Spørg Fagfolket: Hvordan tør solsorte flyve i mørke?
Vores læser Carl Erik Jørgensen har spurgt:
Jeg undrer mig over, at solsorter starter med at flyve, før det er lyst, til trods for deres små øjne, der ovenikøbet sidder på siden af hovedet.
Kan det være fordi, de i dagslys har memoreret deres nærområde i form af træer og buske og ofte er stationære i deres 'egen' have eller park?
Jeg har tit set og hørt dem flyve med høj hastighed i næsten mørke om morgenen og tænkt: Hvordan tør de?
Jens Thorving Andersen, Content creator på SEJENS og museumsformidler, Naturhistorisk Museum i Aarhus, svarer:
Vi har alle set en solsort i søgen efter regnorme på en græsplæne. Den hopper et par gange, standser op, og så vender og drejer den hovedet for at se, om der er noget mad.
Øjnene kan ikke selv dreje sig, og da de er placeret på siden af hovedet, må solsorten altså dreje hele hovedet om på siden, hvis den vil se hvad der sker på jorden foran den.
At have øjne placeret på siden af hovedet er klassisk for et byttedyr. Det giver nemlig et større synsfelt til at kunne spotte rovdyr. Rovfugle, som f.eks. en spurvehøg, har til gengæld øjnene placeret foran. De har stereosyn, hvilken gør den bedre til at vurdere afstanden til deres bytte.
At solsorten skulle have svært ved at se i de tidlige morgentimer, tvivler jeg på. De har fremragende syn, og faktisk har mange fugle et ekstra synslag med specialiserede celler, der gør dem i stand til at se Jordens magnetfelt. Det hjælper dem med at navigere, når de trækker om natten. Mørkeræd er fugle i hvert fald ikke.
Kan se ultraviolet lys
Hvor vi mennesker må 'nøjes' med at kunne skelne blåt, grønt og gult-orange lys, kan fuglene også se ultraviolet (UV). Det kan vi mennesker ikke, så vi går også glip af en hel del.
Fugle kan have ultraviolette farvemønstre i fjerdragten, som andre fugle kan se. Også maden, som f.eks. visse frugter, kan have UV-pletter, og forskning har påvist, at visse fugle fravælger frugt, der er blevet vasket fri for UV-mønstrene.
Og så må vi naturligvis ikke glemme Tårnfalken, der under musejagten holder øje med det ultraviolette muse-tis.
Der er ingen grund til at være bekymret for, at solsorten skulle flyve ind i noget. Så skulle det da være vinduer, som netop kan snyde, hvis solsorten er uopmærksom eller kan se igennem hele vejen igennem bygningen.
Solsorten kan vi opleve hele året, og skal vi også runde deres sang, så er den som regel en af de første fugle, der for alvor synger i det tidlige forår.
Så snart fuglen synger, vil lyden bevæge sig genem atmosfæren og gradvist blive absorberet. Der er altså forskel på, hvor meget vi kan høre alt efter afstanden til lydkilden.
Solsortens sang
Hvis frekvensen (tonehøjden) eller luftens temperatur stiger, vil lyden absorberes i stigende grad. På sammen måde vil også en lav luftfugtighed påvirke lyden.
Fuglene bruger ikke det ultrasoniske frekvensområde (det kan mennesker ikke høre), da de dæmpes for meget med afstanden til at kunne blive brugt til kommunikation. Til gengæld har flagermusene taget dette frekvensområde i brug under deres intensive flyvende jagt.
Om morgenen er forholdene gode, hvis man skal synge. Der er en relativ høj luftfugtighed, temperaturen er lavere, og også vinden er som regel tilpas svag. Dette resulterer i, at dæmpning af lyden mindskes.
Der kan også være andre grunde til at synge om morgenen. Hvis man lever af insekter, skal man være klar til at fange disse, så snart de bliver aktive. Så kan man jo lige så godt få sangen overstået inden.
Har man et territorium, som konkurrenter skal være opmærksomme på, så skal man få det sagt - hurtigst muligt!
