@ Søren Holst Kjærsgård

Har du haft lejlighed til at se på spørgsmål stillet i #22 ???

En psykolog har holdt foredrag hos REO og fortalt, at holdninger, man har fået læst og påskrevet lige fra børnehaveklassen, sidder så dybt i hjernen, at de ikke kan ændres af argumenter

Ja, så må KK klart være løsningen. Det følger fuldstændigt stringent af det psykologen sagde - irony off

Mr. X spurgte, hvem der stopper anvendelse af atomkraft? Kort svar for Danmark: - Siden 1975 har det været OOA, VS, OVE, NF, div. politikere især radikale og Birthe Weiss, Ekstrabladet, Politiken.

Nu: Alle partier, bortset fra LA og NB. DF er splittet. Værst lige nu: Dan Jørgensen.

• Befolkningen er faktisk mindre imod kk end politikerne!

En psykolog har holdt foredrag hos REO og fortalt, at holdninger, man har fået læst og påskrevet lige fra børnehaveklassen, sidder så dybt i hjernen, at de ikke kan ændres af argumenter. - Så slaget er tabt! PS. Hvorfor deltager kvinder ikke i debatten her?

Og da elforbruget forventes at stige, vil afhængigheden af importeret el være voksende af begge grunde.

Det er jo den fleksible del af elforbruget, som forventes at stige, så det kan man ikke konkludere

Jeg tjekkede også Energistyrelsen, der i oversigt fra juni 2019 oplyser: Kraftværks-kapacitet: 6 GW, heraf 500 MW reserver. Og i 2030: 4 GW, hvoraf 500 MW er reserver. Og da elforbruget forventes at stige, vil afhængigheden af importeret el være voksende af begge grunde.

@ Holger

Der mangler de 2,5 GW der ikke er meldt ind som "driftsklar", men som kan sættes i drift med varsel. 2030 kapaciteten er mere spekulativ. (det er i hvert fald ikke de 3 nuværende kulfyrede værker for de giver kun ca 0,85 GW fra Esbjerg og Aalborg) Energinet overvåger jo hver gang der tages kapacitet ud, så det vides ikke hvor meget tages ud og hvor meget der opføres. Men gøres der ikke yderligere tiltag, så vil afhængigheden stige.

Jeg tjekkede også Energistyrelsen, der i oversigt fra juni 2019 oplyser: Kraftværks-kapacitet: 6 GW, heraf 500 MW reserver. Og i 2030: 4 GW, hvoraf 500 MW er reserver. Og da elforbruget forventes at stige, vil afhængigheden af importeret el være voksende af begge grunde.

Undskyld! - Jeg skrev, at vi importerer 1/3 af elforbruget. Det var en "huskefejl"! - Vi importerede 25 % af elforbruget i 2020. Min kilde hedder: https://pfbach.dk/ Forfatteren P-FB var ELSAMS analytiker i mange år, før han gik på pension. Jeg kan anbefale at studere hans kommentarer, som både er aktuelle og særdeles grundigt udarbejdede.

Jakob og Oluf: Det er muligvis rigtigt, at vi endnu har kapacitet til at dække elforbruget, når det ikke blæser (har du tal for det?), men vi er i fuld gang med at lukke de sidste kulkraftværker, og politisk vil vi også lukke mange mindre kraftværker, der kører på affald, så vi bliver mere og mere afhængige af elimport, når det ikke blæser og solen ikke skinner.

@ Holger

Danmark har ca 9,5 GW termisk kapacitet. Så vi har stadig i hvert fald 130% kapacitet. Det er rigtigt at 3 centrale kulkraftværker ophører med at bruge kul. Esbjerg og Odense allerede om 2 år. Det reducerer imidlertid kun el kapaciteten med ca 0,4 GW (Esbjergværket). Det sidste kulkraftværk i Aalborg lukker formodentlig først i 2028.

vi importerer fra, også bygger vindmøller og desuden har begrænset vandkraftkapacitet, og så kan vi ikke i al fremtid stole på, at vi altid kan købe strøm, når vi mangler.

Ikke forstået. Jeg tror du blander peak effekt og totale effektreserve sammen. Og alt andet lige vil effektreserven stige jo mere vores naboer udbygger deres vindmøller.

Norge alene har pt omkring 30GW peak effekt vandkraft.

Og jo mere vind de får i deres forbrug, jo mere af deres magasinkapacitet får de brug for at sælge når vinden ikke blæser.

