Mystik om jord på Nordic Waste: Hvad er der i de 26 procent “andet”?

25. januar kl. 15:1127
Nordic waste
Der er stadig usikkerheder om, hvad jordskreddet faktisk indeholder. Illustration: Randers Kommune.
Fra 2021 til 2022 vokser en mystisk "andet"-andel af den jord, Nordic Waste modtog, med 17 procentpoint. 'Det her rykker kraftigt ved forestillingen om, at de kun har modtaget lettere forurenet jord,' lyder det fra ekspert i Rambøll.
Artiklen er ældre end 30 dage

Der spreder sig mystik om en helt særlig fraktion af affald, som i 2022 blev deponeret på Nordic Wastes grund ved Randers. 

Hidtil har det lydt, at der primært blev deponeret rent og lettere forurenet jord på grunden, men en præsentation fra et byrådsmøde i Randers Kommune fra 2023 viser, at det ikke er hele billedet. 

Fra 2021 til 2022 vokser fraktionen “andet” nemlig voldsomt, og ender med at fylde hele 26 procent af den samlede mængde affald, Nordic Waste opbevarer i 2022. 

Illustration: Nordic Waste.

Men der ligger intet klart svar på, hvad den store fraktion dækker over. Dog viser den seneste miljøgodkendelse fra 2021, at virksomheden får tilladelse til også at arbejde med en lang række andre affaldstyper end jord - heriblandt en række affaldstyper, der klassificeres som farligt affald. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed bliver der rejst tvivl om, at Nordic Wastes virksomhed primært var lettere forurenet jord.

»Det her rykker kraftigt ved forestillingen om, at de kun har modtaget lettere forurenet jord. Opgørelserne viser klart, at de har modtaget meget andet, og i 2022 bliver det tydeligvis en virksomhed, som arbejder med meget andet end de to jordfraktioner,« siger Mette Christophersen, IDA ekspert i bl.a. jordforureninger og afdelingsleder ved Rambøll. 

Virksomheden får altså lov til at være mellemdepot for i alt 33 nye fraktioner, herunder spildevandsslam, batterier, bygge- og anlægsaffald, dæk og det ofte stærkt forurenede flyveaske fra forbrændingsanlæg. 

Af miljøgodkendelsen fremgår også, at der blandt andet er givet tilladelse til at deponere affald, som må indeholde op mod 1.000 mg kobber, krom og zink.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig viser dokumenter, som Ingeniøren har fået aktindsigt i, at Randers Kommune allerede i begyndelsen af 2023 mistænkte virksomheden for ikke at leve op til kravene om renheden af den jord, der blev deponeret. 

Sikres, at de ikke pynter på sandheden

Den 1. februar 2023 sendes der en korrespondance rundt mellem Nordic Waste og Randers Kommune. En medarbejder ved kommunen har modtaget et billede en jordbunke på Randers Havn, som har retning mod Nordic Wastes grund. 

Som det kan ses på billedet nedenfor, er jorden alt andet end ren eller lettere forurenet. Tydelige affaldsrester, såsom plast, dækker flere områder af jordbunken, hvilket ifølge medarbejderen strider imod de på det tidspunkt to godkendelser, virksomheden har fået fra kommunen. 

Illustration: Randers Kommune.

Selv svarer Nordic Waste, at de planlægger at flytte jorden ganske hurtigt. 

»Tak (...) for jeres indsats for at være med til at kontrollere og dokumentere, vi ønsker intet andet end at spille med åbne kort og gøre det rigtige,« lyder svaret fra Nordic Waste, som forsikrer, at de vil flytte jorden efter weekenden.

I samme forbindelse viser kommunikation fra Randers Kommune, at det skal sikres, at virksomheden ikke kun håndterer jordbunken »korrekt, fordi vi spørger ind til det,« som lederen af miljøkontoret i kommunen skriver. 

Hvad er “andet”?

