Den genmodificerede ris LL601 er ved et uheld havnet i bryggeriselskabet Anheuser-Buschs rismølle til produktion af Budweiser-øl.
Det fremgår af tests bestilt af Greenpeace og foretaget på laboratoriet Genetic ID.
Forureningen med den genmodificerede ris er ubelejlig, da Budweiser eksporteres til over 60 lande, mens LL601 udelukkende er tilladt i USA.
Dertil kommer, at Anheuser-Busch er verdens største bryggeri og aftager af seks til ti procent af den samlede amerikanske rishøst, samtidig med at Budweiser brygges på ris.
Ifølge Greenpeace hævder Anheuser-Busch, at al Budweiser produceret til eksport eller produceret uden for USA er garanteret fri for gensplejsede råvarer.
Carlsberg fravalgte i sin tid ris til produktionen, da det danske bryggeri ikke kunne få tilstrækkelig garanti for, at alle ris være fri for gensplejsning. I Norden er det dog Carlsberg, der står for importen og distributionen af Budweiser-øllen, der er en af amerikanernes foretrukne bajere.
På foranledning af Ing.dk er Carlsberg i færd med at undersøge, om flaske- og dåse-øllene fra Budweiser til salg herhjemme er brygget i USA eller England.
Greenpeace mener ikke desto mindre, at testresultatet bør få Anheuser-Busch til at indføre en global politik om, at alt deres øl holdes fri for genmodificerde organismer.
»Vi vil have en klar udmelding om omfanget af GM-forureningen, og hvilke forhåndsregler Anheuser-Busch har sat i værk for at forhindre, at den GM-forurenede Budweiser ikke eksporteres verden rundt. Alt andet kan kun efterlade en dårlig smag i munden hos dem, der drikker Budweiser,« siger Dan Belusa, GMO-talsmand hos Greenpeace.
- emailE-mail
- linkKopier link
Tophistorier
For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. Log ind eller opret en bruger.
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Når du får læst Bichelrapporten, kunne du passende fortælle, at anvendelse af kemisk planteværn af eksperter er en betingelse for at vi kan brødføde vor nuværende befolkning. Du kender ikke til landbruget - alle går tværtimod ind for GMO-mærkning - uden i grunden at vide hvorfor. Så er der mulighed for at tilvælge produkterne og støtte fremskridtet. Jeg ser med forventning hen til at få eksempler på GMO-planter med resistens mod nogle specifikke svampe - og vil gerne have lov at rykke for svaret, hvis det varer længe.Jeg har desværre ikke tid til at give et fyldestgørende svar. Dog kan jeg kun sige, at så burde I jo ikke være modstandere at af GMO produkter som ovenfornævnte øl blev mærket, så forbrugerne selv kan få lov til at vælge.
Mvh Per A. Hansen
Jeg har desværre ikke tid til at give et fyldestgørende svar. Dog kan jeg kun sige, at så burde I jo ikke være modstandere at af GMO produkter som ovenfornævnte øl blev mærket, så forbrugerne selv kan få lov til at vælge.
Troels, jeg beskyldte dig ikke for noget som helst - jeg har dog antydet at du sikkert ikke ændrer standpunkt - uanset dokumentation. Det bekræfter du - fint nok for mig - jeg har en anden indstilling. Jeg kan udmærket følge din argumentation, den kendet jeg gennem mange års erfaring fra diverse diskussionsfora med bl.a. medlemmer af diverse miljøbevægelser, som gerne ville lære mig at drive landbrug.
Hmm, men du vil gerne tage medansvar for at sultproblemet øges. Forsigtighedsprincippet er usikre politikeres alibi for at undgå at bruge tid på at sætte sig ind i kompliverede problemstillinger - såsom atomenergi og GMO. Du bruger en del tid på at nævne evt. muligheder for bieffekter ved GMO, men kan ikke mønstre eksempler. Faktisk forskes der uhyre meget i netop disse emner, det forholder sig således, at der skal vedlægges en grundig dokumentation for at få ét produkt godkendt - såvidt jeg kan se ignorerer du disse dokumentationer - eller måske er de ukendte for dig? I alr fald er de behandlet af folk med megen stor ekspertise.GMO fødevarer, farlighed. Jeg mener at forsigtighedsprincippet bør gælde, da historien har vist os at vi hver eneste gang tror at nu ved vi det hele, og så er det ikke gået som man har forventet. I forhold til f.eks. sødemidler så vil GMO flyde ind i en hel række af fødevarer, og derfor leger man potentielt med hele befolkningens sundhed. Jeg vil ikke tage sådan et ansvar uden fornuftig dokumentation.
