Jordskreddet på Nordic Waste i Randers Kommune er større end først antaget og stopper først om et til to år. Det fremgår af en ny rapport fra den rådgivende ingeniørvirksomhed Cowi, der på samme tid advarer om, at jordskreddet ikke kun er på vej mod Alling Å, men også truer med at begrave Ølst By under fem meter jord.
- emailE-mail
- linkKopier link
Tophistorier
For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. Log ind eller opret en bruger.
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Nej, vi skal ikke eksportere problem jord, men vel heller ikke importere problem jord som NW ikke behandler, kun oplagrer, og tjener penge på, men indtjeningen er forsvundet? De ansatte har betalt skat og det gør virksomheden også, Tja overskuddet er trukket ud, så? Senest har datterselvskab rejst krav på 90 mio. i NW, hvorfor fortoner sig i tågerne
Det er simpelthen ikke korrekt at de ikke har bidraget. Du kan f.eks. gå på virk og hente deres årsrapporter. I 2021 betalte de 6,7 millioner kroner i skat, 3,4 millioner i 2020. For regnskabsåret 2022/2023 har de betalt 5.3 millioner kroner.
Jeg vil gerne diskutere med dig; men så må du f...... holde dig til fakta!
Bær over med det jeg aner intet om geologi!
Det gør jeg heller ikke. Så nu får du måske et dumt svar.
Hvorfor virker spunsvægge ikke overfor et problem som dette?
For hvis det skrider i grænsefladen mellem ler og opfyldt jord, er det så ikke muligt at stoppe det ved at blokere dynamikken i grænsefladen? Altså at man ikke behøver at stoppe hele bjerget, men kun det underste lag mod leret?
Problemet er vel, at laget ned mod leret ikke er et uendeligt stift og stærkt bræt. Det er nok nærmere at sammenligne med et gulvtæppe oven på et glat gulv.
Hvis gulvtæppet begynder at skride hen over det glatte gulv, og du forsøger at stoppe det ved at sømme forkanten fast i gulvet, vil gulvtæppet vel bare begynde at folde bag forkanten og på tidspunkt vælte hen over rækken af søm.
Hej Morten
I flg. opgørelse fra Randers Havn kommer en del af jorden fra udlandet, en del fra andre danske havne (opgravning) samt fra mink-sagaen.
Hvordan er den tilførte jord så blevet renset - vel ikke - blot oplagt.
"Endelig bidrog NW med konkurrence på området, således oprydning andre steder i et eller andet omfang bliver billigere"
At tage havneslam og deponere det på land, er vel ikke så fornuftigt, havde det ikke været bedre at dumpe det i lynetteholmen under flere lag opfyld?
Nej, vi skal ikke eksportere problem jord, men vel heller ikke importere problem jord som NW ikke behandler, kun oplagrer, og tjener penge på, men indtjeningen er forsvundet?
De ansatte har betalt skat og det gør virksomheden også, Tja overskuddet er trukket ud, så? Senest har datterselvskab rejst krav på 90 mio. i NW, hvorfor fortoner sig i tågerne
så hvorfor til DK? Det giver jo ikke indtægter i DK
Det er jeg ikke enig i. De ansatte betaler skat, det gør virksomheden også. Det gælder også underleverandører.
Endelig bidrog NW med konkurrence på området, således oprydning andre steder i et eller andet omfang bliver billigere. Hvis vi ikke har den type virksomheder i landet skal vi eksportere vores forurenede jord til andre lande. Jeg går ikke ud fra det er dét du ønsker.
Desuden kan du ikke se det i så snævert et kontekst som NW. Miljølovgivningen gælder alle virksomheder i Danmark. Derfor er du nødt til at se på det som et hele - med virksomheder, inklusiv f.eks. Novo Nordisk som i dén grad bidrager. Det er et spørgsmål om købmandsskab.
Overraskende tidsfrist
Citat fra idag
"
Nordic Waste får to påbud i sag om stort jordskred
Miljøstyrelsen har udstedt to påbud til virksomheden Nordic Waste A/S i sagen om et miljøskadeligt jordskred.
Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse søndag.
I det ene påbud stilles der krav om, at Nordic Waste skal stille økonomisk sikkerhed for de forventede omkostninger for at forhindre, at jordskreddet forårsager miljøskade i Alling Å.
Det andet påbud handler om, at virksomheden skal lave foranstaltninger til at sikre miljøet.
Senest mandag klokken 16 skal virksomheden fremlægge dokumentation for økonomisk sikkerhedsstillelse, skriver ministeriet.
"
Når Randers kommune har gravet i jorden, så gælder det andet påbud vel også kommunen.
Jeg er sikker på der findes mere snedige og rigtige svar.
Men du kan jo lave et overslag ved at betrage et snit igennem bjerget, beregne et rumfang af en skridende jordmasse og den vandrette komposant af kraften ved en given vinkel til underlaget og worst case = ingen friktion med leret.
Der er adskillige gode snittegnknger i links til debatten (omkring #46-48).
Jeg tror kraften er stor i forhold til en nok så høj, og dybt forankret, spunsvæg.
Bær over med det jeg aner intet om geologi!
Hvorfor virker spunsvægge ikke overfor et problem som dette?
For hvis det skrider i grænsefladen mellem ler og opfyldt jord, er det så ikke muligt at stoppe det ved at blokere dynamikken i grænsefladen? Altså at man ikke behøver at stoppe hele bjerget, men kun det underste lag mod leret?
Det tager jeg som en udfordring. Til biblioteket eller antikvariatet i yderste instans!!
god fornøjelse med at nedfryse 4.000.000 tons jord. Har du tænkt over hvor stor en bunke det er og at den bevæger sig med 0.1-0.4 m pr time.
Lidt regneri: 150 m høj og 1500 m bred 1500m lang bunke: Orker ikke at omregne det til elefanter eller fodboldbaner. Men leger vi at 2 spor på en motorvej er 6m bred og at bunken er 3m høj så er bunken på motorvejen ca 180 km lang.
Hej Morten
Et interessant synspunkt. Staten vælger at tage ansvar, det er jo ikke det der kommunikeres af ministre!?
Hvis der stilles krav om garantier, vil virksomhederne flytte til udlandet. Ja det ville være fornuftigt.
RGS kommer fra Norge, en del jord til Nordic Waste kommer fra Norge - i flg Randers Havn - så hvorfor til DK? Det giver jo ikke indtægter i DK
Tjo - måske de 50 millioner kan give nogle attraktive og hurtige frivillige handler. - og måske kan en om/sammelægning af åen - og frysning flere steder, - give flere fordele end idag...
NB - er toppen af jorddepotet blevet lavere ?
Måske det billigste ville være at ekspropriere hele landsbyen og så koncentrere sig om at undgå forurening, flytte åen mm
Beklager, at jeg husker forkert, måske var det kun i min fantasi - forstærket af min rummelige hukommelse om gamle Anders And-blade - der spillede mig et puds om, at Onkel Joakims pengetank brast. Men det ville under alle omstændigheder være en god historie, Carl Barks værdig, at alle beboerne i den nærmest liggende by helt gratis blev beriget med Onkel Joakim's overskydende guldmønter.
Dette har naturligvis næsten intet med Nordic Waste's konkurs at gøre, blot kunne man ønske, at ejeren på ægte dansk maner og med værdigheden i behold erkendte sit ansvar og skød en noget større pengesum ind i sin nye fond.
Er det ikke udlejeren af grunden til Nordic Waste nemlig ejeren, DSH Recycling A/S, som er ansvarlig for at overfladevand og jord ikke flyder fra deres ejendom til nabogrunde. Så vidt jeg ved, er det kriminelt at lade sådan noget ske, - og det skulle være gældende, uanset om det, der flyder, er forurenet?