Jakob og Oluf: Det er muligvis rigtigt, at vi endnu har kapacitet til at dække elforbruget, når det ikke blæser (har du tal for det?), men vi er i fuld gang med at lukke de sidste kulkraftværker, og politisk vil vi også lukke mange mindre kraftværker, der kører på affald, så vi bliver mere og mere afhængige af elimport, når det ikke blæser og solen ikke skinner. Australien nævnte jeg blot som et skrækindjagende eksempel på, hvad der kan ske, når der ikke er nabolande, der kan levere ved svigtende vind. Og der er ingen "besparelse ved backup (???)", kun ekstra omkostning. Det er fuldstændig rigtigt, at vi importerer bananer m.m.m. og så kan vi også importere el. - Forskellen er blot, at elforsyningen er 100 % vital, og at de lande, vi importerer fra, også bygger vindmøller og desuden har begrænset vandkraftkapacitet, og så kan vi ikke i al fremtid stole på, at vi altid kan købe strøm, når vi mangler. Det kaldes forsyningssikkerhed, og det er et politisk spørgsmål, hvor stor afhængighed, vi kan leve med. Indtil for ca. 20 år siden havde vi selv mindst 130 % el-kapacitet/forbrug.

Altså kabler, backup og de brint- og PtX-anlæg, der skal etableres, hvis forsyningen skal dække Danmarks forbrug. - Så ligger atomkraft og vindkraft tæt på hinanden. Det ses også af prisen for den berømte energi-ø med vindmøller.

Det er jo forkert. Lad os lige se på tallene for den energiø. Det er 210 milliarder kroner, når den er fuldt udbygget med 10 havmølleparker på hver 1000 MW. Og inklusive ilandføring og udlandskabler.

Ilandføringen er lidt speciel, men blandt venner er det 5000 MW kabelforbindelse fra øen til Danmark, 3000 MW til UK og 2000 MW til Holland. Så det er ikke "bare" en ilandføring af strømmen, det er også 2000 MW kabelforbindelse fra Danmark til Holland og 3000 MW kabelforbindelse fra Danmark til UK.

Via priserne på Cobra- og Viking Link til Holland og UK ved vi, at de udlandsforbindelser koster omkring 80 milliarder kroner. Så den reelle pris for energiøen, ilandføring og 10.000 MW havvind er 130 milliarder kroner, når vi fraregner prisen for udlandsforbindelserne. Det er 13 millioner kroner pr MW og dermed langt billigere end havvind plejer at være. Og så giver øen mulighed for at lave PtX og andre ting, som kan forbedre økonomien yderligere. Teknisk set koster ilandføringen i øvrigt "kun" 56,3 milliarder kroner i beregningerne, hvilket illustrerer den økonomiske fordel ved at have en "hub" ude i Nordsøen, hvor kabelforbindelserne kan samles. Det er omkring 25 milliarder kroner (plus ilandføring) sparet bare på udlandsforbindelserne, og så virker prisen på selve energiøen på 10,9 milliarder kroner jo lige pludseligt som en genial forretning. Lige der er hele ideen i energiøprojektet: Det handler ikke om alle de penge det koster, det handler om alle de penge man sparer....

Hvad så med prisen på backup? Det er en stråmand vi hele tiden hører fra KK-tilhængere, men de siger bare, at det bliver dyrt, de har aldrig regnet på det. Og det er også svært, for de første årtier har vi jo allerede backupkapaciteten klar, hvilket giver en stor rentefordel i beregningerne.

Desuden taler sandsynligheden for, at vi får masser af keramiske elektrolyseceller i fremtiden (soec), som kan agere som backup kapacitet. Så det reelle behov for yderligere backup kapacitet bliver nok ret begrænset. Samtidigt kan batterierne i eksempelvis elbilerne agere spidslastkapacitet, hvilket yderligere mindsker behovet for traditionel backup-kapacitet.

Men lad os bare være hårde og sige, at vi får brug for 4.000 MW yderligere backup kapacitet (det bliver sandsynligvis langt mindre). Hvad koster det? Den mest autoritative officielle danske kilde til priserne på den slags er nok energistyrelsens teknologikataloger. Her er det relevante teknologikatalog i denne forbindelse: https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser/technology_data_catalogue_for_el_and_dh.pdf

Den mest oplagte teknologi til backup kapacitet vil være combined cycle gas turbiner. Dels har de lav Capex pr MW, som er vigtigt, da de kommer til at køre med lav kapacitetsfaktor, og dels har de en meget høj elvirkningsgrad (i størrelsesordenen 55-60% elvirkningsgrad, for relevante anlægsstørrelser). Anlægsprisen er omkring 1,3 mio eur pr MW, så 4.000 MW backup vil koste 5,2 milliarder euro, eller 39 milliarder kroner. Det er ingenting, i sammenligning med, hvad elsystemet i øvrigt koster, og sandsynligvis bliver regningen i virkeligheden endnu mindre.