Desværre - det var såmænd kun et enkelt eksempel på, hvorledes en fundamentalistisk miljøbevægelse (GP), der hellere ser der ikke gøres noget ved en hungerkatastrofe i Afrika, end at bruge GMO-korn. Det har uden tvivl givet Greenpeace pote i form af flere betalende medlemmer i USA, men bestemt ikke i Afrika. I modsætning til, hvad du nævner, har man set nøje på risici ved GMO-afgrøder, du nævner intet nyt på den front. Dermed være ikke sagt, at man har været hele kompasset rundt. Du nævner noget om naturens balance i Verden. Det er en floskel, der er ikke en sådan naturens balance, naturen har tilpasset sig i gennem millioner af år. Hvorledes GMO kommer ind i her, har jeg vanskeligt ved at se. Der sker langt større manipulationer af gener ved traditionel forædling end ved GMO-teknikken, hvor der kun er tale om få gener.Din revolverpåstand om at det enten er GMO eller døde afrikanere kan jeg ikke bruge til ret meget.
........
Fint du erkeder, at det mere handler om er multinationalt firma end om miljø og fødevarer. Du kender ikke til landbrug og landmænd - det gør jeg. Lad mig slå et par ting fast. Inget firma - heller ikke Monsanto - kan presse en landmand til at købe en bestemt produkt - en ganske absurd påstand, der siger mig, at du ikke kender til landbrug og landmænd, der ikke har langt til kyndige vejledere. Det er firmaerne, der står med hatten i hånden for at få afsat sine varer - ikke landmanden, der køber sine produkter, hvor det er fagligt mest fordelagtigt. Hvis ikke et firma - her Monsanto - må tjene penge, så lukker dens aktiviteter - det er til skade for de landbrug, der har fordel i at benytte sig af Monsantos produkter. Jeg må lige nævne, at Monsanto ikke er at firma, det er opkøbt. (Monsanto er en afdeling af et større firma - navnet bibeholdt man, fordi det var velanskrevet i landbrugskredse. )Det handler en hel del om Monsanto og de andre producenter af sprøjetemidler, som forsøger at integrere vertikalt og få krontrol med sædekorn mv. Den amerikanske industri har vist at målet om at tjene penge bliver forfulgt uden moral og etik, og at de ikke tænker langsigtet. Jeg har ikke tillid til at disse skal have stor indflydelse på vores fødevarer.
Det er da rart at blive manduceret i sit eget speciale! Kan du ikke lige være rar og fortælle, hvilken/hvilke svampesygsomme du tænker på - og hvilke GMO-produkter, der producerer modgofte mod disse svampesygdomme? Blander du det ikke lidt sammen? Tænker du ikke på BT-afgrøder? Vær rar og fortæl, hvilke GMO-afgrøder på markedet. Det er korrekt at planter producerer modgifte mod svampeangreb. Det koster meget energi og det går ud over produktion af tørstof. Derfor er der store merudbytter ved at bruge kemisk planteværn, hvor netop svampemidlerne er blandt de mindst toksiske - ja mange er klassificeret som ugiftige.Mit eksempel med svampemidlet. De fleste planter producerer naturligt f.eks. en insektgift som en del af plantens forsvar mod insektangreb. Når vi så modoficerer planten til at lave meget af den naturlige gift, for at skære ned på det vi sprøjter dem med, så vil der også være mere af den i planten naturligt forekommende gift, når den høstes osv......
Gå til WHO med din ide - såvidt jeg ved er det ikke løsningen på dette specifikke forbrug. Du er også imod indbygget vaccination med GMO mod malaria - det er WHO i øvrigt meget optaget af.Jeg er imod funktionelle fødevarer, for igen vi kender ikke de fulde konsekvenser af det. Hvis nogen har brug for a-vitamin, så stik dem en pille.
