Endeavours opsendelse udsat

30. november 2001 kl. 00:00
NASA har udsat fredagens planlagte opsendelse af rumfærgen Endeavour.
Artiklen er ældre end 30 dage

NASA har i først omgang kun udsat opsendelsen 48 timer, indtil søndag morgen. Men alle regner med, at opsendelse bliver udsat op mod en uge, for at give teknikerne i Rusland og astronauterne på rumstationen tid til at få løst problemet.

Russerne formoder, at der er et stykke kabel, som sidder på sammenkoblings-mekanismen og gør, at den ikke kan låses fast.

Styre-delen af Progress-fartøjets sammenkoblingsmekanisme blev grebet under sammenkoblingen i onsdag, men styre-delen kunne ikke trækkes ind, så de otte kroge ikke kunne låse forsyningsfartøjet fast til rumstationen. Fartøjet gennemførte kun den såkaldte bløde del af sammenkoblingen, mens den "hårde" del, som låser Progress fast, så der kan laves en lufttæt forbindelse mellem de to fartøjer slog fejl.

Russiske teknikere mener at have set et omkring 30 centimeter langt stykke kabel på video-billederne fra det sidste Progress-fartøj, som blev frakoblet for en uge siden fra den sammenkoblingsport på rumstationen. Kabelstumpen blev fundet igen på billederne fra onsdagens sammenkobling. Hvor kablet er kommet fra vides ikke, men måske er det blevet bragt med op på det foregående Progress-fartøj.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Man er nu ved at udarbejde en plan for en rumvandring mandag uden på rumstationen. Her skal Vladimir Dezhurov og Mikhail Tyurin formodentlig ud og fjerne kablet fra sammenkoblingsmekanismen. Sammenkoblingsmekanismen vil blive løsnet, så Progress-fartøjet bliver skubbet 20 til 30 centimer ud fra stationen, men stadig holdes fast. Det skulle give astronauterne mulighed for at fjerne kabelstumpen, hvorefter sammenkoblingsmekanismen kan trækkes helt sammen igen.

Selvom Endeavours opsendelse officielt kun er udsat 48 timer, så forventer alle, at NASA tidligst vil forsøge at få rumfærgen afsted efter mandagens rumvandring. Tidligst mandag aften, men måske tirsdag

Fredag eftermiddag holdes et møde for at beslutte, hvad der skal ske med Endeavours opsendelse. Bliver det søndag, skal opsendelsen finde sted kl. 00.56, mens de to næste muligheder er tirsdag kl. 00.07 eller 23.45.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning