Crispr-hack ved forædling skal gøre livet surt for kartoffelskimmel

Plus30. september 2023 kl. 08:0013
Crispr, kartofler.
Kartofler har et meget komplekst genom med hele fire kopier af hvert gen. Derfor er traditionel mutationsforædling i praksis umulig, hvorimod Crispr giver bedre mulighed for målrettet at slå bestemte gener ud. Illustration: Nanna Skytte.
Kartoflen er en populær spise, men også en hovedpine for forædlerne. Gensaksen Crispr kan måske give en hjælpende hånd.
Artiklen er ældre end 30 dage

Rækker af kartoffelsorterne Wotan og Ydun ligger lunt i jorden på en mark i Midtjylland og venter på at blive taget op i løbet af efteråret.

Så skal det blive spændende at se, om de kan bidrage til blødere marmelade eller brug af færre sprøjtemidler.

»Vi har klippet i forskellige af kartoflernes gener med Crispr i et forsøg på dels at fremme visse typer stivelse, dels gøre dem mere modstandsdygtige over for kartoffelskimmel,« siger Bent L. Petersen, lektor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet (KU).

Gratis adgang i 10 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du få en forlænget prøveperiode med et erhvervsabonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
remove_circle
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
13 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
13
14. oktober 2023 kl. 09:38
Re: Det skal såmænd nok til økonomi

Det være godt hvis køberne køber de varer de tilsyneladende efterspørge, men ikke vil betale for! 

Hvordan ved du det? Er det en påstand du kan argumentere sagligt for?

Hvis det ikke oplyses hvordan og med hvilke råstoffer en vare er fremstillet så efterlader det køber med kun en mulighed, at forsøge at købe billigst, jævnfør den logik der er indeholdt ordsproget "Købe katten i sækken".

Hvorimod der er mange fordele ved at træffe et informerede valg, såsom øget viden, følelse af selvtillid, tilfredshed og nedsat angst og konfliktfølelse omkring beslutningen.

Når svinefabrikanter promovere deres produkt er svinene vasket og frådser i strøelse mens de til daglig angiveligt kun kan vælge at gå på et overskidt spaltegulv som det fremgår når der en sjælden gang slipper billeder ud om deres hverdag.  

Når landbrugsstyrelsen for nyligt har forlænget perioden med tilskud til modernisering af staldanlæg burde det være betinget af at de indrettes med henblik på dyrenes naturlige adfærd i stedet for billigst mulig slutprodukt. 

Det er et problem hvis dyreetik, respekt for landbrugsdyr og fødevareproduktion ikke ændre sig blandt landbrugere på samme måde som i den øvrige befolkning.

Ja, jeg har drevet landbruget siden medio 80, hvor min far døde, har overholdt alle krav - med sprøjtecertifikat - indberetninger, så hvad mener du jeg har gjort forkert?

Ved ikke af at du har gjort noget forkert. Især ikke hvis du og dine kollegaer hele tiden har for øje at oplyse og vise bidragydere og potentielle kunder hvad der foregår i produktionen, metoderne og hvilke hjælpestoffer der medgår. 

Er al energien brugt til at producere mest og billigst muligt med mindst mulig offentlig indsigt kan det være et markedsførings og troværdigheds problem der erodere tilliden. 

Det er værd at bemærke at ernæringsforskning har etableret det som et faktum at kød og mejeriprodukter ikke er livsnødvendige. Det sætter hovedparten af dansk landbrugsproduktion i samme kategori som andre grundlæggende eftertragtede og overflødige nydelsesmidler. 

Ikke at undertegnede går ind for at afskaffe ovennævnte produkter men for at perspektivere problematikken således at der ikke argumenteres for at det vil koste menneskeliv at begrænse klimaskadende overproduktion af kød og mælkeprodukter.

