Dansk gennembrud kan genskabe arvemassen for mammutter

Jagten på mammutelefanter og neandertaler bliver foretaget med helt nye våben. En forskergruppe ført an af danske forskere har udviklet en metode, som kan kortlægge dna fra hår.

Metoden har vist sig at være forbavsende effektivt, for den kan identificere op imod 100 gange mere dna end traditionelle metoder, fortæller professor Eske Willerslev, afdeling for evolutionsbiologi på Københavns Universitet. Han leder den danske del af forskningsindsatsen.

»Metoden er et vigtigt skridt i retningen mod at kunne genskabe hele genomet (dna-massen) for neandertaler og mammutten. Men den er også et vigtigt redskab i forsøget på at beskrive dyr og menneskers udbredelser, for eksempel menneskets udvandring af Afrika,« siger han.

Det unikke ved metoden, som fredag offentliggøres i det videnskabelige tidsskrift Science, er, at den kan identificere dna'et fra hår. Tidligere har forskere primært brugt dna fra knogler, men de er ofte blevet invaderet af bakterier, så resultatet er, at blot én procent af det identificerede dna stammer fra for eksempel neandertaleren, mens resten er bakterielt dna, som ikke er interessant.

»I modsætning til ben og tænder er hår ikke porøst. Det er beskyttet af en hinde af keratin, som bakterierne ikke kan trænge igennem. Håret kan blot dyppes i klor, og så kommer man af med alle bakterierne,« siger Eske Willerslev.

Resultatet er, at alt det dna, der kommer ud, stammer fra det dyr eller menneske, man er på jagt efter.

Mitokondrielt DNA fortæller den evolutionære historie

Forskerne har i projektet koncentreret sig om en bestemt del af arvemassen, som er dna'et i de såkaldte mitokondrier. Mitokondriet er en lille selvstændig enhed i cellen, som også kaldes for cellens kraftværk, fordi de frigør energien.

Dna'et i mitokondrier er ifølge Eske Willerslev særligt interessante, hvis man skal studere dyr og menneskers evolution, for eksempel vandringer af dyr og mennesker og slægtskaber mellem arter.

»Dna'et i mitokondrier udvikler sig meget hurtigere rent evolutionært end det resterende dna. Det betyder, at man kan følge udviklingen inden for en art, og man kan adskille forskellige populationer fra hinanden og bestemme, hvordan de er beslægtede med hinanden,« fortæller professoren.

Dna'et afslører opdelingen af menneskeracer

Den nye metode giver mulighed for, at forskere kan finde større stykker sammenhængende dna i stedet for meget små brudstykker, som det er tilfældet i dag. Og det er en fordel for forskningen.

»Når man har hele mitokondriet, bliver det muligt at beskrive, hvornår afrikanere adskilte sig fra europæere, og hvornår kaukasiere adskilte sig fra asiater,« siger Eske Willerslev.

Det stykke forskning, der i dag er fortalt i Science, er primært udført af Thomas Gilbert, der arbejder i Eske Willerslevs forskningsgruppe på Københavns Universitet. Men der er tale om et bredt internationalt samarbejde, og tyve forskellige forskningsgruppe er involveret. Forskergrupperne kommer fra ni lande.