Det er imidlertid ikke lykkedes at få et fuldstændig klart svar på, hvad “andet” dækker over. I præsentationen angives der umiddelbart kun forskellige ‘jordtyper,’ og altså ikke fraktioner som slam, flyveaske, batterier og bildæk.

Mette Christophersen har gennemgået de 33 nye fraktioner, og den eneste fraktion, der umiddelbart kan bidrage til denne, er fraktionen »jord-, sand og sten,« men det undrer hende, for en så generel fraktion »burde virksomheden allerede have tilladelse til at arbejde med.« 

Artiklen fortsætter efter annoncen

I Dagbladet Information beretter en lokal borger i området om sommeren, hvor hele området var »plaget af stank fra døde mink, som har gjort, at man ikke kunne opholde sig udendørs.« 

Det bekræftes også af en dokumentoversigt fra kommunen, hvor der er tilladelse til at Nordic Waste modtager “mink jord.” 

Ifølge Mette Christophersen ligger svaret dog heller ikke her, da alt jorden fra minkgravene blev deponeret i løbet af kort tid i sommeren 2021, altså året før, at andelen af “andet”-fraktionen vokser så markant.

Til TV2 Østjylland har Nordic Waste tidligere afvist, at der skulle være tale om farligt affald i jordform på grunden. 

»Vi har ikke jord på grunden, der er klassificeret som farligt affald. Hos Nordic Waste har vi løbende taget alle forholdsregler, og jorden fra lergraven er ikke i risiko for at falde ned i den nærliggende å,« udtalte Nordic Waste den 12. december – nøjagtigt en uge før, at virksomheden kastede håndklædet i ringen og overlod arbejdet med jordskredet til Randers Kommune.

27 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
27
2. februar kl. 10:15
Re: Pærevællingens indhold, oprydning?

Gør det ham så ansvarsløs?

Du mener formentligt 'ansvarsfri'!? ;)

Og det er han iflg. gældende, dansk lovgivning:

Retssamfundet har ikke gavn af, at virksomheder med økonomisk svage ejere må overlade regningen til det offentlige, mens velhavende ejere skal dække alle skadesudgifter. Det strider mod selskabsret her i landet og i den vestlige verden. I erhvervsuddannelsessystemet anbefaler vi iværksættere at drive deres virksomhed i selskabsform, der er bakket op med lovgivning. Det er ikke i samfundets interesse, hvis velhavende investorer fravælger investeringer i Danmark, fordi der er tvivl om hvilke forpligtelser der følger med...

26
2. februar kl. 05:48
Re: Pærevællingens indhold, oprydning?

Tænk dig så at dette har kørt i mange år på samme metode, længe før den nyeste milliarder kom til. Mig bekendt er der skrevet 2019, 2020, 2021 herinde, for de første skred fandt afsted.

Jeg forstår ikke helt det 'had'(?), som mange medier har lagt for dagen, mod en mand alene, som at han har eneansvaret. Faktum er at det begyndte længe før han kom til, hvor medarbejdere på pladsen og lastbil chauffører har klaget længe over forholdende derude til Randers kommune. Man hører intet til disse - hvorfor ikke? 

Gør det ham så ansvarsløs? Nej! Men sagen indeholder så mange sagsakter, parter, og løse påstande fra især de to af parterne, at det er rigeligt til politianmeldelser af begge.

Men hvem skulle sagsøge/politianmelde eks Randers kommune, for angiveligt ikke at have udført tilsynene i en periode? Staten, borgerne?

Jeg kan kun se at vi som land ender som tabere - det er squ trist :(

Men, jeg kan da håbe at der kommer en samlet redegørelse, hvor der objektivt svares på alle de beskyldninger der er fremført

25
31. januar kl. 17:53
Re: Pærevællingens indhold, oprydning?

Prøv selv at google: "forurenet jord bortskaffelse"

 det kunne iøvrigt være interessant at vide, hvor meget en sådan ‘behandling’ i grunden (undskyld!) koster?! Er der mon ‘faste priser’ (afhængigt af forureningsgrad’), eller udarbejdes der tilbud for hver transaktion?

Dertil kommer så, hvor meget en køber skal betale for en given mængde (‘renset’) jord?.

Alt i alt må der være en betragtelig ‘profitmargin’, da det er oplyst, at hovedaktionæren i NW (med 76% ejerandel) fra køb til konkurs hjemtog Mkr. 14 i udbytte, svarende til ca. 1 Mkr./måned fra erhvervelse til konkurs! ;)

24
30. januar kl. 05:43
Re: Pærevællingens indhold, oprydning?

Du er ikke særlig flink.. Det udklip er da så tragisk komedisk, at man reelt mister håbet om at blot nogen der havde en lille selvfølelse af at gøre det bedre.. Men ark nej :(

 

Så hjælper Berlingske aften historie om fiktive tilsynsrapporter heller ikke.. Ik et eneste reelt tilsyn blev udført i 2~ år.

"jamen, vi har lavet dem tilbagedateret ud fra sagens akter og historik". 

Det er squ så trist at læse... 

 

Er en politisigtelsr ikke på plads nu, over for Randers kommune? Fiktive tilsyn er mig bekendt i strid med loven? 

 

23
29. januar kl. 18:29
Re: Pærevællingens indhold, oprydning?

Jeg håber at denne Randers sag, i det mindste får folk de rette steder til at indse det samme

og dét er der åbenbart behov for!:

Konferencien Hans Dueholm sprudler i Randers Arena den 2. november sidste år. “I aften skal de 330 deltagere kåre de mest attråværdige virksomheder i en række kategorier.” Business Randers har nomineret;

  • Ejendomsudvikleren; ProDevelopment
  • Naturstensleverandøren; Zurface
  • Miljøvirksomheden; Nordic Waste.

Virksomhederne er bla. nomineret udfra deres bæredygtighed. Business Randers er en velintegreret netværksorganisation, som har øjne og ører i den kronjyske højborg...

22
28. januar kl. 23:12
Re: Pærevællingens indhold, oprydning?

Det er blot love og regler for flytning af jord, hvor en virksomhed ikke er gået konkurs?

så fulgte du vist ikke min henvisning!?

Min pointe er naturligvis, at jorddeponierne formentligt blot udgør toppen af isbjerget ift. den samlede mængde forurenet jord i (Syd)Danmark ("Generationsforureninger"), jf.:

Det er både dyrt og svært at rense op efter generationsforureningerne i Danmark. Prisen ventes at løbe op i mindst 4 mia. kr., og der går mindst et årti, inden den sidste af de 10 generationsforureninger er renset op

Og oprensningen lettes formentligt ikke just af, at disse forekomster geografisk er spredte - og sikkert hyppigt befinder sig under eksisterende bygninger og anlæg(?).

 

21
28. januar kl. 22:53
Re: Pærevællingens indhold, oprydning?

Vi skal holde to ting adskilt i denne debat. Deponering af forurenet jord, og rensning af forurenet jord. Aftagere af forurenet jord findes der sikkert, men de renser ikke jorden. Det er områder der i forvejen er forurenet. Det er opgivne projekter, hvor man reelt har givet op med prøve at rense det. Forevige bunker, som de næste generationer bliver nød til at tage sig af, såden helt grundlæggende set. Det er de møj dyre bunker bakkerne ved NW nu er blevet en del af. De bliver nu gradvis/delvis flyttet til resten af landet, hvor tilmed før frugtbar nabojord nu også bliver en fremskudt losseplads for dette. 

Dernæst er der den mængde vi har styr på, hvor man ved hvad og hvor forureningen kommer fra. Dette betyder at vi i sidste ende har en forhåbning om at kunne rense dette, netop fordi man ved hvad der skal rense for. 

Pærrevællingen, som jeg har kaldt det, betyder afhængig af hvordan man læser disse artikler, at indholdet kan være en blanding af flyveaske med tungmetaller, spildevandsslam med biologiske vira, og batterier med eks Cadmium. 