Jeg ved ikke, om KK bliver ved at være for dyrt til et konkurrencepræget elmarked som det danske, men hvis KK skal blive konkurrencedygtigt, skal det godt nok blive markant billigere end det er nu. Det skal ned i omegnen af 20 millioner kroner pr MW, og så har jeg endda været virkelig venlig ved KK og antaget, at prisfaldene på vind og sol stopper nu, samt at KK kan få prioritet i forsyningen, så de kan producere med en kapacitetsfaktor på 90%. Og jeg har traditionen tro ladet KK slippe for at skulle forsikre sig ud af omkostningerne ved ethvert tænkeligt uheld.

KK var engang billigt. Det er det ikke mere. Se det i øjnene.

Oluf skriver: "Så længe vi har EU’s laveste elpriser før afgifter virker det som om vi har gjort et eller andet rigtigt." - Ja, det er brugt som argument fra flere. Men "gjort et eller andet rigtigt" dækker over, at vi i snit importerer præcis 1/3 af strømforbruget og derfor sparer store summer på backup, der kun skal køre ca. 1/3 af tiden.

Forbrugere i DK forbruger omkring 35 TWh om året og importerer netto 3.7TWh. Så mere ca 10%.

Men hvorfor er det vigtigt?

Frederiksberg importerer 100% af sit forbrug.

Vi importerer biler, bananer, kampfly og elektronik vi ikke selv producerer. Hvorfor er national selvforsyning på el-området vigtigt når det ikke er det på kommunalt niveau eller på husstandsniveau?

Oluf skriver: "Så længe vi har EU’s laveste elpriser før afgifter virker det som om vi har gjort et eller andet rigtigt." - Ja, det er brugt som argument fra flere. Men "gjort et eller andet rigtigt" dækker over, at vi i snit importerer præcis 1/3 af strømforbruget og derfor sparer store summer på backup, der kun skal køre ca. 1/3 af tiden. - Læs lidt om situationen i Sydaustralien, der ikke har hjælp fra nabolande! - Det har kostet dem dyrt, da det pludseligt gik op for dem, at vindmøller kan stoppe ret pludseligt.

@ Holger

Skal vi så ikke se på om vi har back-up nok til at dække vores forbrug. Ifølge mine oplysninger kan vi i Danmark nemlig udmærket dække vores nuværende behov. så sammenligningen med Australien er måske ikke så relevant. Og besparelsen på back-up kan så kun være på de variable omkostninger ikke ? Hvor er så forskellen til back-up for atomkraft.

Oluf skriver: "Så længe vi har EU’s laveste elpriser før afgifter virker det som om vi har gjort et eller andet rigtigt."

• Ja, det er brugt som argument fra flere. Men "gjort et eller andet rigtigt" dækker over, at vi i snit importerer præcis 1/3 af strømforbruget og derfor sparer store summer på backup, der kun skal køre ca. 1/3 af tiden.

• Læs lidt om situationen i Sydaustralien, der ikke har hjælp fra nabolande! - Det har kostet dem dyrt, da det pludseligt gik op for dem, at vindmøller kan stoppe ret pludseligt. Faktisk gik hele området i sort med alvorlige konsekvenser, da næsten alt gik i stå.

• De investerede i et stort antal dieselgeneratorer plus et meget stort Tesla-batteri, der kan levere backup i nogle minutter, til generatorerne er startet.

• Jakob: Ja, atomkraftværker skal også have elkabler (!), men kk lægges relativt tæt ved hovedforsyningsnettet, mens vindmøllerne placeres længst muligt fra hovedledningerne!

Toke: Find lige de beregninger, der medregner følgeomkostningerne for vindenergi, Altså kabler, backup og de brint- og PtX-anlæg, der skal etableres, hvis forsyningen skal dække Danmarks forbrug. - Så ligger atomkraft og vindkraft tæt på hinanden. Det ses også af prisen for den berømte energi-ø med vindmøller.

@ Holger

Det vil ikke kun være for vindenergi, at der skal ses på følgeomkostninger. F.eks. vil der også være kabelforbindelser ved etablering af atomkraft, da det ikke vil kunne påregnes at de nuværende kraftværkspladser og infrastruktur vil kunne anvendes.

Ideen er at producere brint og CO2 fra naturgas, som I nævner, men brint sælges mens CO2 deponeres i gamle oliefelter eller tilsvarende.

Så længe vi har EU’s laveste elpriser før afgifter virker det som om vi har gjort et eller andet rigtigt.

Om støtte til atomkraft og vindkraft, så mener jeg, at dansk vindkraft har modtaget støtte på mere end 100 mia kr (foruden dækning af udenoms-omkostningerne) for at komme godt igang, mens atomkraft først nu har brug for støtte, hvis den hurtigt skal få betydning herhjemme. Helt aktuelt har de nye krav om, at kabler m.m. skal dækkes af dem, der etablerer møllerne, medført, at visse udbydere truer med at trække sig. - Det er meget afslørende!