Jamen hvorfor så fortsætte? Når jeg omtaler u-lande, så er det ganske enkelt, fordi det er her at GMO har sin berettigelse, også fordi der er flere mennesker, der kan få gavn heraf. I u-lande er det produktionen af tørstof, der er hovedsagen - i Danmark er der helt andre ting, der interesserer. F.eks. kan kun GMO løse problemet med fytin i korn, som forhindrer fosforoptagelsen - og dermed fås et stort fosfortab med gødningen. Det kan man undgå med GMO-teknikken. Et enkelt eksempel af mange. [quote] Jeg syntes at dit problem er at du ikke forholder dig til den overordnede problematik. Nemlig at naturen er et komplekst system og at vi kun lige er begyndt at forstå hvordan det hænger sammen. Og så vil du i godhedens navn forurene naturen med fremmede gener, som vi ikke kender de kortsigtede eller langsigtede konsekvenser af, konsekvenser som ikke nødvendigvis vil være lokale, men globale, og som potentiel kan ødelægge vores økonomi. Ikke kun i Afrika men i hele verden.[quote] Jeg forholder mig netop til denne problematik, du lever på nogle af miljøbevægelsernes fraser. Måske tager jeg fejl - i så fald må du gerne rette mig - men for mig ser det ud til at du skøjter hen over problemerne, hvor nogle tænkte, teoretiske problemer blæses op på bekostning af det for mig overordende problem - at sikre en stadig stigende befolkning på kloden tilstrækkelige fødevarer af en god kvalitet. Det er på dem, man skal bruge forsigtighedsprincippet - ikke på nogle teoretiske og udokumenterede påstande om eventuelle skadevirkninger af GMO. Du må være noget mere kontant og følge dine betænkeligheder op med nogle konkrete eksempler - f.eks. hvilke svampesygdomme taler du om. Efter min opfattelse fokuserer du ensidigt på nogle enkelte GMO-produkter, som Monsanto står for, men glemmer at GMO-teknikken omfatter et meget stort spektrum. Men jeg er til enhver tid enig i, at produkterne skal undersøges meget nøje inden de frigives - den indstilling har dansk landbrug altid haft - den lever trods alt af at eksportere varer. Mvh Per A. HansenDu snakker om ulande. Som om vi i godhedens navn ikke har gjort nok skade der.
Per, nu beskylder du mig også for ikke at ville ændre standpunkt. Tak :-D Nå, jeg skal ikke kommentere mere på diskussionsformen.
GMO fødevarer, farlighed. Jeg mener at forsigtighedsprincippet bør gælde, da historien har vist os at vi hver eneste gang tror at nu ved vi det hele, og så er det ikke gået som man har forventet. I forhold til f.eks. sødemidler så vil GMO flyde ind i en hel række af fødevarer, og derfor leger man potentielt med hele befolkningens sundhed. Jeg vil ikke tage sådan et ansvar uden fornuftig dokumentation.
Din revolverpåstand om at det enten er GMO eller døde afrikanere kan jeg ikke bruge til ret meget. Du får det til at virke som om at hvis man er mod gmo, så er det fordi man får en sadistisk fornøjelse ud af at se andre sulte. Det er på et sådan niveau at de røde journalister inde på DR kunne have skrevet den historie.
Vi er nød til at se på de risici der er ved GMO. Hvis vi indfører gmo for at redde verden fra sult, og så bagefter opdager at vi samtidig har ødelagt balancen i naturen, hvor meget var det så vi hjalp?
Og når du siger at folk vil komme tl at sulte, hvem er det så du mener?
Det handler en hel del om Monsanto og de andre producenter af sprøjetemidler, som forsøger at integrere vertikalt og få krontrol med sædekorn mv. Den amerikanske industri har vist at målet om at tjene penge bliver forfulgt uden moral og etik, og at de ikke tænker langsigtet. Jeg har ikke tillid til at disse skal have stor indflydelse på vores fødevarer.
Mit eksempel med svampemidlet. De fleste planter producerer naturligt f.eks. en insektgift som en del af plantens forsvar mod insektangreb. Når vi så modoficerer planten til at lave meget af den naturlige gift, for at skære ned på det vi sprøjter dem med, så vil der også være mere af den i planten naturligt forekommende gift, når den høstes osv. Derfor er det ikke et middel der skal godkendes, da det er planten selv der producerer det. Eller? De først par år, vil det være ret effektivt og bestanden af insekter der lever af den plante vil falde drastisk. Som med f.eks. rottegift, vil et lille antal være modstandsdygtige overfor giften og med tiden fylde hullet efter de oprindelige. Så vil vi komme i den situation at plantens naturlige gift er virkningsløst overfor den nye resistente stamme af insekter. Så skal vi til at finde på noget nyt...
Jeg er imod funktionelle fødevarer, for igen vi kender ikke de fulde konsekvenser af det. Hvis nogen har brug for a-vitamin, så stik dem en pille.
Du snakker om ulande. Som om vi i godhedens navn ikke har gjort nok skade der.
Jeg syntes at dit problem er at du ikke forholder dig til den overordnede problematik. Nemlig at naturen er et komplekst system og at vi kun lige er begyndt at forstå hvordan det hænger sammen. Og så vil du i godhedens navn forurene naturen med fremmede gener, som vi ikke kender de kortsigtede eller langsigtede konsekvenser af, konsekvenser som ikke nødvendigvis vil være lokale, men globale, og som potentiel kan ødelægge vores økonomi. Ikke kun i Afrika men i hele verden.
