kan du huske hvor finkornet den baryt var?

Pulverprøverne har nok været silt/ler-størrelser. Jeg tror ikke at du kan identificere dem visuelt i mikroskop. 

At tage 'boreslam' hjem til renselse, formedels en pris - det må da være noget af en risky business. 

jeg kender pulver-materialet fra nogle af boringerne (der er generelt baryte i dem).

jeg skal lige høre: kan du huske hvor finkornet den baryt var? Skal der røntgenkrystallografi til, eller ville ihærdige geologer med unge øjne kunne se noget i et mikroskop under max forstørrelse? I sidste fald kumme man jo bare tage nogle relevante jordprøver med til nærmeste geologiske institut. Skelne mellem baryt og witherit, bariumkarbonat. Hvis meget af det første kunne det nok indikere boremudder. Og ellers så har institutterne også selv xrd-apparater. Måske ville nogle studenter synes det var interessant. 

Jeg burde være den nærmeste til at forklare - med mit analyse-speciale (xrd) fra Nordsøen - og jeg kender pulver-materialet fra nogle af boringerne (der er generelt baryte i dem). Og ikke mere. Lige som Lone er jeg bekendt med behovet for baryts større massefylde, men når det kommer til tekniske bore-detaljer er jeg totalt blank.
Lones artike fra indlæg 'No 9' angiver osse boremudder som brandsluknings-middel - formodentlig i forlængelse af de samme PFASfosser bruges ved brandskukning som ved friktions-reduktion i boringerne?
Det der kommer retur ved boring må være partikulært (afhængigt af dét der er boret igennem) og blandet med det tilsatte baryt. Den volatile del af bore-mudderet .. er det vand, ler eller hvad.

Tak, lidt interessant. Hvordan kan man rense jord for barium?

ved ikke. Men da baryt - også kaldet tungspat - bruges  i boremudder pga. dets større massefylde end omgivelserne, kunne en eller anden form for tyngdefraktionering måske bruges(?) +- sulfat-tilførelse? (Det kan også være, at dette vil være miljømæssigt helt tumpet). 

Hvilket kan få én til at overveje om noget sådant allerede er sket på stedet. Altså hvis der tale om ba-sulfat og ikke ba-carbonat, og virksomheden i forvejen vaskede en andel af sin jord og/eller blot det at hele jorddyngen er drivende våd. Kunne få barytten til at samles bestemte steder?? Helt spekulativt.

Hej Lone

Tak, lidt interessant. Hvordan kan man rense jord for barium?

Boreslam fra Norge, det minder vist lidt om RGSNordic i Skælskør, der tilsyneladende heller ikke kan rense det. Vådoxanlægget kunne, men den kom aldrig i drift.

Et interessant spørgsmål kunne være: hvornår er det modtaget, hvis det er modtaget før Nordic Waste blev solgt, så er det jo ejerne af grunden der har ansvaret. De fik vist en god betaling ved salget!

Ja, det er lidt kompleks, men 'skyd nu ikke for meget' på de stakkels medarbejdere i Randers Kommune, de kan vel ikke forventes at have faglig viden om det.

Så synes jeg det er trist at Miljøministeriet 'har smidt aben' tilbage til Randers kommune. Miljøministeriet må vel forventes af have den nødvendige viden!?

Depotet må have været tæt på sin afslutning, da projektet trods alt ikke lagde op til et nyt Himmelbjerg. 

Hvis  den forurenede jord var blevet liggende som planlagt, havde man måske aldrig opdaget forureningen, eller man ville håndtere depotet som så mange andre forurenede grunde.  Hvor det alene er enkeltstoffer, der evt. bevæger sig ud over matrikelgrænsen og ikke hele depotet. Disse 'almindelige' forurenede grunde håndterer man i prioriteret rækkefølge, afhængigt af den konkrete risiko. 

 Hvor myndighederne i denne sag har været nødt til at smide alt de havde i hænderne og lave panikafværgning pga. jord- og spildevandsforurening med lavineadfærd.  Jeg  vil udmiddelbart tro, at det sidste bliver væsentlig dyrere. 

Barium er sikkert tilført som en komponent i boreslam fra olie-industrien.

men hvordan skulle det være gået hvis jorden ikke var skredet ?

Det er faktisk trådens bedste spørgsmål. Når man ser hvor megen jord der kom ind og hvor lidt der defacto blev renset, ligner det en pengemaskine der fra starten var programmeret til malkning indtil korthuset faldt (og regningen overladt til det offentlige).

Jeg siger ikke at det er sådan, men godt ser det ikke ud, set fra sidelinien. Måske har jordskreddet i virkeligheden reddet det offentlige fra en endnu større regning - hvem ved?

Når jeg læser dette indlæg, så undrer jeg mig over, hvad den egentlige “plan” har været for den samlede “virksomhed”. Her kommer nogle, måske, retoriske spørgsmål:

• var planen at fylde det gamle hul i bakken og retablere bakken efter udgravning af ler til Leca ?
• Var planen at rense nogle modtagne fraktioner, de værste, og deponere resten sammen med mere modtaget jord ?
• Var planen, engang, at dække med jord og græs, og lade tiden gå ?
• Var planen at lade det nedsivende vand bremse af leret og så løbe ud i åen med acceptable, forventede, stofkoncentrationer ?
• Var planen, engang, at etablere dræn og opsamle det nedsivede vand ?
• Var  der INGEN plan, udover at modtage alverdens jord ?
• 
  Een ting er jo tingenes sørgelige tilstand nu, men hvordan skulle det være gået hvis jorden ikke var skredet ?

Hvis barium måtte være et miljøproblem hér, er det måske især for vandløbet(?). 
Jeg kan se at der er et korttidskvalitetskrav på 145 mikrogram/liter for ferskvand, hvilket ikke er overskredet i en danske vandløb i en Geus' undersøgelse, s90 https://www.geus.dk/media/6849/nilsson-med-flere_2019_vandloeb-kystvande_2-vol-2.pdf. 

Hvis den fundne barium er let udvaskelig, så skal der ca. 1000 l ferskvand til at fortynde bariummet i 1 kg jord til ned omkring korttidskvalitetskriteriet for vandløb. Kan vist være relevant at overveje lige i denne sag. 

-------------

https://renthavmiljo.dk/wp-content/uploads/2020/12/Laeserbev-Nr-2-20-06-2020.pdf
skriver  iøvrigt om vand og boremudder fra olieboringer modtaget af RGSnordic. Det er måske ikke helt urealistisk, at boremudder også er kommet til NW, der jo har været meget gæstfrie.

jeg vil gætte på at det i dette miljø især findes som BaCO3, bariumkarbonat. Især hvis kilden er kalksten. Alternativt bariumsulfat, baryt, som bruges som boremudder.. ?

Umiddelbart ville jeg ikke forvente, at nogen har listet boremudder ind, men virksomheden tilbød jo rensning af olieforurenet jord. I så fald kunne det forhøjede olieindhold også forklares(?) Og både DK, Holland og Norge kunne være leverandører. Hvis det var tilfældet, burde indholdet af ba, olie og sulfat være korreleret, forhøjede værdier i samme prøver. 

Barium forekommer i mineraler jordens skorpe i omkring 0,04% svarende til 400 ppm eller mg/kg

Hvorfor laver vi så en grænseværdi, jf artiklen, på 100mg?

Så også lidt underligt at læse din tekst, når artiklen næsten skråsikkert konkludere det er fra Norge:

Barium forekommer naturligt i jorden, især i Norge, som Nordic Waste har modtaget store mængder forurenet jord fra.

Jeg havde ønsket at der stod i artiklen at vi i Danmark har samme koncentrationer, og vores eget helt naturlige jord, vil indeholde segmenter som overskrider grænseværdierne. 

Måske blot lave en fakraboks til artiklen, hvor der stod at i de og disse grundfjeld findes Batrium naturligt i høje koncentrationer. Derfor skal disse behandles som forurenet jord, såfremt koncentrationen er over 100mg/kg. Disse forekomster er naturlige, og ikke menneskeskabte. 