Så længe vi har EU’s laveste elpriser før afgifter virker det som om vi har gjort et eller andet rigtigt.

Hvis tallet på 100 mia er rigtigt er det tydeligvis ikke afgørende i det store billede.

Jeg ved naturligvis udmærket, at tal og kendsgerninger ikke er i høj kurs på Ingeniørens debatsider, men vover alligevel at være grov nok til at prøve få nogle listet ind i debatten, i håb om at enkelte læsere derved inspireres til logisk og konstruktiv tænkning.

@ Søren

Jeg synes nu ikke selv du bidrager med valide tal og kendsgerninger. F.eks. har du ikke svaret på mine spørgsmål til dine "kendsgerninger" i dit forrige indlæg.

Så nedenfor nogle tal for spansk atom- og vindkraft 2020. Dog er vindkraftens kapacitetsudnyttelse beregnet på basis af kapaciteten i 2019. Da der formodentlig også er opført vindmøller i 2020, må det antages at de anførte tal for vindkraftens kapacitetsudnyttelse er for høje.</p>
<p>Gennemsnitlig ydelse, MW: Atomkraft: 6355 Vindkraft: 6051

Jeg mindes ikke der er nogen på ing.dk's debatside, som har anfægtet at vindenergi har varierende produktion. Men der er mange som har angivet hvordan den indpasses i energisystemet, så den samlede pris er billigere end den samlede pris med atomkraft inkluderet.

Tallene viser, at vindmøller med al deres kobber og stål m.m. repræsenterer et enormt ressourcespild, og med deres enorme og ukontrollerbare variation kræver fuld back up. Hvad dette koster hører vi aldrig noget om.

Jeg fornemmer en lille åbning hen imod, at du i hvert ikke er en af dem som påstår, at atomkraft ikke behøver back-up.

Hele dette cirkus minder mere og mere om en molbohistorie.

Det havde vi, indtil vindmøllerne tog overhånd. Når kraftværker skal fungere som backup for vind, så er det logik for burhøns, at kapacitetsfaktoren falder. Og derfor leverer de megt dyr backup - og denne pris medregnes hidtil ikke i prisen for vind-el.

@ Holger

Kan du finde eksempler på kraftværker i Danmark der inden for de seneste 25 år har haft en kapacitetsfaktor på 95% ? Jeg er ikke bekendt med det og har heller aldrig kunne finde eksempler på det. Selv fransk atomkraft nåede i 2020 kun ca. 335 TWh fra 63 GW KK, hvilket vel svarer til en kapacitetsfaktor på godt 60% ?

Toke: Find lige de beregninger, der medregner følgeomkostningerne for vindenergi, Altså kabler, backup og de brint- og PtX-anlæg, der skal etableres, hvis forsyningen skal dække Danmarks forbrug. - Så ligger atomkraft og vindkraft tæt på hinanden. Det ses også af prisen for den berømte energi-ø med vindmøller. Jakob og andre: Enig i flere ting, men du efterlyser kraftværker med 95% kapacitetsfaktor. Det havde vi, indtil vindmøllerne tog overhånd. Når kraftværker skal fungere som backup for vind, så er det logik for burhøns, at kapacitetsfaktoren falder. Og derfor leverer de megt dyr backup - og denne pris medregnes hidtil ikke i prisen for vind-el.

Om støtte til atomkraft og vindkraft, så mener jeg, at dansk vindkraft har modtaget støtte på mere end 100 mia kr (foruden dækning af udenoms-omkostningerne) for at komme godt igang, mens atomkraft først nu har brug for støtte, hvis den hurtigt skal få betydning herhjemme. Helt aktuelt har de nye krav om, at kabler m.m. skal dækkes af dem, der etablerer møllerne, medført, at visse udbydere truer med at trække sig. - Det er meget afslørende!

Jeg ved naturligvis udmærket, at tal og kendsgerninger ikke er i høj kurs på Ingeniørens debatsider, men vover alligevel at være grov nok til at prøve få nogle listet ind i debatten, i håb om at enkelte læsere derved inspireres til logisk og konstruktiv tænkning. Så nedenfor nogle tal for spansk atom- og vindkraft 2020. Dog er vindkraftens kapacitetsudnyttelse beregnet på basis af kapaciteten i 2019. Da der formodentlig også er opført vindmøller i 2020, må det antages at de anførte tal for vindkraftens kapacitetsudnyttelse er for høje.