Jeg mener at det er bedre at lade en lille gruppe sulte end at risikere eventuelle globale følgevirkninger som vi ikke kender. Det handler om et forsigtighedsprincip.
Det skal lige tilføjes, at tallet 10% gælder for pesticidrester i drikkevand - ikke for fødevarer.Dansk landbrug har forresten kun ansvaret for de 10% af overskridelserne af de politisk fastsatte grænseværdier - de 90% kommer fra kilder udenfor landbruget. Pesticiderester er et luksusproblem her i landet.
Mvh Per A. Hansen
Troels, jeg skal forsøge på saglig vis at tilbagevise en del af dine mere holdningsmæssige påstande. Jeg har har arbejdet lidt med planteforædling.
Troels - det er noget sludder, du fyrer af. På intet sted har jeg antydet, at du er dum og naiv - jeg har netop prøvet at rette nogle af dine misforståelser du gør dig skyldig i - og som du desværre ikke har i sinde at rette på - uanset hvilke argumenter, der kommer frem. At du tager det meget unådigt op synes at antyde, at du ikke kan gå ind i en saglig dialog.Per: Du behøver naturligvis ikke være enig med mig, men at sige at jeg har misforstået noget er en helt anden sag, og antyder at jeg dum, naiv eller begge dele. Hvis du mener at jeg har misforstået noget, så syntes jeg i stedet at du bør forklare den rette sammenhæng, for jeg antager naturligvis at det vil kunne rette op på evt. misforståelser. Ved at skrive at jeg har misforstået noget, retter du ikke op på noget som helst.
Hvilken påstand? Hvis det er den om at kemisk planteværn er en af betingelserne for, at vi har kunne holde trit med den eksplosive befolkningsudvidelse, findes der mange analyser herover. Du er velkommen til at nedskyde deres argumenter - med udgangspunkt i Bichel-rapporten, som du burde have læst med din biologiske baggrund. Hvis man vil diskutere emner udenfor ens egen faggruppe, bør man sætte sig ind i sagen - det gøres ved at læse de landbrugsfaglige akter, der ligger i sagen. Dansk landbrug har forresten kun ansvaret for de 10% af overskridelserne af de politisk fastsatte grænseværdier - de 90% kommer fra kilder udenfor landbruget. Pesticiderester er et luksusproblem her i landet.Du må hellere dokumentere din påstand om sprøjtemidler.
Du antydede kraftigt, at GMO-produkter kunne være farlige - uden nogen dokumentation. Men hvad nu, hvis denne forsigtighed betyder, at der på sigt dør flere af sult? Burde man i stedet ikke lade tvivlen komme de sultende til gode? jeg har givet nogle enkelte eksempler på de muligheder, der ligger i GMO-afgrøder, som du end ikke vil kommentere.Jeg siger ikke at GMO fødevarer er farlige. Bare at de ikke er undersøgt nok til at fjerne enhver tvivl, samt at vi er nød til at undersøge hver modifikation, da vi ikke bare kan godkende alle GMO planter under et. Lidt forsigtighed bør være princippet, når det er så mange menneskers sundhed vi leger med.
Du kender ikke til landbrug og landmænd. Jeg kan forsikre dig for, at ingen kører rundt med landmanden, hvis ikke han kan se sin fordel i at handle med Monsanto. Så køber han andre steder. Jeg bliver bekræftet i min mistanke - det handler mere om Monsanto end om GMO - ikke? Som jeg nævnte er Monsanto ikke den eneste spiller på banen, og hovedparten af GMO-afgrøder er ikke resistens mod glyfosat.Nej, og derfor stanvsbinder Monstanto landmanden til at købe deres sædekorn. I et tilfælde hvor en landmands mark var blevet fourenet fra naboens med planter der indeholdt Monsantos gen, sagsøgte de landmanden, som jo vare uden skyld. Hmmm.
Indtil videre er der fødevarer nok. Modernisering af landbruget uden for EU og nordamerika vil nok kaste lidt ekstra produktivitet af sig.
Så har du ikke fulgt med - fødevarelagrene er ved at tømmes, der meldes om fødevaremangel mange steder i verden. I Sydamerika fældes tropisk skov og inddrages landbrugsområder til dyrkning af tidens mantra - bioenergi.
