Betinget ja fra EU til plante-redigering med nye værktøjer: Kun hvis det sker ved 'et tilfælde'
Saftige, røde tomater, søde majs og vandmeloner uden kerner.
Stort set alle planter er i dag genmodificerede enten fra naturens hånd eller med en hjælpende hånd fra en planteforædler.
I årtier har det nemlig været tilladt at hjælpe naturens gang lidt på vej ved at introducere mutationer i plantegener ved hjælp af enten kemikalier eller UV-stråler og så beholde de nye egenskaber, man kan lide, og tilbagekrydse resten.
Dette kaldes mutagenese.
Det er for så vidt også tilladt at sætte fremmede gener ind i planten, såkaldt transgenese, men skal planterne udsættes i miljøet, skal producenten kunne bevise, at det ikke har skadet hverken mennesker eller miljø gennem en længere periode efter de forsigtighedsprincipper, der er nedfældet i GMO-direktivet fra 2001.
Men hvad gør man så, når værktøjer som Crispr pludselig træder ind på scenen og både kan klippe og klistre i generne, lige hvor man vil have det.
Det bliver livligt diskuteret blandt de europæiske politikere i EU-Kommissionen om den manøvre mest er lig med mutagenese eller transgenese.
Kommissionen forventes at komme med et udspil til sommer, men allerede inden da, har der været sager, som har sat EU-Domstolen i arbejde.
Nu er det sket igen.
Franske modstandere af genmodificering vil have trukket en grænse prompte, så nu har domstolen formuleret en ny dom, hvori det nu fremgår, at gen-redigerede planter ikke nødvendigvis skal igennem den fulde GMO-sikkerhedspakke, blot man bibeholder et vist niveau af tilfældighed, spontanitet og langsommelighed i processen for at imødegå naturens præmisser.
En slags mellemregning frem mod Kommissionens endelige beslutning.
Rasmus Lund Hjortshøj, planteforædler hos Sejet Plantbreeding i Horsens, mener, at tolkningen må være, at man ikke må tvinge specifikke egenskaber ind i planten, men må bruge værktøjerne til hurtigere at prøve sig frem.
Men er pointen ikke netop, at værktøjer som Crispr kan præcisere planteforædlingen og i et tempo, der skal sikre os klimarobuste fødevarer i en ruf?
Han medgiver, at dommen er lidt pudsigt formuleret.
»Jeg tolker det sådan, at de har introduceret ordet ’spontan’ i dommen for at understrege, at man ikke må fremtvinge mutationen,« siger Rasmus Lund Hjortshøj.
»Mutationer kan også introduceres målrettet med de nye teknikker, men med dommen må vi nok nu forstå, at der kun må foretages tilfældige mutationer, hvor man kun bruger værktøjerne til at skære i genomet og selv lader planten ’bestemme’, om der skal muteres og til hvad,« siger han.
Fremmede gener
For lige at spole tilbage til årsagen til dommen, så begyndte diskussionen om genmodificering af planter for årtier siden.
Det var dengang, det begyndte at blive muligt at indsætte gener og dermed nye egenskaber som sprøjtemiddelresistens ind i planternes genom in vitro, det såkaldte transgenese.
Resultatet af debatten blev førnævnte direktiv fra 2001, som lister de mange sikkerhedsprocedurer op, producenter af genmodificerede skal igennem, hvis planten skal kunne sættes ud på marken. Dette af hensyn til både miljøet og menneskers sikkerhed og sundhed.
Dog er der en undtagelse i direktivet, der påpeger, at hvis man kun foretager mutagenese, dvs. kun introducerer mutationer i planten og med teknikker, som har vist sig sikre over lang tid, så skal man ikke igennem den fulde – og dyre – pakke.
Siden direktivet udkom, er mange nye teknikker kommet til.
Bedst kendt er Crispr, som er et immunforsvar i bakterier, der klipper indtrængende virus i stykker, hvis det genkender virussens arvemasse fra tidligere.
Den funktion kan også udnyttes i planter ved at tildele saksen en gensekvens og sende den afsted for at klippe i f.eks. et plantegenom. En teknik, som også Etisk Råd herhjemme bakker op om som svaret på kommende fødevarekriser med brug for mere robuste planter.