12
14. oktober 2023 kl. 09:29
Re: Re: GMO er GMO og bør

Hej Jakob,

Som forbruger, ønsker jeg mærkning hvor man kunstigt har manipuleret gener. Uagtet hvilen teknologi man har benyttet, eller hvad man kalder dem. Netop for aktivt, at kunne fravælge det, og støtte naturlig produktion.

Jeg er klar over man laver planteforædling. Og det synes jeg er fint, så længe man gør det på en helt naturlig måde. Vi (mennesker) tror vi er så kloge. Men vi aner reelt set ingenting.

Jeg er skide bekymret for, at mennesket tror det kan forudsige eller udregne konsekvenserne af, at pille ved gener. Jeg betvivler ikke ét sekund, at de der arbejder med gener, er super dygtige til det. Men de er kun mennesker, og de kan ikke forudsige hvordan konsekvenserne, er og påvirker, alle planter, levende planter, dyr, organismer, bakterier, mikrober osv osv om 5-10-50-100 år.

Der findes ikke restprodukter i naturen. Alt kan nedbrydes, og bliver udnyttet af noget/nogle andre. 

Hvad sker der når man pludselig ændre ved det? Hvem/hvad kan nu nedbryde disse modificerede planter? Og hvem/hvad (ud)dør, fordi de ikke længere kan leve af den plante de plejede. Det er lidt ligesom med ulvene i Yellowstone. Man havde på ingen måde på forhånd kunne forudsige eller forestille sig, at tilstedeværelsen af ét dyr/art, kunne ændre det fysiske landskab. Men det gjorde, og gør det.

Det er følgevirkningerne og konsekvenserne jeg er nervøs og bekymret for. 

Håber det giver mening :-)

Bh Maria 

11
13. oktober 2023 kl. 16:49
Det skal såmænd nok til økonomi

Hej Erik

Nej, det er ikke let. Vi - ja jeg har landbrug - køber oksekød, svinekød fra fritgående dyr, ikke fordi det smager væsentlig bedre, men for at støtte producenterne, ja det koster noget mere. Grøntsager tilsvarende trods merpris.

Det være godt hvis køberne køber de varer de tilsyneladende efterspørge, men ikke vil betale for!

Ja, jeg har drevet landbruget siden medio 80, hvor min far døde, har overholdt alle krav - med sprøjtecertifikat - indberetninger, så hvad mener du jeg har gjort forkert?

Som civilingeniør - HD ved jeg selvfølgeligt ikke så meget om landbruget, som centraladministrationen, men jeg ved - bondedreng fra 1945 - hvordan landbrug skal drives

10
4. oktober 2023 kl. 18:08
Re: Re: Re: Re: Re: Det skal såmænd nok til

På samme måde som avleren ved hvordan han behandler de andre kartofler han bruger.

Vil det sige op til 18 gange sprøjtning for gmo kartofler? hvorfor skal vi så have dem? Gmo bliver ofte promoveret med påstande om væsentlig mindre eller slet ingen pesticidsprøjtning og gødning.

Hvorfor skiftede du fra forbruger til avlere lige pludselig?

Fordi vi er nødt til at se på hele produktionsprocessen og fordi mange avlere også er forbruger af resultatet af deres avl! Haveejere ser det som et højdepunkt når deres første nye usprøjtede kartofler sættes på bordet. Modsat professionelle kartoffelavlere så behøver fritids avlere ikke at nedvisne planten med det EU forbudte Reglone. Der er en af mange fordele ved ekstensiv planteproduktion. professionelle avlere forsøger, stik imod forbrugerønsker og godt landmandskab, at give indtryk af det er en dyd at kunne presse maksimal produktion ud af hver eneste kvadratmeter ved hjælp af gødning, og mange pesticider.

Fun fact Under II verdenskrig kom ca 40 % af Canadas forbrug af grøntsager fra køkkenhaver. Der kan vi også ende hvis forbrugerønsker fortsat negligeres.

9
4. oktober 2023 kl. 12:42
Re: Re: Re: Re: Det skal såmænd nok til

Hvordan skal avleren så fald vide hvordan den skal behandles? Det bliver noget rod.

