Hvad koster 1 KWh og hvad koster 1 kilo hydrogen produceret på denne naive energi-ø. Jeg er fortrøstningsfuld. Økonomien vil stoppe projektet.

Når jeg regner på det, ser økonomien lovende ud. Hvis man "bare" bruger øen til vindmøllestrøm, bliver økonomien presset, men når man begynder at udnytte de mulige synergieffekter, ser det rigtig, rigtig fornuftigt ud. I beregningerne sætter jeg sædvanligvis den gennemsnitlige afregningspris af strømmen til 32 øre/kWh.

Øen er placeret i dansk farvand, så det er "Danmark".

Ja, jeg må have misforstået noget. De første tegninger af energi-øen, viste en skov af møller omkring. Var det ikke meget billigere at udnytte de få steder der er tilbage langs Vestkysten med lille afstand til land. Det er også helt forkert, at råsatse så meget på en teknologi. Lande med mere sol end her, vil nu udvikle gigantiske solcelle farme. Sol-El er vel den billigste el produktionsform vi har. Så hvem skulle være interesseret i at købe dyr vindmøllestrøm.

Vi skal se om vi kan nå den 70% reduktion på drivhusgasser. Der er utallige muligheder. En meget billig metode, er "indfangning" af CO2 . Carbon Capture & Storage. Op til 90% af CO2 en kan opfanges og lagres.

Og hvad med jurisdiktionen over sådan en kunstig ø100 km fra land.

Vil andre stater acceptere øens placering i internationalt farvand. I en evt. krise med Rusland, kan Putin sende fly ind over og jamme al elektronik så produktionen går i stå. Det er vist meget nemt. Inden energi-ø-projektet kommer for langt, skal man beregne:

Hvad koster 1 KWh og hvad koster 1 kilo hydrogen produceret på denne naive energi-ø. Jeg er fortrøstningsfuld. Økonomien vil stoppe projektet.

Jeg mener der er et stort energitab ved produktion af hydrogen. Måske 30%. Tabet bliver endnu større hvis man skal producere metanol, CH3OH eller ammoniak NH3. Tabet kan være 50%.

Helt sikkert vil der komme nye billige energimuligheder. Som skrevet tidligere. Molten Salt Reactors (MSR) med thorium kan være vejen frem. Små prisbillige decentrale MSR anlæg kan virkelig ændre hele energibilledet. En MSR kan bruges til kraftværk i land ( El og fjernvarme) og til fremdrift i skibe. Hvis udviklingen af MSR bliver succesfuld, har vi alle muligheder. Al nødvendig kraft på land. El til el-biler, busser og tog. Hydrogen m brændselscelle teknologi til den tunge lastbiltrafik. Drivmiddel til skibe. Så mangler vi kun flyene. Det bliver til gengæld svært.

Du har altså misforstået hele konceptet. Der kommer slet ikke til at være nogle vindmøller lige ved øen. Alle vindmøllerne planlægges placeret i 10 havmølleparker ret langt fra øen. Med hver sin transformerplatform.

Den økonomiske ide er, at ved at lade ilandføringskablerne have en dobbeltrolle som udlandsforbindelser, bliver "ilandføringen" af strømmen fra energiøen "gratis" (Læs: Betalt af flaskehalsproblematikker, som altid finansierer udlandsforbindelser).

Kan vi plastre Nordsøen til med vindmøller? Ja, Nordsøen kommer nok til at være storleverandør af strøm, hydrogen og måske ammoniak til kontinentet. Årsagen er enkel: Folk ønsker ikke vindmøller på land.

