Hej Svend

Du skriver ”Det kræver energi at omdanne CO2 og brint til metan. Hvorfra får bakterierne den energi? ”

Gør det nu også det? Som er groft termodynamisk overslag kan man se på energidensiteten af metan og brint der indgår i reaktionen:

4 H₂ + CO₂ <=> CH₄ + 2 H₂O

Venstresiden giver (H₂): 4 ‧ 119,9 MJ/kg ‧ 2 ‧ 1,008 kg/kmol = 967,1 kJ/mol (nedre brændværdi)

Højresiden giver (CH₄): 55,6 MJ/kg ‧ 16,032 kg/kmol = 891 kJ/mol

Man kan også argumentere ud fra standard dannelsesenthalpierne og de værdier jeg har fundet er:

CH₄ : -74,6 kJ/mol

H₂O : -241,6 kJ/mol

CO₂ : -393,5 kJ/mol

Højresiden minus venstresiden giver: -74,6 -2‧241,6 -4‧0 -(-393,5) = -164,7 kJ/mol.

D.v.s. at på molbasis taber det (bio)kemiske system 164,7 kJ til omgivelserne som varme ved omdannelse af brint og CO₂ til metan og vand. Reaktionen er altså exoterm. (Volumen regnes konstant).

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

Det kræver energi at omdanne CO2 og brint til metan. Hvorfra får bakterierne den energi?

Er det så godt eller skidt. Når metanen bliver brændt af frigives CO2 jo igen.</p>
<p>Kunne CO2'en være indfanget i stedet.

Ja det vil jeg mene idet CO2'en får en "ekstra tur rundt i manegen" fordi den jo ellers bare var blevet frigivet alligevel. Så længe vi ikke har andet at stille op med CO2 (Gud forbyde det: CSS) så er det de steder der er CO2 i en hvis koncentration man kan gøre noget.

"Brinten er rent udgiftsmæssigt et af de tunge elementer i metanisering af biogas. Processen skal i princippet køres med brint fra elektrolyse, baseret på strøm fra vind og sol, men i dette projekt kommer brinten fra flasker."

Forsøget ville blive noget mere interessant - og realistisk - hvis el- og dermed brintforsyningen fulgte svingningen i vind- + solkraft. Denne svingning må man jo da i hvert fald beherske, når/hvis teknologien skal anvendes i teknisk målestok. Vindkraften i Danmark i første kvartal 2021 kan beskrives med tallene, MW, Middel 1943 Maks 5276 Min 56 Standardafvigelse 1335 Standardafvigelse % af middelværdi 66.

Uanset hvor mange rare forskningsbevillinger man anvender på laboratorie- og halvtekniske forsøg, vil ovenstående tal repræsentere en kendsgerning, man bliver nødt til at forholde sig til. De mere tænksomme vil konkludere, at vindkraften er en teknologisk blindgyde.

Er det så godt eller skidt. Når metanen bliver brændt af frigives CO2 jo igen.</p>
<p>Kunne CO2'en være indfanget i stedet.

Med methaniseringen får CO2en en nytteværdi, istedet for bare at være et spildprodukt. Det hele ender i atmosfæren under alle omstændigheder, men her får det lige lov at levere lidt energi først.

Og CO2 kan sagtens indfanges i stedet for. (https://ing.dk/artikel/snart-rammer-danmarks-foerste-gylle-co2-fadoelsanlaeggene-226546). Men det kan man potentielt også gøre efter afbrænding. Det kræver bare lidt andet grej.

Ville man ikke naa meget laengere med stroemmen (mere brint og metangas for en kWh) hvis man brugte/ blandede biogas (CO2 og CH4) med mikroboelge assisteret pyrolysegas? https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fchem.2020.00003/full

Man omdanner noget CO2, der ellers ville blive lukket ud i atmosfæren,

Kunne CO2'en være indfanget i stedet.

Fornuftigt at hurtigst muligt komme vækfra rent brint, med alle dets ulemper. Det er svært at opbevare. Det skaber brintskørhed i metaller og hvis (når) der sker ulykker er følgerne voldsomme. Det mest kendte er nok "Hindenburg" men der har også været to ulykker med brintbusser i Sverige i de sidste par år. Senest i Göteborg (Hisingen) i marts i år hvor bussen var gået i stå midt i en overskæring.

Hvis vi absolut skal have biogas, vil det være genialt, hvis man kan metanisere bare ved at skyde brint ind. Især, hvis processen er så fleksibel, at man kan slukke, tænde og skrue op og ned for tilførslen i takt med priserne på elmarkedet....