»Man kan i hvert fald ikke alene bebrejde naturen.«
Sådan siger professor i geoteknik Kenny Kataoka Sørensen fra Aarhus Universitet med en fast stemme, da Ingeniøren spørger ind til hans bud på, hvad der udløste det ustoppelige, kollosale jordskred på Nordic Waste i Randers.
Da Ingeniøren fanger ham over telefonen, har han lige downloadet en rapport fra Cowi. I rapporten anslås det, at tre millioner m3 jord - med en vægt på omkring 5 millioner tons - skrider med op mod knap 10 meter i døgnet ned mod Alling Å og Ølst By, som alt andet lige ender begravet i et fem meter tykt lag.
Kenny Kataoka Sørensen har endnu ikke nået at kigge på rapporten, men har ud fra billeder og artikler en række ideer om, hvilken slags jordskred der er tale om, og hvorfor det startede. Det kommer vi til. Først kræver det nemlig et indblik i forholdene på Nordic Waste.
Illustration: Frederik Marcher Hansen / Ingeniøren.
Nordic Waste ligger på Ølst Bakker på adressen Gammel Århusvej 110 omkring 9 kilometer syd for Randers bymidte. Virksomheden har siden 2018 haft tilladelse til at modtage op til 1.000.000 ton jord om året på et omtrent 30 hektar stort areal på en bakkeskråning. Jordskreddet bevæger sig ifølge Cowi fra sydvest mod nordøst, hvor Ølst By ligger få hundrede meter væk.
Illustration: Ingeniøren / Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
Bakketoppen tårner sig cirka 80 meter (kote 96,8 DNN eller Dansk Normal Nul, som angiver havoverfladens gennemsnitlige niveau i Danmark) over Gammel Århusvej omkring 750 meter væk. Det giver en vinkel på bakken på omkring 6 grader. Vi vender tilbage til, hvorfor denne vinkel kan have afgørende betydning for jordskreddet.
Illustration: Randers Kommunes miljøgodkendelse fra 2018.
I 1950’erne opdagede Leca Danmark, der fremstiller små lerkugler - også kaldet letklinker - store depoter af plastisk ler af god kvalitet i Ølst Bakker. Virksomheden etablerede fabriksbygninger og begyndte at grave leret op af jorden og danner med tiden en større og større lergrav, der til sidst er på omkring 20 hektar.
Illustration: Lucis / Wikimedia Commons.
Leret på Ølst Bakker stammer fra den geologiske epoke Paleocæn, som varede fra 65,5 til 55,8 millioner år siden, og ligger i et omkring 45 meter tykt lag under jordoverfladen. Under det ligger der bryozokalk - også kaldet limsten - viser to overensstemmende boringer, der blev foretaget i 1974 og 2018.
Grundvandet starter umiddelbart under den fede ler, der fungerer som en membran eller hindre, der forhindrer miljøforurenende stoffer i at sive ned til grundvandet. Derfor gav det også mening, at Nordic Waste overtog grund og bygninger, da Leca-fabrikken lukkede i 2011, fordi finanskrisen ramte markedet for letklinker hårdt.
I hvert fald fremgår det af den første miljøgodkendelse fra Randers Kommune til Nordic Waste fra 31. august 2018, at det fede ler næsten 100 procent beskytter det underliggende grundvand mod forurenende stoffer, og at nærmeste vandværksboring ligger 2,7 kilometer væk.
Randers Kommune giver i første omgang tilladelse til at dække en cirka 20 hektar stor lergrav med 7.200.000 m3 fyld lettere forurenet og ren jord (fyldjord). I to efterfølgende miljøgodkendelser fra 2019 og 2021 får Nordic Waste tilladelse til at behandle farligt affald, heriblandt batterier og elektronisk affald, flyve- og bundaske fra kraftværker og meget andet.
Herudover forklarede Nordic Waste til Ingeniøren i maj sidste år, at de ville lave forsøg med at ‘vaske’ PFAS-forurenet jord for at genvinde råstoffer i form af sand og grus til byggebranchen, men afviste for nylig over for TV 2 Østjylland, at der findes farligt affald på grunden.
Det vådeste år nogensinde målt
Det står uvist, hvor meget såkaldt fyldjord, der er på grunden.
Ud fra sammenligninger af satellitbilleder fra 2018 og 2023 kommer Cowi frem til, at der er tilført 2,1 millioner m3 jord svarende til 3,8 millioner tons.
Cowi vurderer, at den samlede mængde fyldjord er omkring 2,5 millioner m3, men ud fra billeder konstateres det, at det ikke kun er fyldjorden, der skrider. Det anslås, at i alt 3 millioner m3 - over 5 millioner tons - jord tidligst stopper med at skride om 1-2 år.