1.Prøv at se den naive tegning/billede af energi-øen, der påtænkes bygget ude i Nordsøen. Øen er vist uden bølgebrydere. Jeg vil tro, at selv med dobbelt bølgebryder, vil der om vinteren være så meget swell, at havnen ikke kan anvendes i ugevis. Nordsøen kan være utrolig barsk om vinteren/efteråret. Byggetiden for øen vil blive kraftigt forlænget pga vejret. Nordsøens bølger er meget ubehagelige og krappe og kraftfulde pga af den relativ lille havdybde. Alle selskaber, der opererer med platforme på Nordsøen, nedsætter aktiviteterne om vinteren. 2.Det anslås, at energi-øen kan producere op til 3GW. Med de krav der er til afstand mellem vindmøllevinger, vinkelret og lateralt til den mest hyppige vindretning, mener jeg det er for optimistisk. 2 GW er nok mere realistisk. 3.Man forestiller sig, at energi-øen senere skal modtage strøm fra andre vindmølleklynger. De klynger vil ligge så langt væk fra energi-øen, at hver klynge må have sin egen transformerstation placeret på en stålplatform. Hvor er gevinsten henne så henne?? 4. Er det ikke rigtigt, at den billigste vindmøllestrøm vil komme fra Vattenfalls to vindmølleparker, Vesterhav Nord og Vesterhav Syd. Hvorfor: Fordi afstanden til kysten er så lille, at transformeren kan blive installeret på land. 5. Man er klar over, at skal man investere mere end de 3 GW i energi-øen, skal man kunne afsætte strøm til andre lande. Hvis strømmen bliver for dyr, er der ingen afsætningsmuligheder. Mener at Ørsted har kalkuleret at der bliver tale om min. 25% fordyrelse af strømmen. Det kan let blive meget mere. 6. Hele det her energi-ø set up virker som om det kommer fra en fysiktime i en kommuneskole. 7. Som dansker er jeg stolt af de to store virksomheder, Ørsted og Vestas. Vi må bare alle sammen indse, at der er grænser for vækst inden for vindmølleområdet. Vi kan ikke plastre hele Nordsøen og Baltikum ind i vindmøller. Vi skal være åben over for andre teknologier. I Danmark har vi heldigvis to virksomheder, som beskæftiger sig med kernekraft med thorium. Det er Copenhagen Atomics og Seaborg Technologies. Begge virksomheder arbejder med thorium reaktorer. De såkaldte Molten Salt Reactors-MSR. Thorium er et udbredt grundstof, der findes mange steder i den vestlige verden. Fx i Norge og i Grønland. Små thorium bidder lægges i en klor-saltopløsning. Det hele bestråles, og en fissionsproces startes. Thorium omdannes til isotopen U233. Fissionsprocessen afgiver varme. Optil 6-700° Saltopløsningen sendes ind i en varmeveksler der opvarmer et medie, fx vand til damp. Processen i en MSR er selvregulerende, inherrant safe, eller walk away safe som man siger i dag. En MSR kan også anvende nukleart affald. Der er til 100 års forbrug. Affaldet fra en MSR har en deponeringstid på et par hundrede år. Normal nukleart affald har en deponeringstid på mere ned 1000 år. Der er en meget lille radioaktiv udstråling fra et MSR kraftværk. De kan bygges i meget små enheder, ind i en 20`container, der kan levere strøm til en stor dansk provinsby. Anlæggene kan bygges på samlebånd til lave produktionspriser. Jeg mener en MSR kan køre 12 år inden den skal re-fueles på fabrikken. Et af de store problemer med MSR-udviklingen er korrosion af komponenterne der bliver udsat saltopløsningens høje varme. Jeg mener Copenhagen Atomics er ved at lave et test anlæg i Holland, og Seaborg Technologies har kontrakter med virksomheder i Sydkorea, om inst. af decentrale kraftværker i Sydkorea. Små decentrale kraftværker belaster det store netværk mindre. Anders Holch Poulsen, Bestseller, har givet iværksætter tilskud til på nogen hundrede millioner til Seaborg Technologies. Og William Gates, Microsoft har vist givet et meget stort beløb til udviklingen af MSR i USA/Canada. I 2025 skal en prototype være klar og i 2027 skal et produktions MSR værk være drift-klar. Der vil sikkert gå nogle år før MSR værker bliver produktionsmodne. Udviklingen af disse MSR værker vil ændre hele energibilledet. Strøm kan produceres til brøkdele af de nuværende omkostninger. Vinmøllestrøm vil blive urentabelt. Så vi må opfinde Europas største rørskærer, så vi kan fælde alle de omkostningstunge vindmøller.

... hvis man placerer den på lavvandede områder i Kattegat og placerer 10GW atomkraft på øen. I Kattegat vil man kunne trække kabler til hele landet og det vil koste ca. det samme som en enkelt vindenergiø men kunne levere med energi hele tiden. Ikke kun når solen skinner eller vinden blæser. Og fordi reaktorerne ikke alle falder ud på samme tid kan man klare sig med en backup kapacitet på 10-20%.

problemerne på Siri-platformen

... var vist mere knyttet til stållagertanken på havbunden, som kom til at gnubbe sig mere op ad et af jackupplatformens tre ben end forudset:

https://ing.dk/artikel/dong-loser-strid-om-siri-platform-med-norsk-partner-120812 https://www.oedigital.com/news/444992-ding-dong-battle-over-siri-solution

Inden 2030 har vil NL og DE have brint rørnet infrastruktur, da det vil være mest økonomisk energi transportform. Og på grund af overbelastnig vil elnet udbygning være for langsom, da der er stort behov for elektrificering af transport og industri. Se link

Udnyttelse af 3GW havvind ved energiø i 2030 er derfor kun mulig med brint rørnet tilslutning til PtX.

Kraftværk gasturbiner fabrikanter har planer om opgradering fra naturgas til 100% brint inden 2030.

The main reason is that hydrogen transport by pipeline is more cost effective (roughly by a factor of ten) than electricity transport by cable. Also, typically, pipeline capacities (15-20 GW) are much larger than electricity cable capacities (1-4 GW).</p>
<p>Furthermore, pipeline hydrogen transport avoids electricity grid capacity constraints caused by integration of increasing renewable electricity production</p>
<p>In July 2020, a group of 11 European gas infrastructure companies presented their roadmap for realising a dedicated European Hydrogen Backbone. A hydrogen backbone, based on converted 36 and 48-inch gas pipelines, can transport around 8 GW and 15 GW, respectively, of hydrogen (HHV) per pipeline.
They estimate that a European Hydrogen Backbone would consist of about 75% converted gas pipelines and 25% new hydrogen pipelines, with transportation costs of about €0.13/kgH2/1,000 km.

A green hydrogen economy: How to make it happen in Europe mar 2021 https://www.nsenergybusiness.com/features/renewable-hydrogen-infrastructure/

Det er jo et aktivt valg, når man ikke kystsikrer vestkysten noget bedre. Det er fordi man ønsker, at naturen i et vist omfang skal have lov at gå sin gang.

Udvidelsen af Sprogø i forbindelse med Storebæltsforbindelsen, samt den kunstige ø Peberholmen i forbindelse med Øresundsforbindelsen har det da vist meget godt? Teknisk set føler jeg mig helt tryg ved en kunstig sandø.

Jo mere areal der skal bruges ude på øen, jo dårligere bliver økonomien i Jackups. Så hvis vi går ud fra, at der ikke kun skal føres strøm i land, men også ligge reservedele til havmøllerne, laves elektrolyse og ammoniak, måske smides et par datacentre ind osv, så har Jackup's ikke en chance.

Ifølge energinet er økonomien i Jackup's og en sandø den samme ved en 3 GW ø med ren ilandføring af strømmen, men ved 10 GW bliver en sandø markant billigere. Den analyse vil kun forstærkes, jo mere interessante ting, der skal foregå ved øen. Så jeg tror, at politikerne har valgt rigtigt: Sandøen er mest fremtidssikret, og har formentligt også betydeligt længere levetid. Må jeg minde om, at Jackup-løsninger ikke holder evigt, jævnfør eksempelvis problemerne på Siri-platformen....