Du gør dig til landbrugsekspert - uden faglig baggrund. Nævn dog et eksempel. Ingen midler godkendes uden man har undersøgt, hvor mange rester, der efterlades i afgrøden. Af samme grund indfører man en karenstid for midlet. Man bager ikke brød af skidtet - for brødkorn (vi avler andet end hvede til brødkorn, Troels) er der skam regler. Det meste brødkorn indkøbes forresten fra udlandet. Dit eksempel har intet med GMO af gøre. Din beskrivelse stemmer med den virkelighed, vi altid har levet med - der udvikles resistens og det forædler man sig så fra. Midlernes omsætning i jordbunden er et af de mange faktorer, der indgår i et middels godkendelsesprocedure. Du kommenterer ikke, at visse GMO-planter giver mindre behov for plantebeskyttelse - såsom GMO-bomuld, BT-majs m.fl.Hvis man gør planten mere tolerant overfor en specifik egenskab, f.eks. angreb af svamp, er en af måderne at hæve plantens naturlige niveau af svampemiddel. Det kan svampen ikke tåle, og vups, større udbytte............
Du mener altså, at problemet med børnevlindhed i u-landene desværre ikke kan løses, fordi man i Sverige i en eller anden undersøgelse har fundet en sammenhæng med knogleskørhed? Jeg er uenig i denne holdning, at man på en spinkel baggrund med et enkelt eksempel affejer GMO.A-vitamin? I Sverige var der tilsat a-vitamin til mælken, og så opdagede man at det betød forhøjet risiko for bl.a. knogleskørhed og lungekræft, hvorefter man vist nok fjernede det igen. Så hvad der er smart i det, har jeg svært ved at se.
Vi er uenige - jeg mener det er etisk at sørge for at undgå at folk dør af sult. Som jeg tidligere har antydet, så tror jeg, at dine misforståelser ganske enkelt bunder i ukendskab til landbrugsdrift. Mit udgangspunkt er, at Danmark som eksportland har et medansvar for at yde et bidrag til fortsat udvikling i fødevareproduktionen, idet ingen vel mener at befolkningtallet ska reguleres med mængderne af fødevarer. Men det ender det jo nok med.Så fordi Kina gør det, er det rigtige og etisk korrekt? De henretter også systemkritikere, så det må vel også være korrekt at gøre? At andre gør noget, er ikke ensbetydene med at man skal gøre det samme. Kort sagt. Vi leger med ilden.
Sagen med den canadensiske farmer er ikke sådan som du fremstiller den, selvom jeg godt ved at det er sådan den "sidder i baghovedet". Han forsøgte specifikt at isolere og avle videre på GMO rapsen. (https://en.wikipedia.org/wiki/Monsanto_Canada_Inc._v._Schmeiser#Consequences) Patentering af gener, er en hel anden diskussion. Jeg har kun stærke meninger om softwarepatenter :)
Jeg har aldrig forstået argumentet sædekornet. Det køber man vel alligevel hos NAG/DLG hvor det er bejset og certificeret for flyvehavre osv.
Per: Du behøver naturligvis ikke være enig med mig, men at sige at jeg har misforstået noget er en helt anden sag, og antyder at jeg dum, naiv eller begge dele. Hvis du mener at jeg har misforstået noget, så syntes jeg i stedet at du bør forklare den rette sammenhæng, for jeg antager naturligvis at det vil kunne rette op på evt. misforståelser. Ved at skrive at jeg har misforstået noget, retter du ikke op på noget som helst.
Jeg ved ikke ret meget om landbrug, men en sjat om biologi
Du må hellere dokumentere din påstand om sprøjtemidler.
Jeg siger ikke at GMO fødevarer er farlige. Bare at de ikke er undersøgt nok til at fjerne enhver tvivl, samt at vi er nød til at undersøge hver modifikation, da vi ikke bare kan godkende alle GMO planter under et. Lidt forsigtighed bør være princippet, når det er så mange menneskers sundhed vi leger med.
Nej, og derfor stanvsbinder Monstanto landmanden til at købe deres sædekorn. I et tilfælde hvor en landmands mark var blevet fourenet fra naboens med planter der indeholdt Monsantos gen, sagsøgte de landmanden, som jo vare uden skyld. Hmmm.
Indtil videre er der fødevarer nok. Modernisering af landbruget uden for EU og nordamerika vil nok kaste lidt ekstra produktivitet af sig.
Hvis man gør planten mere tolerant overfor en specifik egenskab, f.eks. angreb af svamp, er en af måderne at hæve plantens naturlige niveau af svampemiddel. Det kan svampen ikke tåle, og vups, større udbytte. Nu høster vi så skidtet og bager brød af det. Hvor ender det ekstra svampemiddel? Ved vi noget om hvordan mennesker reagerer på det? Det som ikke ender på brødet, bliver liggende på jorden i form af f.eks. halm. Det svampemiddel som er i strået overføres til jorden, hvilket betyder at jorden får tilført mere end før. Hvad er konsekvensen af det? Nå, men på et eller andet tidspunkt vil svampen udvikle resistens over for midlet, og så er planten helt forsvarsløs overfor denne nye variant og inde vi får genmodificeret en ny plante, kan vi risikere at høsten går væsentlig ned i et par år. Og ikke kun for de landmænd som dyrkede de genmodificerede afgrødrer, da svampen ikke kan kende forskel på den ene mark og den anden.
