Forsvarsminister står fast på at købe sine kampfly

3. oktober 2007 kl. 09:395
Forsvarsminister står fast på at købe sine kampfly
Illustration: Boeing..
En ny rapport fra Dansk Institut for Militære Studier, som anbefaler Danmark at vente med at købe nye kampfly, får ikke forsvarsminister Søren Gade til at rokke sig en tomme. Han står fast på, at kampflyene skal vælges om halvandet år.
Artiklen er ældre end 30 dage

Forsvarsminister Søren Gade (V)har ikke tænkt sig at ændre et komma i sin tidsplan for, hvornår Danmark skal have nye kampfly. Det skal ske i foråret 2009, selv om en rapport fra Dansk Institut for Militære Studier (Dims) opfordrer Danmark til at vente

»Det er en udmærket rapport, der kommer nu som et indspark i den politiske debat. Min indstilling vil være at fastholde den plan, vi har lagt i enighed i forligskredsen, nemlig at få belyst de forskellige flytyper, og så fastholder vi planen om at foretage typevalget i foråret 2009,« siger Søren Gade.

Socialdemokraterne bakker ministeren op, men vil ikke bruge 48 milliarder kroner på at købe de nye kampfly. Der skal barberes ti milliarder kroner af det budget.

»Rapporten fra Dims flugter med, hvad vi hele tiden har sagt, nemlig at vi skal finde ud af, hvilket forsvar vi har behov for, og så skal vi beslutte os for materielet,« siger forsvarsordfører Poul Andersen (S).

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Jeg vil bestræbe mig på, at vi får fastlagt, hvilken luftstøtte vi skal have, hvad enten det er fly eller kamphelikoptere,« tilføjer han.

Den radikale forsvarsordfører Morten Helveg Petersen mener derimod, at rapporten fra militæranalytikerne indehodler gode argumenter for at udskyde beslutningen om investering i kampfly til næste forsvarsforlig 2015-2019.

»Vi kender ikke priserne på de tre kandidatfly. Samtidig ved vi endnu ikke med sikkerhed, hvilke fly vores samarbejdspartnere vil vælge. Hvis vi træffer beslutningen nu, risikerer vi at betale en alt for høj pris for flyene, og at vores samarbejdspartnere vælger andre flytyper,« påpeger han.

Ifølge Dims bør Danmark bevare en kampflykapacitet, der er stor nok til en periodevis international udsendelse, og et afvisningsberedskab som en integreret del af territorialforsvaret.

Valget af en afløser for F-16 flyene står mellem amerikanske Joint Strike Fighter, Eurofighter og svenske Gripen.

5 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
5
17. december 2007 kl. 12:32
Hvad koster det IKKE at få egne soldater hjem i body bags??

Moderne kampfly vil være en fin ting at have som politikker! Når verdenssamfundet træder i karakter skal det ikke altid være de danske soldater der skal bumle af sted på landjorden og udsættes for vejsidebomber og snigskytter. Vi har betalt en høj nok pris allerede! Lad os nu få kampfly som kan levere varen fra 10 kilometers højde med stor præcision - med gode chancer for få egne tab, og minimale tab på civile. Man skal ikke være blind for at et nyt kampfly vil betyde en del for den teknologiske udvikling herhjemme, samt give mulighed for fremgang for den berørte industri! Endelig skal man være hudløs ærlig og erkende, at ud over vore specialstyrker, er der ikke andre militære enheder end kampfly som er accepteret som en integreret del af vores allieredes direkte krigsførelse! Og direkte ansvar - tagen del i internationale konflikter - giver stor respekt/gevinst rent politisk! Og sørg nu for at købe nok - så det batter noget at have dem!

4
3. oktober 2007 kl. 14:58
Re: Re: Re: Pengene kan bruges bedre

Jamen hurra lad os da gå tilbage til kampfly fra 1942. Sagen er at der ikke engang er brug for alle vores F-16'er... hvad skal vi så med 470 kampfly som udsætter piloterne for væsentlig større risici?

En dogfight med ethvert jetdrevet kampfly ville være fatal og dem er der altså mange af i diverse lande. og hvad med rækkevidde? højde? bombelast? katapultsæder? navigation? radar? Listen er endeløst.

Get a grip siger jeg bare.

3
3. oktober 2007 kl. 14:32
Re: Re: Pengene kan bruges bedre

Kurt Tanks udemærkede FW 190 jagerbomber bygges idag hos et firma i Tyskland til entutisater for en pris af godt 10 mil kroner pr. stk. Der er tale om en nøjagtig kopi af kamplflyet fra 1942. Det kan fremføre jernbomber og er bestykket med 4 x 20 mm maskinkanoner. Tophastighed 650 - 700 km/t.

Man kan få 470 stk FW 190 for prisen af den der grimme gang hightech lort de kalder JSF.

Grin i bare. Den kan køre på oktan 92, og en pilot kan lære at flyve den under kampforhold på seks uger.

Med de trusler der moder os idag - er det min påstand at 470 kampfly - af denne art kunne løse vores millitære opgaver langt mere effektivt end 10 -12 stk JSF.

Indlægget kan også læses som at en lowtech løsning er at foretrække, f.eks. fortsættelse med F-16 - hvor vi jo har infrastukturen - og blot skal indkøbe nogle flere brugte.

Aligevel ville jeg nok foretrække Folke Wulff...Kors hvor ville de glo i Afganistan - og flygte over alle bjerge...

2
Indsendt af Christian Prec… (ikke efterprøvet) den ons, 10/03/2007 - 14:17
Re: Pengene kan bruges bedre

Tjaa, hvorfor bruge alle de penge på politi? - hvis nu vi bare kunne opføre os ordentligt!

Nej spøg til side, hvor trist det nu engang er, så har Danmark brug for en kapacitet både for at beholde vores medlemskab af NATO og hvis nu russerne kommer (-;

-kunne lave en "free rider" og bare lade amerikanerne betale, så må de selv klarer verdens konflikter!

Men tror dog mere her, at Søren Gade har lavet en aftale med amerikanerne, om vi nu nok skal købe nogle fly, vi har trods alt været med til at betale for udviklingen!

1
3. oktober 2007 kl. 13:57
Pengene kan bruges bedre

Hvorfor dog bruge så mange milliarder til fly, der ikke er brug for. De kan kun flyve i 15 min. indenfor Danmarks grænser og forurener en masse, både med støj, CO2 og NOx. Hvorfor ikke bruge de mange penge til ekstrabevillinger til forskning, undervisning, skoler, plejehjem, offentlig trafik etc. Selv en Samsø forbindelse vil være mere nyttig for samfundet end disse fly.