Som et korthus kollapsede Francis Scott Key Bridge i Baltimore, da det Mærsk-chartret containerskib Dali tirsdag sejlede direkte ind i en af bropillerne.
- emailE-mail
- linkKopier link
Tophistorier
For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. Log ind eller opret en bruger.
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
I USA er offentlige anlæg godkendt på andre principper end i Danmark - anlægsåret ufortalt og skibsstørrelser (som BA skriver om var anderledes.
I USA vil der altid være tale om økonomisk (sub-)optimering = billigst muligt, færreste hensyn. Så den “danske model” med risiko og forebyggelse, og dermed meromkostninger, er uhyre politisk upopulært. Måske vil katastrofer, som denne, ændre fremtidige broer, eller sikrer eksisterende, men man skal forstå at tankegangen er bare anderledes,
Nu er det jo ikke sikkert, at et skib lave en “frontal kollision” med en bropille; det kan jo være så heldigt, at skibet trykkes til siden (simpel vektorsiagram for kræfter, hvor angrebslinien er afgørende). Så måske vil et skibe “glide af” og ikke ramme direkte.
Der er trods alt mest plads på begge sider i forhold til direkte påsejling.
To ting: Den bro-påsejling, jeg husker bedst, var påsejlingen af Tjørnø-broen i nærheden af Göteborg i 1980.
Broens bæregitter var bue-formet med de to ender i vandet tæt ved bredderne.
En nat med tæt tåge sejlede et større skib imod den ene understøtning - og hele broen, der var ca. 50 meter høj, faldt i vandet. Skibet tudede vedholdende for at advare evt. bilister, men 5 biler med ialt 8 personer kørte intetanende ud over broen, der ikke var der og døde allesammen.
Om om Storebæltsbroens sikkerhed: Min kollega på DIA/DTU, Claus Hanke, lavede projekt med to studerende, og de beregnede, hvor store stenøer, der skulle ligge omkring de to pyloner for at kunne stoppe et stort skib, der med stor hastighed havde kurs imod en af pylonerne. - Jeg husker dog ikke resultatet. De to fundamenter blev gjort eksta tunge ved at fylde dem med jernmalm, - som en ekstra sikkerhed.
Svendborgsundbroen bæres af søjler som er mere sårbære ved skibskollision end piller med en ½ m betonvægge.
Søjlerne står dog parvist oven på ret massive fundamenter som beskytter mod is og påsejling.
Her er der siden indvielsen i 1966 gjort en stor indsats for beskytte seks af søjlepillerne med kunstige øer.
Allerede fra starten var de to bropiller ud mod gennemsejlingsfaget beskyttet af fire sænkekasser.
Senere har vejdirektoratet anlagt stensætninger til beskyttelse af de yderste bropiller mellem 4 m og 2 m kurverne. Som beskyttelse mod alt hvad der stikker dybere en 2 m.
Se Svendborgsundbroen - kort på Krak
Hvis man se på Krak luftfoto, kan man se bunden, hvor stensætningerne er anlagt.
Alternativ søkort:
https://kart.gulesider.no/?c=55.047038,10.604156&z=17&l=nautical
Søjlerne blev valgt af Anker Engelund for gøre broen gennemsigtig fra siderne.
Det er nu også en meget elegant konstruktion.
Broens beskyttelse er dels de 4 dolphins ca en skibslængde fra broen og så en fender struktur omkring bropillen.
"Dolphin" på dansk "duc d'albe", selv om det heller ikke lyder dansk.
Problemet er at de fire duc d'alber er placeret så langt fra bropillerne at man kan sejle "uden om". Har et skib kurs mod midten af gennemsejlingen, og drejer ud af kurs nogle hundrede meter fra broen, så kan det passere duc d'alberne og ramme direkte på bropillerne.
Da man designede broen omkring 1970, var tørlasttrafikken fortsat domineret at 10.000 tonere, kloner af WW2's Liberty- og Victoryskibe. Garageskibe til transport af biler var dårligt opfundet, containertrafikken var på begynder niveau, DK's første containerskib blev leveret i 1971. De eneste "store" skibe der skulle passerer broen var bulk- og tankskibe, og de ville altid være ledsaget af bugserbåde.
Cowi's konklusion op til bygningen af Storebæltsbroen, var at alt hvad der kan sejles ned, bliver det på et eller andet tidspunkt, og den holder endnu. Derfor spænder Østbroen 1.600 m, over en 1.500 m bred sejlrende. Mens Femern bliver en tunnel, under en 9 km bred sejlrende.
Alle andre danske broer er "beskyttet" af at de aktuelle farvande ikke besejles af store skibe. Selv unde Øresundsbroen er vanddybden kun 8 m.
De fleste broer i USA har solide strukturer
I en af de videoer der erom uheldet, https://www.youtube.com/watch?v=FczgLhdqw0M fra NTSB's (Havarikommisionens) hjemmeside kommer deres chef med et tal for hvor mange broer i USA der ikke er robuste. Som jeg husker det var tallet omkring 1.700.
På billedet ovenfor i denne artikel, læg mærke til de fire små 'dolphin' der skal beskytte pillerne mod påsejling.
Broen er bygget før ulykken med Sunshine Skyway broen i 1980.
Men samme år blev Francis Scott Keye broen ramt af et skip
"vessel sailing at 12 knots lost all propulsion and control 600 yards from bridge"
https://apps.dtic.mil/sti/tr/pdf/ADA135602.pdf
side 37
og artikel med mere info
Broens beskyttelse er dels de 4 dolphins ca en skibslængde fra broen og så en fender struktur omkring bropillen.
Det ser ud til Dali ikke ramte den nærmeste dolphin.
https://www.npr.org/2024/03/26/1240857704/francis-scott-key-bridge-collapse-baltimore
Svendborgsundbroen bæres af søjler som er mere sårbære ved skibskollision end piller med en ½ m betonvægge. Her er der siden indvielsen i 1966 gjort en stor indsats for beskytte seks af søjlepillerne med kunstige øer. Se Svendborgsundbroen - kort på Krak Søjlerne blev valgt af Anker Engelund for gøre broen gennemsigtig fra siderne. Jeg passerer broen mange gange ugentlig da jeg bor på Tåsinge og var med til indvielsen i 1966 som skoleelev.
Eller fordi det var billigt? Mon ikke det er fordi det er billigt med en spinkel bropille
Det ligner et spareprojekt hele vejen igennem. 1) Stålkonstruktionen er lavet med det mindst mulige stålforbrug. 2) Fundamentet er lavet med det mindst mulige betonforbrug. 3) De fleste broer i USA har solide strukturer som skal sikre broen mod påsejling. Men det er sparet væk her. Hvem ved. Måske har politikerne haft en beløbsramme til en bro. Eller også har de valgt det billigste af de indkomne tilbud. MEN det er da gået godt i rigtig mange år, på trods af at det har været et spare-projekt hele vejen igennem.
Når ting er for billige, er der mest tale om at udskyde regningen. Her med renters rente.
Mon ikke det er fordi det er billigt med en spinkel bropille