Callistos hav dæmper nedslag
NASAs Galileo-sonde har sendt billeder tilbage af Callistos overflade fra den modsatte side af det store Valhalla-nedslagskrater. Her ses ingen effekt af det store nedslag som har ramt Callisto. Hvis der findes vand under Callistos overflade, ville det have dæmpet effekten fra nedslaget, så det ikke kan ses på den anden side af Månen.
På andre himmellegemer, som Merkur og Jordens Måne, kan effekten af store nedslag ses diametralt modsat på himmellegemets overflade. På disse steder finder man meget ujævnt terræn med bakker og dale på grund af seismiske chokbølger fra nedslagene.
Dr. David A. Williams fra Arizonas Universitet mener, at de nye billeder støtter teorien fra 1990 om, at der findes et flydende lag under Callistos overflade, der funger som en slags støddæmper.
Han påpeger dog, at der stadig skal mange flere beviser til, før teorien er blevet bekræftet.
Data fra Galileo-sonden, hovedsageligt fra dets magnetometer, tyder på, at der findes lag med flydende vand under overfladerne på tre af de fire store Jupiter-måner: Europa, Ganymedes og Callisto.
Forskerne er ikke kun interesseret i det flydende vand, fordi det kan fortælle om månernes udvikling, men også fordi det har store biologiske aspekter. En af grundstenene for livs opståen er flydende vand. Alligevel vil et flydende vandlag under Callistos overflade ikke være nær så interessant som det tilsvarende på Europa. Det skyldes, at på Callisto findes det meget dybere nede. Desuden er det formodentlig fanget mellem to islag i stedet for at befinde sig lige over et klippelag, som man mener, vandlaget eller havet på Europa gør.
Computermodeller viser, at hvis der findes et vandlag på Callisto, vil det have fordelt og absorberet de seismiske chokbølger fra Valhalla-nedslaget. Ellers ville der have været skabt et ujævnt område på månens modsatte side.
Callisto er på størrelse med planeten Merkur. Dens overflade er dækket af is og klippe, og det er den måne i solsystemet med fleste kratere. Dette tyder på, at den er død i geologisk forstand. Der er heller ingen tegn på, at Callisto har eller har haft vulkansk aktivitet eller tektoniske bevægelser, som kunne have udslettet nogle af kraterne, som det er tilfældet på Jupiters tre andre store måner. Så hvis Valhalla-nedslaget havde deformeret det diametralt modsatte område på Callistos, ville man stadig i dag have kunnet finde spor af det.
Billedet af området modsat Valhalla er taget af Galileo-sonden den 25. maj 2001 under dens forbiflyvning af Callisto. Det viser de samme kratertyper, som ses andre steder på månens overflade. Resultaterne blev præsenteret på amerikanske astronomiske forenings afdeling for planetforsknings møde i New Orleans.