Anders Ands gigantisk lager af æg der oversvømmer den by, der efterfølgende bliver døbt "Omelett"
Jeg går ikke meget op i Anders And, men min hukommelse hiver nu frem fra gemmerne, at der var tale om to byer, den anden kom til at hedde Æggekage.
Hvis altså jeg husker korrekt.
Tjo - nok forventeligt - ser de har lavet en miljøfond på 100 millioner, hvor de 50 er øremærket borgerne i den lille by/lokal området. Måske får de hurtigt købt nogle arealer, så de måske han tage toppen af jordtrykket.
Tja det var vel forventet, hvorfor man ikke er blevet lidt klogere med at udstede sådanne tilladelser, uden en garanti fra ejerne, forstår jeg ikke.
Ganske almindelig konkurrence. Hvis der skal stilles store garantier for at etablere virksomheder bliver de etableret i andre lande. Derfor vælger man (bevidst eller ubevidst) fra statens side at påtage sig en del af ansvaret.
Man kan mene mange ting om det og man kan diskutre om samfundsbidraget fra den type virksomheder er risikoen værd; men det er årsagen.
Hej Flemming
Tja det var vel forventet, hvorfor man ikke er blevet lidt klogere med at udstede sådanne tilladelser, uden en garanti fra ejerne, forstår jeg ikke.
Cheminova - ejet af Århus Universitet - fik tilladelse til at deponere (vist fra Miljømyndighederne) på tangen - nu koster det meget at rydde op. Århus Universitet fik store årlige overskud fra Cheminova og senest ved salg ca. 6,8 mia. dk. MEN vil ikke bidrager med midler til oprydningen. Århus Universitet er vel Staten, så Staten løb fra regningen.
Grindsted Product, vist lidt det samme.
Ja, der var i 80-erne andre eksempler på at et Chemcontrol, Miljøministeriet ikke fik ryddet op.
Hvorfor man fra kommuner og Ministerier ikke stiller krav til ejerne om en garanti for deres datterselskab virke, forstår jeg ikke? Der er så mange fortilfælde!
Mon det betyder, at forsikringen ikke gælder længere? Sikkert.
Lad mig citere filosoffen Heraklit: Panta rhei. (Alt flyder.)
sendte millioner af guldmønter ud til naboerne.
Næh nej. Der må jeg desværre stejle.... Katastrofen fra maj 1952 hedder på dansk "Uheldig hønsefarmer" og omhandler Anders Ands gigantisk lager af æg der oversvømmer den by, der efterfølgende bliver døbt "Omelett"
Så det bliver nok alligevel vi andre, der må til lommerne - - -
Hele området kan inspiceres i detaljer fra luftfotos med forskellige synsvinkler på skraafoto.dataforsyningen.dk.
Sitet er ikke videre brugervenligt, men giver dog ganske detaljerede billeder for de seneste år 2017 - 2023.
Der er 3mio kubikmeter jord i skred, men er det virkelig forurenet alt sammen? Mindes en tidligere artikel der nævnte at Århusvej var hævet 5 meter et sted, det tyder da på en kraftig bevægelse i de eksisterende jordlag. Men det regnes måske som forurenet når der ligger byggeaffald ovenpå?
Hvad med vandet? Fint med dæmninger, men på et tidspunkt skal vandet vel videre, eller venter man bare på det siver ned i grundvandet? Og måske kunne man afhjælpe problemet ved at sænke grundvandet neden for og/eller omkring skredet, hvis man ikke kan gøre noget i det som bevæger sig, for at udtørre området så meget som muligt, når nu de rigelige mængder regn åbenbart er en udløsende faktor?
Hvis det forurenede jord alligevel "bare" er let-forurenet og sammenlignelig med almindelig byjord er vandet vel ikke meget mere forurenet end det som løber af E45, der krydser Alling å en kilometer fra Ølst? Så hvorfor trække pinen ud, send da det "små-snavsede vand" i åen mens nedbørsmængderne alligevel er lave og vinteren alligevel gør at der ikke er så meget liv i åen. Februar og April er jo statistisk de tørreste måneder, så det virker ikke som en god langsigtet strategi at vente på mere regnvejr til sommer.