Gennemsnitlig ydelse, MW: Atomkraft: 6355 Vindkraft: 6051

Kapacitetsudnyttelse i 1. , 2. , 3., og 4. kvartal, %: Atomkraft: 99, 70, 97, 92 Vindkraft: 25, 19, 20, 30.

Standardafvigelse i 1. , 2. , 3., og 4. kvartal , % af middelværdi: Atomkraft: 5, 17, 4, 8 Vindkraft: 59, 57, 55, 53

Maksimale ydelser 1. , 2. , 3., og 4. kvartal, GW : Atomkraft: 7,1; 7,0; 7,0; 7,1. Vindkraft: 17,0; 14,9; 14,9; 19,4

Minimale ydelser 1. , 2. , 3., og 4. kvartal, GW: Atomkraft: 5,1; 3,6; 5,8; 5,6 Vindkraft: 0,3; 0,3; 0,4; 0,8

Tallene viser, at vindmøller med al deres kobber og stål m.m. repræsenterer et enormt ressourcespild, og med deres enorme og ukontrollerbare variation kræver fuld back up. Hvad dette koster hører vi aldrig noget om.

Spansk vind+sol+hydro ydede i 2020 i gennemsnit 12,7 GW. Spaniens totale effektforbrug var 181 GW. Så det må formodes at have sine vanskeligheder at blive "fossilfri" i løbet af de næste 29 år. Hele EU er i gang med en enorm og enormt kostbar sandkasseleg. Effekten på Klodens klima vil man naturligvis kunne kigge i vejviseren efter.

PS. Jeg så i aftes Kirsten Olesen på Det kgl. Teater i rollen som Sekretær for Joseph Göbbels i "Ein deutsches Leben". Fremragende, selv om hun erklærede sig uvidende og dermed uskyldig. Men det er ikke uskyldigt at ville være uvidende!

Betyder det så, at fordi naturgas ikke kan anvendes til Verdens Ende, så dur det ikke som løsning på at kraftigt reducere CO2 emissioner her og nu?

....at atomkraft er blå brint og ikke grøn brint.

Det ville så ikke være CO2-neutralt, fordi CO2'en bruges til at drive mere olie op. Afhængigt af situationen kan det både gøre brinten mere og mindre klimaskadelig, sammenlignet med den traditionelle metode.

Nej, det kan ikke konkluderes. Der henvises til, at CO2'en deponeres, og udtjente olie/gasfelter angives som potentielle lagre. EOR nævnes ikke, og bør ikke manes frem som et spøgelse (selvom nuværende dansk lovgivning kun giver tilladelse til deponering af CO2 med EOR som formål - men det må og skal ændres).

Ideen er at producere brint og CO2 fra naturgas, som I nævner, men brint sælges mens CO2 deponeres i gamle oliefelter eller tilsvarende. Kilden er fossil, men det er uden CO2 udledning. Dette kaldes blåt hydrogen.

Det ville så ikke være CO2-neutralt, fordi CO2'en bruges til at drive mere olie op. Afhængigt af situationen kan det både gøre brinten mere og mindre klimaskadelig, sammenlignet med den traditionelle metode. Man kan jo godt frygte, at det især vil blive benyttet i boringer, hvor det kan forøge olieudbyttet mest, så umiddelbart tænker jeg, at det et et tilbageskridt for klimaet...

Det bliver da ikke grønt af, at Parlamentet beslutter, at det er grønt....</p>
<p>Det har de så heller ikke. De har besluttet, at det er blåt...

I det aktuelle eksempel med naturgas, er et (af flere) problemer med naturgas at det er en ikke-fornyelig ressource, så uanset hvad så kan du ikke i længden bygge en fremtidig brintproduktion på naturgas, da naturgassen før eller siden slipper op. Det problem har man ikke med brint fremstillet ved elektrolyse - uanset om strømmen kommer fra VE eller atomkraft, så hvorfor overhovedet rode naturgas ind i sagen? Det er svært at se det som andet end et forsøg på at holde liv i naturgasindustrien.

Betyder det så, at fordi naturgas ikke kan anvendes til Verdens Ende, så dur det ikke som løsning på at kraftigt reducere CO2 emissioner her og nu?

I det aktuelle eksempel med naturgas, er et (af flere) problemer med naturgas at det er en ikke-fornyelig ressource, så uanset hvad så kan du ikke i længden bygge en fremtidig brintproduktion på naturgas, da naturgassen før eller siden slipper op.</p>
<p>[...]</p>
<p>Det er svært at se det som andet end et forsøg på at holde liv i naturgasindustrien.

Jeg tror, du har fået alle de nedadvendte tommelfingre, fordi din mur af tekst var ulæselig. Så jeg har tilladt mig at hive essensen ud, fordi det faktisk var ret fornuftigt sagt.

