Spørg Fagfolket: Kan 'vægten af lyset hvile på skummet på havet'?

8. marts 2023 kl. 18:1977
Spørg Fagfolket: Kan 'vægten af lyset hvile på skummet på havet'?
Illustration: Arken.
På museet Arkens facade beskriver et digt, hvordan solstrålerne hviler på havets skum. Men kan de det? Det svarer Ingeniørens videnskabsredaktør Jens Ramskov på.
Artiklen er ældre end 30 dage

Vores læser Sven Åge Jørgensen har spurgt:

På facaden af museet Arken står et slags digt: 'Vægten af lyset - fra oven - sendt for at hvile på skummet - fra bølgerne på havet'. Et meget godt kunstnerisk greb, for lyset vejer jo ikke noget!?

Men lyset har jo energi, og energi hænger jo sammen med masse. Så mit spørgsmål er: Har lysstrålingen over et punkt på Jorden indflydelse på lufttrykket, og er der dermed en ekstra vægt, der hviler på det stakkels skum?

Jens Ramskov, videnskabsredaktør på Ingeniøren, svarer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jeg har fundet frem til, at kunstværket er skabt af Lawrence Weiner, som Arken på sin hjemmeside omtaler som en af de vigtigste ophavsmænd til konceptkunsten, der opstod i 1960’erne.

»I konceptkunsten er kunsten ikke et udtryk for kunstnerens egne følelser eller unikke udførelse af et værk. Det er ideen, der er det bærende element,« bemærkes det her. Så lærte vi også det.

Partikler i hvile

For at vende tilbage til spørgsmålet: Nej, lys har ingen masse og vejer ikke noget, men lys har både energi og impuls.

De fleste af læserne af dette svar er sikkert bekendt med, at Einstein beskrev sammenhængen mellem masse og energi med denne velkendte formel:

Artiklen fortsætter efter annoncen

[latex] E =mc^2 (1) [/latex]

Dette er dog kun en formel, som gælder for partikler i hvile i et givet system.

Fotoner er som bekendt aldrig i hvile, så her må vi have fat i den mere generelle udgave af denne formel:

[latex] E^2 = m^2c^4 + p^2c^2 (2) [/latex]

hvor p er impulsen.

Læg mærke til, at for en klassisk partikel i hvile, hvor p=0, reducerer (2) til (1)

For fotoner, hvor m=0, reducerer (2) derimod til

[latex] E=pc \text{ eller } E=hc/\lambda \text{ da } p=h/\lambda [/latex]

Artiklen fortsætter efter annoncen

hvor h er Plancks konstant.

Da fotoner har impuls, kan de også udøve et tryk.

Dette princip kan benyttes til drive rumfartøjer fremad. På den måde kan man forestille sig at sende små nanosatellitter til den nærmeste stjerne på rekordtid.

Sandsynligvis ingen effekt

Jeg har tidligere skrevet om strålingstrykket i et andet svar til Spørg Fagfolket og med udgangspunkt i en gammel videnskabelig artikel fra 1903 omtalt forklaringer på sollysets strålingstryk helt tilbage til Johannes Kepler i 1619 vedrørende komethalers form.

Har man en fuldstændigt absorberende flade, placeret i en afstand fra Solen på 150 mio. km (afstanden mellem Solen og Jorden), vil strålingstrykket fra Solen være 4,5 mikropascal. Det er småt i sammenligning med, at i runde tal er lufttrykket ved Jordens overflade 1000 hektopascal.

Strålingstrykket på atmosfæren må desuden være størrelsesordner mindre end de 4,5 mikropascal, da det meste af lyset når ned til overfladen, og den del, som støder ind i molekyler i atmosfæren, spredes i alle retninger og vil derfor ikke trykke i samme retning. Jeg kender ikke til, om der er nogen, som har regnet på, om der overhovedet er en effekt.

Med mindre nogen i kommentarsporet kan komme med en bedre forklaring, skal vi så ikke bare sige, at Solens stråler ikke har nogen effekt på lufttrykket.

Under alle omstændigheder er det ikke sådan, at lyset på nogen måde øger massen af hverken komethalen eller massen af atmosfæren.

En kasse med spejle

Der er dog en interessant tilføjelse til denne fortælling:

Forestil dig, at du har en kasse med perfekt reflekterende spejle, og du inde i denne kasse har lys - måske blot en enkelt foton, som altså ikke kan slippe fri, da den reflekteres frem og tilbage fra kassens top og bund.

Hvis man nu placerer denne kasse på en skålvægt, vil man principielt kunne registrere, at boksen er tungere, når den indeholder en foton, end når den er tom. Da den samlede energi for systemet for kasse med foton er større end energien for kassen uden foton, så er massen det også jvf. ligning (1).

En mere detaljeret forklaring kan findes i artiklen Apparent weight of a photon box fra tidsskriftet Resonnance.

Skal Weiners digt have noget på sig, må man altså forestille sig lyset fra oven samlet i en kasse med reflekterende spejle, hvilende på skummet. Det vil være ægte konceptkunst.

77 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
77
23. juni 2023 kl. 17:08
Re: Re: Omregning

Jeg kan være 100 % sikker på, at hvis jeg f.eks. fremlægger 10 punkter, hvoraf de 9 er fuldstændig uangribelige, men det sidste er lidt for spekulativt, vil alle "ulvene" kaste sig over dette punkt, og hvis det så lykkes at flå det fra hinanden, vil man opfatte hele teorien som falsificeret - selv om man selv har adskillige uafklarede punkter i sin model!

Ja, det er sådan videnskab foregår. Det gælder ikke kun dig, men også alle andre.

74
19. marts 2023 kl. 15:31
Re: Omregning

Det giver ikke rigtig mening, når Carsten ændrer lysets hastighed, tiden, og meterens længde som han har lyst, uden at beskrive hvor han ser det fra.

Hvad med at læse hvad jeg skriver, inden du beskylder mig for noget, jeg ikke har beskrevet?

Fra #40:

<em>Lysets hastighed måles konstant og c er en vedtaget defineret konstant.</em></p>
<p>Ja, netop - <strong>vedtaget defineret konstant</strong>. Det er praktisk i det daglige, for ellers ville alle målinger ændre sig løbende, efterhånden som verdensrummet bliver større; men det fjerner desværre fokus fra, hvad der reelt set sker!

Så bare rolig Jens. Standardmeteren ændrer sig heller ikke.

Og fra #45:

Galakser ekspanderer næsten ikke, på trods af at universet omkring gør, for her er der balance mellem tyngdekraft og ekspanderende kraft, så selv om vi ikke havde defineret lysets hastighed og µ₀ til at være konstante, ville vi ikke se de helt store ændringer over tid. <strong>Det er iøvrigt ε₀, der burde være defineret til at være konstant og ikke c, for lysets hastighed afhænger af ε₀ og ikke omvendt!</strong>

72
19. marts 2023 kl. 14:13
Re: Omregning

Re: Omregning</p>
<p>Desværre, så er det lidt svært med Einstein og fysiske størrelser</p>
<p>😆😆😆😆😆😆😆 jeps - hvad er det nu man siger?</p>
<p>Ikke specifikt henvendt til din kommentar, men denne tråd har sq udviklet sig til et free-style rap i alternativ fysik med dadaistiske undertoner. Hvis redaktionens slette-Mette har kløe i [delete] fingeren, så er hele denne tråd IMHO et godt sted at starte mandag morgen.

Tommer er en ingeniørstørrelse, i modsætning til mange af de journaliststørrelser der ofte bruges fra ing.dk's journalister.

Det jeg mener er, at det er vigtigt at forklare, i hvilket system at synspunktet er placeret, når der tales om meter, sekunder, hastigheder osv. Det giver ikke rigtig mening, når Carsten ændrer lysets hastighed, tiden, og meterens længde som han har lyst, uden at beskrive hvor han ser det fra. Altså. En tommestok har altid den længde, en tommestok skal have.

71
19. marts 2023 kl. 13:56
Re: Omregning

Hvis redaktionens slette-Mette har kløe i [delete] fingeren, så er hele denne tråd IMHO et godt sted at starte mandag morgen.

Hvorfor det? Jeg har beviseligt forsvaret ætermodellen langt bedre i denne tråd end du og Stig har været i stand til at forsvare fotonmodellen; men du ønsker åbenbart ikke at sandheden skal komme frem - ligesom da du heller ikke havde "lyst" til at debatere dit eget bølgekraftprojekt! Så må vi jo se, om ingeniøren vil være et kirkeblad, der kun prædiker "den sande lære", eller man vil give fakta, sund fornuft og logisk tænkning en chance.

Det mest interessante her er uden tvivl debatsporet, og jeg er ialtfald intelligent nok til at kunne drage mine egne konklusioner uden at skulle have hjælp af selvbestalte smagsdommere som dig og Flemming Rasmussen, så lad os endelig få alle synspunkter på bordet. Man får først det fulde overblik, når man både læser for og imod.

70
19. marts 2023 kl. 13:38
Re: Omregning

Ved et dopplerskift mistes vel energi, hvis du ser på den energi som rammer et objekt.

Nej. Det tager bare tilsvarende længere eller kortere tid at overføre energien (med mindre spredningen som funktion af afstanden ændrer amplituden, men fangarealet holdes konstant).

Også her har fotonmodellen et problem, for energi = effekt x tid; men fotonens effekt er ikke defineret. Hvis man hævder, at E = hf, og f nedsættes som følge af et dopplerskift, er det rigtigt, at energien vil nedsættes ved lavere frekvens; men der modtages samtidig i længere tid, så formlen burde indeholde tiden t og have formen E = wt, hvor w er effekten, som kan være proportional med f. Først da passer regnestykket.

Desværre, så er det lidt svært med Einstein og fysiske størrelser.

Det er også lidt svært med Einstein (relativitetsteorien) og kvantemekanikken, og så må man jo vælge, hvad man tror mest på! At påstå at de begge kan være sande og nok bliver forenet engang i fremtiden er blot én af fysikkens mange bortforklaringer af fakta! Jeg holder mig til kvantemekanikken, som har bevist, at den kan komme med meget præcise forudsigelser, og den er ikke i modstrid med ætermodellen.

69
19. marts 2023 kl. 13:30
Re: Omregning

Desværre, så er det lidt svært med Einstein og fysiske størrelser

😆😆😆😆😆😆😆 jeps - hvad er det nu man siger?

Ikke specifikt henvendt til din kommentar, men denne tråd har sq udviklet sig til et free-style rap i alternativ fysik med dadaistiske undertoner. Hvis redaktionens slette-Mette har kløe i [delete] fingeren, så er hele denne tråd IMHO et godt sted at starte mandag morgen.

68
19. marts 2023 kl. 13:06
Re: Omregning

Re: Omregning</p>
<p>Hvad forstås her ved dæmpning? En reducering i amplitude, eller en reducering i frekvens? I begge tilfælde, mistes vel energi?</p>
<p>Lad os tage frekvensen først. Så snart lys er udsendt, er et dopplerskift det absolut eneste, der kan ændre frekvensen, så der mistes ingen energi på den konto. Der sker heller ingen frekvensændrig (blåforskydning), når lys går mod et gravitationsfelt, hvilket er en meget udbredt misforståelse - selv på Aarhus Universitet!

Ved et dopplerskift mistes vel energi, hvis du ser på den energi som rammer et objekt.

Desværre, så er det lidt svært med Einstein og fysiske størrelser. Nogle gange ses på størrelserne fra et globalt synspunkt, andre gange fra et lokalt. Det giver et stort forståelsesproblem. Det havde været smart, hvis man holdt sig til, at lysets hastighed, tid, osv. alt var globale størrelser, og at hvis tiden gik langsommere, ja så går den altså langsommere, selvom vores ur viser den går ens. Og så indførte lokale størrelser, som f.eks. tommer, hvor en tomme er en tomme, som den måles på en tommestok, altså lokal størrelse, uanset meterens størrelse. Det vil gøre det nemmere - med meter som global størrelse, og tommer som lokal, så vil alle vide forstå det: Afstandene kan godt ændre sig, uden at ændre sig en tomme.

66
18. marts 2023 kl. 18:27
Re: Omregning

Hvad forstås her ved dæmpning? En reducering i amplitude, eller en reducering i frekvens? I begge tilfælde, mistes vel energi?

Lad os tage frekvensen først. Så snart lys er udsendt, er et dopplerskift det absolut eneste, der kan ændre frekvensen, så der mistes ingen energi på den konto. Der sker heller ingen frekvensændrig (blåforskydning), når lys går mod et gravitationsfelt, hvilket er en meget udbredt misforståelse - selv på Aarhus Universitet!

Med hensyn til amplituden falder den i takt med at signalet spredes:

  • 1D (ingen spredning): Ingen dæmpning.
  • 2D spredning: Dæmpning proportional med afstanden.
  • 3D spredning: Dæmpning proportional med afstanden i 2. potens.

Uanset spredningen er den totale energi stadig bevaret, hvis der ikke er nogen tab. Bemærk at et felt eller en kraft ikke altid spredes med samme faktor!

Man kan studere præcis hvordan elektromagnetisk udbredelse foregår i en æter ved at computersimulere signaludbredelse på en transmissionslinje, som er 1-dimensionel og derfor ikke har nogen dæmpning, hvis der ikke er nogen resistive komponenter. Det besvarer også NPJ's spørgsmål:

Kanstrup lys kan bevæge sig med lysets hastighed gennem en "ætersuppe" i mindst 13,4 milliarder år uden at dæmpes, hvordan det?

Rent reaktive komponenter kan opbevare og overføre energi, men har ingen tab.

62
17. marts 2023 kl. 18:09
Re: Omregning

Tror du, en foton kunne bevæge sig med lysets hastighed gennem en "ætersuppe" i mindst 13,4 milliarder år uden at dæmpes eller få nedsat sin hastighed det mindste?

Ja, hvis der er en ærtesuppe. Først, så er der to muligheder: Enten, er der ingen dæmpning. Det kan der fint være. Tænk på superledning. Eller, der er dæmpning. Er der dæmpning, hvor bliver energien så af. Og dæmpes denne energi, som det bliver til ikke? Eller ophober den sig, måske i klumper? Jeg tror, at den eneste dæmpning vi vil se, er når lyset rammer en planet, der absorberer lysets energi.

Jeg mener dog, at der er mange andre muligheder, end en ærtesuppe. Først og fremmest, har jeg svært ved at se hvad ærterne skal gøre godt for. Er der nogen grund til en ærtepartikel? Og hvorfor suppe? Hvorfor kan universet ikke være en svamp, eller en karklud i flere dimmensioner? Der er mange muligheder at regne på. Ærtesuppe er kun en af dem.

60
17. marts 2023 kl. 14:57
Re: Omregning

Man kan lige så godt erkende, at der kun er to muligheder, som ikke kan kombineres: Enten er verdensrummet mellem himmellegemerne fuldstændig tomt, og lyset transmitteres med fotoner, eller også er det fyldt med en æter, som sørger for lystransmissionen. At snakke om fotoner og æter på samme tid giver ingen mening, så man må træffe et valg mellem de to modeller.

Jeg er enig i, at der eksisterer et rum, der har en form for struktur. Der eksisterer også naturens love, herunder naturkonstante, som lysets hastighed. Og ikke nok med det - det er muligt at krumme rummet. At krumme rummet, kræver også, at et rum har en struktur. Vi kan sammenligne det med at vride en svamp: Naturligvis kan det ikke gøres, uden der er en svamp.

Dog kan jeg ikke se hvorfor at modellerne er uforenige. Måske fordi, at jeg ikke tror på virkeligheden. Jeg tror, at virkeligheden er ligegyldig. Hvis vi har to matematiske forklaringer, der giver eksakt samme resultater, eller to fysiske forklaringer, så vil det til enhver tid være umuligt at sige hvilken der er sandt, og om en af dem er sande. Sandheden er nærmere, at begge er præcist lige sande, og de er både fysisk og matematisk ækvivalente. Selvom det måske er lidt svært at forstå, de er fysisk ens.

59
17. marts 2023 kl. 13:03
Re: Omregning

Mange fysikere har holdt forelæsninger, hvor de har forklaret "det tomme rum har en struktur". De omtaler det ikke nødvendigvis som æter.

Nej, for det er tabu. Som nobelpristager i fysik Robert B. Laughlin udtrykker det:

The modern concept of the vacuum of space, confirmed every day by experiment, is a relativistic ether. But we do not call it this because it is taboo.

Den opfattelse gælder åbenbart bare ikke blandt flertallet her på ing.dk, hvor ialtfald én af de selvbestaltede smagsdommere gerne så mig helt udelukket på grund af mine kætteriske ætersynspunkter! Iøvrigt behøver æteren ikke at være relativistisk, for "time dillation" klares udmærket ud fra ren Newton uden at påstå en konstant lyshastighed for alle observatører!

Man kan lige så godt erkende, at der kun er to muligheder, som ikke kan kombineres: Enten er verdensrummet mellem himmellegemerne fuldstændig tomt, og lyset transmitteres med fotoner, eller også er det fyldt med en æter, som sørger for lystransmissionen. At snakke om fotoner og æter på samme tid giver ingen mening, så man må træffe et valg mellem de to modeller.

58
17. marts 2023 kl. 12:14
Re: Omregning

Hvem siger at vakuum er det samme som absolut intet?</p>
<p>Traditionel fysik, for ellers har de accepteret æterens eksistens.

Jeg kender ingen traditionel fysik, der siger at æteren er tom. Tværtimod. Alle er enige om, at æteren IKKE er tom. Og at der ikke er noget sted i universet med rent tomt rum. Har du hørt f.eks. Holger Bech Nielsen, så siger han det ved stort set alle hans shows.

Mange fysikere har holdt forelæsninger, hvor de har forklaret "det tomme rum har en struktur". De omtaler det ikke nødvendigvis som æter. Nogle omtaler den som kvanteæter. For at tyngdekraft, lysets hastighed, ja selv naturens love kan eksistere så er der et rum, som de kan eksistere i. I almindelig tale, betragter vi dette rum som tomt, fordi det er tomt for stof. Men, det er ikke tomt for energi. Der er lys, der er tyngdekraft, og de fysiske love og naturkonstante er defineret. I et rum, helt uden nogen struktur, der gælder vore fysiske love ikke engang! Måske, så eksisterer der "bobler" i universet, hvor der kan gælde andre fysiske love. Men, der kræves ved overgangen til en sådan bobbel, at der er kompatibilitet med vores naturlove, ellers vil ethvert stof gå i stykker, når det går igennem muren.

Så nej, fysikere hævder ikke at det tomme rumt er tomt, for andet end stof. Der findes ikke noget sted i vores univers, hvor vi f.eks. ikke kan se lys fra stjernerne, eller påvirkes en smule af tyngdekræfter.

Jeg er helt enig med dig i, at vi godt kan forestille os, at det tomme rum kan have en anden struktur, men det bliver svært at opnå at lysets hastighed er større. I din termologi kan vi forklare det sådant, at et tomt rum, med en større hastighed end lysets, vil have en lavere tæthed, og den vil derfor blive udfyldt af "overtrykket" fra vores rum. Derfor, så vil det ikke være muligt, at opnå en større hastighed end lysets hastighed i vakuum. Nogle regner på, om vi kan forestille os stof, der kan indespærer vakuum, således vi kan have andre fysiske love, f.eks. en større lyshastighed, indenfor indespæringen. Dette kræver imidlertid, et materiale der er kompatibel med både vores naturlove, og naturlovene i indespæringen. Og det er der ingen der har fundet. Men, tager vi f.eks. et stof, med negativ energi - altså, hvor e = mc2 er negativ, altså m er negativ (massen er positiv ved antistof), så kan man teoretisk opnå en større hastighed end lysets udenfor et sådant materiale. Den negative masse, vil have et felt omkring sig, der gør vakuum tyndere,mens positiv masse, har et felt omkring sig, der gør vakuum tættere. Det er dog også fysikere der har bevist, at hvis der skulle findes et sådan stof, med negativ masse, så vil naturen sandsynligvis ikke eksistere, så det eksisterer med stor sandsynlighed ikke.

56
17. marts 2023 kl. 11:18
Re: Omregning

Hvordan i alverden kan vakuum dvs. absolut intet, ingen partikler, ingen vægt, intet tryk og dermed heller ingen energi (E = P·V) have egenskaber som f.eks. ε₀, der måles i F/m = A²·s⁴/(kg·m³), og µ₀, der måles i H/m = kg·m/(A²·s²), og altså begge indeholder kg? Det er jo det rene gak, gak ligesom "vakuumenergi" etc.! Er blot et minimum af sund fornuft og logisk tænkning da totalt forbudt inden for traditionel fysik?

Hvem siger at vakuum er det samme som absolut intet? Vakuum betyder at det er fri for luft og andre gasser. Der er tyngdekræfter, der er lys, der er baggrundsstråling, universet har en temperatur osv. Nej, naturligvis er universet ikke tomt, heller ikke det tomme rum. Men der er ingen ILT der, og du kan ikke ånde. Det er det, som vakuum betyder. Det betyder ikke, at der ikke er tyngdekraft, og at du ikke kan svæve omkring jorden med en sattelit i synkronbanen.

55
17. marts 2023 kl. 10:00
Re: Omregning

Hvordan i alverden kan Newtons første lov gælde i andet end vacuum?

Hvorfor skulle den ikke det? Kom med en saglig begrundelse!

Sorry, men jeg blev provokeret. Dit verdensbillede er mindst lige så shaky som mit......

Nej det er det absolut ikke - ialtfald ikke på det helt grundlæggende plan!

Enten er verdensrummet mellem himmellegemerne fuldstændig tomt og består af vakuum, eller også er det det ikke. Det er kun de to muligheder, hvilket burde være logik for alle med blot et minimum af rotation i kasketten, og uanset hvilken model, man går ind for, må man kunne gøre rede for, hvor de to parametre ε₀ og µ₀ stammer fra. Ellers kan man hverken forklare lysets hastighed eller verdensrummets impedans.

I ætermodellen er det let, for ε₀ er et udtryk for æterens kompressibilitet, og µ₀ er et udtryk for dens densitet; men vakuum har jo en udefineret kompressibilitet og en densitet på 0, så hvor stammer de to parametre fra i den model, du går ind for? Kom nu med et fornuftig svar Kristian i stedet for det fis, du fyrer af i #54; men det ved vi jo godt, du ikke kan og næppe vil prøve på!

Forskellen er at "mit" verdensbillede beskriver alt fra rummets krumning ...

Ja, uden tvivl. Det er bare den "lille bitte" hage ved det, at samtlige forsøg på at måle rummets krumning incl. satellitmålinger har vist, at det er fladt inden for målenøjagtigheden, og de billeder, vi nu har af et sort hul, ikke så meget som antyder en sådan rumning, selv om rummet omkring et sådant burde krumme så meget, at vi burde kunne se bagsiden. Beklager, at jeg tror mere på praktiske observationer end noget sludder, Einstein og Lorentz påstod for omkring 100 år siden, og som nu er modbevist med al ønskelig tydelighed!

jeg hakker ikke mere på dit verdensbillede - vil du være rar at holde dig fra at hakke på mit?