Det er vel bakkens indhold der skrider, hvilket ikke har med stedets geologi at gøre ?
Jo, alligevel. Bakken består/bestod af ler. Den slags er ret vandtæt, især når det er vådt. Det er derfor en fin bund, når man vil begrænse nedsivning. Bortset fra at det jo regner, så der kommer efterhånden en del vand, der skal væk. Det giver dels et problem med risikoen for forurenet vand, dels er leret her, i flg. en professor i TV-avisen i aften, begavet med den egenskab at blive meget glat, når det bliver vådt. Og så glider det hele, når en eller anden grænse er overskredet.
En politiker fra teknisk udvalg (?) udtalte så til radioen, at der jo var løbet meget vand i åen siden da. Okay, han vil da blive husket.
Mon vi ikke kan forudsige at næste kommunalvalg i Randers bliver et jordskredsvalg :-)
Det er vel ikke de geologiske forhold som spiller ind her ?
Det er vel bakkens indhold der skrider, hvilket ikke har med stedets geologi at gøre ?
Det er jo et sted, hvor Leca har gravet ler i mange år, så de geologiske forhold var vel kendt hos Randers Kommune, da de gav tilladelsen til deponiet??
Der har været en underlig artikel et sted, hvor kommunen udtaler, at de godt nok har godkendt det, men at de skal tage oplysningerne for gode varer. Ja, at de slet ikke må stille spørgsmål eller undersøge ting selv. Man måtte vist ikke engang undersøge vandet i åen. Det ville ikke undre mig voldsomt, hvis det er rigtigt.
En politiker fra teknisk udvalg (?) udtalte så til radioen, at der jo var løbet meget vand i åen siden da. Okay, han vil da blive husket.
Jeg tror, det her havner i et politisk deponi med meget lidt risiko for, at der kommer skred i at løse problemerne. Kommunerne KAN ikke håndtere spørgsmål eller problemer inden for miljø. Det er en alt for stor mundfuld (og skatteindtægter kan jo spille ind). Det må også være muligt at indføre en administrativ skepsis over for virksomheders egne oplysninger.
Men reelt finder man nok en eller to, der må gå på pension, og så er den klaret.
Så vidt jeg husker, var det Onkel Joakims pengetank, der bristede og sendte millioner af guldmønter ud til naboerne. Moralen dengang som nu er tydelig. En af Carl Barks' bedste serier. Desværre får naboerne ikke megen glæde af den glidende og forurenede jord i dag.
Det er jo et sted, hvor Leca har gravet ler i mange år, så de geologiske forhold var vel kendt hos Randers Kommune, da de gav tilladelsen til deponiet??
Jeg tænker, at det næsten må være noget, der er sket i Anders And.
At nabobyen bliver begravet i produktet fra en virksomhed er ihvertfald noget Carl Barks skrev/tegnede om i 1952 :)
COVI siger 3.000.000 m3 i deres seneste rapport jvf artiklen.
Det øverste billede har nord opad. Åen løbende væk fra Nordic Waste er det zigzag-noget til højre. Ølst er øverst til højre (noget af Ølst). Der er meget fladt og lavt omkring åen. Der mangler så et billede syd herfor med åens tilløb, bassiner, rør, pumper, dæmninger, opstemmet vand etc. Den bæk, man snakker om at flytte åens tilløb til, er ca. mod SW.
Jeg fandt den lidt tidligere artikel, som jeg havde overset:
https://ing.dk/artikel/kolossalt-jordskred-knuser-sig-gennem-daemninger-og-storm-p-loesninger
Deri er fine grafikker - som skal zoomes for at kunne læses.
Var retfærdigvis med i listen under artiklen.
(søg evt. på "Kolossalt jordskred").
Nogle skitser, profiler af jodbunken , ville hjælpe. Ud fra de billeder der er vist er det umuligt at bedømme forholdene.
Nja, 1 cm kort fra Geodætisk Institut (!) og Kraks luftfoto giver et ganske godt overblik. Så skal man bare rette fotos ind efter kompasset i hovedet. Men ja, man kunne godt savne en skitse med rør, pumper etc. Og en dommedagstegning af skreddets "muligheder".
Hej Frederik Marcher Hansen tak for en utrolig god artikel, omkring det tekniske i nuv. ulykkelige sag.
Jens Frederik Dalsgaard Nielsen; -tror du kan have ret at der tale om et glidebrud.
Er der nogen som ved hvor mange kubikmeter jord har firmaet deponeret der? de har kun været i gang siden 2018.
Kan de virkelig have nået at deponere 3mio kubikmeter der?
Jeg er selv kun en gang tidligere stødt på liqefaction - i postaflejeret sand-. Det overraskende for mig vil være at det altså er tilfældet hér i Ølst, jeg mener kun det er i fiskeler at dette kan forekomme. men måske med rette overlejringstryk?
Det er da i bedste fald “sjovt” et vise et billede helt uden kompasangivelser.
Er der en læser som har set en konkret skitse (fra COWI måske ?), som viser 1) jorddeponiet, 2) åen, 3) aflastningsrør, 4, landsby og vej, 5) flowretninger for skred ?
Jeg savner er overblik.
Det er, ifølge det oplyste, selve jordbakken som skrider, hvilket ikke har med den oprindelige jords bæreevne at gøre.
Som skrevet tidligere, så har (flere) års nedbør øjensynligt skabt ustabilitet i jordbakken, hvor tyngdekraften overvinder friktionen mellem jordpartiklerne.
Leca har gennem mange år gravet råmateriale til LECA på vestsiden af bakken og på østsiden af bakken (hvor wate ligger) var der et andet firma der gravede. Kørt forbi Leca mange mange gange.
Går man ind på https://sdfikort.dk/spatialmap kan man få fat i den danske højdemodel.
Det er et meget bakket. http://jensd.dk/olst.png MEd forbehold at området er gravet fladere hvor de har smidt jordaffaldet.
Og hvis der forholder sig som i Carsten Troelsgaards link har vand svært ved at trænge ned og vandet må så vel være ovenpå leret og nedenunder depotjorden. SÅ det er lieg skabt til at glide.
Ret mig venligst hvis jeg er fejl på den
For en hurtig gennemgang af danske aflejringer:
https://trap.lex.dk/Danmarks_landskaber
Ølst-formationen er nævnt i den store danske
https://denstoredanske.lex.dk/%C3%98lstformationen
Om det dækker de involverede lag véd jeg ikke. Jeg synes at glacialt ler har været nævnt andre steder. Reelt ligger løsningen ved Geus' salg af kort og geologiske undersøgelser mm
Jeg tror ikke du skal lægge så meget i viskositeten, fænomenet er det samme. Jeg har i øvrigt arbejdet lidt som murerarbejdsmand i en fjern fortid, og du skulle se hvad der sker med selv ret "tørt" beton når man smider en vibrator i, der sker ting og sager når først bevægelsen er i gang.
Citat Randers Kommune:
Spørgsmål: Hvorledes sikres der i mod store jordskred ned mod Ølst by af den løse, porøse og til tider gennemvædede jord der placeres i den gamle lergrav af Nordic Waste?
Svar: Den nuværende og kommende godkendelse indeholder ikke krav til en sikring mod jordskred ned mod Ølst by. Det vurderes, at omgivelserne ikke kan blive påvirket af jordskred. Ølst by ligger desuden højere end vejen og engen, der omgiver virksomheden.
Den risiko- og konsekvensvurdering ender nok med at blive årets citat.
Google lidt om jordfysning " .. ...frysning kan foregå på ca. 4-7 dage, hvilket er væsentlig hurtigere end med en saltvandskøler, som nemt kan tage en måned
Spørgsmålet er, om det kan gøres ved noget så stort og kraftfuldt om Ølst? Det er uhyre mange kubikmeter, og på 4 dage vil fryserørene være flyttet langt. Og det er nok heller ikke nemt at sætte rørene ned i jordstrømmen.