Især i en tid, hvor naturgassen kommer fra Rusland, er det fuldstændigt vanvittigt at lave fremtidsenergiplanlægning, der bygger på naturgas. En af de helt store fordele ved den igangværende omstilling er, at vi gør os uafhængige af energiforsyning* fra totalitære stater. Det falder på gulvet, når man blander naturgas ind i det.

(* Vi gør os nok ikke uafhængig af råvareforsyning fra totalitære stater til opbygning og vedligehold af dette energisystem. Men et stop for råvareforsyning er ikke et helt så magtfuldt politisk pressionsmiddel som et stop for energiforsyning.)

Altså en 40 år gammel beslutning om at afvikle en form for atomkraft betyder at de ikke skal opfinde noget bedre???

Jeg forstår ikke hvad du mener.

De reaktorer der bliver dekommissioneret over hele verden er nedslidte og deres nedrivning har ikke noget direkte med afvikling af atomkraft at gøre. Ikke at have råd til at bygge nye har noget med afvikling at gøre.

De gamle reaktorer og anlæg bliver revet ned og der er penge at tjene ved at gøre det samtidig med at man kan skaffe sig erfaring i branchen. De kunne bruge pengene på udvikling af deres nye reaktor.

Jeg ville have været mere overbevist hvis de var startet i et vækstmarked inden for branchen som f.eks dekommisionering af gamle anlæg og så brugt overskuddet herfra til at financiere udvikling af en ny reaktor for egne midler samtidig med at de skaffede sig selv troværdighed og branchekendskab.

Hvad stopper dem hvis teknologien er konkurrencedygtig ?</p>
<p>Foreløbig er der vel fuld fart på udviklingen og det er jo ikke så længe siden de 2 firmaer er startet!

Der er ikke så mange synlige beviser på at der skulle være fuld gang i udviklingen men det kan ikke udelukkes.

Indtil nu er det set udefra fri leg for andre folks penge.

Jeg ville have været mere overbevist hvis de var startet i et vækstmarked inden for branchen som f.eks dekommisionering af gamle anlæg og så brugt overskuddet herfra til at financiere udvikling af en ny reaktor for egne midler samtidig med at de skaffede sig selv troværdighed og branchekendskab.

Den 30. november 2020 oplyste Ingeniøren om det af Rusland/Hviderusland opførte atomkraftværk, Astravets, i Hviderusland. Byggetid for reaktor 1, der begyndte at producere til nettet i november 2020 var 7 år og måske lidt mere for rekator 2, der endnu ikke er sat i drift . Pris 10 milliarder dollers for en nominel kapacitet på 2,4 GW. Er udnyttelsesgraden 95 % bliver investeringen 26 kr watt. Ingeniørens artikkel oplyser at værket fuldt ud lever op til moderne sikkerhedskrav.

@ Søren

Kunne du komme med et eksempel på tilsvarende opført i vesteuropa ?

Kunne du give en vurdering af om 7 år er realistisk for danske forhold ?

Kunne du komme med et eksempel på et dansk kraftværk (inden for de senere årtier) som har opnået en kapacitetsfaktor på 95% ?

2,4 GWh havmøllekapacitet svarer til en gennemsnits ydelse på ca. 1,2 GW varierende uforudsigeligt og voldsomt mellem 0 og omtrent 2,4 GW. Investering på 42 kr/watt, hvortil nødvendigvis kommer dyre kabler og back-up. En back-up der ikke kan leveres af andre vindmøller for alle Vesteuropas vindmøller producerer i høj grad synkront.

Kabler og back-up er omkostninger som også vil skulle indregnes ved atomkraft. Der bliver aldrig givet tilladelse til brug af eksisterende kraftsværkspladser, hvor infrastrukturen er etableret.

PS. Jeg sætter ikke mine penge i atomkraft før Vesteuropa er kommet til fornuft, og det sker næppe i min tid. Til gengæld mener jeg heller ikke at ordentlige mennesker investerer i vindkraft og lignende, der kun kan eksistere fordi statsmagten understøtter det.

Støtte til nye vindmøller i Danmark er stort set væk. Og der er etableret anlæg helt uden støtte. Det samme gælder i Europa, hvor en anden læser har gjort opmærksom på at følgende 5 havvindmølleparker er alle udbudt til ren markeds-elpris uden subsidier:

• Borkum Riffgrund West 2
• Gode Wing 3
• He Dreiht offshore wind farm
• Hollandse Kust Zuid
• Hollandse Kust Nord

Hvad stopper dem hvis teknologien er konkurrencedygtig ?

Og hvis det lykkes for dem at udvikle deres reaktorer og begynde at få dem i drift indenfor de næste 5 - 10 år uden at det har kostet samfundet de astronomiske beløb som der indtil videre er brugt på at udvikle og støtte vindmøller så er det da en kæmpesucces!

