Sommeren i Arktis startede langsomt i 2009 med masser af is, men nu er smeltningen taget til. Hvis afsmeltningen fortsætter med samme hastighed som i maj og i begyndelsen af juni måned vil isdækket i løbet af ganske få dage være under 2007-niveauet.
I 2007 blev der målt det laveste overfladeareal af is, siden satellitter i 1979 begyndte at registrere isdækket omkring Nordpolen.
»Selvom isdækket godt kan gå under 2007-niveauet, kan smeltningen blive langsommere igen i juni og juli. Indtil smeltesæsonen er ovre i september vil jeg derfor ikke begynde at snakke om rekordår,« siger Guðfinna Aðalgeirsdóttir fra DMI til Ingeniøren.
I løbet af sidste måned tabte Arktis 1,67 millioner kvadratkilometer is, hvilket er en nedgang på 54.000 kvadratkilometer om dagen. Det svarer til en tabsrate som den fra sidste år. Til sammenligning er den gennemsnitlige tabsrate for perioden mellem 1979 og 2000 47.000 kvadratkilometer pr. dag, svarende til en øget smeltning på 15 procent.
2007 var hele året markant under gennemsnittet, med et rekordlavt is-areal på 4,13 millioner kvadratkilometer. Det er kun 53 procent af den ismængde, der var omkring Nordpolen i 1980.
Sidste år kunne det amerikanske datacenter for sne og is, NSIDC, konstatere, at 2008 bød på det næstlaveste isareal, men den mindste isvolumen, siden målingerne begyndte. Nordvestpassagen og endda Nordøstpassagen igennem russisk farvand var også farbar i september.
Kombinationen af rekorder
»Det mest bekymrende er, at den tykke is, som akkumuleres over flere år, bliver mindre og mindre for hvert år. Til sidst vil vi kun have is, som er et år gammelt,« siger Guðfinna Aðalgeirsdóttir.
Hvis tendensen til både mindre og tyndere is fortsætter i år, risikerer Nordpolen at have mindre is end i 2007 allerede i slutningen af denne måned. Det skyldes, at tyndere is smelter hurtigere. Mark Serreze fra NCIDC kaldte de nye data i august sidste år begyndelsen til en »dødsspiral«.
Årsagen er blandt andet, hvad forskerne kalder den polare amplifikation, og den har allerede været set i klimamodellerne siden 1970'ere. Den skyldes positive feedbackprocesser som resultat af mindre is og sne, der gør, at lysreflektionen tilbage i rummet bliver mindre. Men der findes mindst tre yderligere positive feedbackprocesser:
- I Arktis går mere af den opfangede energi til opvarmning end til fordampning.
- Atmosfærelaget, som skal opvarmes, for at opvarme overfladen, er tyndere.
- Når isen forsvinder, vil solvarmen absorberes i oceanerne om sommeren og være bedre til at blive transporteren tilbage i atmosfæren om vinteren.
