Rettelse! 4.500 KWh pr husstand pr år var det :/ og 1.600 KWh pr person om året 

Det årlige danske el-forbrug er på 1200 PJ eller 333.333 GWh, hvilket giver ca 57.000 KWh pr indbygger. Det private forbrug ligger dog i gennemsnit på 4.500 KWh pr indbygger

Hvor mange hektar fylder de 4 parker, der nævnes i bunden af artiklen? Der nævnes effekt og årlig produktion, jeg mangler bare arealet. Mit gæt er omkring 1 MWp fylder 1 hektar, men kunne godt bruge et mere præcist tal.

Forklaringen, at sol- og vindparker ikke bygges på samme areal, skal nok findes i kendsgerningen, at vingerne kan overises om vinteren og når isflager løsner sig, kan de beskadige solcellerne, der i værste fald kortslutter og går i brand.

Burde vi ikke sætte krav til, at vigtige installationer som vandforsyning, mobiltelefon basestationer, kommunekontor, dagligvarekæder og tankstationer har solceller med batteribackup, i en konfiguration så det også kan bruges som backup strøm. For dagligvarekæder er det en stor gevinst, da deres køleanlæg har størst forbrug, når solen skinner mest, og dimensioneres deres solcelleanlæg og batterier til at kunne levere alt strømmen på en sommerdag, så betyder det en betydelig reduktion i el udgifter om sommeren.

I dag kan ikke pumpes diesel og benzin hvis strømmen svigter, og biler der ikke er tanket fuldt, vil ofte være dårlige i evakueringssituationer. De løber tør for benzin, og giver forhindringer for at trafikken kan komme frem. Tankstationer er vigtig har nødstrøm, hvis vi skal forvente evakuering med egen bil. 

Mobiltelefon basestationer er ofte helt uden batteribackup, og dem der har batteribackup har kun til få timer. Måske vil være fornuftigt, hvis mobilbase stationerne kunne gå i strømbegrænset tilstand hvis batteriet er mindre end halvt fyldt, hvor tale og internet afbrydes helt, og der kun kan sendes og modtages tekstbeskeder med SMS.

Det må da være med industriens forbrug fordelt udover alle danskere?

Ja? Hvordan skulle det ikke være det, når tallet klart og tydeligt er fundet ved at dividere det samlede danske elforbrug med antallet af danske borgere?

(Omend begge tal ramte lidt ved siden af, som jeg har gjort opmærksom på i #14.)

Kan det passe? Jeg tror min husstand på 3 bruger ca 6.000 kWhr pr år??? Det må da være med industriens forbrug fordelt udover alle danskere? Nu har vi fået elbil og så forventer jeg en fordobling - men ikke meget mere? Det stemmer med "normalværdien" på elpris.dk?

Alligevel så svarer det danske elforbrug til ca. 1kW/indbygger. (5GW/5 millioner).

4,1GW/5,9 millioner. Det bliver cirka 0,7 kW.

Er der en overordnet strategi for disse solcelleparker ?

Ja, at tjene penge :-)

Faktum er at solcellernes producerede energi er ca. 80 % i sommerhalvåret og 20 % i vinterhalvåret. Det forholder sig nogenlunde omvendt med en husstands el-forbrug når opvarmning sker med en varmepumpe. Altså - solcellerne producerer mindst når der er mest brug for det !

Når man har det med at opgive en solcelleparks energiproduktion i en “danskers” årlige normalt forbrug, skal man også lige tage lagring af energien med.

Er det PtX produktion ? - skrue ned for kraftværkerne ? - trykluftlager o.s.v. ?

Er der en overordnet strategi for disse solcelleparker ?

Det virker underligt på mig at man vil inddrage god dansk jord til solcellemarker lige ved siden af de enorme arealer af flade tage på de mange industribygninger, der er skudt op inden for de senste 20 år. Det kunne være interessant at få belyst det potentiale der ligger gemt der.

Ja - ikke mindst hvis man kan udnytter spildvarmen i produktionen og/eller gør en del af tagene hvide. Med næsten vandretliggende paneler, som vist på billedet af de foreslåede solcelleparker, har man ingen glæde af spildvarmen til opvarmning, da der primært produceres om sommeren, og der er stor risiko for, at panelerne dækkes af sne og/eller smadres af store hagl, som bliver mere og mere hyppige, efterhånden som kloden varmes op.

Store industribygninger og ikke mindst lagerhaller har ofte kun små vinduesarealer, så jeg ville i stedet benytte de sydvendte facader til solpaneler og det vandrette tag til solreflektorer. Så dækkes panelerne ikke af sne om vinteren, smadres ikke af hagl, og det er meget nemmere at udnytte spildvarmen til opvarmning, da der også produceres om vinteren. F.eks. består Jysk Distributionscenter i Uldum, efter hvad jeg har kunnet måle på Google maps, af 3 bygninger, som hver er ca. 133 m lange og vist nok 43 m høje og 1 bygning på ca. 153 m længde, så hvis de alle var orienteret øst-vest i stedet for nord-syd, ville man have et brugbart areal på ca. 22.000 m2, som i solskin om vinteren kunne producere ca. 4 MW el og 16 MW varme, hvor de foreslåede solcelleparker producerer next-to-nothing - og det vel at mærke uden at ødelægge nogen naturarealer! Det flade tag kunne så kompensere for den lave albedo, hvilket ikke ville kræve så stort et areal, da de lodretstående paneler ikke producerer så meget om sommeren pga. solvinklen; men taget til gengæld reflekterer mere. Dækkede man hele taget med solreflektorer kunne man også kompensere for mange andre anlæg og dermed for alvor bidrage til den grønne omstilling og måske oven i købet tjene på det, hvis kompensation blev et lovkrav.

Det kan dog være svært at komme af med meget store energimængder, hvis det skal ske ved 230/400 V og ikke ved højspænding; men hvis industrien i bygningerne har et elforbrug, der overstiger eller blot nogenlunde modsvarer maksimalproduktionen, kunne det være en rigtig god løsning, og mon ikke bl.a. Jysk's lager har højspændingsforsyning?

Såvidt jeg husker var vores hus forbrug omkring de 16kWh per døgn i middel. Med 4 personer i hustanden bliver det 16kWh/4/24h = 0.17 kW. Så er du ikke omkring en faktor 10 forkert?

Det har du ret i.

Alligevel så svarer det danske elforbrug til ca. 1kW/indbygger. (5GW/5 millioner).

vel på tide få dem væk og kunne så passende  bruge arealerne til sol og vind.
 

En park er et veldefineret, gerne indhegnet og almindeligvis større stykke land, hvor indholdet i større eller mindre grad er planlagt, og hvor der er lagt mere vægt på nydelse end produktion.

Det virker underligt på mig at man vil inddrage god dansk jord til solcellemarker lige ved siden af de enorme arealer af flade tage på de mange industribygninger, der er skudt op inden for de senste 20 år. Det kunne være interessant at få belyst det potentiale der ligger gemt der.

Jeg er enig. De 750MW levere ikke hvad der svarer til 490.000 husstande. De 2GW passer bedre. Her er det omkring 4000kWh/år hvilket er hvad man typisk bruger i disse beregninger.

Det lader til at en danskers elforbrug i gennemsnit ligger omkring 1,6 kW, eller 14MWh pr år.

Såvidt jeg husker var vores hus forbrug omkring de 16kWh per døgn i middel. Med 4 personer i hustanden bliver det 16kWh/4/24h = 0.17 kW. Så er du ikke omkring en faktor 10 forkert?

Opvarming: Gas

Transport: Benzin

Miljøet eller tegnebogen?

Med den vinkling, panelerne vil få, vil de næsten udelukkende producere om sommeren, hvor man ikke kan udnytte spildvarmen, hvilket der så heller ikke er noget tiltag til - SUK, og den meget lave albedo vil øge ubalancen mellem indstråling og udstråling og dermed forværre AGW, indtil der om mange år bliver plus på CO2 regnskabet, for der er heller ikke noget tiltag til, at man vil kompensere med solreflektorer - SUK igen.

Med en samlet kapacitet på omtrent 2 GWp – svarende til cirka 1,3 millioner danskeres årlige elforbrug

Og hvordan vil man så gemme en stor del af den produktion til om vinteren, hvor man har mest brug for den? Som PtX? I så fald starter man med en virkningsgrad på ca. 20 %, for de 80 % af produktionen smider man jo lige ud til fuglene i form af spildvarme. De 20 % bliver så højest til 10 % plus yderligere spildvarme, og hvis de 10 % så bruges til elproduktion, står man tilbage med maksimalt sølle 4,5 %.