Kun hvis du samtidig kan få Flemming Rasmussen, dig selv og alle andre til at lade være med at kommentere og hakke på samtlige indlæg og alle, der betvivler AGW!

Hvad er du bange for Kristian? At sandheden skal komme frem, eller er Einsteins og Lorentz's tanker så hellige for dig, at de under ingen omstændigheder må drages i tvivl? Denne tråd er et skoleeksempel på, at hverken du, Stig eller nogen andre er i stand til at forsvare fotonmodellen over for mig, og videnskaben kommer aldrig videre, så længe den er domineret af en religiøs opfattelse og ikke af fakta, sund fornuft og logisk tænkning. Derfor vil jeg blive ved med at presse på for at komme tilbage til noget, der minder om Maxwells tanker, som også var baseret på en ætermodel!

54
16. marts 2023 kl. 23:27
Re: Omregning

Hvordan i alverden kan vakuum dvs. absolut intet, ingen partikler, ingen vægt, intet tryk og dermed heller ingen energi (E = P·V) have egenskaber

Hvordan i alverden kan Newtons første lov gælde i andet end vacuum?

Det er jo det rene gak, gak ligesom "æter" etc.! Er blot et minimum af sund fornuft og logisk tænkning da totalt forbudt inden for (u)traditionel fysik?

Sorry, men jeg blev provokeret. Dit verdensbillede er mindst lige så shaky som mit...... Forskellen er at "mit" verdensbillede beskriver alt fra rummets krumning til tunneleffekt (og i øvrigt forudsagde eksistensen af Higgs bosonen og laseren, før nogen af delene blev eftervist eksperimentelt.)

Er du lykkelig i din ætertro er det fint for mig, men den bliver ikke mere rigtig af din evindelige hakken på vores andres verdensbillede (som du vist ikke helt forstår).

Så please: jeg hakker ikke mere på dit verdensbillede - vil du være rar at holde dig fra at hakke på mit?

Fair deal?

53
16. marts 2023 kl. 13:29
Re: Omregning

Jeg har svært ved at se, at ekspanderende vacuum, ikke er det samme som en ændring i e0 og u0

Hvordan i alverden kan vakuum dvs. absolut intet, ingen partikler, ingen vægt, intet tryk og dermed heller ingen energi (E = P·V) have egenskaber som f.eks. ε₀, der måles i F/m = A²·s⁴/(kg·m³), og µ₀, der måles i H/m = kg·m/(A²·s²), og altså begge indeholder kg? Det er jo det rene gak, gak ligesom "vakuumenergi" etc.! Er blot et minimum af sund fornuft og logisk tænkning da totalt forbudt inden for traditionel fysik?

52
16. marts 2023 kl. 12:44
Re: Omregning

Hvis du virkelig tror på det forvrøvlede sludder - se #45, er alt håb vist ude :-) Ekspanderende vakuum - kors!

Jeg har svært ved at se, at ekspanderende vacuum, ikke er det samme som en ændring i e0 og u0, og lysets hastighed. Lysets hastighed vil naturligvis ikke ændre sig i systemet - vi kan ikke måle en forskel i systemet. Men forestiller vi os to systemer, henholdsvis med og uden ekspandrende vacuuem, og sammenligner lysets hastighed imellem dem (og ikke i dem), så kan den ikke være den samme. Da vi ikke har et referencesystem, er dog svært at måle at der er en ændring i lysets hastighed.

Ændres lysets hastighed sig, vil dog også opstå nogle kræfter, og disse kræfter burde få betydning, specielt for universets udvidelse. Det gælder også, selvom vi ikke i systemet kan se en ændring.

Fysikerne burde regne på, hvad der sker hvis der er en løbende ændring af naturkonstantene. Måske, vil det ikke være noget vi opdager, men hvis en tidsmæssig løbende ændring, f.eks. medfører nye kræfter, så kan det være muligt at måle det sker. Kan vi forudsige resultaterne af en langsom ændring af en naturkonstant, og kan vi finde noget der svarer til i naturen, så vil dette også svare til, at den pågældende naturkontant langsomt ændres. Det er ækvivalent.

49
12. marts 2023 kl. 17:45
Re: Omregning

Det er en misforståelse. Inflationsteorien, som du alluderer til, handler ikke om ting der bevæger sig hurtigere end lys i rummet, men i denne forbindelse mere om, at selve rummet ekspanderede hurtigere end lysets hastighed.

Hvis du virkelig tror på det forvrøvlede sludder - se #45, er alt håb vist ude :-) Ekspanderende vakuum - kors!

Inflationsteorien er ikke i modstrid med, at intet i rummet kan bevæge sig hurtigere end lysets hastighed i rummet:

Nej, for den er jo tværtimod et forkølet forsøg på en bortforklaring af, at man tilsyneladende observerer noget, som ikke passer med Lorentz's og Einsteins tanker!

Man påstår også, at rumtiden krummer og skulle krumme så meget omkring et sort hul, at vi burde kunne se bagsiden; men de fotos, vi nu har, ikke så meget som antyder en sådan krumning, og alle forsøg på at måle en sådan har vist, at rummet er fladt inden for målenøjagtigheden. Alligevel ryster traditionel fysik ikke på hænderne, men graver sig bare længere ned i de "hellige" bøger, som de mener repræsenterer sandheden på trods af utallige beviser på det modsatte. Er det videnskab eller religion?

I #38 prøvede du at belære mig om lysets brydning med henvisning til et sugerør og en håndvask; men jeg har i over 25 år arbejdet med refleksioner fra ulineære elementer på transmissionslinjer og har foretaget hundredevis af computersimuleringer og massevis af praktiske målinger, så du kunne ikke stikke hovedet i en værre hvepserede, når det kommer til fotonmodellen. Det er faktisk lige netop det arbejde, der gjorde, at begyndte at indse, at fotonmodellen umuligt kunne repræsentere sandheden. I første omgang orkede jeg ikke at konfrontere dig med det; men nu skal du få yderligere nogle punkter, som du burde kunne svare på, men sikkert ikke kan. Så må vi se, om det får dig til at ryste på hænderne, eller du stadig vil fastholde, at elektromagnetisk transmission foregår med fotoner.

Over en vis frekvens, er impedansen af et transmissionsmedie givet ved Z₀ = √(µ/ε) ≈ 377 ohm for æteren - hvad er µ₀ og ε₀ for vakuum(!), og refleksionskoefficienten ved skift i impedans er R = (ZL - Z₀)/(ZL + Z₀). Der er intet, der forhindrer, at R f.eks. kan være 1/π - altså et tal med uendelig mange cifre, og man har aldrig konstateret, at refleksionskoefficienten ikke er korrekt, uanset hvor lille signalet er, så hvad sker der, hvis man sender én enkelt foton ind mod en skrå glasflade? Fotonen kan jo ikke deles.

Den ikke-reflekterede del af signalet fortsætter inden i glasset, men under en stejlere vinkel og med reduceret hastighed. Det er let at forklare ud fra en bølgefront i æteren og √εr; men hvorfor afbøjes en partikel, og hvor bliver energien af, når hastigheden nedsættes? Du påstår i #23, at E = p·c; men c nedsættes jo beviseligt, og der gør impulsen muligvis også alt efter hvilken hastighed, du benytter i den (p = m·v), og da energien samtidig er E = h·f, må frekvensen nedsættes; men det sker ikke i praksis, så hvor bliver energien som følge af den lavere hastighed af, og hvorfor ændres frekvensen ikke? Når så fotonen forladet glasset igen, skal hastigheden momentant øges til den oprindelige. Hvor skaffer du energien til det, og hvorfor sker der stadig ingen ændring i frekvensen? Nogle påstår, at fotonen ikke accelereres op til c, men skabes ved den hastighed - gud bedre det; men her er der helt klart tale om en momentan acceleration fra c/√εr til c, som kræver uendelig energi, da m = h·f/c² og altså ikke 0, som jeg skrev nederst i #24 - iøvrigt noget du vist "glemte" at svare på tidligere!

Nu har du vist rigeligt at afbejde med, og de svære spørgsmål venter forude, som f.eks. hvordan fotoner samarbejder om at skabe en signalflange, når signalets viderer forløb og dermed frekvensindhold ikke er kendt på det tidspunkt.

48
12. marts 2023 kl. 16:21
Re: Omregning

Det kan den også i rummet, hvilket er bevist lige efter BB

Det er en misforståelse. Inflationsteorien, som du alluderer til, handler ikke om ting der bevæger sig hurtigere end lys i rummet, men i denne forbindelse mere om, at selve rummet ekspanderede hurtigere end lysets hastighed. Inflationsteorien er ikke i modstrid med, at intet i rummet kan bevæge sig hurtigere end lysets hastighed i rummet:

Inflationen skal udvide Universet ekstremt hurtigt for at have den ønskede effekt på problemerne med Big Bang-teorien. Universet skal faktisk udvide sig hurtigere end lysets hastighed. Det er ikke i modstrid med Einsteins almene relativitetsteori, idet det er rummet der bevæger sig, og heller ikke den specielle relativitetsteori, da den ikke omfatter deformationer af rumtiden.

https://www.kvant.dk/upload/kv-2010-4/kv-2010-4-MCA-bigbang.pdf

Inflationsteorien er i øvrigt ikke at regne som "bevist", men er en spændende hypotese.

47
12. marts 2023 kl. 16:11
Re: Omregning

Ja, da den relative permittivitet og permeabilitet ikke indgår i udledningerne af Lorenzfaktoren, kan lysets hastighed i vand naturligvis overskrides.

Det kan den også i rummet, hvilket er bevist lige efter BB, hvis man altså ikke vælger at tro på vanvittige forklaring, som jeg omtalte i #45. Hvorfor i alverden skulle der dog være nogen forskel, når formlen for den hastighed, der overskrides, er nøjagtig den samme c = 1/√(ε·µ)? Som jeg skrev tidligere, tvivler jeg på, at enhver formel, der enten resulterer i en singularitet eller i uendelig, som f.eks. Lorentz faktoren, repræsenterer den fysiske verden.

Der kan man også se, hvorfor man ikke ser Cherenkovstråling i atmosfærisk luft i praksis, selvom det principielt ville være muligt.

Det gør man da i høj grad. Det kaldes bare overlydshastighed, og den genererer nøjagtig den samme deltaformede bølgefront, som overlyshastighed (Cherenkov stråling), men der genereres selvfølgelig ikke lys. Også her er der 100 % ækvivalens mellem den mekaniske og den elektriske verden, for der er i begge tilfælde tale om en bevægelse gennem et medie, hvor lyd- eller lyshastigheden er givet ved henholdsvis v = 1/√(β·D) og c = 1/√(ε·µ).

46
12. marts 2023 kl. 15:23
Re: Omregning

Det er iøvrigt samme problem med Cherenkov stråling, som tydelig beviser, at lysets hastighed i vand kan overskrides

Ja, da den relative permittivitet og permeabilitet ikke indgår i udledningerne af Lorenzfaktoren, kan lysets hastighed i vand naturligvis overskrides. Man kan læse en god og kort forklaring på Cherenkov-stråling her: https://radioactivity.eu.com/phenomenon/cherenkov_effect Der kan man også se, hvorfor man ikke ser Cherenkovstråling i atmosfærisk luft i praksis, selvom det principielt ville være muligt. Men i praksis bliver Lorenzfaktoren for stor i luft.

45
12. marts 2023 kl. 11:12
Re: Omregning

Det du skriver Carsten, det betyder at også atomernes størrelse er ændret!

Det afhænger af kompressibiliteten. Det er æteren, der ekspanderer og giver anledning til den stigende lyshastighed; men atomer vil presses sammen som følge af gravitationen og dermed ændre størrelse, da kompressibiliteten ikke er 0.

Galakser ekspanderer næsten ikke, på trods af at universet omkring gør, for her er der balance mellem tyngdekraft og ekspanderende kraft, så selv om vi ikke havde defineret lysets hastighed og µ₀ til at være konstante, ville vi ikke se de helt store ændringer over tid. Det er iøvrigt ε₀, der burde være defineret til at være konstant og ikke c, for lysets hastighed afhænger af ε₀ og ikke omvendt!

Lige efter BB må verdensrummet have ekspanderet med overlyshastighed. Det er der intet i "Kanstrup" faktoren, der forhindrer; men Lorentz faktoren går i uendelig for v = c, så derfor bliver traditionel fysik nødt til at hævde, at det er universet og ikke afstandene mellem himmellegemerne, der ekspanderer med den hastighed. Man hævder så samtidig, at verdensrummet består af vakuum, så vi har altså vakuum, der på trods af en energi på 0 (E = P·V) ekspanderer med overlyshastighed, og alle objekter skulle så være relative til dette ingenting og skulle derfor ikke fjerne sig fra hinanden med overlyshastighed, selv om det er det, man observerer. Hvordan nogen kan tro på sådan en gang forvrøvlet sludder går over min forstand; men endnu engang må traditionel fysik jo hugge en hæl og klippe en tå for at få sin religion til at passe med virkeligheden.

Det er iøvrigt samme problem med Cherenkov stråling, som tydelig beviser, at lysets hastighed i vand kan overskrides, så også her må man ty til en bortforklaring i form af, at det "selvfølgelig" er lysets hastighed i vakuum, der ikke kan overskrides på trods af, at der er nøjagtig samme formel c = 1/√(ε·µ), der gælder helt generelt (bortset fra internt i ledere, hvor E-feltet kortsluttes af ledningsevnen, og hastigheden derfor nedsættes enormt).

44
12. marts 2023 kl. 03:27
Re: Omregning

Hvordan kan nogen iøvrigt påstå, at tiden går i stå i en foton, fordi den bevæger sig med lysets hastighed, hvis Lorentz faktoren ikke er defineret ved v = c, hvordan kan en foton, hvor tiden er gået i stå, have en frekvens, og hvordan bærer den sig rent fysisk ad med at overføre frekvensen og polariteten? Der er nok af dilemmaer at tage fat på, som selv de klogeste undervisere og ph.d.'er i fysik indtil nu ikke har kunnet svare på; men hvis du eller andre her kender svaret, lytter jeg da meget gerne!

Jeg er ikke sikker på, at jeg kan besvare spørgsmålet. Men et forsøg her: Du bevæger dig så at sige samme sted på bølgen, og ser derfor ingen tidsmæssig variation. Der er dog en afstandsmæssig variation. Jeg mener også, at fotonens energi eksisterer, så altså ser fotonen ud til at have energi, og frekvens, men uden at tiden ser ud til at gå da du befinder dig hele tiden samme sted på fotonen. Måske kan du måle et statisk magnet og elektrisk felt hvor du står. Det kunne forklare dens energi. En fysiker vil måske have en anden forklaring.

42
11. marts 2023 kl. 10:41
Re: Omregning

Klap lige hesten, inden vi falder helt af. Vi træder lige et skridt tilbage til grundformlerne:</p>
<ol>
<li>E = γ·m₀·c²</li>
<li>p = γ·m₀·v; v < c

Jeg har aldrig set grundformlerne anvendt direkte, til at finde forholdet mellem relativisk massenergi og impuls. Men efter lidt overvejelser, synes jeg ikke, at jeg kan se nogle problemer ved det, så her kommer forsøget:

Vi dividerer de to op i hinanden:

E/p = (γ·m₀·c²)/(γ·m₀·v) = c²/v = c (c/v); for v < c

Ved simpel grænseværdibetragtning ses, at forholdet må gå mod c, når v -> c, hvilket jo netop er det man måler for fotoner. Da fotoner har endelig energi, må deres hvilemasse naturligvis være 0.

Jeg har som sagt aldrig set det udledt på den måde, så jeg kan have overset noget. Men umiddelbart synes jeg, at det virker som en fin alternativ måde at argumentere for forholdet på?

41
11. marts 2023 kl. 10:08
Re: Omregning

Jeg er lidt ked af, at jeg gik ind i denne debat, fordi jeg troede, at du faktisk kunne lidt fysik. Men jeg ser, at du ikke har bare grundfysisk forståelse. <strong>Så jeg stopper her.</strong>

Det kan jeg godt forstå, for du har "stukket hovedet i løvens mund" og har åbenbart ikke "lyst" til at svare på de dilemmaer, som jeg har rejst i bl.a. #36 og #40 om det ekspanderende univers, og i #24 om fotonens nødvendige masse:

Iøvrigt fører p = h·f/c og p = m·v = m·c til, at massen af en foton i bevægelse er m = h·f/c², så forklar mig lige, hvordan man får accelereret den masse op til c!!!

Derfor bliver du nu personlig:

fordi jeg troede, at du faktisk kunne lidt fysik.

Der er en klog mand, der engang har sagt, at når man i en diskussion bliver opfarende og tyer til den slags personangreb, slås man ikke længere for sandheden, men for sig selv! Jeg kunne med samme ret sige, at jeg troede, at du i det mindste havde en smule logisk sans til bl.a. at kunne indse, at lysets hastighed i et ekspanderende univers umuligt kan være konstant.

Hvordan kan nogen iøvrigt påstå, at tiden går i stå i en foton, fordi den bevæger sig med lysets hastighed, hvis Lorentz faktoren ikke er defineret ved v = c, hvordan kan en foton, hvor tiden er gået i stå, have en frekvens, og hvordan bærer den sig rent fysisk ad med at overføre frekvensen og polariteten? Der er nok af dilemmaer at tage fat på, som selv de klogeste undervisere og ph.d.'er i fysik indtil nu ikke har kunnet svare på; men hvis du eller andre her kender svaret, lytter jeg da meget gerne!

40
11. marts 2023 kl. 09:44
Re: Omregning

Lysets hastighed måles konstant og c er en vedtaget defineret konstant.

Ja, netop - vedtaget defineret konstant. Det er praktisk i det daglige, for ellers ville alle målinger ændre sig løbende, efterhånden som verdensrummet bliver større; men det fjerner desværre fokus fra, hvad der reelt set sker!

Vi kan vel blive enige om, at vi ser de fjerneste objekter, som de så ud for ca. 13,4 milliarder år siden, dvs. ca. 400 millioner efter BB - det ved vi ud fra rødforskydningen på ca. z = 11. Vi kan vel også blive enige om, at verdensrummet ekspanderer. Det betyder, at da lyset blev udsendt for ca. 13,4 milliarder år siden, var afstanden til os langt mindre, end den er idag, og derfor skulle lyset for længst være passeret, hvis lysets hastighed var konstant, som Einstein og I andre påstår. Den absolut eneste, logiske forklaring er, at lysets hastighed nødvendigvis må være proportional med verdensrummets størrelse, så det altid tager en vis tid for lyset at nå fra A til B - uanset hvor kompakt univeret er, og det er præcis det, ætermodellen forudsiger!

Er enhver form for logisk tænkning da total forbudt inden for traditionel fysik?

39
10. marts 2023 kl. 21:27
Re: Omregning

Det er ikke i modstrid med, at lysets hastighed i vakuum er den øvre hastighedsgrænse for energi.

Jeg mener, at teoretiske fysikere, arbejder med teorier om at fore ormehuller med masse med negativ energi og den slags. Omkring en masse med negativ energi, kan lysets hastighed muligvis være større. Og, de drømmer om, at lave rumskibe med WARP drive, der anvender en sådan masse med negativ energi, og som indkapsler en kapset med almn. masse, og ophæver hele dens masse. Udefra vil der ikke kunne detekteres nogen masse, og muligvis vil emnet heller ikke kunne detekteres optisk. Min holdning er, at det er et fact at nogle fysikere beskæftiger sig med rent vås.

38
10. marts 2023 kl. 21:14
Re: Omregning

Kun hvis du accepterer, at c afhænger at gravitationen, som den gør; men Einstein påstod jo, at c er konstant, og så passer det ikke!

Nu er der jo mange ting, som har konstant hastighed, jævnfør Newtons love.

Jeg er lidt ked af, at jeg gik ind i denne debat, fordi jeg troede, at du faktisk kunne lidt fysik. Men jeg ser, at du ikke har bare grundfysisk forståelse. Så jeg stopper her.

Men jo, bølgelængden ændrer sig, når lyset bevæger sig fra et materiale med en permittivitet til en anden. Det er det der giver lysets brydning, og du kan se det hjemme i badeværelset, hvis du stikker et sugerør halvvejs ned i vand i håndvasken. Det er ikke i modstrid med, at lysets hastighed i vakuum er den øvre hastighedsgrænse for energi.

37
10. marts 2023 kl. 21:06
Re: Omregning

Kun hvis du accepterer, at c afhænger at gravitationen, som den gør; men Einstein påstod jo, at c er konstant, og så passer det ikke!

Det er lidt vås, at skrive det som en modsætning. Lysets hastighed måles konstant og c er en vedtaget defineret konstant. Forestil dig, at lysets hastighed er 1 meter i sekundet. Nu placerer vi en lille mand i dette system, hvor lysets hastighed er 1 meter i sekundet set udefra. Den lille mand, vil måle lysets hastighed som 299792458 m/s, fordi hans tid og afstandsopfattelse er en anden end udenfor systemet.

Jeg syntes indimellem, at Carstens opfattelse minder lidt om Ray Fleming. Selvom Ray Fleming har skrevet mange bøger der kan købes i Saxo's boghandel om området, så gør det dog ikke det han skriver sandt. Ray Fleming har en BSc i fysik.

36
10. marts 2023 kl. 20:49
Re: Omregning

c og λ afhænger af dielektricitetskonstanten

Nej omvendt.

Det er c, der afhænger af ε₀ og µ₀: c = 1/√(ε₀·µ₀). ε₀ er er udtryk for æterens kompressibilitet, der stiger proportionalt med verdensrummets størrelse, og µ₀ er et udtryk for densiteten, der falder med 3. potens af størrelsen. Når de to faktorer ganges sammen, og kvadratroden uddrages, fås, at c bliver proportional med størrelsen, som den nødvendigvis også må være i et ekspanderende univers. Ellers kan vi ikke se 13,4 milliarder år tilbage i tiden!!!

c = 1/√(ε₀·µ₀) er fuldstændig ækvivalent med den tilsvarende formel for lydens hastighed i et medie v = 1/√(β·D), hvor β er kompressibiliteten og D er densiteten, og her vil du vel ikke påstå, at kompressibiliteten af et materiale afhænger af lydhastigheden.

c = λf holder.

Kun hvis du accepterer, at c afhænger at gravitationen, som den gør; men Einstein påstod jo, at c er konstant, og så passer det ikke!

35
10. marts 2023 kl. 20:30
Re: Omregning

Stig og Kristian ... been there, done that

34
10. marts 2023 kl. 20:10
Re: Omregning

Fotonmodellen er formodentlig fysikkens hidtil største fejltagelse

Nej, det er dig der overfortolker fordi du ikke forstår begrebet "model" men tror at det er en fysisk forklaring.