Hvorfor overdække man ikke det deponerede jord så vil man jo stoppe tilførslen af vand ? Derefter kan man vel dræne det vand der allerede er i jorden??
Kan ikke helt få Nordic Waste problemet til at passe med soil liquefaction. Husker udmærket to meget dramatiske tilfælde af dette i Norge, et tragisk for ikke så mange år siden, hvor flere beboelsesvillaer med beboere skred ned og blev begravet. Efter min forståelse udløses soil liquefaction af at en kombination af forskydningskræfter og vandindhold i jorden overskrider en kritisk værdi, og jorden momentant (og i et større område) skifter fase til væskeform, med en viskositet omtrent som vand, og strømmer som en flod. I Ølst går det trods alt noget langsommere.
Jeg forstår ikke det er tilladt at deponere så meget jord i så lang tid, hvad er begrundelsen? Er der ikke lavet undersøgelser af undergrunden på forhånd.
Tja, direkte fra Wikipedia: "Soil liquefaction occurs when a cohesionless saturated or partially saturated soil substantially loses strength and stiffness in response to an applied stress such as shaking during an earthquake or other sudden change in stress condition, in which material that is ordinarily a solid behaves like a liquid"
Som svagstrømsingeniør vil jeg mene at det som er sket ved Ølst er at jorden på grund af den megen nedbør efterhånden er blevet så "flydende" at det tryk som de påfyldte jordmasser har givet har fået sat skred i det hele, og så har vi balladen. Så det er nok ikke gjort med bare at stoppe fronten eller fryse dele af skredet, man skal have de hele stoppet og sikkert også gjort det mere "fast".
Og her kommer nedbørsmængden så ind, jo mere vand jo mere flydende formodentlig, og jo længere tid før det hele stopper. Der må vel også være grænser for hvor langt det går "nedad" men det er jo åbenbart ikke en option bare at lade det flyde ned over Åen, Ølst og hvad der ellers ligger ned ad bakke.
Men det er jo ikke noget som vi har erfaring med herhjemme, og så er vi heldigvis allesammen eksperter. Men mon ikke der er nogle nordmænd der ved lidt om den slags, de har jo af og til et jordskred ned af en fjeldside.
Google lidt om jordfysning
" .. ...frysning kan foregå på ca. 4-7 dage, hvilket er væsentlig hurtigere end med en saltvandskøler, som nemt kan tage en måned
- ...
- Miljøvenlig proces, ingen skadelige stoffer, ingen vibrationer og ingen grundvandsforurening eller ekstraktion
- Automatisk arbejdsproces
- Fleksibilitet ved projektering af frossen jord
- Kombination af forsegling og statisk støtte
- Høj tolerance over for jordbundsfugtighed (5 - 100 %)
- Frosset jord er 100% vandtæt, der er ingen lækage
- Hårdheden af frossen jord kan sammenlignes med cement.....
Kilde https://www.linde-gas.dk/da/processes_ren/freezing_cooling/ground_freezing/index.html
Var der ikke noget med, at man frøs jorden omkring hullet, dengang Storebælt tunnelboremaskinen blev oversvømmet?
Det undrer mig at en våd sommer vil forlænge tiden til "ligevægt", det vil sige at bevægelsen at jordskredet stopper. Jeg havde ellers forstået at skredet netop var forsaget af høje nedbørsmængder og at yderligere nedbør blot ville hjælpe til at øge hastigheden af jordskredet.
Er der nogen som kan hjælpe mig med at forstå?
Nok kun teoretisk. Man skal fryse jorden ret langt ned, før det har nogen betydning i forhold til de kræfter, som flyderiet indeholder. Vel noget med at pumpe flydende luft ned i rør. Og hvor går luften så hen?
Jeg tænker, at det næsten må være noget, der er sket i Anders And.