A-vitamin? I Sverige var der tilsat a-vitamin til mælken, og så opdagede man at det betød forhøjet risiko for bl.a. knogleskørhed og lungekræft, hvorefter man vist nok fjernede det igen. Så hvad der er smart i det, har jeg svært ved at se.
Så fordi Kina gør det, er det rigtige og etisk korrekt? De henretter også systemkritikere, så det må vel også være korrekt at gøre? At andre gør noget, er ikke ensbetydene med at man skal gøre det samme.
Kort sagt. Vi leger med ilden.
Troels, kender du noget til landbrug?
Men hvis vi overfører genet her og nu, kan naturen ikke nå at reagere.
.........
"Ernæringsmæssigt: Visse forsøg tyder på at gensplejsede fødevarer kan have uheldige bivirkninger. Kort sagt kender vi ikke kemien i en plante 100%, så hvad et ændret gen betyder ved vi heller ikke. Et område der bør undersøges nærmere. En anden ting, er at når vi gennem genmodification hæver f.eks. plantens naturlige niveau af insektgift, så vil vi også indtage en højere mængde af denne. Igen noget vi ikke kender de korte eller lange konsekvenser af.
.......
Som Søren skriver, hvorfor tror du at planten er gjort resistent overfor et bestemt sprøjtemiddel? Fordi at sprøjteselskabet ejer rettighederne til det, og til genet. Dermed sælger de ikke bare mere round-up, men også sædekorn. Landmanden må nemlig ikke tage sædkorn fra årets høst, da Monsanto har patentet og dermed rettighederne til kornet, selvom det jo egentligt er landmandens.
En stor samling misforståeler og lidt relevante oplysninger. Man sælger ikke bare mere roundup - man erstatter nogle kraftigere midler med et enkelt ugiftigt middel med færre behandlinger til følge. Det viser adskillige undersøgelser er tilfældet i praksis. Der er ingen eksempler på uheldige bivirkninger på fødevarer - der mangler dokumentation for denne påstand - Greenpeace bringer ofte sådanne historier i omløb, men har vist sig at være en utroværdig kilde. De fik sat en stopper for en USA-nødhjælp til Mugabe, som troede at der var tale om giftigt GMO-korn - ifølge Greenpeace - det var der mange, der døde af.
Man hæver ikke en plantes naturlige niveau - man gør den tolerant overfor en specifik egenskab. Landmænd sparer penge til planteværn - derfor er der rift om de dyre frø. Troels - du vender tingene på hovedet. Landmanden køber frøene, men ikke rettighederne til frøenes egenskaber - du køber heller ikke rettighederne til at kopiere Windows bare fordi du køber en computer med XP/Vista. Der er andre grunde til at man ikke må anvendes frø af egen avl, men det fører for vidt at nævne alle argumenter herfor. Vi har siden 50-erne kunne holde trit med at brødføde den tredobling af befolkningstallet v.h.a. forædling, gødskning og kemisk planteværn. Skal vi fortsat kunne holde trit må vi tage GMO-teknikken til hjælp, da vi nærmer os toppen af dfen S-formede udbyttekurve. Greenpeace - og du - vil ikke tage ansvaret for fremtidens fødevareforsyning - det er jeres valg. Men alternativet er, at der er plads til færre på kloden, end der er i øjeblikket. Modstanden mod GMO-teknikken er ofte emotionel betinget - det er Monsanto, man er ude efter. Monsanto er ikke den eneste spiller på banen - et af de største GMO-centre findes i Kina, hvor man v.h.a. GMO har fundet mulighed for at brødføde nogle mio. flere - med en salttolerant rissort. Om kort tid er der kornsorter på markedet med et større a-vitaminindhold (børneblindhed), der arbejdes med vaccination mod malaria o.a. tropesygdomme via GMO-teknikken.
Mvh Per A. Hansen
Det er muligt du har ret, men det skyldes alene uvidenhed om emnet. Mange GMO-planter udvikles for at spare på de ret dyre pesticider - det gælder f.eks. for de med Bt-genet indbygget. Du tænker måske på GMO-planter med resistens mod Basta og Roundup? Jer er ideen at man kan nøjes med færre behandlinger med et mere miljøskånsomt middel. De største landbvindinger med GMO er miligheden for at indbygge tørke- og salttolerance, hvorved store arealer kan inddrages til produktion af fødemidler.Det er mit indtryk, at folk ikke er imod GM som princip, men kraftigt imod GM der har til formål at sælge flere sprøjtemidler.
Jeg har endnu aldrig mødt nogen der ikke med kyshånd ville tage imod plænegræs der var gen-modificeret til kun at have et ambitionsniveau på 45mm.
Poul-Henning
Mvh Per A. Hansen
Hvad folk er imod eller for vil jeg ikke gætte på.
Om vi skulle gensplejse planter og dyr i naturen for vores egen convience vil jeg mene er ualmindeligt dumt.
Da vi opdagede radioaktiviteten, troede vi ikke at den var skadelig. Kvicksløv og anden forurening har vi i lang tid udledt i den tro at naturen ville fortynde det op, så det ikke ville blive et problem. Tiden har vist os at vi tog fejl. Så begyndte vi at rense det vi udledte, men igen tog vi fejl, for kloden kunne ikke fortynde/optage de enorme mængder af ozonnedbrydende stoffer eller drivhusgasser som vi lukkede ud i vores naivitet. Vi vaccinerede de fattige i Afrika, for at sænke børnedødeligheden, hvilket betød at de begyndte at sulte fordi der ikke var mad nok til den nu stigende population. Så gav vi den nødhjælp og slog dermed luften ud af deres økonomi og fjernede derigennem det økonomiske grundlag for deres landbrug.
Hver eneste gang har vi troet at vi sad inde med de vise sten. Vi troede at vi kendte alle faktorerne i den ligning og det har vi gjort hver gang, men tiden har igen og igen vist os at det gjorde vi ikke. Skal vi lære noget fra historien, så er det at vi netop ikke kender alle sammenhænge eller har alle fakta. At vi bør være mere forsigtige med komplekse/kaotiske systemer som naturen, og have større ydmyghed når vi gør noget som potentielt kan påvirke hele systemet.
Vi er kun lige begyndt at forstå sammehængene i økosystemet. Hvordan tingene hænger sammen, og hvis der ændres på en del i systemet vil det give en reaktion som vi ikke nødvendigvis kan forudsige.
Genteknologi har en vigtig forskel fra de ovennævnte katastrofer. Forurening (bortset fra luft) er et lokalt problem og kan den vej begrænses. Genforurening er selvreplicerende og kan derfor spredes ukrontrollabelt. Vi har set hvordan bare det at flytte et lille dyr som dræbersneglen til miljøer hvor den ikke har naturlige fjender kan betyde en forandring. Et gen kan spredes globalt og når det en gang er taget ud af labbet, kan vi ikke stoppe det igen ej heller kontrollere endsige forudsige dets spredning. Hvilket kort sagt betyder at vi ikke kender konsekvensen af at sætte et givet gen ud i naturen. Så kort sagt kender vi ikke konsekvensen af det vi gør. Vi tro vi gør og biotekfirmaerne vil gerne blide os ind at vi gør, men virkeligheden har vist at vi ikke kan indæmme f.eks. genmodificeret korn.
Som ovenstående artikel viser, har landbruget ikke engang så meget styr på logistikken at de kan styre gmo og non-gmo afgrødrer.
Genteknologi bragt ud i det fri er russisk roulette med det globale økosystem (og dermed økonomiske, politiske og mange andre systemer som er afhængige f dette), hvor vi ikke kender oddsene, men bilder os ind at vi gør det.
En af de stærkeste indvendinger mod GM kommer fra den metode, man ofte bruger til at introducere de ønskede gener: Først hægter man man det ønskede gen sammen et gen for antibiotika-resistens. Derefter får man genstumpen anbragt i organismen ved diverse teknikker. Endelig tester man de overlevende celler for deres antibiotika-resistens, og de celler som ikke dør af det anvendte antibiotikum skulle så samtidig have den ønskede egenskab.
Man kan frygte at bakterier ad denne vej kan få overført resistens fra andre organismer.
Jeg ved godt, at der findes andre teknikker, men der blev dog for nylig fundet antibiotica-resistens i en majs, som blev importeret til EU - så man kan aldrig vide sig sikker.
Til Poul-Henning: Hvem vil dog gøre os den tjeneste at udvikle sådan en flue? Er der mon penge i det?
Hilsen - Søren
Det er mit indtryk, at folk ikke er imod GM som princip, men kraftigt imod GM der har til formål at sælge flere sprøjtemidler.
Jeg har endnu aldrig mødt nogen der ikke med kyshånd ville tage imod plænegræs der var gen-modificeret til kun at have et ambitionsniveau på 45mm.
Eller, for den sags skyld, en flue der har klaustrofobi og er intelligent nok til at finde ud af den åbne halvdel af vinduet.
Poul-Henning
Forskellen på gensplejsning er hastigheden hvormed generne spredes. Det vil tage millioner af år for et gen at vandre fra en fisk i troperne til en plante på grøndland. Da resten af naturen udvikler sig med samme hastighed, er det ikke noget problem. Men hvis vi overfører genet her og nu, kan naturen ikke nå at reagere.
Jeg kopierer lige et af mine tidligere indlæg: "Ernæringsmæssigt: Visse forsøg tyder på at gensplejsede fødevarer kan have uheldige bivirkninger. Kort sagt kender vi ikke kemien i en plante 100%, så hvad et ændret gen betyder ved vi heller ikke. Et område der bør undersøges nærmere. En anden ting, er at når vi gennem genmodification hæver f.eks. plantens naturlige niveau af insektgift, så vil vi også indtage en højere mængde af denne. Igen noget vi ikke kender de korte eller lange konsekvenser af.
De fleste mennesker ser naturen som statisk og uforanderlig. Det er den ikke. Der er en stadig krig mellem f.eks. planter og de svampe og insekter som lever af den pågældene plante, og det er fra naturen hånd i balance. Hvis vi nu hvæver niveauet af insectid i planten, vil de insekter som spiser af den dø. Men som med rotter og rottegift, vil en lille bitte del være imune, og de vil så over en kortere eller længere periode udkonkurrere de andre. Nu står man så med et nyt problem, nemlig at plantens normale forsvarsmekanisme er sat ud af kraft. Så skan vi enten til at genmodificere igen, eller også skal vi hente sprøjten. Hæver vi plantens resistens overfor svampe, hvilken indflydelse har det forhøjede svampemiddel i jorden? Her er vi også inde at pille ved et område som vi ikke kender.
Som Søren skriver, hvorfor tror du at planten er gjort resistent overfor et bestemt sprøjtemiddel? Fordi at sprøjteselskabet ejer rettighederne til det, og til genet. Dermed sælger de ikke bare mere round-up, men også sædekorn. Landmanden må nemlig ikke tage sædkorn fra årets høst, da Monsanto har patentet og dermed rettighederne til kornet, selvom det jo egentligt er landmandens.
Cross-polination. Gener fra gensplejsede maj, er fundet i vilde majs i Mexico, på trods af at alle påstod at det ikke kunne lade sig gøre. At holde generne ude af "naturlige" sorter kan vise sig problematisk, fordi vi endnu ikke har kortlagt spredningen af frø og pollen, og vi ikke kender ret meget til hvordan gener bevæger sig mellem sorter.
Monsanto og de andre har ingen intention om at hjælpe den tredie verden. De har jo ingen penge til at købe for. Så det er rent ørelir.
Lev du bare i din drømmeverden. Problemet er at når først generne er ude i naturen, kan de ikke holdes ud af min mad. Og så kommer jeg også til at lide under det."
Problemet er kort sagt at de fleste tror på de virksomheder som har økonomiske interesser i GMO, og ikke ved nok om hvad vi har gang i samt hvilke risici det indebærer.
Vh Troels Halken
Der er ingen forskel på om en fødevare indeholder GMO eller ikke, gener omdannes på samme måde i organismen. Men noget skal de jo ske for at høste medlemmer i den kommercielle miljøorganisation, der er mest kendt for sine ulovlige aktiviteter med et stort CO2-udslip. Men hvorfor ikke drikke de lokale øltyper - f.eks. fra Rækker Mølle bryggeriet? (Den eneste Budweisøl jeg har købt blev konfiskeret i Shanghai Airport. Af uransagelige grunde måtte den ikke forefindes i håndbagagen, men kunne alligevel købes i butikkerne efter efter passagen)
Mvh Per A. Hansen
Genspejsning-debatten er overraskende primitiv.
Hvis denne ris fx. har fået et gen der gør den vokser bedre i sandede jorde, jamen who cares?
Hvis den har et gen der bedste modstår plantegifte således at bønderne vælter gift ud på marken, så synes jeg det er et problem.
Gensplejsning og selektion er ofte det samme. En bonde udvælger et rødt æble og laver et træ af det eller man kloner genet for rødt æblefarvestof ind i et æble.
Bemærk at der i Danmark er tre bryggerier der sælger øl hvori navnet Budweiser indgår. Dels de to tjekkiske bryggerier Budweiser Budvar og Budweiser Burgerbrau, begge hjemhørende i byen Budějovický og dels et eller andet amerikansk bryggeri.
Ovenstående artikel handler kun om det der amerikanske bryggeri.
Ja, hvordan kan man have andet efter at have drukket en Budweiser. Gensplejsede organismer eller ej!