Det er virkelig noget andet at rense, end kompostjord med plastikstykker i! 

20
28. januar kl. 21:45
Re: Pærevællingens indhold, oprydning?

Det er blot love og regler for flytning af jord, hvor en virksomhed ikke er gået konkurs?

Problem et jeg prøver at adressere, er at denne lov ikke stiller krav til staten om at overtage disse sager, på samme niveau som den konkursramte virksomhed. 

Jeg ville håbe, at hvis der var, blev hele statsapperartet mere bevidst om konsekvensen ved ikke at tage opgaven alvorligt. Samtidigt med at de ville være bedre rustet til at kræve penge og ressourcer af firmaer, før de gik konkurs... Altså engang i 2021, med Randers, hvis de rygter der florere her på mediet er sandt.

Det er ikke samfundsforbedrende at vi har efterhånden ret så mange møjsager, hvor der aldrig er forsøgt at bryde op, reelt. Jeg håber at denne Randers sag, i det mindste får folk de rette steder til at indse det samme. Så ville der i det mindste være kommet en god historie ud af en ellers række af bæ på bæ på.. 

19
28. januar kl. 11:08
Re: Nu blandes tingene vist sammen

NW lavede 2 ting: deponerede rent og letforurenet jord, og rensede forurenet jord.

Den beskrivelse af 'rense forurenet jord' som er på NW web side, dækker over at sortere gruset fra (da det kan sælges), og vaske det.

Der står ikke noget om at behandle jorden således at farlige stoffer nedbrydes til mindre farlige, eller fjerne de farlige stoffer fra jorden.

Det er en katastrofe at alt er blevet blandet sammen i Ølst, og vi har brugt mange penge på at grave forurenet jord op et sted, for at rode det sammen et andet sted.

Forurenet jord burde gemmes inden for spunsvægge således at vand ikke siver ud i drikkevand, og toppen skal lukkes af med en membran.

Jord burde kapsles ind hvis vand der siver igennem jorden, ikke har drikkevands kvalitet hvis det fortyndes en faktor 100.

18
28. januar kl. 10:20
Re: Pærevællingens indhold, oprydning?

Med nuværende evt. 'pærevælling' af alle mulige fraktioner, får vi nok ikke privat firmaer til at byde på opgaven, da

det lyder ikke let...der synes imidlertid ikke at mangle (bered)villige aftagere! ;)

Prøv selv at google: "forurenet jord bortskaffelse"

17
28. januar kl. 10:14
Re: Pærevællingens indhold, oprydning?

Bør vi ikke som samfund have en plan for oprydningen af disse?

jo, og det har vi vel allerede!?

Se evt. også:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2015/1452

16
28. januar kl. 01:26
Pærevællingens indhold, oprydning?

Problemet når 'man' ikke ved oprindelse, og typen af affaldet, er at det hele reelt skal igennem den dyreste form for analyse, for at finde ud af hvad 'man' står med.

Nu da firmaet er gået konkurs, og vi nok alle kan se at det bliver en samfundsopgave at tyde op efter dem, savner jeg en statslig strategi, for hvordan oprydningen skal foregå. Med nuværende evt. 'pærevælling' af alle mulige fraktioner, får vi nok ikke privat firmaer til at byde på opgaven, da analyseopgaven alene bliver for omkostningstung, og usikker. 

Vi kan nok ikke blot 'brænde' 16 millioner(??) kubikmeter jord af i kommunekemi, så hvad er planen reelt?

Som andre har skrevet har vi andre områder, som også er ramt af fortidens synder. Bør vi ikke som samfund have en plan for oprydningen af disse? Ellers ender vort land da med at blive en nok så kedelig efterladenskaber til vores efterkommere. 

15
26. januar kl. 16:52
Re: Sortering??

Nice :))))))))))))))))))))))))))

 

AKA: Her er det ikke nok med en thumbs up :)

 

Mvh Bjørn

14
26. januar kl. 16:48
Re: Sortering??