Den 30. november 2020 oplyste Ingeniøren om det af Rusland/Hviderusland opførte atomkraftværk, Astravets, i Hviderusland. Byggetid for reaktor 1, der begyndte at producere til nettet i november 2020 var 7 år og måske lidt mere for rekator 2, der endnu ikke er sat i drift . Pris 10 milliarder dollers for en nominel kapacitet på 2,4 GW. Er udnyttelsesgraden 95 % bliver investeringen 26 kr watt. Ingeniørens artikkel oplyser at værket fuldt ud lever op til moderne sikkerhedskrav.

Til sammenligning: "https://energiwatch.dk/Energinyt/Renewables/article12587758.ece den 30.11.2020 Verdens største havmøllepark er i banken Equinor og SSE har sikret finansiering på knap 50 milliarder og truffet endelig investeringsbeslutning på de første 2,4 GW af Dogger Bank-projektet."

2,4 GWh havmøllekapacitet svarer til en gennemsnits ydelse på ca. 1,2 GW varierende uforudsigeligt og voldsomt mellem 0 og omtrent 2,4 GW. Investering på 42 kr/watt, hvortil nødvendigvis kommer dyre kabler og back-up. En back-up der ikke kan leveres af andre vindmøller for alle Vesteuropas vindmøller producerer i høj grad synkront.

Den hviderussiske atomkraftinvestering er altså kun 62 % af investeringen for noget så idiotisk som vindmøller placeret langt ude i Norsøen. Der er god plads til højere lønninger til danske end til russiske arbejdere. Men jeg medgiver, at der næppe vil bilve råd til et monstrøst og destruktivt bureaukrati og politisk chikane.

PS. Jeg sætter ikke mine penge i atomkraft før Vesteuropa er kommet til fornuft, og det sker næppe i min tid. Til gengæld mener jeg heller ikke at ordentlige mennesker investerer i vindkraft og lignende, der kun kan eksistere fordi statsmagten understøtter det.

Og kun fornyelige ressourcer er CO2 neutrale???

Men hvis der er private investorer, der kan se en forretningsmodel, så må de hjertens gerne kaste sig ud i et atomkraft projekt, bare de ikke lægge beslag på mine skattekroner.

Vi kan diskutere alt det vil vil om atomkraft. Det ændre dog ikke ved at det er en dyr energi-kilde. Sol og vind er væsentlig billigere og vil kunne dække hele vores energibehov i Danmark og Europa - også vores behov for ptx brint produktion.

Atomkraft vil kun blive bygget med hæftig stats-støtte. Jeg synes egentlig at den grønne omstilling er besværlig og dyr nok i forvejen. Der er ingen grund til at gøre omstillingen mere dyr for os alle sammen....

Men hvis der er private investorer, der kan se en forretningsmodel, så må de hjertens gerne kaste sig ud i et atomkraft projekt, bare de ikke lægge beslag på mine skattekroner.

Og? - det er stadig en ikke-fornyelig ressource.

Det bliver da ikke grønt af, at Parlamentet beslutter, at det er grønt....

Det er da sygt, at kalde brint fra naturgas grønt. Det er jo sådan man laver brint i dag (dampreformering). Det bliver da ikke grønt af, at Parlamentet beslutter, at det er grønt....

Brint bliver i dag hovedsageligt produceret ved reformering af olie og naturgas.

Hvis vi skal til at stoppe med at pumpe det op af undergrunden, er alternativet elektrolyse af vand, og det kræver store mængder stabil energi, som atomkraft netop kan levere.

I al beskedenhed, så kan man også producere brint ud fra metan og strøm. Som beskrevet her: https://ing.dk/artikel/brintproduktion-udleder-enorme-maengder-co2-nu-dtu-haldor-topsoee-klar-med-groennere-teknik

Måske skulle man fokusere på den billigste løsning, så længe der ikke er en CO2 udledning?

Kun folk, der aldrig har haft ansvar for nogen som helst produktion, vil kunne forestille sig, at man kan basere et moderne samfund på en sådan energiforsyning. (Europas største Batteri, pumpekraftværket Vianden i Luxembourg, har en lagerkapacitet på 5 GWh, hvilket vil forslå som en skrædder i Helvede, og der er ikke plads til mange af den slags anlæg.)</p>
<p>Man må sige, at de forvildede damemennesker der for 40 år siden stod med lilla ble om hovedet på Kristiansborg Slotsplads og brølede: "Hvad skal ind, Sol og Vind Hvad skal væk, Barsebäck" har haft succes med deres demagogi.</p>
<p>Så har man sagt nul kuldioxidemission har man nødvendigvis også sagt atomkraft.