Ifølge en pressemeddelelse fra Nordic Waste opstod jordskreddet uventet og pludseligt, før det accelererede 9.-10. december efter »ekstraordinært store nedbørsmængder og den seneste tids tøsne, som har plaget Danmark de seneste måneder«.
Især oktober var våd med det kraftigste skybrud nogensinde registreret og sammenlagt er 2023 officielt det vådeste år nogensinde målt i Danmark.
I 2023 nåede den samlede mængde nedbør op på over 900 millimeter og er officielt det vådeste år nogensinde målt i Danmark (især oktober var våd med det kraftigste skybrud nogensinde registreret). Til sammenligning fik Danmark 759 millimeter nedbør om året i perioden 1991-2020.
Ikke alene naturen
De fleste lertyper har en forholdsvis høj intern friktionsvinkel, så en skråning naturligt vil ligge mere stejlt end seks grader. Men plastisk ler kan have meget lav intern friktion, og det er ikke unormalt, at en skråning af plastisk ler over tid vil indfinde sig ved en naturlig skråningsvinkel på ca. 6 grader.
De store mængder nedbør mættede jorden på Nordic Waste og kan have resulteret i nogle uheldige forhold. Hvis vandspejlet ligger lige under overfladen, som det tyder på at være tilfældet, vil en skråning i ler som tommelfingerregel være ustabil, hvis den såkaldte skråningsvinkel overstiger halvdelen af lerets interne friktionsvinkel (på omkring 12 grader). Det kan meget vel være sket, vurderer professor Kenny Kataoka Sørensen fra Aarhus Universitet.
Men man kan ikke alene skyde skylden på naturen, påpeger han.
»Hvis der ikke havde været regn, så havde der ikke været noget problem. Jordskred udløses næsten altid af regn, men når man som Nordic Waste flytter rundt på fyldjord og ler, så bliver strukturen i materialerne opbrudt, løsere og mindre stærk. Der opstår større hulrum, så det kan suge mere vand til sig, og hvis man på samme tid flytter det, inden materialet når at ‘sætte sig’ (før vandet drænes bort, red.), vil det have en ret løs struktur med ringe egenskaber,« siger han.
De store mængder vand har desuden utvivlsomt resulteret i et forhøjet grundvandsspejl.
Vandet vil trykke ud til alle sider, og når det trykker ud på jord og lermasse, vil det presse jorden mod det laveste punkt . I tilfældet med Nordic Waste med retning mod Gammel Århusvej, Alling Å og Ølst By, forklarer Kenny Kataoka Sørensen.
Han kalder plastisk ler for et »meget udfordrende materiale«.
Det vil være glat på grund af et højt indhold af finkornede lerpartikler, hvor hovedbestandelen er mineralet smektit. Ved store bevægelser i samme retning kan de pladeformede lerpartikler blive ensrettet, hvilket vil resultere i en glat overflade med meget lav forskydningsmodstand.
»Fyldjorden vil begynde at skride på det meget finkornede ler, der vil være glat som Teflon. Men man kan ikke alene bebrejde naturen for det store jordskred, for når det er så voldsomt, må det være udløst af en kombination af at have stablet ustabil jord for højt på en stejl bakke og en 'trigger' i form af for meget vand,« siger Kenny Kataoka Sørensen.
Overfladen af den plastiske ler ligger generelt tæt på den naturlige stabile skråningsvinkel, så der skal ikke meget ekstra til for, at jorden vil skride. Disse 'ekstra drivende kræfter' kan komme fra ekstra stort vandtryk opbygget i fylden og vægt fra opfyld på skråningen.
Kenny Kataoka Sørensen vurderer på baggrund af dette og ud fra billeder, at jordskreddet kan være en kombination af et overfladeskred, hvor fyldjorden skrider på underlaget af plastisk ler, og et mudderskred, hvor fyldjorden er blevet opblødt og derfor næsten er flydende.
Et overfladeskred er kendetegnet ved, at overjorden - altså fyldjorden - flytter sig som et samlet hele og bevæger sig parallelt med overfladen på det underliggende svage jordlag - i dette tilfælde den plastiske ler. Mudderskredet er mere turbulent. Her vil fyldjorden blive næsten flydende og bevægelsesmønstret er mere turbulent i overfladen.
Illustration: US Geological Survey.
Det tegner altså ifølge professoren ikke til at være et rotationsskred, hvor skredblokken bevæger sig ned ad en skråning i en roterende bevægelse, og hvor den øverste del af skreddet nær skredvæggen synker, mens den nederste rejser sig ved bunden i skreddets tå.
»Det ligner mest af alt, at fyldmaterialet er i bevægelse og ikke så meget jorden under. Jordskreddets overflade ser ret turbulent ud,« siger han.
Når sådan et skred først er i gang, er det næsten umuligt at standse. Man kan højst kontrollere retningen, men selv det kan være svært, fordi der er så enorme kræfter på spil. Man kunne måske lave foranstaltninger, da jordskreddet bevægede sig langsommere, men det er for sent nu, hvor jordskreddet på Nordic Waste bevæger sig flere meter om dagen, vurderer han.
- Kan man ikke beregne sig frem til, hvor højt man kan stable fyldjord, så man undgår jordskred selv i perioder med ekstremregn?
»Det kan være, at man ikke har fået lavet en tilbundsgående stabilitetsvurdering, og der er altid unøjagtigheder og usikkerheder i modellerne, selvom de er generelt ret præcise. Man kan heller ikke lade være med at undre sig over, hvorfor man har fyldt så meget jord på en skråning. Det kan virke lidt underligt, hvor underlaget er plastisk ler,« svarer Kenny Kataoka Sørensen.
Kommune bør dræne eller fryse jorden
Det står desuden fortsat som et åbent spørgsmål, hvorvidt Nordic Wastes forsøg på at stoppe jordskreddet med en dæmning af microfiller - et kalkholdigt restprodukt fra cementproduktionen på Aalborg Portland - har gjort mere skade end gavn. Ifølge Kenny Kataoka Sørensen er det sandsynligt, at dæmningen med tonsvis af microfiller har fået leret under jordoverfladen til at tippe som en vægtskål, der bringes ud af ligevægt.
Teorien underbygges af, at Randers Kommune 22. december konstaterer få centimeter brede revner i Gammel Århusvej, som allerede morgenen efter er revet i stykker og har løftet sig op mod 1,5 meter, mens trægrænsen ned mod landevejen har flyttet sig med fem meter.
Efter Nordic Waste nærmest uden varsel forlod pladsen den 19. december, har Randers Kommune brugt omkring to millioner kroner om dagen på bl.a. at grave jord op og køre det væk med lastbiler. Jorden tages frem for alt fra den nederste del af jordskreddet, og det undrer Kenny Kataoka Sørensen.
»Man bør normalt fjerne jord fra den øvre del, da dette virker som en drivende masse, men hvis der er tale om et mudderskred eller overfladeskred forårsaget af højt vandtryk, vil dette ikke hjælpe meget med mindre at man samtidig kan få sænket vandtrykket. Jeg vil foreslå - uden at kende forholdene nærmere - at man i stedet for fokuserer på vandtrykket og får sænket vandspejlet (eksempelvis med dræn, red.). Men afhængigt af fyldjordens egenskaber kan dette være en langvarig proces,« siger han.
En anden mulighed, som en af professorens kollegaer foreslår, er ‘ground freezing’. Det er en metode, som eksempelvis har været brugt i forbindelse med metrobyggeriet. Kølerør føres ned i jorden med kølevæske for at føre varmeenergien væk. Når temperaturen falder, fryser jorden til, og man kan grave ud uden risiko for skred.
Begge løsninger kan dog være besværlige - måske endda umulige - fordi jorden bevæger sig så hurtigt. En tredje mulighed kan være at smide mere microfiller jævnt ud over hele terrænet, så det suger vand fra overfladen.
»Det kan måske have en stabiliserende effekt,« siger Kenny Kataoka Sørensen.
Nordic Waste konkurs
Randers Kommune har oplyst, at det koster omkring to millioner kroner om dagen at kontrollere jordskredet ved at køre jord væk, så det ikke når Alling Å eller Ølst By. Kommunen har allerede brugt omkring 50 millioner kroner - hvis ikke mere - på opgaven, efter Nordic Waste forlod grunden i midten af december og efterlod Randers Kommune med opgaven.
Både Randers Komunne og miljøminister Magnus Heunicke (S) har meldt ud, at Nordic Waste skal betale regningen. Men det tegner ikke til at ske. Fredag morgen har Nordic Waste indgivet en konkursbegæring og dermed tegner det til, at Randers Kommune og skatteborgere i Danmark må punge ud.
Mangemilliardær og hovedejer, Torben Østergaard-Nielsen, melder ifølge TV 2 fredag morgen ud i en pressemeddelelse fra det familieejede selskab USTC, at man i 2024 donerer 100 millioner kroner til fonden, hvoraf 50 millioner skal gå til naboer og lodsejere omkring Ølst, der har været ramt af jordskreddet.
Ingeniøren har anmodet om et interview med Nordic Waste og sendt spørgsmål på skrift, bl.a. omkring, hvad man tænker kunne forårsage jordskreddet. Det har imidlertid ikke været muligt at få svar - hverken telefonisk eller på mail.
Opdateret 19. januar 2023 klokken 13.50 og 14.17 med de to nederste afsnit.
