Danmarks mikroorganismer kortlægges i Microflora Danica

I 1753 foreslog G. C. Oeder, der året før var udnævnt til kongelig professor i botanik, at der blev udgivet en Flora Danica med afbildninger i folioformat af alle de planter, som forekom vildtvoksende i Danmark.

Formålet var at udbrede kendskabet til botanikken og derigennem opnå et større kendskab til de forskellige planters nyttige og skadelige egenskaber. Det første hæfte udkom i 1761. Udgivelsen strakte sig over 123 år frem til 1883.

Nu er tiden kommet til at gøre det samme for Danmarks mikroorganismer, mener professorerne Mads Albertsen og Per Halkjær Nielsen fra Institut for Kemi og Biovidenskab ved Aalborg Universitet. Med en bevilling på 30 mio. Kr. fra Poul Due Jensens Fond vil de skabe et Microflora Danica.

Forskerne har til hensigt at indsamle over 10.000 prøver fra forskellige områder af Danmark,og dermed opbygge et komplet 'Livets Træ' for mikroorganismer, som dels udfylder alle de store grene med såvel kendte som hidtil ukendte bakteriearter og dels viser, hvordan de forskellige former for organismer nedstammer fra og interagerer med hinanden,

»Ingen ved reelt, hvor mange forskellige mikroorganismer der findes. Alt efter, hvem man lytter til, kan tallet svinge fra 10 millioner til 1 milliard forskellige arter, og udfordringen har indtil nu været, at det ikke har været muligt at identificere den enkelte organisme nøjagtigt, da det kræver kortlægning af 1600 bogstaver i en DNA-sekvens,« oplyser Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.

Inden for dette område opnåede Mads Albertsen et gennembrud i 2018, så nu er vejen åben for at gennemføre det ambitiøse projekt.

Forskerne håber, at databasen med tiden vil omfatte så meget information om de enkelte organismer, at den ikke blot bliver et hjælpemiddel for forskere, men også for samfundet generelt.

»De nye DNA-sekvenseringsteknikker gør os snart i stand til at læse DNA i realtime – og dermed også i stand til at identificere mikroorganismer i samme øjeblik, vi tager en prøve. Med adgang til et opslagsværk som Microflora Danica vil læger således lynhurtigt kunne identificere bakterier i en patients blod og derefter se, hvad den mest effektive behandling vil være, og medarbejdere på et rensesanlæg vil kunne identificere, hvilke bakterier der er til stede, og efterfølgende gå ind i databasen og læse, hvordan de kan optimere deres rensesproces ud fra det. Kort sagt kan dette projekt give os et fælles, globalt sprog om mikroorganismer, der kan gøre en enorm forskel for os som mennesker, for samfundet og for miljøet,« siger Mads Albertsen.

Per Halkjær Nielsen supplerer:

»Vi ønsker ikke blot at skabe en lang liste over mikroorganismer, men derimod at skabe et digitalt opslagsværk, hvor vi eller andre forskere løbende kan tilføje endnu mere information, så som organismernes funktioner, kendetegn eller interaktion, så man vil kunne gå derind og slå op, for eksempel hvilken funktion specifikke bakterier har i en dyrket mark, eller hvilken kombination af bakterier der giver den bedste rensning af spildevand«.