Frygt for Plutonium-rumsonde

13. august 1999 kl. 00:00
En rumsonde, der indeholder plutonium, vil passere over Danmark på onsdag i lav højde. Det har fået alarmklokkerne hos energibevægelsen OOA til at ringe, idet bevægelsen er bekymret for, at plutoniumet kan blive spredt over kloden i tilfælde af et uheld.
Artiklen er ældre end 30 dage

Trænger rumsonden utilsigtet ned igennem atmosfæren fra sin rute 1166 km over Jorden, brænder den op, og plutoniumet spredes med en global stigning i antallet af kræfttilfælde på Jorden til følge, mener OOA. Fem milliarder mennesker kan blive ramt af forureningen, tilføjer bevægelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Beredskabsstyrelsen i Danmark mener ikke, der er grund til bekymring. Rumsonden har allerede eksisteret siden 1997 uden problemer, og der er ingen grund til at forvente, at den skulle falde ned nu.

»Jeg mener ikke, at Cassini giver anledning til bekymring. Hvis 32 kg Plutonium-238 bliver spredt i atmosfæren, mener jeg ikke umiddelbart, at det betyder noget. Det brænder op. Hvis ikke alt forsvinder alligevel, vil der normalt være indbygget nogle sikkerhedssystemer til at forhindre det,« siger overingeniør Bjørn Thorlaksen, Beredskabsstyrelsen, til Ingeniøren|net.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning