Fagforeninger halter bagefter i kampen om algoritmisk ledelse
I disse uger popper der nærmest dagligt nyheder op om endnu en ny aftale om overenskomst, men noget mangler.
De fleste er enige om, at fremtidens arbejdsmarked blive langt mere automatiseret. Chatbots og virtuelle assistenter vinder frem overalt, og hver femte danske medarbejder oplever automatiske beslutningssystemer i en eller anden form på deres arbejde, viser tal fra Danmarks Statistik sidste år.
Spørgsmålet er derfor om fagforeningerne er rustet til at håndtere algoritmer og data, som allerede nu spiller en vigtig rolle på arbejdsmarkedet? For selvom både HK og 3F igennem flere år har været bekymret for overvågning og algoritmisk ledelse, har det ikke været på forhandlingsbordet som et selvstændigt tema, når arbejdsmarkedets parter forhandler overenskomster. Det viser Radars rundspørge til en række forskellige fagforeninger, herunder 3F, HK, Finansforbundet og IDA.
Behov for teknologiforståelse
Hos 3F fortæller Karsten John Kristensen, forhandlingssekretær i Transportgruppen, at det ikke er et tema i de nuværende forhandlinger for blandt andet lagermedarbejdere og bude.
- Men vi arbejder på at påvirke lovgivningen i Danmark og i EU, skriver han i en besked til Radar.
Hos HK Privat fortæller konsulent Kirstine Baloti, at algoritmer og data ikke er et emne, der indgår i deres overenskomster på nuværende tidspunkt.
- Det er generelt et område, vi opruster på, for vi har ikke en god nok kobling, men det gælder begge sider af bordet, at der er et behov for bedre teknologiforståelse, siger hun.
Hos Ingeniørforeningen IDA er automatiske beslutninger eller beskyttelse af medarbejdernes data heller ikke noget, som findes i deres overenskomster for nuværende, men ifølge Radars oplysninger er det noget man internt i fagforeningen forsøger at få rejst som et krav til overenskomstforhandlingerne næste år.
Manglen på konkrete initiativer og tiltag fra fagforeninger er ifølge en ny rapport fra AlgorithmWatch, et non-profit analysehus fra Tyskland, gældende for næsten alle fagforeninger i hele verden. I rapporten har de undersøgt forskellige fagforeningers arbejde med automatiske beslutninger og konkluderer, at kun fagforeninger i Spanien og England har fremlagt konkrete forslag eller tiltag, som kan bruges på arbejdspladserne til at sikre mere gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med algoritmiske beslutninger.
‘Fagforeningerne må bevæge sig videre end bare diskussion og analyse af problemet til konkret at sikre mere åbenhed i forbindelse med automatiske systemer på arbejdspladsen’, står der i rapporten, som er udarbejdet for verdens største sammenslutning af fagforeninger, International Trade Union Confederation.
Dataetisk arbejdsgruppe hos Finansforbundet
Finansforbundet, der organiserer 44.000 ansatte i finanssektoren, har heller ikke konkrete forslag på plads, men de er dog en undtagelse, når det kommer til at tage dataetik op. For i deres spritnye overenskomst nævner de, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe for dataetik.
Det skyldes, at man igennem længere tid har savnet en større diskussion om, hvad data bruges til, hvilket sidste år førte til en større analyse af medlemmernes forhold til data. Analysen viste, at medlemmerne er klar over, at der samles data ind om dem, men at de har en stor tillid til, at det ikke presses ned over hovedet på dem eller bruges ansættelsesretligt.
I fremtiden er der dog en større frygt, som ikke handler om mistro til arbejdsgiveren, men mere generelt om at data og algoritmer vil fylde mere, og at medarbejderne derfor bliver underlagt nogle uigennemsigtige systemer, viser rapporten fra Finansforbundet.
Nedsættelsen af en arbejdsgruppe for dataetik som del af overenskomstforhandlingerne med Finanssektorens Arbejdsgiverforening skal derfor ses som det første skridt på vejen mod at arbejde med forsvarlig brug af data og algoritmer på arbejdspladsen.
- Vi er ikke i tvivl om at der bruges en masse forskellige automatiske systemer, men det er ikke vores indtryk, at det nødvendigvis er en strategisk prioritering omkring databaseret ledelse med dybe dataetiske overvejelser bag. Derfor er vores arbejdsgruppe et første skridt mod den her dagsorden, som basalt set handler om at sikre ordentlige forhold og lige muligheder, siger Lucia Lyng Velasco, der er erhvervspolitisk konsulent hos Finansforbundet.
Spørgsmål om ressourcer
Konsulent Kirstine Baloti fra HK Privat fortæller, at spørgsmålet om overvågning og brugen af algoritmer generelt er at område som HK opruster på, men at det konkret er en afvejning af, hvor mange ressourcer, de skal bruge på at hyre it-uddannede til at gennemgå nye systemer.
- Ofte har end ikke arbejdsgiverne fuld indsigt i den digitale overvågning, siger hun og nævner selv sagen om Microsoft analyseværktøj Viva, der kan bruges til at overvåge medarbejdernes brug af Microsofts produkter, og som viste sig at indeholde en række værktøjer blandt andet antal tast på tastaturet, som også kom bag på arbejdsgiveren, kunne Version2 for nylig fortælle.
Derfor er det nødvendigt at forstå teknologien, før man taler om rettighederne, og det er i sidste ende et spørgsmål om ressourcer, mener hun.
- Vi bliver nødt til at overveje, hvem der skal gennemskue og arbejde med de her sager. Spørgsmålet er, om det overhovedet er realistisk, for vi kan ikke bare skrue kontingentet op, så det er en benhård prioriteringssag, og det er i sidste ende politikerne, som skal afgøre det, siger Kirstine Baloti og tilføjer, at de selv med en oprustning står over for multinationale selskaber og dermed har meget ringe muligheder for at kræve indsigt og håndhæve rettighederne.
Forsker: Glemt værktøjskasse
Ifølge Trine P. Larsen, der er arbejdsmarkedsforsker på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet med særligt fokus på algoritmer og platformsarbejde, findes der allerede regler i arbejdsmiljøloven og samarbejdsaftaler, der til dels beskytter mod chatbots, overvågningssofware som VIVA eller andre automatiske beslutningssystemer.
- Det er lidt en overset værktøjskasse, men det står tydeligt i arbejdsmiljøloven og samarbejdsaftaler, at medarbejdere skal høres, når man indfører nye teknologier, hvis de har betydning for arbejdsmiljøet og organiseringen af arbejdet, siger Trine P. Larsen.
Hun nævner, at det som regel er i samarbejdsudvalgene og arbejdsmiljøudvalgene, at man skal finde frem til retningslinjer for, hvordan nye teknologier kan implementeres. Men selvom reglerne findes i Danmark, er EU på vej med ny lovgivning i form af platformsdirektivet, som giver blandt andet Wolt-bude ret til langt mere indsigt i deres egne data, kunne Radar fortælle.
Hvis EU vælger at udvide platformsdirektivet til alle virksomheder, der anvender automatiserede systemer, kan reglerne komme til at få betydning for langt flere end den ene procent som ifølge Trine Larsens forskning arbejder på digitale arbejdsplatforme som Wolt. Det kan blive tilfældet, hvis det står til Europa-Parlamentet, som vil have alle virksomheder inkluderet.
- Selvom EU er på vej med nye regler, så er det i sidste ende et spørgsmål om, at parterne udnytter de muligheder for indflydelse, der blandt andet ligger i det eksisterende regelværk, og dermed bidrager til at reglerne også i praksis bliver håndhævet, siger Trine P. Larsen.
