Biobrændstoffer kan starte ny fødevarekrise

2. juni 2009 kl. 10:006
Biobrændstoffer bliver ofte nævnt som løsningen på verdens energiproblemer. Men de grønne brændstoffer kan starte en ny fødevarekrise, advarer FN's fødevareorgan FAO.
Artiklen er ældre end 30 dage

Biobrændstoffer kan føre til en ny, storstilet fødevarekrise.

Sådan lyder advarslen fra FN's fødevareorganisation FAO, der vurderer, at en fødevarekrise, som den man oplevede i 2007, kan være lige om hjørnet.

»Det er ikke mere end to år, siden verden var på kanten af en regulær fødevarekatastrofe. Det kan nogle gange godt lidt virke, som om man har glemt det i jagten på nye energiformer,« siger Michele Bernardi, seniorkonsulent i FAO's klimaafdeling til Berlingske Tidende.

Han var i Danmark for at deltage i en klimakonference for landbrugsorganisationer fra hele verden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I 2007 eksploderede priserne på fødevarer. Dels på grund af tørke som første til dårlig høst verden over, dels på grund af stigende efterspørgsel på mad som følge af velstandsstigning.

Efterspørgsel på afgrøder til biobrændstoffer var også medvirkende til prisstigningen.

Udviklingen gør FAO bekymret, for selv om verden netop nu er ramt af en global finanskrise, mener Michele Bernardi, at de fleste er enige om, at velstandsstigningerne vil vende tilbage - og med dem også en øget efterspørgsel efter fødevarer.

»Hvis vi samtidig skal levere flere og flere afgrøder til biobrændsel, er der lagt op til en perfekt storm. Det er helt afgørende, at man i de enkelte land får en klar politik for det her og definerer, hvad der skal til, for at udnyttelsen af afgrøder bliver bæredygtigt,« siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I lande som USA, Brasilien og Tyskland udgør biobrændstoffer allerede en stor forretning.

Også Danmark er godt på vej med et øget fokus på biobrændstoffer.

EU's direktiv om iblanding af bioethanol i benzin træder i kraft fra 1. juli 2010 herhjemme, hvor alle benzinselskaber skal blande fem procent biobrændstof i benzin. Et år efter skal syv procent af dieselen også være biobrændstof.

2.generations biobrændstoffer lader vente på sig

Mange eksperter har længe påpeget, at det er vigtigt at producere biobrændstofferne ud fra restprodukter, såkaldte andengenerations biobrændstoffer, for ikke at lade det gå ud over fødevareproduktionen.

Men Michele Bernardi mener, at verden er langt fra en effektiv udnyttelse af planterester og andet andengenerationsteknologi.

»Derfor vil det påvirke vores fødevareforsyning, hvis man satser massivt på biobrændstoffer inden for en overskuelig fremtid. Jeg har svært ved at se, hvordan det skulle kunne undgå at skabe en mangelsituation. Dermed presses priserne på fødevarer igen op på et uholdbart niveau,« advarer han.

6 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
6
4. juni 2009 kl. 11:28
Bio brændstof fra havet er en holdbar løsning

Der er et enormt potentiale i at dyrke alger og tang til produktion af Biobrændstof, Det ville medvirke til et renere hav. Men denne produktion kommer næppe i gang uden politisk indgreb. Boe Jørgensen

5
2. juni 2009 kl. 21:47
Re: Ryge eller rejse?

God pointe Marcel. Der er masser af arealer som kunne frigøres til brændstofproduktion. Man kunne også nævne golfbaner. Andre muligheder for at tilvejebringe kapasitet kunne være mindske kødforbruget eller afskaffe økologien.

Godt nok gror mange vinstokke på stenede skråninger, hvor der næppe kan dyrkes meget andet i stedet

Man kunne såmænd sagtens finde en energiafgrøde der kan dyrkes der. Pil måske? Ellers kan man jo i yderste fald destillere vinen. Faktisk er det vist allerede sådan at noget af den ringeste vin som franskmændende brygger (med tilskud) sejles til Brasilien og destilleres der.

4
2. juni 2009 kl. 21:26
Ryge eller rejse?

Nu dyrkes der jo meget andet end fødevarer på klodens marker, så det er vel også et spørgsmål om at omlægge noget produktion. Evt. via diverse former for tilskudspolitik. Tobak kan vi f. eks. sagtens undvære, så fjern støtten til tobaksproduktion, og støt majs i stedet. Ligeledes med vin. Godt nok gror mange vinstokke på stenede skråninger, hvor der næppe kan dyrkes meget andet i stedet, men megen vin dyrkes også på flad mark - og med EU-tilskud. Dyrk raps eller solsikke i stedet. Altså et spørgsmål om at vælge: Ryge eller rejse? Drink or drive?

3
2. juni 2009 kl. 20:17
Re: Op eller ned med produktionen?

Og måske rækker olien og gassen heller ikke så langt...

Vh Troels

2
2. juni 2009 kl. 12:09
Op eller ned med produktionen?

Det er svært at blive klog på om fødevareproduktionen i vesten skal op eller ned, hvis man vil det bedste for verdens fattige. Læs mere her:

https://ing.dk/artikel/98593-har-ulandene-gavn-af-mindsket-foedevareproduktion-i-vesten

Det er ikke længe siden en fremtrædende socialdemokrat kom med et forslag som ville sænke Danmarks produktion med ~40%

1
2. juni 2009 kl. 10:48
Fossile brændsler

Med 25MWh/ha i ved 2. generations brændstof, skal vi jo kun bruge 800.000Ha, eller 30% af landbrugsarealet til landettransporten. Tager vi fly og skibe med ender vi nok på 50% - så hvad er problemet i det? Vi kan jo sagtens leve af de sidste 50% - men kan selvfølgelig ikke eksportere...men det må jo så blive et spørgsmål om udbud og efterspørgsel...energi eller fødevarer til eksport?

Så skal vi bruge el istedet. Jo, men det er jo langt mere forurerende som det er i dag. Så mere VE eller a-kraft eller begge.

Men der skal jo også el-biler og batterier til. Desværre er bilerne jo ikke storkommercielle endnu, og der mangler infrastruktur. Og så mangler der lige råstof hvis man ikke vil løbe tør for lithuim efter 0,5 mia bilister har fået lithium til deres bilflåde (der er lithium til 21TWh lagring - 40kWh/bil).

Og skal vi også lige have lavet flyene og skibene om til el - med batterier.

Og det betyder at svaret er: fossile brændsler! Så klimaproblemerne må altså vente, for vi vil da ikke reducere vort forbrug med 98% så alle på jorden kan få lige meget energi i mange år endnu?