Professor: Grænseværdien for fluorstoffer er 100 gange for høj
De europæiske fødevaremyndigheders grænseværdier for svært nedbrydelige fluorstoffer er 100 gange for høje og skal sættes ned hurtigst muligt.
Sådan lyder opfordringen fra professor Philippe Grandjean, Syddansk Universitet. Han er førsteforfatter på en undersøgelse, som viser, at de polyfluorerede stoffer får vacciner til børn til at virke dårligere, selv i koncentrationer der er almindelige både herhjemme og i udlandet.
Læs også: Miljøgift i poser med popcorn ødelægger vaccinationen af børn
Læs også: Professor: Derfor er fluorstofferne værre end andre miljøgifte
Philippe Grandjean har derfor sendt sin undersøgelse sammen med en anbefaling om at gennemgå grænseværdien igen til det europæiske organ for fødevaresikkerhed, Efsa.
»Jeg har selv taget grundigt fejl«
Netop Efsa fastsatte i 2008 den nuværende grænseværdi, som i praksis er et mål for, hvor store mængder polyfluorerede stoffer det er sikkert at indtage. Det kaldes også tolerabelt dagligt indtag og forkortes TDI.
Philippe Grandjean var selv med til i det panel under Efsa, som dengang nåede frem til grænseværdien til 1,5 mikrogram fluorstoffer pr. kilo legemsvægt pr. dag.
»Jeg har været med til at tage grundigt fejl. Det må Efsa tage fat i nu,« siger den danske professor, som ikke længere sidder med i det panel.
Han mener, at grænseværdierne bør sættes ned, både fordi fluorstofferne bevirkede, at de færøske børn i den nye undersøgelse ikke fik fuld virkning af deres vaccinationer, og på grund af dyreforsøg.
Læs også: Professor: Derfor er fluorstofferne værre end andre miljøgifte
Ifølge Philippe Grandjean blev den nuværende grænseværdi til ved, at forskerne så på skadevirkningerne i blandt andet forsøg med rotter.
De laveste doser, som giver effekter i rotterne, blev først divideret med ti for at tage hensyn til, at mennesker kan være mere udsatte. Dernæst dividerede forskerne igen med ti, fordi nogle personer, herunder børn og gravide, kan være ekstra sårbare.
Den fremgangsmåde er normal, når forskere fastsætter grænseværdier ud fra dyreforsøg.
»Men efter vi fastsætte TDI, begyndte amerikanske forskere at give gravide rotter PFOS (det bedst undersøgte af fluorstofferne, red.). De fandt skadelige virkninger ved eksponeringer, der svarer til, hvad vi mennesker er udsat for,« konstaterer professoren.
Det var kun en hundreddel af den dosis, som Efsa tog udgangspunkt i. Hvis de nye forsøg skal inkluderes, så skal grænseværdien altså divideres med 100, mener Philippe Grandjean.
»Når vi samtidig har en undersøgelse, der viser, at stofferne har effekter på børn, så kan vi ikke stå ved den grænseværdi, der findes i dag,« siger han.
Mikrobølgepopcorn overtræder måske allerede grænseværdier
Umiddelbart vil en ændring af grænseværdierne ikke føre til forbud mod en stribe produkter. Men det vil tvinge myndighederne alvorligt til at genoverveje, hvor store mængder af stofferne som eksempelvis skal være tilladt i fødevareemballage af pap og papir.
En ph.d.-afhandling fra DTU viste sidste år, at poser med mikrobølgepopcorn indeholder så mange fluorstoffer, at de sandsynligvis overtræder de nuværende grænseværdier. Hvis de er 100 gange for høje, så er der tale om en alvorlig forureningskilde.
Læs også: Forskere advarer mod mikrobølgepopcorn
To af de andre forskere bag undersøgelsen om fluorstoffer og vacciner bakker op om, at myndighederne er nødt til at undersøge grænseværdien. Den ene, overlæge Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut, tør dog ikke sige, om den er 100 gange for høj.
Heller ikke Pál Weihe, overlæge ved afdelingen for arbejdsmedicin og folkesundhed under Færøernes Sygehusvæsen, ved, om en hundreddel er den rigtige grænseværdi.
»Men vi kan se nogle effekter på børn, og så længe vi kan det, så skal der ske noget. Grænseværdierne skal langt ned,« siger han.
Lang proces at ændre grænseværdier
Det kommer dog til at tage lang tid, før Efsa eventuelt kan nedsætte grænseværdierne. Først skal organisationen vurdere, om den overhovedet finder grundlag for at gennemgå den nyeste forskning, og dernæst skal den udforme et kommissorium til det videnskabelige panel, som i givet fald skal undersøge sagen.
Det fortæller Josef Schlatter, som leder afdelingen for ernæring og toksikologi under de schweiziske fødevaremyndigheder. Han er formand for Efsas videnskabelige panel, der beskæftiger sig med forurening af fødevarer, og som stod bag undersøgelsen af fluorstofferne i 2008.
Josef Schlatter har hørt om, men ikke haft lejlighed til at læse undersøgelsen fra Færøerne og ønsker derfor ikke give en personlig vurdering af den. De såkaldte per- eller polyfluorerede stoffer (forkortet PFC for per-/polyfluorinated compound) må ikke forveksles med fluor i den form, der findes i eksempelvis tandpasta. Der er tale om flere tusinde langkædede molekyler med en række fællestræk. Det bliver brugt, fordi de skyer fedt og vand. Ud over emballage til fødevarer findes de i imprægnering, som beskytter bl.a. tekstiler mod fugt og snavs. Polyfluorerede forbindelser forekommer således i mange møbler og tæpper, men også i de populære Gore-Tex-jakker, rengøringsmidler, plastmaling og slip-let-pander. Ifølge seniorforsker Urs Berger fra universitetet i Stockholm indtager vi ca. 75 pct. af de skadelige fluorstoffer, der findes i kroppen, med vores mad. Polyfluorerede stoffer er meget svært nedbrydelige. De ophober sig både i miljøet og i organismen, og de er målt overalt på kloden og i alle de folkeslag, der er undersøgt for dem. Modsat miljøgifte som PCB og dioxin sker ophobningen ikke i fedtvæv, men derimod i organerne, hovedsageligt i lever og nyrer. De bedst kendte af stofferne har navnene PFOS (perfluoroktansulfonat) og PFOA (perfluoroktancarboxylat). PFOS var tidligere meget udbredt til bl.a. brandslukning, men er i dag forbudt til langt de fleste formål i den vestlige verden. PFC’er, der kan nedbrydes til PFOA, er derimod fortsat tilladt.Fakta om giftige fluorstoffer
Dokumentation