Så tak for dit indlæg! 

Når man etablerer et jorddeponi i en lergrav som naturligt har en impermeabel bund, så må der indtil en lige så impermeabel slutafdækning er etableret, nødvendigvis ske målrettet og fladedækkende afvanding af materialerne. Jeg har endnu ikke set en plan for sådan en afvanding, eller en plan for deponiets vandhåndtering. Ansvaret for etablering og drift af vandhåndteringen påhviler naturligvis virksomheden, som driver anlægget. Om man vil køre dette vand væk, pumpe det væk, rense det og søge udledningstilladelse, fordampe det eller hvad man nu kunne finde på, så er det stadig virksomhedens valg. Godkendelsesmyndigheden kan alene godkende løsningen med vilkår om driftsforhold, eller italesætte manglende tiltro til at den valgte løsning er tilstrækkelig. Lige nu ser vi konsekvensen af manglende afvanding, som mange børn vil vide får mudder til at flyde.

Er er overhovedet nogen der ved mere om barium og bariumforbindelser end der står i almindelige leksika. Barium findes næppe som metallisk Barium i jorden men som bariumforbindelser som ikke alle er giftige. Der må nogle vidende specialister på banen.

Jeg har for år tilbage selv været tæt på miljøsager der blev blæst op og overdrevet i medierne af "noksagte" af selvbestaltede eksperter, fordi kun meget få havde en reel faglig viden og erfaring om materialerne  og farligheden.

Men hvis nu al jorden blev blandet godt sammen, så ville alle prøverne være under grænseværdien, og altså ufarlig!

Nu nævner atiklen dog nogle af de målte værdier, nemlig  at 13% af prøverne ligger over grænsen på 100mg/kg og med et gennemsnit på 170mg/kg (på de prøver der er over?).

Det bliver mærkeligt binært når der beskrives forurening, selv i ingeniøren.

For mange år siden var der noget med et stort parti smør, hvor nogle foreslog at man fortyndede sig ud af det. Det faldt ikke i "god jord", men er egentlig meget pragmatisk.

Barium er tungtopløseligt under neutrale til svagt basiske forhold. Derfor findes det i kalkaflejringer og i kalkpåvirkede vandstrømme, herunder vores drikkevand. Ved grundvandssænkninger er der hyppigt forhøjet indhold af barium, men grundet den naturlige oprindelse må det forventes, at de danske kalkpåvirkede vandmiljøer er skabt  ud fra et forhøjet indhold af barium. Barium forekommer i mineraler jordens skorpe i omkring 0,04% svarende til 400 ppm eller mg/kg. De konstaterede indhold må derfor forventes at være af normal koncentration for kalkbaserede aflejringer. Jordkvalitetskriterier er baseret på tolerabelt dagligt indtag som opløst i væske konverteret til en koncentration og andel af spist jord. Og derfor vil der være systematiske fejl i beregningerne af jordkvalitetskriterier, omend maven er et saltsurt system der fremmer andelen af opløst barium. Men at flytte oprindelsen til Norge og at kalde jorden farlig, er at gå efter journalistisk sensation.

Grundstoffet nedbrydes ikke. Det gør grundstoffer normalt ikke.

Nu kan jeg kun udlede ud fra artiklen at Bariumen må komme fra de norske olieudvinding. 

Nu er det ved at blive et tema i mine indlæg, men kan Ingeniøren ikke undersøge følgende:

Havde NW styr på deres fraktioner, altså hvor hvad 'jord' og andet materialer, er kommet fra?

Hvor meget af dette evt. fraktionsopdelte jord, er blevet sammenblandet? Hvor meget af dette skyldes NW ageren, og hvor meget skyldes jordskredene?

I har tidligere skrevet om at der er opbevaret batterier og spildevandsslam på NW grunden. Er dette en del af miljøgodkendelsen fra Randers?

Er disse fraktioner nu sammenblandet med den resterende 'jord'?

Hvem har givet tilladelse til at forurenet jord har kunne blive flyttet til steder hvor denne type jord ikke måtte modtages, eks Randers havn, og Silkeborg kommune?