Med hensyn til energiforbruget i boliger havde været langt bedre for miljøet at benytte lodrette facader til også at høste solenergi om vinteren og samtidig udnytte spildvarmen til boligopvarmning ved som minimum at reducere varmetabet gennem facaden. Så kunne landbrugsarealerne bruges til at lave fødevarer eller for alvor forbedre biodiversiteten, som i disse projekter kun omtales som et forsøg på greenwashing. Tror nogen virkelig på, at biodiversiteten får det bedre af at dække vild natur med solpaneler, som billedet tydelig viser?

På trods af adskillige tiltag over hele verden til at mindske CO2 udledningen, bliver CO2 indholdet i atmosfæren alligevel ved med at stige, hvilket formodentligt skyldes, at havet frigiver enorme mængder CO2, når det varmes op - godt hjulpet på vej af bl.a. stigende kulforbrug, som satte rekord i 2023. Vi kan meget vel være kommet ind i en selvforstærkende situation, som man skal være hamrende naiv for at tro stopper lige med det samme - med mindre vi begynder at gribe ind over for indstrålingen og ikke kun over for udstrålingen; men det er der heller ingen som helst tiltag til, for budskabet er enkelt - "det er næsten udelukkende menneskeskabt CO2, der er problemet" - SUK igen, igen.

I min barndom kunne man stille uret efter, hvornår det begyndte at regne i en regnskov. Den enorme fordampning holdt temperaturen konstant på ca. 28 grader C og dannede livgivende regn og kølende skyer, som reflekterede store mængder sol fra oversiden, og regnskovene gav iøvrigt også en enorm biodiversitet. Nu har man forvandlet en meget stor del til plantager og afsvedne græsarealer, og den smule vand, de nu fordamper, danner ikke skyer, men bliver til den værste drivhusgas af dem alle pga. mængden - usynlig vanddamp. Det er påfaldende, at Ole Humlums forskning viser, at kilden til AGW må befinde sig lidt syd for ækvator; men heller ikke den forskning, er der nogen, der taget seriøst - eller i det mindste blot prøver at forstå!

"Først når det sidste træ er fældet og den sidste fisk er fanget, findet mennesket ud af, at man ikke kan spise penge." SUK igen, igen, igen.

Jeg er absolut ikke modstander af solpaneler og arbejder selv på en smart-house løsning delvist baseret på dem; men der burde være krav om, at man som minimum enten også udnytter spildvarmen eller kompenserer for den lave albedo med f.eks. keramiske solreflektorer, som er kridhvide i det synlige område, men sorte i det dybt infrarøde - se https://ing.dk/artikel/hvidere-end-hvid-ny-slags-keramik-har-rekordhoej-refleksionsevne . De kan så passende anbringen i klodens ørkenarealer, hvor solindfaldet er størst, og de dermed har den største virkning. Spuler man dem så rene med afsaltet havvand, kan man måske oven i købet dyrke noget under dem, og et refleksionsabonnement kan blive en rigtig god indtægtskilde for bl.a. Afrika. Så kan vi måske oven i købet undgå enorme strømme af klimaflygtninge derfra, som vi ikke har arbejde til, og som vi ved af erfaring bare vil skabe problemer.

Det lader til at en danskers elforbrug i gennemsnit ligger omkring 1,6 kW, eller 14MWh pr år.

Det kunne godt oplyses i artiklen. Særligt om det er det personlige forbrug eller det er inklusive industri og forretninger. Tallet er en mærkelig hybrid i forhold til forbruget i DK, som ligger mellem 4 og 6GW.

Jo og samtidig ville man kunne holde omkostningerne til tilslutnings bidraget nede og i det hele taget få et mere stabilt output fra området. Det er jo sjældent at sol og vind er i konflikt med hinanden og skulle det ske så kan man jo bare regulere ned på output i disse få timer.

Dårligt spørgsmål fra mig, men vil det ikke give mening at integrerer vindmøller i solcelle parkerne(ikke nær tæt bebyggelse), for på den måde at udnytte transmission bedre givet de sandsynligvist ikke overlapper så meget?

Var helt sikker på at det var noget man snakkede om engang?