Andreas Mogensen om ny mission: 'Det er bare en helt anden tur denne gang'

27. marts 2023 kl. 18:30
andreas mogensen
Andreas Mogensen på arbejde i Nasas Neutral Buoyancy Laboratory, hvor han øver sig i at arbejde i vægtløs tilstand i den stive rumdragt. Illustration: Nasa.
Den danske astronaut Andreas Mogensen svæver seks timer ad gangen i vandets vægtløshed.
Artiklen er ældre end 30 dage

Det nordiske islæt har fået god plads på Crew 7-missionen til ISS.

Ved styrepinden sidder danske Andreas Mogensen som første europæiske pilot på SpaceX Dragon-kapslen.

Missionen er døbt Huginn, som er den engelske stavemåde for Hugin, den ene af Odins to ravne, der fløj ud hver morgen og vendte tilbage med nyt fra hele verden. Logoet forestiller fuglen i rødt og hvidt med seks stjerner i baggrunden – vikingernes symbol for sikker rejse.

Liftoff er sat til 18. august i år, og kapslen er den samme, som Crew 5 rejser i lige nu.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Andreas Mogensen træner fra morgen til aften mod en seks måneders mission, der på alle måder vil adskille sig fra hans første tidages sprintmission.

»Sidst var jeg kun på besøg, hvor det handlede om at presse så mange af mine forskningsprojekter ind som muligt. Denne gang bliver det mit hjem, hvor jeg skal have etableret en dagligdag, og hvor vi f.eks. har de almindelige løbende opgaver. Det kunne være at fange forsyningsfartøjer med robotarmen og tømme dem, når de ankommer med to-tre ton proviant og fylde dem med affald. Og så skal jeg jo også være med til at vedligeholde og reparere alt udstyret,« fortæller Andreas Mogensen i en redaktionel briefing med Ingeniøren direkte fra sin arbejdsplads i Houston.

Faldet mod Jorden

Der er ikke planlagt nogen rumvandring under opholdet.

Men såfremt den nuværende besætning ikke bliver færdig med en igangværende opgradering af solpanelerne, må Andreas Mogensen trække i dragten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor arbejder han for tiden seks timer af gangen i Nasas gigantiske vandbassin Neutral Buoyancy Laboratory for at træne reparation af kritiske komponenter med køling eller energiproduktion.

»Det er virkeligt hårdt at bevæge sig i den stive rumdragt, når man skal håndtere værktøjet. Men det er også utrolig fedt, fordi man lever sig fuldstændig ind i det og får en dyb forståelse af, hvordan stationen er opbygget. Og det er nødvendigt. For det bliver jo mørkt hver 45. minut, når vi er på skyggesiden af Jorden. I de perioder har jeg kun lyset fra lamperne og kan godt miste retningssansen,« fortæller Andreas Mogensen, der imidlertid ikke kan forberede sig på alt i det store bassin.

»Jeg har hørt fra andre astronauter, hvordan det er, når man første gang åbner lugen fra luftslusen, der vender direkte ned mod Jorden. Man skal overbevise sig selv om, at man ikke falder ned mod Jorden, når man går ud gennem lugen og hænger der i vakuum. Ens hjerne skriger, at man vil falde ned, hvis man giver slip. Det er så naturligt at falde fra højder, og derfor bruger man alle kræfterne på at holde fast i håndtagene. Nye astronauter får derfor lige fem minutter til at bevæge sig og lære, at man kun behøver en fingerspids for at holde sig fast.«

Alle værst tænkelige scenarier skal øves igennem.

Også et uheld, hvor astronauten helt mister både greb og livline til ISS.

Dragten har ganske vist små kvælstofdyser, der kan sende astronauten tilbage til skibet. Men mængden af brændstof er så sparsom, at der skal flyves effektivt. Øvelsen er umulig at gennemføre i vand. Så den del sker i virtual reality.

Sovepiller og kunstigt lys

Det er ikke kun arbejdslivet, der vil adskille sig fra første mission. Også privatlivet udvides.

På ISS er der kun syv sovekabiner, og Andreas Mogensen var på første tur derfor henvist til at binde sin sovepose fast til det, astronauterne kalder loftet og hænge der som en flagermus.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Denne gang bliver opholdet i egen kabine, hvor der er plads til et par bøger og fotos af familien derhjemme.

Men det garanterer ikke en god og naturlig søvn.

Tre ud af fire astronauter har så svært ved at sove, at de må bruge sovepiller. Ikke bare fordi stationen er et larmende sted med ventilation og servere, der suser. Det er mere de 16 solopgange og -nedgange i døgnet, rundturene om Jorden byder på.

To af de videnskabelige forsøg skal derfor udføres i den private kabine.

Det første skal dæmpe den forvirrede tidsfornemmelse med en lampe fra danske Saga Space Architects, der simulerer de vekslende temperaturer i dagslyset hen over døgnet. Når astronauterne står op og går i seng med faste tidsintervaller, følger lamperne rytmen.

I et andet forsøg monitorerer forskere fra Aalborg Universitet hans søvnrytme ved at måle EKG med en sensor i øret.

Fra folkevogn til Tesla

Ikke kun vægtløsheden skal simuleres på Jorden.

Også arbejdet som pilot på den 13. flyvning med Dragonkapslen er fundamentalt anderledes end første tur med et aldrende, rus­- sisk fartøj:

»Soyuz er et fascinerende rumskib med alle de gamle håndtag og ventiler, man skal trykke på. Hvis computeren fejler, har man stadig direkte kontrol over dyserne og et periskop ligesom på en ubåd. Hovedansvaret ligger hos piloten, fordi man jo flyver i lange perioder uden kontakt til Mission Control Center i Moskva. Det sker kun, når man er over jordstationer på russisk jord. Opstår der problemer, skal man løse det selv,« fortæller Andreas Mogensen de Ingeniøren-læsere, der så med på briefingen.

»På Crew Dragon er der konstant kontakt via satellit med Mission Control, hvor eksperterne sidder med hovedansvaret. Piloterne tager først over, hvis det går helt galt. Crew Dragon er som et moderne airbusfly med touchscreens, hvor man ikke skal så meget andet end at holde øje med, om computeren nu gør, som den skal. Det er som at sammenligne en Tesla med en gammel folkevogn. Dengang kunne man skifte olien selv og lave små reparationer. Du forstod, hvordan den var sat sammen. Det er ikke tilfældet med en Tesla, hvor så meget er lavet i software.«

Vil du se den hele times video-optagelse med Andreas Mogensen, som direkte fra Houston svarer på spørgsmål om sit rum-eventyr, så finder du det HER.

Andreas Mogensens mission er opkaldt efter Hugin, den ene af Odins to ravne, og logoet gemmer på flere nordiske referencer. Ud over fuglen, hvis navn staves på engelsk, har vi de rød-hvide farver. Seks stjerner var vikingernes symbol for sikker rejse. Skyggen på vingen er en silhuet af Danmark, hvorfra der svinger en hvid stribe op til to parallelle striber på ryggen, der indikerer, at det er Andreas Mogensens anden ISS-mission.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning