Jagt på skadelige fluorstoffer i emballage udvides til hele Europa

24. november 2011 kl. 06:089
Jagt på skadelige fluorstoffer i emballage udvides til hele Europa
Illustration: Xenia Trier.
Den danske emballageindustri har alarmeret kollegerne i EU efter det danske fund af store mængder svært nedbrydelige fluorstoffer i mademballage af pap og papir.
Artiklen er ældre end 30 dage

Den danske emballageindustri indleder jagten på kilderne til de sundhedsskadelige fluorstoffer, der er fundet i store koncentrationer i pap og papirposer med bl.a. mikrobølgepopcorn og rugbrødsblanding.

Direktør Peter Huntley fra brancheforeningen Emballageindustrien var i går, onsdag, til krisemøde med Fødevarestyrelsen om fluorstoffer.

Umiddelbart tyder intet ifølge direktøren på, at danske virksomheder står bag papiret med de høje koncentrationer af svært nedbrydelige fluorstoffer. Endnu er det dog ikke lykkedes at opklare, hvem leverandørerne er, men det arbejder industrien videre på.

Et udvalg af de produkter, som kemiker Xenia Trier har testet til sin ph.d.-afhandling. Billedet viser både emballager med og uden fluorstoffer. (Foto: Xenia Trier) Illustration: Xenia Trier.

Der er ellers gået flere uger, siden Ingeniøren gjorde to af producenterne, popcornproducenten Popz og Valsemøllen, som står bag en økologisk rugbrødsblanding fra Finax med høje mængder fluorstoffer i posen, opmærksom på fundene.

Danske producenter kan ikke alene give forbrugerne garanti

Jagten på producenterne af det forurenede emballagepapir foregår ikke kun i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ganske vist garanterer industrien herhjemme, at den følger en række frivillige retningslinjer udarbejdet sammen med Fødevarestyrelsen på baggrund af tyske anbefalinger. De skal garantere, at fluorstofferne ikke siver over i fødevarer i sundhedsskadelige mængder.

Men de frivillige retningslinjer er ingen garanti for alle de varer nede i de danske supermarkeder, der kommer fra udlandet. Peter Huntley kender ingen opgørelse af, hvor stor en andel af fødevarerne, der er pakket i udenlandsk emballage.

»Men det er overvejende sandsynligt, at danskproducerede fødevarer er pakket i danskproduceret emballage, og at udenlandsk producerede fødevarer er pakket i udenlandsk produceret emballage,« siger han.

Ingen dansk osteklokke

Derfor har den danske emballageindustri sendt ph.d.-afhandlingen fra DTU og Københavns Universitet, der afslører de høje koncentrationer af fluorstoffer, videre til sine EU-samarbejdsparter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Vi ser med stor alvor på problematikken. Derfor kører den nu videre ud i de enkelte lande med udspring i Bruxelles. Vi kan ikke bare isolere os i en dansk osteklokke,« siger Peter Huntley.

»Også i udlandet arbejdes der ihærdigt på at finde kilden eller kilderne foranlediget af den danske undersøgelse,« tilføjer han.

Der findes på EU-plan ingen grænseværdier for enkelte kemikalier i emballage af papir og pap, sådan som der gør i plast. Derimod har Tyskland indført anbefalinger med grænseværdier, og hvordan man beregner afsmitning til fødevarerne.

Det har dog ikke forhindret, at helt op til 0,9 procent af emballagen i målinger udført i en ph.d.-afhandling fra DTU og Københavns Universitet bestod af de svært nedbrydelige fluorstoffer.

Modelberegninger i afhandlingen viser, at det kan give sundhedsskadelige koncentrationer af stofferne i både mikrobølgepopcorn og en økologisk rugbrødsblanding.

Fakta om giftige fluorstoffer

Polyfluorerede stoffer (forkortet PFC) er en gruppe på flere tusinde langkædede molekyler.

Det bliver brugt, fordi de skyer fedt og vand. Ud over emballage til fødevarer findes de bl.a. i imprægnering af møbler og tæpper, og i de populære Gore-Tex-jakker, rengøringsmidler, plastmaling og slip-let-pander.

Ifølge seniorforsker Urs Berger fra universitetet i Stockholm indtager vi ca. 75 pct. af de skadelige fluorstoffer, der findes i kroppen, med vores mad.

Polyfluorerede stoffer er meget svært nedbrydelige. De ophober sig både i miljøet og i organismen, og de er målt overalt på kloden og i alle de folkeslag, der er undersøgt for dem.

Flere og flere undersøgelser tyder på skadevirkninger på helbredet selv ved almindeligt forekommer koncentrationer. Det omfatter bl.a. nedsat sædkvalitet og øget risiko for kronisk nyresygdom og brystkræft.

9 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
9
24. november 2011 kl. 22:05
Re: hvorfor?

Ok, skal vi starte med at blive enige om, at der er forskel på fluor og perfluorerede stoffer, ligesom der er forskel på natrium og NaCl?</p>
<p>Sidst men ikke mindst. Fluor beskytter nu engang tænderne, og det er ikke meningen man skal spise tandpastaen...

Enig! Der er forskel på fluor og perfluorerede stoffer, men det er stadig en fluorforbindelse. Jo jo der er forskel på natrium og NaCl, men der er åbenbart ikke forskel på NaF og CaF2 siden vi kommer det første i tandpasta. Men det er jo lige meget for ingen sluger tandpasta, og slet ikke børn.

As of April 7th, 1997, the United States FDA (Food & Drug Administration) has required that all fluoride toothpastes sold in the U.S. carry a poison warning on the label. The warning cautions toothpaste users to:</p>
<pre><code>"WARNING: Keep out of reach of children under 6 years of age. If you accidentally swallow more than used for brushing, seek professional help or contact a poison control center immediately."
</code></pre>
<p>https://www.fluoridealert.org/toothpaste.htm

8
24. november 2011 kl. 21:32
Re: hvorfor?

[quote]Hvorfor putter man perfluorerede stoffer i papir???

Tjaa.. hvorfor putter man overhovedet fluor i noget som helst der skal indtages eller kommer i berøring med fødevarer? Som i emballage, drikkevand og tandpasta.[/quote]

Ok, skal vi starte med at blive enige om, at der er forskel på fluor og perfluorerede stoffer, ligesom der er forskel på natrium og NaCl?

Lad os dernæst fjerne misforståelsen om, at drikkevand tilsættes fluor, for det gør det ikke!

Sidst men ikke mindst. Fluor beskytter nu engang tænderne, og det er ikke meningen man skal spise tandpastaen...

7
24. november 2011 kl. 20:11
Re: hvorfor?

[quote]Hvorfor putter man perfluorerede stoffer i papir???

Det gør man fordi flourkæderen beskytter embalagen fra de fedtstoffer der er i maden. Så der for eksempel ikke kommer fedt pletter på embalagen til chokolade.[/quote] Flour bliver også i vidt omfang anvendt i mange imprægneringssprays til Gore-Tex tekstiler osv. Det er også derfor det tilrådes at man bærer åndedrætsværn og kun sprayer med imprægneringsmiddel udendørs. Der er dog flere producenter af imprægneringsmidler der er gået over til miljø- og helbredssikre alternativer (men ofte ikke lige så effektive). Mange markedsfører i dag såkaldt grønne imprægneringsmidler uden flour.

Det må jo være samme fedtafvisende egenskab der udnyttes i både papemballege og imprægneringsmidler.

6
24. november 2011 kl. 19:55
Re: hvorfor?

Er det både vand OG fedt? For efterfølgende har jeg fået den anvisning, at papir der er perfuoreret reagerer ved at danne små vanddråber oven på det behandlede papir. Fx bagepapir og mellemlægspapir. I øvrigt kan man gå efter de svanemærkede produkter, hvis man vil undgå perfluorerede stoffer

5
24. november 2011 kl. 15:35
Re: hvorfor?

Hvorfor putter man perfluorerede stoffer i papir???
VH

Det gør man fordi flourkæderen beskytter embalagen fra de fedtstoffer der er i maden. Så der for eksempel ikke kommer fedt pletter på embalagen til chokolade.

4
24. november 2011 kl. 13:52
Re: hvorfor?

Hvorfor putter man perfluorerede stoffer i papir???

Tjaa.. hvorfor putter man overhovedet fluor i noget som helst der skal indtages eller kommer i berøring med fødevarer? Som i emballage, drikkevand og tandpasta.

3
24. november 2011 kl. 12:51
hvorfor?

Hvorfor putter man perfluorerede stoffer i papir??? VH

2
24. november 2011 kl. 12:24
Råvare

Det kan vel ikke være så svært, at finde ud af hvor råvarene kommer fra ?

1
24. november 2011 kl. 11:22
Fjern varerne fra supermarkedet

Hvornår pålægger fødevarestyrelsen de Danske supermarkeder at fjerne madvarer der er emballeret med giftige stoffer? Jeg kan ikke se at det er sket nogen steder.

Som forbrugere har vi krav på at vi ikke bliver syge af at spise de varer der sælges i supermarkederne og det er myndighedernes ansvar at det ikke sker. Hvem er det i fødevarestyrelsen der ikke tager det her alvorligt?

Personligt har jeg smidt alle fødevare ud som er emballeret i papir eller pap såsom havregryn, kakaopulver og sukker. Som man siger ”better safe than sorry” og indtil myndighederne vågner op kan man ikke være sikker på de fødevarer der er emballeret i pap og papir er ufarlige.