DTU-kemiker: Sådan tjekker du selv for fluorstoffer i emballagen

Hej Xenia mfl.

Efter jeg læste hvad du skrev om det med vædskeafvisning og test af de skadelige fluorstoffer, kom jeg i tanke om de mange tryksager vi dagligt er i kontakt med. Reklametryk, bøger med farvefotos, osv.. Er der ikke her anvendt de samme fluor-stoffer som til den emballage du nævner? Og er det i så fald ikke en mindst lige så skadelig kilde?

Hej og tak for dine svar på mit og de andres mange spørgsmål.

Du skriver i dit svar til mig, at du ikke er bekendt med at man kan "detoxe" den menneskelige organisme for giftige stoffer. Det synes jeg virker underligt i betragtning af din uddannelse, men det gør mig da også optimistisk. Lad mig forklare og uddybe.

Det er da relativt velkendt at man ved eksempelvis arbejdsulykker kan afgifte skadesramte for uheldige stoffer. Både tungmetaller såvel som radioaktive stoffer osv.. Det er muligt at disse metoder ikke er hvermandseje og tilgængelige for os almindelige borgere, men der findes metoder og du burde da kende noget til det.

Din kommentar gør mig optimistisk, for i og med du siger du ikke kender noget til at afgifte kroppen for skadelige stoffer, er der jo håb for at der alligevel findes metoder til at udskille de farlige flour-stoffer fra især leveren. Eller at de eksemplevis vil blive opfundet i fremtiden selvfølgelig. Da du ikke kan svare, vil jeg selv undersøge nærmere på Nettet mm og poste noget på ing, hvis jeg finder brugbar info selvfølgelig.

PS. Jeg har skrevet "detox" i anførselstegn, for jeg tænker selvfølgelig ikke på de forskellige mode-diller med grøntsagssaft og deslige, men på rigtig "heavy-duty" afgiftning (feks brugt under arbejdsskader eller meget alvorlige miljøkatastrofer som nævnt).

Hej Kan du oplyse om OBA er det samme som de fluor stoffer du har undersøgt ?

Som alternativ til bagepapir, kan også købes bagemåtter af silicone. Siliconen begynder at blive mørk ved 230-250 grader, så det skal ikke anvendes ved over 230 grader.

Selvom tandpasta ikke er PFC, så har jeg svært ved at tro, at det flour som er i tandpaste ikke påvirker os - måske endog mere end PFC. Efterhånden betragtes næsten alt som giftigt. Teflon er giftigt, og bagepapir må ikke have teflon belægning mere. Vandet preller af, så det er nok giftigt. Teflon pander er også giftige. Industrien anvender telfon ved blandt andet stegning, så maden er sikkert også giftigt, når den er behandlet industrielt. Derimod, så er flour i tandpaste ikke giftigt... På trods af, at det ophobes i organer i kroppen.

Du kan læse overskriften og derfra udlede at der kommer noget om "dråber", så kan du søge på dråbe i teksten og finde det. ;-)

Hvis man nu ikke har mod på at læse den omfattende frem og tilbage dialog ovenfor, men gerne - i tråd med overskriften 'Sådan tjekker du selv for fluorstoffer i emballagen' - vil finde ud af, om madpakkepapiret i skuffen indeholder de farlige svært nedbrydelige fluorforbindelser, hvordan gør man så?

Imponeret over Xenias arbejde. Godt gået.

Da emnet sidst var oppe at vende omkring toxiciteten i microbølgepop rettede jeg henvendelse til Popz (som dengang hed Blomberg), for at høre om de anvendte PFC'er i deres indpakning, og hvorfor det ikke fremgik af emballagen. Jeg blev mødt med larmende tavshed både på den mail jeg sendte, og jeg kom heller aldrig igennem telefonisk. Jeg opfattede tavsheden, som om at jeg havde ret i mine gisninger, og fra den dag har jeg ikke poppet en eneste micropop og mine unger har også forbud mod at indtage dem. Dengang (i 2004) hed det sig, at der rent faktisk var et alternativ hvor man brugte en voks i stedet for PFC-imprægneringen, men det blev ikke anvendt fordi det var dyrere og holdbarheden var kortere. Jeg har set at Popz forsvarer sig mod Xenias phd, med at hendes data bygger på en 5 år gammel pose, og at de nu har skiftet materiale. Så kunne jeg da godt tænke mig at vide hvad der så er i posen idag....