Teknikken, sammen med andre af den type værktøjer, er dog først for alvor kommet til efter 2001, og det har været svært at placere dem i direktivet.
EU-Kommissionen tygger på sagen, og ifølge Rasmus Lund Hjortshøj har planteforædlerne været sat lidt i en venteposition. Det har ikke stået helt klart, hvornår de nye teknologier havde ”vist sig sikre gennem lang tid”.
Den franske sag
I 2015 skete der dog det, at en fransk, grøn landbrugsfagbevægelse sagsøgte den franske stat, fordi en forædler havde genredigeret majs ved hjælp af oligo-styret mutagenese (ODM), hvor man udskifter baser i genomet med andre.
Det ville de have stoppet, da det næppe kunne være en del af undtagelsen.
»Hvis man styrer en mutation til at foretage en bestemt ændring, kan man jo i princippet blot gøre det mange gange et par baser ad gangen, og så vil det til sidst svare til, at man har indsat fremmed DNA,« siger Rasmus Lund Hjortshøj.
Staten vidste ikke, hvad den skulle sige til det og rådførte sig med EU-Domstolen.
Tre år senere understregede domstolen, at det handlede om sikkerhed, og at undtagelsen handlede om mutagenese-teknik, der havde vist sig sikre over lang tid.
»Domstolen slog her ned på, at majsen var frembragt på en styret måde og med en hastighed, der mindede om traditionel transgenese, som ikke hørte til i undtagelsen,« forklarer Rasmus Lund Hjortshøj.
De metoder, som traditionelt har været brugt til mutagense, er påføring af kemikalier eller UV-stråler in vivo. Det er altså på selve planten, og det giver mutationer i plantens gener, så planteforædlerne herefter kan se, om det gav dem nogle interessante egenskaber at gå videre med.
Til gengæld tager planterne mange år at tilbagekrydse, da der ved denne metode sker et væld af mutationer, som er svære at styre.
Crispr fraværende i direktivet
Den franske stat tolkede tilsyneladende udmeldingen, som at gen-redigerede planter var omfattet af det fulde direktiv, hvis det skete in vitro.
Ifølge EU-Domstolen blev denne beslutning dog aldrig rigtigt udmøntet, da EU-Kommissionen ikke er meget for, at landene tager individuelle beslutninger om tolkningen af direktivet.
Den franske fagbevægelse gav dog ikke op og krævede nu, at staten fik stadfæstet den beslutning, og så måtte EU-Domstolen drages ind i sagen igen.
Den granskede nu hele direktivet for at se, hvor de nye værktøjer kunne høre til, men direktivet er ikke så klokkeklart formuleret, at man entydigt kan placere teknikkerne der.
EU-Domstolen understreger derfor, at indtil EU-Kommissionen kommer en definition nærmere, er medlemsstaterne velkomne til at sende eventuelle sager forbi dem, hvis der er konkrete sager, der skal afgøres.
Må gerne ske in vitro
Rasmus Lund Hjortshøj mener, at dommen primært tjener til at understrege, at den franske stat ikke bare frit kan tolke hen over EU-Domstolens tidligere udmelding.
»Og så gør den det klart, at det er underordnet i forhold til EU-direktivet, om modificeringen er sket in vivo (i hele planten) eller in vitro (i planten celler). Det gør ingen forskel i forhold til forsigtighedsprincippet, som direktivet bygger på,« siger han.
EU-Kommissionen forventes at komme med sit forslag til, hvad man stiller op med de nye teknikker, til sommer.
Rasmus Lund Hjortshøj krydser fingre for, at de nye værktøjer kan finde plads i undtagelsen, så ikke hele direktivet skal justeres.
Han mener heller ikke, det i første omgang er nødvendigt at ændre på direktivet, for især for de små forædlere handler det primært om netop at kunne udføre mutagense på en billig måde. Og så er det fint, at de mere målrettede tricks ligger i den fulde pakke, som kun de store har økonomisk adgang til.
»Skal hele direktivet ændres, kan der hurtigt gå 10 år mere, og så tror jeg faktisk, at vi ville ende med at få adgang til at foretage os endnu mindre end nu, fordi det så ville blive nødvendigt at ændre på selve definitionen af GMO,« siger han.
