"Herunder drab, voldtægt, terror og identificering af lig og jordiske rester." Javel men hvor går grænserne, når vi ser omtale af retssager er der flydende grænser mellem mord, drab, vold med døden til følge, grov vold og sådan er det i mange kriminalsager. Hvad med røveri der også ofte inkluderer vold, og hele bevisets stilling i sager om voldtægt. Nu kan/vil/skal politiet begynde at fiske efter dna i alle mulige dna registre også her i landet, for ikke mange dommere kan sige nej til adgang til endu flere registre, og borgerforslag kan være med til at åbne alle vores dna er sundhedsregistre. Kan en afdød granonkels dna bruges til at afsløre en fjern fætters ugerninger?

Der går nok ikke længe, før vi begynder at se forbrydere udlægge falske DNA spor.

Der er allerede eksempler hvor folk er dømt, med hovedvægt på DNA beviser, hvor det senere har vist sig, at være på et fejlagtigt grundlag.

Dette redskab giver endnu flere muligheder for at efterforskningen slipper for at gøre et ordentligt stykke politiarbejde.

Det burde følges med større krav om andre beviser, samt borgerrettigheder der omfatter ejerskab af egne data, sådan at ikke dømte ikke er i politiets registre, medmindre de ønsker det.

»Det meste er i virkeligheden udelukkelsesarbejde, hvor vi også ser på, hvor folk har boet på det tidspunkt, og om de var i udlandet, og jeg vil da hellere have mit navn stående på et Excel-ark end at have politiet stående uden for døren for at tage et mundskrab, som metoden er i dag,« siger Martin Enggaard.

Hvis man står i det excel-ark, kommer politiet nu nok alligevel forbi for at tage et mundskrab. I hvert fald så længe man ikke selv har indleveret sit DNA til en slægtsforskningsdatabase.

Ved brug af disse efterforskningsmetoder må det være et krav at bevisbyrden er væsentlig større end normalt. Vi har jo desværre talrige indrømmelsessager fra bla. USA, hvor "specialister" har overdrevet kvaliteten af (eller mere præcist sandsynligheden for) et match mellem bevismateriale og personer fundet gennem "big data" efterforskning.

Tandaftryk, hår-matching mm er blevet brugt som fældende beviser og mange år senere afsløret som værende nærmest kvaksalveri - blandt andet pga DNA modbeviser.

Der var også den tyske mistanke om at en seriemorder var på spil, som viste sig at være en laboratorietekniker der var kommet til at forurene de vatpinder der blev brugt til at tage DNA-prøver med.

Et DNA match der er godt nok til at afgrænse søgningen mellem måske nogle 100 mistænkte er altså ikke nødvendigvis godt nok til at identificere en person blandt millioner eller måske endda milliarder af mennesker.

Så excel-arket skal holdes tæt på kroppen og må aldrig stå alene.