A model is a representation of something that is often too difficult (or impossible) to observe or display directly. Although a model is justified by experimental tests, it is only accurate in describing certain aspects of a physical system

33
10. marts 2023 kl. 20:09
Re: Omregning

Re: Omregning</p>
<p>Jeg har ikke set mange artikler, hvor der ikke som minimum har været en Ph.D. blandt navnene</p>
<p>og det bruger du så til at opfinde følgende alternative "virkelighed" til lejligheden?</p>
<p>Inden den overhovedet går til fysikkerne eller ingeniørerne, så går den igennem en HR afdeling, der tjekker at det formelle er opfyldt.</p>
<p>Du kan have din egen mening, men ikke din egen virkelighed.

Det, som jeg skriver, er mit indtryk, og jeg mener, at det er det indtryk man får, når man læser videnskabelige artikler. Jeg ved godt, at ingeniører og forskere ikke selv går meget op i titlerne, men der vil være mange forhindringer, hvis du ikke har en Ph.D. eller i det mindste nogle med en forskeruddannelse til at bakke dig op, og ønsker at offentliggøre noget i Nature.

Hvis Carsten skulle kunne formulere en artikel, og ønsker den offentliggjort i Nature, så vil jeg som minimum råde til, at han allierer sig med en eller flere med minimum Ph.D. som kan bakke ham op, og at han kan få lov at skrive deres navn og tittel på artiklen, samt vedlæge et lille hæfte med deres billeder og bedrifter i bunden. Og det bliver nok også nødvendigt, med en professor, eller kendte forskere der gerne vil have deres navn på artiklen. Kan han ikke finde nogle forskeruddannede til at bakke ham op, så er det seriøst ment, at han i første omgang bør holde sig til facebook eller youtube. Måske får han så kontakt med nogen.

29
10. marts 2023 kl. 19:43
Re: Omregning

Iøvrigt er c/λ ikke lig med f (E = h·f), hvis c anses for konstant.

c og λ afhænger af dielektricitetskonstanten. Og strengt talt også af permeabiliteten, som det ses af Maxwell's udledning. c = λf holder.

Jeg er meget enig i Ramskovs udledning. Forholdet c mellem energi og impuls må gælde for fotoner uden hvilemasse, jævnfør formlens invariante form, som jeg fremhævede. Hvis altså formlen skal kunne generaliseres til fotoner. Det viste sig at gå godt, fordi det passer med det målte forhold for fotoner, hvilket er årsagen til, at man foretager udledningen.

Men man må understrege, at man trækker formlen ud af sit gyldighedsområde. Det er kombinationen af grænseværdibetragtninger og det at det passer med de fysiske målinger, som gør, at man holder fast i udledningen.

28
10. marts 2023 kl. 19:37
Re: Omregning

Vrøvl, jeg har både publiceret og reviewet videnskabelige artikler. Det betyder bjælle hvad din titel er.

Når man ser typiske videnskabelige artikler, så er det første der står der en række af navne, og deres titler. Jeg har ikke set mange artikler, hvor der ikke som minimum har været en Ph.D. blandt navnene. Og til sidst i artiklerne, er ofte også en kort omtalning af de forskellige personer, igen med billed, professorgrad, osv.

27
10. marts 2023 kl. 19:35
Re: Omregning

De vigtige pointer her er, at partikler med hvilemasse ikke kan bevæge sig med lysets hastighed, så skal vi opfatte fotonen som en partikel, må den have hvilemassen 0, da fotonens energi vides at være endelig.

Netop, og så er vi tilbage i E = m₀·c²·γ = 0 hvis m₀ = 0 - øhhh altså lige bortset fra at m₀·γ samtidig er h·f/c² og ikke 0, som jeg skrev i #24; men her vil du måske også påstå, at denne åbenlyse selvmodsigelse ikke gælder, fordi γ bliver uendelig ved v = c?

Fotonmodellen er formodentlig fysikkens hidtil største fejltagelse. Jeg har 15 fotondilemmaer, som du kan forsøge dig med, hvis du mener, at du kan forsvare den; men hidtil har selv de mest kompetante måttet give op.

25
10. marts 2023 kl. 19:26
Re: Omregning

Anyway, hvorfor skriver du ikke artikel i Nature?

Jeg tvivler på, at Nature er neutral i denne sammenhæng. Og mon ikke, at der også kræves mindst en Ph.D. i fysik, for at få sine artikler igennem nåleøjet? Og en enkelt forfatter med Ph.D. er sandsynligvis ikke nok. Der skal et større antal, med minimum Ph.D til for at komme igennem nåleøjet. Det er som når man skriver en ansøgning. Inden den overhovedet går til fysikkerne eller ingeniørerne, så går den igennem en HR afdeling, der tjekker at det formelle er opfyldt.

Jeg anbefaler i stedet youtube. Der er allerede mange videoer på youtube, der sætter spørgsmål ved kompletheden af kvantemekanikken, og der er andre der forklarer at kvantemekanikken er en æterteori.

Jeg tror, at vi har et langt større problem indenfor videnskaben, der ikke kun begrænser sig til kvantemekanikken. Forskere, og ingeniører, lærer deres viden udenad, og de søger ikke at analysere og sikre sig dens korrekthed. Tager vi eksempel et programmeringssprog, hvor mange går så programmeringssproget defination igennem, og undersøger om det er deterministisk, hvor determinismen svigter, finder en løsning til det, undersøger om ordrerne gør som de er "supposed to do", og hvordan det kunne være løst, så ordrerne gjorde som de var tænkt at skulle gøre? Ingen. Spørger professoren eleverne ad, hvorfor de ønsker at lære programmering, så er der INGEN der gør det, for at forstå noget om programmering, og programmeringsvidenskab. De ønsker at lære at programmere, fordi det er et problem de skal have løst, og mener de kan gøre det med et program. Måske ønsker de at bygge en LED flasher, og har fundet ud af, at det er en fordel at kunne kode. Eller, de vil gerne styre en drone, og har fundet ud af kodning er svaret. Programmeringsvidenskab - hvorfor det? Det burde være rutine, at alle der lærer programmering, starter med at lave en liste over programmeringssprogets ordre, og i hvilke tilfælde, at de gør noget, som de ikke er tænkt at gøre, samt finder løsningen på, hvad der skal gøres ved dette.

24
10. marts 2023 kl. 19:20
Re: Omregning

Opfatter vi som sædvanlig m = m₀·γ; hvor m er den relativistiske masse ved hastigheden v, fås den sædvanlige formel: E = m·c² (det er sådan set formel 1, som jeg tog udgangspunkt i). Den formel er jo ikke ligefrem revolutionerende, så hvorfor du udledte den, ved jeg ikke?

Det er for at udlede faktoren γ eller i min verden k, fordi den faktor også har betydning for "time dillation". c i E = m₀·c² har i princippet intet med lysets hastighed at gøre. Da c = 1/√(ε₀·µ₀) fås E =m₀/(ε₀·µ₀), som er et udtryk for den oplagrede potentielle energi og der, hvor fysikken rent faktisk stammer fra.

Men bemærk, at formlen kun gælder for v < c, for Lorenzfaktoren er ikke defineret for v = c.

Hmm - en bortforklaring af formlens manglende troværdighed; men I så fald kan man køre hele regnestykket baglæns og konstatere, at E² = (m₀·c²)² + (p·c)² dermed heller ikke gælder for fotoner, så Jens Ramskov kan ikke simplificere formlen til:

E=pc eller E=h·c/λ da p=h/λ

som han gør!

Iøvrigt er c/λ ikke lig med f (E = h·f), hvis c anses for konstant. Frekvensen og dermed energien i lys ændres ikke, når lys går mod et gravitationsfelt, selv om den fejlopfattelse (blåforskydning) er meget udbredt. Der er bølgelængden, der nedsættes, som følge af, at lyshastigheden reduceres i et gavitationsfelt.

