Se også brint lagring projekt: ClusterNortH2 De første skridt til brintinfrastruktur i Midt- og Nordjylland https://evida.dk/media/kfomzgu4/clusternorth2.pdf

Gas Storage Denmark har vurderet, at der potentielt kan blive to kaverner klar til brint i Lille Torup i 2026, som hver har en kapacitet på 140 GWh, svarende til ca. 40 mio. Nm3 eller ca. 3500 Ton brint. Det svarer til batterikapaciteten i 2 millioner elbiler. Et brintlager med to kaverner og en samlet kapacitet på ca. 7000 Ton brint, kan i opstartsfasen af det danske brintmarked understøtte et system med 1-2 GW elektrolyse, afhængig af produktions- og forbrugsprofiler.</p>
<p>Den samlede investeringsomkostning til etablering3 forventes at være ca. 1 mia. kr., hvilket resulterer i en transportomkostning på 2 kr./kg. brint ved en afskrivningsperiode på infrastrukturen på 20 år og på 1,3 kr./kg. brint ved 40 år4. Sammenholdt med en potentiel dansk brintproduktion på ca. 14 kr./kg.5, så vil transportudgiften således udgøre ca. 9-15% i det beregnede scenarie. Til sammenligning vil det kræve minimum 32 fyldte lastbiler pr. døgn at transportere den samme mængde brint.</p>
<p>De overordnede forventninger er, at lageret fyldes op hen over sommeren, høj VE produktion fra sol og vind samt lavere elforbrug giver mulighed for en øget brintproduktion. Derudover ses mange små spikes, som indikerer tidspunkter, hvor der tilføres brint til lageret. Når de mange spikes lægges sammen vil det beregnede scenarie faktisk tømme og fylde lageret 2,7 gange hen over året, hvilket giver et indtryk af vigtigheden af et brintlager koblet på den rørførte brintinfrastruktur. I dag tømmes og fyldes naturgaslageret mindre end 1 gang pr år, hvilket blot indikerer, at et brintlager er yderst centralt for at balancere den fluktuerende produktion og forbrug i et fremtidigt brintmarked. Lageret sikrer, at elektrolyseanlæggene kan producere og levere brint, når vinden blæser og elpriserne er lave. Samtidigt muliggør lageret, at forbrugerne kan anvende brinten, når de finder det optimalt og bidrager samtidigt til en øget forsyningssikkerhed.

En vigtig forudsætning for at få økonomi i brint er at spildvarmen fra brint og brint forbrugende processer kan afsættes som fjernvarme.

Umiddelbart ville jeg forvente at de områder hvor der er brug for meget fjernevarme også er de samme steder som der er brug for meget el og vil bruge meget brint.

Det kan derfor undre at man ønsker at bygge et net hvor brint transporteres over lange afstande i pipelines. Såfremt brint produceres af "overskudsstrøm" fra vindmøller, så må det ideelle være at producere brinten så tæt på det sted hvor den skal konsumeres (med forbehold for stordriftsfordele og overskudsvarme). Strøm er ganske enkelt nemmere at flytte rundt.

Jo mere brint der bliver lavet via elektrolyse jo dyre bliver den el vi som elforbrugere skal købe!!

Stærke lobby presser på for at få brint ind ligningen ,spørgsmålet er om det gavner klimaet og hvor meget vi som forbruger kommer til at betale ekstra både via elpriser samt alle de offentlige midler der i de her år strømmer til P2X relaterede konsulentvirksomheder mf. 

Ja til P2X måske engang efter 2040 . Lige nu handler det om at få transformeret vores samfund til at blive et EL samfund 2.0 . At der skal stilles mega mange møller op og el overskuddet skal sendes ned og erstatte bla Polske og tyske brunkuls kraftværker. 

Her savner jeg både på national og på EU plan nogle politikere der ikke er i lommen på P2X lobbyister. 

P2X vil fastholde en ICE bil transportsektor og lur mig om den underliggende plan ikke er at lave brint af naturgas ( "blå brint") og derved fastholder os i en partikler og co2 forurenende verden.

Mon ikke den ide kræver en nøjere økonomisk-teknisk optimering ? Som formuleret er det en uunderbygget ide.

I vurderingen vil indgå:

• prisen for kraftige eltransmissionsledninger (luftledninger eller kabler; HVAC eller HVDC)

• prisen for brinttransmissionsledninger (rør)

• prisen for fjernvarmedistributionsledninger (rør)

Den optimale konfiguration er ikke indlysende.

Umiddelbart skønnet, på grund af effektiviteten i elektrolysen, prisen for transmissionskabler og efterspørgsel på P2X fuels, så tror jeg decentral produktion og tankskibe er bedste udgangspunkt. Måske kan tabsvarmen ikke udnyttes, men det kan stadig være mest økonomisk optimalt.

Kompliceret beregninger udestår.

En vigtig forudsætning for at få økonomi i brint er at spildvarmen fra brint og brint forbrugende processer kan afsættes som fjernvarme. Det vil derfor være afgørende at få tilsluttet nogle af de store fjernvarmebyer på brintnetværket. Her har man også typisk gode netforbindelser til centrale kraftværker og god infrastuktur på fjernvarmesiden. Jeg kunne som minimum godt tænke mig:

• Ålborg, Århus, Esbjerg og Skærbæk koblet på et europæisk brintnetværk.
• At lave et lokalt brintnetværk på sjælland, hvor de københavnske kraftværkssites kobles med en brintledning til gaskavernen på Sjælland og brintforbrugende industrier. Over tid kan det sjællandske brintnetværk så kobles på andre netværk.

Så generelt mener jeg at man skal skele rigtigt meget til hvor man har kombinationen af god el og fjernvarme infrastuktur når brintledninger planlægges.

Risikere man ikke at brinten difundere ud gennem rørne?

Det er da en nyhed som vil noget. Rørene er allerede lavet.

• eller er det hjemmelavet engelsk ?

brintenergi på 2,5 GWh pr. time

Altså lige i omegnen af 2,5 GW.