Redaktionens favoritter: Mademballage af papir og pap er fyldt med miljøgift
Poser omkring blandt andet mikrobølgepopcorn og økologisk bag selv-rugbrødsblanding indeholder så høje koncentrationer af uforgængelige fluorstoffer, at det kan være direkte sundhedsskadeligt at spise indholdet.
Det konkluderer forsker Xenia Trier i en ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet og DTU.
Det var næsten for vildt til at være sandt. Vores mad bliver pakket ind i papir og pap, som indeholder relativt store mængder af stoffer, som kan give os brystkræft, som får vacciner til at virke dårligere, og som forstyrrer vores hormoner.
Vi er på Ingeniøren vant til at skrive om miljø og farlig kemi, men derfra til at pakke vores fødevarer ind i den, er der alligevel et stykke. Derfor var jeg udmærket klar over, at det var sprængstof, som endte i TV-Avisens bedste sendetid, da jeg første gang hørte om Xenia Triers ph.d.-afhandling fra DTU Fødevareinstituttet. Den dokumenterede, at der var fluorstoffer i bl.a. muffinforme, melposer og popcornposer.
Så skulle man tro, at en minister ville gribe ind og kræve skidtet fjernet, men sådan er det langt, langt fra gået. Kun de værste af stofferne er forbudt, og undersøgelser har gennem årene igen og igen vist, at særligt kagepapir fortsat kan indeholde giftige fluorstoffer. Artiklen fra 2011 blev startsskud til et fokus på fluorstoffer, som Ingeniøren har fastholdt helt frem til i dag. Senest har vi afdækket, at fluorstoffer Gud hjælpe mig også findes i kosmetik.
Imens har forskningen i stoffernes sundhedsskadelige effekter tårnet sig op. I dag ved vi, at de giver samfundet et milliardtab på grund af de sygdomme, de fører til. Den europæiske fødevaresikkerhedsorganisation Efsa har nedsat grænseværdierne for et af de værste af stofferne med faktor 1.750 uden ligefrem at reklame med, hvor meget for lav den var. Fluorstofferne er måske de farligste kemikalier, som det stadig er tilladt at benytte til dagligdagsprodukter. Det er beskæmmende, at de stadig er tilladt, og derfor har vi næppe skrevet den sidste artikel om dem - Magnus Bredsdorff, nyhedsredaktør.
6 ud af 10 papirposer og papæsker med almindelige fødevarer, som er undersøgt i afhandlingen, indeholder fluorstofferne, der øger risikoen for bl.a. brystkræft og kronisk nyresygdom.
I de mest udsatte emballager bestod 0,9 procent af papiret af de såkaldte perfluorerede stoffer.
Ophobes i kroppen
»Stofferne ophobes i kroppen, og derfor bør vi ikke udsættes for dem hele tiden gennem vores fødevarer,« siger Xenia Trier.
Selv holder hun sig helst helt fra mad, som er i direkte kontakt med papir og pap. Hun foretrækker plast:
»Papir bør suge fedt. Når det ikke gør det, er det lidt suspekt.«
Fluorstofferne skyer både vand og fedt og indgår derfor i en række andre produkter, f.eks. imprægnering af sko og tekstiler.
I menneskekroppen er stofferne og deres nedbrydningsprodukter så godt som uforgængelige. De har en halveringstid på fire til otte år i blodet og oplagres i hovedsageligt lever og nyrer - sandsynligvis for evigt.
Større problem end phthalater
Derfor er fluorstofferne, ifølge Allan Astrup Jensen, direktør for Nordic Institute of Product Sustainability, et større problem end f.eks. de hormonforstyrrende phthalater. Dem er der grænseværdier for i plastemballage, mens der ikke findes grænseværdier for fluorstofferne i papirposer.
»Fluorstofferne akkumuleres og virker i kroppen hele livet, hvor det bliver værre og værre. Derfor er de farligere,« siger han.
Allan Astrup Jensen, der var opponent på ph.d.-forsvaret, er holdt helt op med at købe mikrobølgepopcorn og har skruet ned for forbruget af brødblandinger.
Og det med god grund. Der kommer nemlig flere og flere beviser på, at fluorstofferne er skadelige, selv i de koncentrationer, som er almindelige i mennesker, påpeger professor Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen, Aarhus Universitet.
Krav om forbud
Hun har i et nyt studie fundet en sammenhæng med brystkræft. Andre studier viser bl.a., at forhøjet indhold af fluorstoffer næsten fordobler risikoen for kronisk nyresygdom.
Derfor kalder professoren de nye fund af fluorstofferne 'skræmmende', og vil have dem forbudt i fødevareemballage:
»Personligt har jeg allerede ophobet en mængde fluorstoffer i kroppen gennem livet. Det er mere mine børn og børnebørn, jeg tænker på.«
Professorkollegaen Pim de Voogt fra universitetet i Amsterdam, der koordinerer et EU-program, der skal kortlægge kilderne til fluorstoffer i fødevarer, er enig.
»Vi skal så vidt muligt forbyde fluorstofferne i fødevareemballage, undtagen hvis der ikke er alternativer. Det er hverken tilfældet med popcorn- eller melposer,« siger han.
Fundene kommer helt bag på Valsemøllen, som står bag en økologisk rugbrødsblanding, hvis emballage indeholder store mængder fluorstoffer.
»Det lyder uholdbart. Vi må få vores emballageleverandør til at forholde sig til det,« siger kvalitetschef Susanne Danielsen.
På baggrund af fundene har Fødevarestyrelsen bestilt en kortlægning hos DTU, der skal vise, hvor mange af de skadelige fluorstoffer der siver over i maden. Indtil da vil styrelsen lade poserne stå på hylderne.
Den trykte udgave af Ingeniøren sætter fredag fokus på fluorstoffer i fødevareemballage. Læs blandt andet:
- **Interview med Fødevarestyrelsen**
- **Producenternes reaktion**
- **Beviser på fluorstoffernes sundhedsskadelige virkning**
- **Fakta om stoffernes brug og udbredelse**
Top 10 over fluorstoffer i emballage
Tallene udtrykker det samlede indhold af persistente fluorstoffer i mikrogram per gram emballage. Fluorstofferne udgør således 0,9 pct. af vægten i posen fra Subway.
- Småkagepose, Subway** 9.050
- Finax økologisk rugbrødsblanding 5.240
- Blomberg Bills Micropop* 2.250
- Popz popcorn, Føtex 1.290
- Pommes frites-bakke, lille, McDonald's** 733
- Mellemlægspapir, Fakta 636
- Papir til kylling, McDonald's** 99
- Estrella mikrobølgepopcorn* 98
- Blomberg Flying Pops popcorn 66
- Dækkeserviet til bakke, McDonald's** 65
- Købt i Sverige.
** Købt i Canada.
