste gerne vil blive klogere. Denne artikel henviser jo også gladeligt til forskere, samtidigt med at temaet for skrivet vist er uvidenhed, og det er altså noget forvirrende.

5
5. april kl. 10:35
Re: Religion opstår i et vakum af mangel på viden

Men kære "forsker"

Er det mig du referere til til som "forsker"? Hvis det er, kære "ingeniør", så er har jeg ganske rigtigt, i ca. 10 år arbejdet med livscyklusvurdering, men det er efterhånden nogle år siden, og min title var i øvrigt forsker - ikke "forsker". I dag er jeg ansat i det private og arbejder ikke længere med forskning.

4
5. april kl. 10:14
Under forudsætning af at dette

Under forudsætning af at dette link - https://twitter.com/GlobalEcoGuy/status/1430429818550636544 - er retvisende er 'en eksplosion over kort tid i populationen af et større pattedyr' jo gået i spænd med en endnu større eksplosion i husdyr.  Det er vel - på en eller anden måde - rimeligt at antage at det har en effekt!

 

 

3
5. april kl. 09:44
Re: Religion opstår i et vakum af mangel på viden

Men når vi taler om fx husdyrehold mv. så kan det klart have betydning.

Øh, nå synes du det? Det er jo netop kernen i klimareligionen, at vi som mennesker er blevet teknokratiske guder i en ellers perfekt naturlig verden, og alt vi gør forstyrrer en universel kosmisk balance og naturens orden. 

Jeg ser bare en eksplosion over kort tid i populationen af et større pattedyr, homo sapiens, der sammenholdt med at der er blevet frigjort en større mængde af kulstof fra undergrunden, hvor det ellers har ligget i millioner af år, selvfølgelig har givet nogle effekter. Sikkert også på klima, omend detaljerne er usikre, men man kunne jo som nordbo håbe på at en positiv effekt kunne være en udsættelse af den næste istid, måske endda på ubestemt tid?

Men at forestille sig at det skulle give nogen særlig klimaeffekt at skrue en smule på hvor husdyr er opstaldet henne virker utroligt naivt, eller måske snarere som et bevidst valg af ignorance fordi man har et levebrød med politisk agitation, hvor fakta jo sjældent spiller den store rolle. Det giver da en vis mening at prøve at bevare så meget CO2 i jorden som muligt, eventuelt ved at lade være med at udgrave tørvejord og sælge det som pottemuld eller bevare lavbundsjorde hvor det er praktisk muligt, men det virker naivt at forestille sig at den slags småting skulle have den store effekt på klimaet. Men kære "forsker", producer endelig nogle beregninger der viser noget andet, i stedet for at stå ved bredden af en fjord og tude over en halvspist rødspætte der gisper efter luft.

Det virker på mig som et bedre valg at bruge energien på at forbedre lokalmiljøet i eksempelvis østjyske fjorde og de indre farvande i øvrigt, men det burde være et fælles ansvar at vi som samfund tager hånd om det, og ikke bare udskammer de mennesker der har som levebrød at producere mad til os andre.

2
5. april kl. 08:48
Re: Religion opstår i et vakum af mangel på viden

For en køligt tænkende ingeniør virker det besynderligt at variationer i biologiske processer der har foregået i millioner af år skulle have den store betydning for klima på kort sigt

Det er både rigtigt og forkert. Når vi taler hele diskussionen om skove der stopper med at optage CO2 når træerne bliver gamle, eller at træer får lov til at stå i skoven til de dør, og derefter komposterer, så er jeg helt enig.

Men når vi taler om fx husdyrehold mv. så kan det klart have betydning.

Problemet som jeg ser det er imidlertid mere at man roder rent menneskabte CO2 emissioner fra anvendelsen af fossile brændsler sammen med emissioner af "biologisk" oprindelse, og mængden hvormed de fossile emissioner skal reduceres lige pludseligt kommer til at afhænge af hvor store CO2 mængder der optræder fra fx. lavbundsjord.

De to ting mener jeg ikke har noget med hinanden at gøre. Der bør være klare mål for nedbringning af CO2 emissioner fra anvendelse af fossile brændsler, uanset hvad emissioner der måtte optræde fra "biologiske kilder". Dermed ikke sagt at nogle af de biologiske emissioner ikke også skal reduceres, men det er et separat problem.

1
5. april kl. 07:47
Religion opstår i et vakum af mangel på viden

Det er vel netop de store huller i "forskernes" viden der bærer den religiøst betingede messen, som også denne artikel er et eksempel på. For en køligt tænkende ingeniør virker det besynderligt at variationer i biologiske processer der har foregået i millioner af år skulle have den store betydning for klima på kort sigt, mens det virker logisk at en pludselig ændring som eksempelvis mængden af CO2 i atmosfæren selvfølgelig har en effekt, omend den er svær at forudsige noget om. 

Så hvor ideen om at det at man skruer lidt på om de biologiske effekter foregår i Danmark eller Tyskland skulle have nogen effekt på klima på kort eller lang sigt kommer fra virker besynderlig, men der er jo ingen mangel på "skovmandsskjorte-interviews", hvor en "forsker" står og skuer ud over en lavvandet fjord og messer sine dommedagsprofetier om at landmænd er roden til alt ondt og vi snart dør allesammen, så lad os få en CO2 afgift så vi kan få bedre vejr i næste uge. Logik direkte fra klimakirken uden videnskabelige seriøsitet.