Og a propos "kystsikringen". Er jeg den eneste der tænker, at øvelsen med at bygge energiø på 30-50m vanddybde (eller hvor dybt det nu lige er) er noget risikabelt, i et land hvor man ikke engang formår, at sikre en ovenvande kyst i det nordvestlige jylland?

Det er langt mere simpelt at udføre energiøer som store modulbaserede jackup øer og ifølge Ørsted også en del billigere.

Herved slipper man også for at grave og klappe i fiskezoner, som bliver ødelagt. Tværtom vil JackUps i moduler give gode friarealer for fisk og skaldyr og JAckUps kan løbende vedligeholdes på samme måde som Thyra platformen og en del smartere, hvis det er indtænkt fra starten

Lav to energiøer i stedet for en. Fra den sydligste del af havmølleparkerne til energiøen, er der nogle seriøst lange kabelstræk (i størrelsesordenen 100 kilometer), som koster boksen. Så lav en mere sydlig ø til fase II/III parkerne, og start med den foreslåede placering til fase I/II parkerne. Så kan vi føre det hele i land i Danmark fra den første del af projektet. Når ø 2 bygges, laver man en forbindelse mellem de to øer, for at sikre fleksibilitet.

I øvrigt bør der arbejdes med designet af den energiø. Den kan med sikkerhed blive både større, mere anvendelig og billigere end den nuværende forslag til 10,8 milliarder. Til en begyndelse kan man arbejde med at gøre omkredsen mindre, samt at billiggøre "kystsikringen".

PtX baseret på 3 GW elektrolyse, som Ea Energianalyse har regnet sig frem til, vil være nødvendig for at nå klimamålet i 2030.
Foruden en generel mangel på grøn strøm i det danske elsystem, mener Hans Henrik Lindboe desuden, at den usikkerhed som tidsplanen for energiøerne skaber, er meget skadelig for den grønne omstilling.

Hvorfor ikke allerede inden 2030 etablering af brint rørnet fra 3GW elektrolyse platform ved energiø til landbaseret PtX anlæg?

Siemens vil udvikle en helt ny havvindmølle, så den kan producere brint direkte i mølletårnet. En fuldskala prototypen skal stå klar inden 2026 og være med til at levere brint til transport og industri https://ing.dk/artikel/tysk-havvindmoelle-skal-producere-brint-paa-stedet-242696

Verden over er der planer om storskala GW solcelleparker i nærmeste år. Solcelle produktionen er skaleret op, og vil måske langt overgå vindenergi produktion om føje år? Solcelleparker i solrige områder som Spanien, Italien og i Sahara satser nu på brint og elektrolyseanlæg. Og EU har planer om brintnet inden 2030, som forbinder Europa og UK.

Og med vind/solcelleparker tilsluttet elektrolyseanlæg er dag/nat/sæsonlagring mulig, således at vind/solenergi udnyttes optimalt. Og brint rørnet er mest økonomiske måde at flytte store mængder energi.

Energi transportformer sammenligning.

Se link side 6, 8.14 Energinet: "Nye vinde til brint, PtX strategisk handlingsplan" januar 2020

Pris 1,4mio kr/GW/km: Brintrørledning (rørdiameter 0,9m ) kan transportere 10GW energi.

Pris 4,3mio kr/GW/km: Højspændingsledning 2x 400KV kan tranportere 2x 1,9GW energi.

Pris 9,6mio kr/GW/km:150KV jordkabel kan transportere 0,26GW energi.

Pris 29,1mio kr/GW/km:Jævnstrømskabel HVDC, 150km kan transportere 2GW energi.

https://energinet.dk/-/media/65AB110D041D49DB9ECF45B1D1542DAE.PDF

Det var godt nok ærgerligt...