På samme måde som avleren ved hvordan han behandler de andre kartofler han bruger.

Hvorfor skiftede du fra forbruger til avlere lige pludselig?

8
4. oktober 2023 kl. 10:41
Re: GMO er GMO og bør

Hvorfor ønsker du som forbruger ikke GMO? Jeg er oprigtigt nysgerrig på hvad det er der bekymre dig ved at skulle indtage GMO afgrøder. Og i dette tilfælde forestiller jeg mig at du med GMO mener CRISPR e.lgin. systematiske gen modifikation? For ellers har du da vanskeligheder med at købe fødevarer da alle organismer i dit lokale supermarked på den ene eller anden måde (og mere eller mindre kontrolleret) er genmanipuleret.

7
4. oktober 2023 kl. 09:52
GMO er GMO og bør

GMO er GMO og bør mærkes. Jeg som forbruger ønsker ikke GMO førevarer. Der findes Så mange forskellige sorter at det med rette er muligt at finde den sort der bedst egner sig til de lokale dyrkningsforhold. Diversitet, diversitet og diversitet. Mere Perma- og multikultur-dyrkning :)

6
4. oktober 2023 kl. 07:20
Hvis det mod forventning er sandt

Hvis det mod forventning er sandt at GMO kartofler ikke skal sprøjtes med pesticider, hvilket økologiske forøvrigt heller ikke bliver, så er det et godt valg. I følge link nederst scorer kartofler højest på behandlingshyppighed.

https://gylle.dk/lf-skyder-atter-sig-selv-i-foden/

5
3. oktober 2023 kl. 09:17
Re: Re: Re: Det skal såmænd nok til

Jeg siger bare at en gmo kartoffel er en kartoffel og skal mærkes som enhver anden kartoffel.

Hvordan skal avleren så fald vide hvordan den skal behandles? Det bliver noget rod.

4
3. oktober 2023 kl. 07:24
Re: Re: Det skal såmænd nok til

Det er da bestemt et synspunkt at det ikke kommer forbrugerne ved hvad det er de spiser og drikker Det er vi bare ikke enige om.

Jeg siger bare at en gmo kartoffel er en kartoffel og skal mærkes som enhver anden kartoffel.

3
2. oktober 2023 kl. 07:54
Re: Det skal såmænd nok til

Det er da bestemt et synspunkt at det ikke kommer forbrugerne ved hvad det er de spiser og drikker Det er vi bare ikke enige om. Er der genmodificerede ris på markedet?

2
1. oktober 2023 kl. 22:17
Re: Det skal såmænd nok til

Mærkning af gmo fødevare for forbruger er også et eksempel på Salamitaktik fra gmo modstandere. Endog dobbelt. Hvis de ikke bliver mærket, så er det skidt fordi gmo er "anderledes". Hvis de bliver mærket, så er det skidt fordi gmo er "anderledes". Fælles er så at gmo modstanderne så bruger det til at få forbruger til at boykotte gmo.

Et andet eksempel er når gmo modstanderne kræver strenge krav og regulering af gmo, for så bagefter at klage over at det kun er store firmaer som laver gmo modificeret udgaver af majs, ris og korn.
Igen for at få stoppet gmo.

Se også https://en.wikipedia.org/wiki/The_pot_calling_the_kettle_black

1
1. oktober 2023 kl. 11:34
Det skal såmænd nok til

Det skal såmænd nok til sidst lykkes for agroindustrien at få politikerne til at gøre det lovligt at hemmeligholde at generne modificeres, traditionelt betegnet som GMO. Det er en velprøvet metode til at indføre upopulære metoder i små portioner der ofte betegnes som Salamitaktik. Wikipedia oplyser metoden først blev taget i brug omkring 1933 i Tyskland og senere af 1940 af Ungarns kommunistparti. Wikipedia betegner det som en del og hersk-taktik der før, og stadig, virker fortrinligt. https://da.wikipedia.org/wiki/Salamitaktik