Der giver det god mening, at opfatte det kvadrerede energiled og det kvadrerede impulsled som ortogonale variable for fotoner, sådan som Ramskov gør, fordi det giver den målbare impuls og energi af lyset.

Nej. I mine øjne er det fusk. Man har netop målt eller ud fra andre formler (kvantemekanikken) kommet frem til, at E = h·f, og da E = p·c, fås at p = h·f/c. Det kan man bare ikke komme frem til ud fra formlen E² = (m₀·c²)² + (p·c)², hvor hverken h eller f indgår! I blander behændigt 2 formler sammen!

Iøvrigt fører p = h·f/c og p = m·v = m·c til, at massen af en foton i bevægelse er m = h·f/c², så forklar mig lige, hvordan man får accelereret den masse op til c!!!

23
10. marts 2023 kl. 18:40
Re: Omregning

E² - p²c² = γ²·m₀²·c⁴ (1-v²/c²) = γ²·m₀²·c⁴/ γ² = m₀²·c⁴ (som er ens for alle initialsystemer)

Hov, jeg fik da vist postet, uden at gøre det helt færdigt. De vigtige pointer her er, at partikler med hvilemasse ikke kan bevæge sig med lysets hastighed, så skal vi opfatte fotonen som en partikel, må den have hvilemassen 0, da fotonens energi vides at være endelig.

Omvendt kan den fotoelektriske effekt dårligt forklares, hvis fotonen ikke opfattes som en partikel. Da den viste formel kun består af kvadrerede led er det fristende at opfatte impuls og masse som uafhængige for fotoner, således at fotonens energi reducerer til et impulsled. Sætter vi det til den fra kvantefysikken kendte værdi fås:

  • E² - p²c² = 0
  • => E² = p²c²
  • => (hf)² = p²c²
  • => hf = pc
  • => p = hf/c = h/λ

Det går altså tilsyneladende godt at tolke fotoner relativistisk, med de anvendte grænseværdibetragtninger...

22
10. marts 2023 kl. 18:16
Re: Omregning

E² = (m₀·c²)² + (p·c)² = (m₀·c²)² + (γ·m₀·v·c)²

Klap lige hesten, inden vi falder helt af. Vi træder lige et skridt tilbage til grundformlerne:

  1. E = γ·m₀·c²
  2. p = γ·m₀·v; v < c

Vi har sådan set en fin overensstemmelse, som har de meget fine kvaliteter, at når v bliver lille, går de over i formlerne fra den klassiske mekanik (for 1. kommer den sædvanlige ½mv² ud som første led i en Taylor-rækkeudvikling).

Vi kvadrerer de to ligninger og trækker dem fra hinanden:

E² - p²c² = γ²·m₀²·c⁴ (1-v²/c²) = γ²·m₀²·c⁴/ γ² = m₀²·c⁴ (som er ens for alle initialsystemer)

Deraf følger banalt, at E² = (m₀·c²)² + (p·c)²

Du vil så gerne regne videre, og når frem til: E = m₀·c²·γ

Opfatter vi som sædvanlig m = m₀·γ; hvor m er den relativistiske masse ved hastigheden v, fås den sædvanlige formel: E = m·c² (det er sådan set formel 1, som jeg tog udgangspunkt i). Den formel er jo ikke ligefrem revolutionerende, så hvorfor du udledte den, ved jeg ikke? Men bemærk, at formlen kun gælder for v < c, for Lorenzfaktoren er ikke defineret for v = c.

At energien af en foton er E = hf, kommer ikke fra relativitetsteorien, men fra kvantefysikken (specifikt fra den fotoelektriske effekt). Man må ikke umiddelbart forvente, at man kan kombinere formler fra de to grene af fysikken frit, da de jo aldrig er blevet forenede i en kvanterelativitetsfysik. Så når vi forener dem, sker det med udgangspunkt i, hvad der giver mening, ud fra de forsøgsresultater som vi kender.

Der giver det god mening, at opfatte det kvadrerede energiled og det kvadrerede impulsled som ortogonale variable for fotoner, sådan som Ramskov gør, fordi det giver den målbare impuls og energi af lyset. Konceptuelt giver det den fordel, at vi kan håndtere fotoner indenfor relativitetsteoriens rammer, på trods af, at formlerne jo kun er udledt for v < c.

Hastigheden v = c er et grænsetilfælde i relativitetsteorien, hvor Lorenzfaktoren ikke er defineret, så man er nødt til at kombinere resultaterne for lys fra kvantefysik og relativitetsfysikkens formler med den forsigtighed, at man ikke bevæger sig ud i et område, hvor resultaterne er i modstrid med fysiske målinger. Den forsigtighed overholder Ramskov til fulde, og der er da også tale om helt traditionelle ligninger og resultater.

21
10. marts 2023 kl. 17:56
Re: Omregning

Se hvor megen opmærksomhed f.eks. strengteori har fået. Jeg skulle hilse at sige at der er mere rnd et par løse ender der....

Ja, men den sætter ikke spørgsmålstegn ved det eksisterende - og specielt ikke ved Einsteins og Lorentz tanker, og så er den fremsat af anerkendte fysikere!

For at forklare himmellegemernes bevægelser i en galakse, vil traditionel fysik meget hellere opfinde en ny partikel, som ingen nogensinde har detekteret, og som skal have de mest vanvittge egenskaber, for at regnestykket passer, end at erkende, at mørk masse = æter; men relativitetsteorien og æterteorien er i modstrid med hinanden, og så er den forklaring jo udelukket!

19
10. marts 2023 kl. 17:29
Re: Omregning

Prøv bare at se hvor mange nedadvendte tommelfingre jeg får for at påpege fejl i den traditionelle "religiøse" opfattelse, som ingen er i stand til at forsvare.

Denne tråd er jo et skoleeksempel. Du har indtil videre fået 2 tommel op for at skrive noget forkert i #15, og jeg har så fået 2 tommel ned i #16 for at rette fejlen, som du selv indrømmer i #17.

Det her er et pattebørneforum, hvor stort set ingen søger sandheden, men blot hævder, at flertallet altid har ret, og dem, der vover at påstå noget andet, skal kanøfles og helst udelukkes.

18
10. marts 2023 kl. 17:19
Re: Omregning

Kan du flytte bare et enkelt komma i nuværende verdensbillede er Nobelprisen hjemme.

Det kunne jeg sagtens, hvis jeg fjernede de dunkle punkter - ikke mindst efter at jeg fandt en erstating for relativitetsteoriens "time dilation", som hidtil har været begrundelsen for, at Newton ikke holder hele vejen; men jeg vil gerne kunne fremlægge en samlet teori for det hele.

Én at grundidéerne i min ætermodel er en 100 % ækvivalens mellem den elektriske og den mekaniske verden, og derfor bør jeg også kunne beskrive E-feltet og B-feltet ud fra den premis. Det kan jeg også for B-feltets vedkommende, og jeg har tidligere bevist her på ing.dk, at jeg kan beregne selvinduktionen af en spole ud fra ren Newton og ramme plet, hvorimod den traditionelle formel regner en faktor 8 galt. Da E = -dB/dt (Maxwells 3. ligning), vil en reduktion af et B-felt skabe et E-felt og dermed ladning, så det burde også være muligt at beskrive og forstå ladning ud fra det; men det kniber p.t.

Jeg kan være 100 % sikker på, at hvis jeg f.eks. fremlægger 10 punkter, hvoraf de 9 er fuldstændig uangribelige, men det sidste er lidt for spekulativt, vil alle "ulvene" kaste sig over dette punkt, og hvis det så lykkes at flå det fra hinanden, vil man opfatte hele teorien som falsificeret - selv om man selv har adskillige uafklarede punkter i sin model! Prøv bare at se hvor mange nedadvendte tommelfingre jeg får for at påpege fejl i den traditionelle "religiøse" opfattelse, som ingen er i stand til at forsvare.