Endelig en succeshistorie om nye vindmøller på dansk jord

8. juni 2009 kl. 17:103
Vattenfall har rejst den første af 13 nye møller på hver 2,3 MW ved Limfjorden. De erstatter 77 mindre møller, som tilsammen kun producerede halvt så meget strøm.
Artiklen er ældre end 30 dage

Mandag rejste Vattenfall den første af i alt 13 store vindmøller ved Limfjorden sydøst for Aggersundbroen. Hver af Siemens-møller er på 2,3 MW.

Landmølleparken, som er et af de største vindmølleprojekter på dansk jord i de senere år, er led i en omfattende 'repowering' af selskabets vindkraftværker, hvor små, gamle vindmøller pilles ned og erstattes med nye og meget større møller.

De 13 nye vindmøller kan producere dobbelt så meget som de 77 gamle - i alt omkring 120 mio. kilowatttimer årligt eller strøm til 30.000 husstande.

Vattenfalls projekt er ét blandt ganske få, som er blevet realiseret med tilskud fra staten under en såkaldt udskiftningsordning, som blev vedtaget i 2004.

Succes for planlæggerne

Ordningen skal stimulere udskiftningen af gamle vindmøller med nye via tilskud, og målet var at få stillet 350 MW nye vindmøller op frem til 2009. Hovedsagelig på grund af problemer med at finde placeringer til møllerne er der endnu kun opstillet 72 MW vindkraft på land - altså 20 procent af det opstillede mål.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vattenfall selv kalder realiseringen af projektet for 'en succeshistorie' og giver en stor del af æren til de to involverede kommuner - Vesthimmerland og Aalborg - for at projektet overhovedet er blevet til noget.

Medejerskab er plaster på såret

I Vesthimmerlands Kommune forklarer borgmester Jens Lauritzen (V), at den positive holdning bunder i, at der næsten ingen mennesker bor i det lave Nørrekær Enge-område. De få, der har huse dér, i forvejen har været vant til at kigge på 77 vindmøller:

»Og så hjælper det da, at de nærmeste naboer også af Vattenfall får mulighed for at købe en anpart i vindmøllerne,« siger borgmesteren.

Himmerlandskommune siger klart til sine egne borgere, at hvis de går ind for vedvarende energi og at spare CO2, så må de også accepterer vindmøllerne i landskabet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Men selvfølgelig skal man placere møllerne, så reglerne er overholdt, og borgerne ikke bliver generet af støj eller reflekser, når de sidder ude på deres terrasse,« siger Jens Lauritzen.

Dokumentation

Pjece om projektet

3 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
3
9. juni 2009 kl. 12:39
Re: Re: tilvending

hvornår får man bugt med denne tåbelige måde at angive en forventet produktion?

De kender jo vindforholdene på det site som møllerne står på, data fra de gamle møller er jo tilgængelige. Udfra de vindhastigheder der er optaget gennem årerne kan de fortælle dig hvad de nye møller ville producere. Det er faktisk ret ligetil.

Til tider kan møllerne forsyne 60-80.000 husstande med strøm, til andre tider kan de end ikke levere strøm til en enkelt sparepære.
Men så er det jo rart at have grundlastværkerne i baggrunden, når vinden svigter - eller det blæser for kraftigt.

Jamen det har du helt ret i - bortset fra de angav ikke den momentane ydelse og i stedet summen af ydelsen over tid, i kWh.

120mio kWh skal nok svare til årsforbruget for 60-80.000 huse...

2
9. juni 2009 kl. 10:44
Re: tilvending

De 13 nye vindmøller kan producere dobbelt så meget som de 77 gamle – i alt omkring 120 mio. kilowatttimer årligt eller strøm til 30.000 husstande.

hvornår får man bugt med denne tåbelige måde at angive en forventet produktion? Til tider kan møllerne forsyne 60-80.000 husstande med strøm, til andre tider kan de end ikke levere strøm til en enkelt sparepære. Men så er det jo rart at have grundlastværkerne i baggrunden, når vinden svigter - eller det blæser for kraftigt.

1
8. juni 2009 kl. 22:22
tilvending

Jeg har boet 100 meter fra en 550 kW mølle gennem 10 år, og man vender sig til den, præcis som man vender sig til en større vej eller ligende.