@Søren

Hvis du ikke er bekendt med det, så er der for Danmark lavet en scenarieanalyse af "vindscenariet". Det er absolut en realistisk plan for folk som har ansvar for, og kendskab til produktion. https://ens.dk/sites/ens.dk/files/EnergiKlimapolitik/energiscenarier_-_analyse_2014_web.pdf

Så har man sagt nul kuldioxidemission har man nødvendigvis også sagt atomkraft.

Så går jeg ud fra du sætter dine pensionsmidler ubeskåret i akraftaktier. Ellers tror du nok ikke selv helt på det.

Vind+solenergi dækker i øjeblikket godt 3% af energiforbruget i Norge+Sverige+Finland+Danmark+Polen+Tjekkiet+Østrig+Schweiz+Italien +Tyskland+Belgien+Frankrig+Spanien+Portugal+England.

Vind- + solenergi i de ovennnævnte lande varierede i 2020 mellem 7 og 111 GW med en middelværdi på 46 GW. Standaradafvigelsen var 21 GW svarende til 46 % af middelværdien.

Både vind og sol er ustyrlig og vindkraften tilmed uforudsigelig mere end et par dage frem.

I januar-April i år leverde de danske vindmøller i gennemsnit 2023 MW, varierende mellem 5276 og 23 MW og med en standardafvigelse på 1335 MW svarende til 66 % af middelværdien.

Kun folk, der aldrig har haft ansvar for nogen som helst produktion, vil kunne forestille sig, at man kan basere et moderne samfund på en sådan energiforsyning. (Europas største Batteri, pumpekraftværket Vianden i Luxembourg, har en lagerkapacitet på 5 GWh, hvilket vil forslå som en skrædder i Helvede, og der er ikke plads til mange af den slags anlæg.)

Man må sige, at de forvildede damemennesker der for 40 år siden stod med lilla ble om hovedet på Kristiansborg Slotsplads og brølede: "Hvad skal ind, Sol og Vind Hvad skal væk, Barsebäck" har haft succes med deres demagogi.

Så har man sagt nul kuldioxidemission har man nødvendigvis også sagt atomkraft.

MSR og CMSR kan nemt udvikles

Hvis det er så nemt hvad mon så grunden er til at det ikke er gjort for længe siden? Er man kommet til ny erkendelse der løser de problemer der gjorde at industrien fandt det lettere og billigere ikke at bygge med smeltet salt?

MSR og CMSR kan nemt udvikles i DK og give os gode eksportindtægter, hvis f.eks. Seaborg Technologies visioner kan føres ud i livet.

@ Paul

Hvad stopper dem hvis teknologien er konkurrencedygtig ?

end den stædige kamp mod atomkraft!

MSR og CMSR kan nemt udvikles i DK og give os gode eksportindtægter, hvis f.eks. Seaborg Technologies visioner kan føres ud i livet.

Atomkraft er mere "Grønt" end VE, med et materiale og arealforbrug på op til 1/1000 del af alternativerne.

@ Michael Foscolo

Nej det er det ikke.
CO2 emissionen er 11-12 g/kWh for begge ifølge de fleste tilgængelige opgørelser. https://www.electricitymap.org/zone/DK-DK1?wind=true&solar=false&page=country&remote=true&countryCode=NO-NO1&fbclid=IwAR3Ic78VA7o-JL5Het2NJr--UcKZoc0Bw7LlLJUhekLE1JRA5bF-uF806Rc

Intet er mere klima ødelæggende end den stædige kamp mod atomkraft

Intet er mere ødelægggende for den grønne omstilling end folk der ikke forholder sig til de faktiske forhold.

Altså hvis CO2 fra brintproduktionen ved naturgas indfanges, så er det vel CO2 neutralt.

Altså hvis CO2 fra brintproduktionen ved naturgas indfanges, så er det vel CO2 neutralt.

Hvordan økonomien ser ud i det (både med naturgas og a-kraft) er en anden sag. Mit gæt er, at naturgas burde blive meget billigt, hvis der kom CO2 afgifter på.

end den stædige kamp mod atomkraft.

Det fremgår vel også rimeligt klart af artiklen: "Omvendt mente venstrefløjen i Parlamentet, at politikere som Hildegard Bentele og flertallet bag ændringsforslaget fokuserede mere på naturgasindustriens fremtid end på miljøspørgsmål."

end den stædige kamp mod atomkraft.

Atomkraft er mere "Grønt" end VE, med et materiale og arealforbrug på op til 1/1000 del af alternativerne.

Danmark kan udfase 90% af fosile brændstoffer og biomasse ved at bygge 10-15 atomreaktorer, som så kan leverer CO2 fri energi de næste 80-100 år.