Prøver du at sige vi kommer til at miste Amager!?!?

Undskyld, det er fredag, og fyraften snart :) 

12
26. januar kl. 14:04
Re: Sortering??

Bunken lå jo på havnen i Randers og var på vej til Ølst, så det siger jo intet om hvordan det blev opbevaret der. Det ligner til gengæld noget der er gravet op fra et af de utallige møghuller der findes rundt omkring i landskabet, til minde om tidligere tiders slendrian med affaldshåndtering hvor man bare fyldt de huller i jorden man havde med affald og klappede et lag jord ovenpå når det var omtrent fyldt, og i udgangspunktet er det vel positivt at man rydder op i den slags.

11
26. januar kl. 13:13
Sortering??

Virksomheden får altså lov til at være mellemdepot for i alt 33 nye fraktioner, herunder spildevandsslam, batterier, bygge- og anlægsaffald, dæk og det ofte stærkt forurenede flyveaske fra forbrændingsanlæg. 

Nu fremgår det ikke af artiklen..... Er disse fraktioner i det mindste adskilt og opdelt på forsvarlig vis?

Jeg bliver squ lidt nervøs når artiklen viser et billede af jord, med tydelige mængder plastik i. 

Har der ingen regler været for hvilken type 'affald', man har kunne modtage, i hvilket sorteringsgrundlag?

Når artiklen ikke nævner det, bliver jeg bange for om det hele er en stor pærevælling??

Hvad med sporingen til hver fraktion?

Hvis det blot har været en penge maskine, har man nok ikke været interesseret i at tjekke det indkommende(antagelse).

Er der nogen mulighed for at lave et tilbagedaterings ansvar, hvis man finder eks batterier, i en jordaffaldsmængde fra firma X? 

10
26. januar kl. 11:23
Er vi blevet klogere

For årtier siden havde vi Cheminova, Grindsted Product forureningen, som der stadig kæmpes med. Blev vi klogere?

Så kom kommunalreformen, hvor der blev flyttet rundt på myndighedsgodkendelser og kontrol, blev det bedre?

Nu har vi så Nordic Waste, hvor der 'skydes på den ene og den anden', men

Bliver vi klogere på hvordan det fremover bør håndteres. 

9
26. januar kl. 09:32
Det jord på billedet ligner

Det jord på billedet ligner jord fra kompostering eller bioforgasning af madaffald og/eller noget have/park affald - før det er siet for plast.

De kan vel have haft et læs, der havde forhøjede værdier af et eller andet, som gør at det ikke kan komme på landbrugsjord.

7
26. januar kl. 08:29
penge

Når en bygherre/entreprenør står med jord, der kan være forurenet eller egentlig affald, begynder der at løbe ekstra udgifter på. Til analyser, deponeringsafgifter og gebyrer til myndighederne. Det bliver også mere bøvlet. Ad jordflytnings-, og affaldsbekendtgørelse mm. samt diverse kommunale regulativer. 

Hvis det, der er på skovlen, udnævnes til at være rent, bliver det hele tilsvarende billigere, nemmere og en meget bedre forretning. 

Denne sag ville aldrig have fået offentlighedens opmærksomhed, hvis jorden  ikke selv var skredet. Så havde  affald, forurening og flyveaske ligget lige så stille og alle - ikke mindst de, der tjente på arrangementet - været glade. 

6
26. januar kl. 08:04
Re: Et helt gram?

Vi taler mg/kg eller ppm (i tørstoffet). 

Udgangspunktet er effekt på mennesker, som er meget tolerante i forhold til kobber. Derfor regnes jord med et kobberindhold på op til 500 mg/kg almindeligvist for rent, og kobberindhold mellem 500 og 1000 mg/kg regnes for lettere forurenet.

Det er lidt mere problematisk i forhold til planter, der som udgangpunkt ikke bryder sig om kobber. Her er det, som kaldes det økotoksikologiske kvalitetskriterie, på 30 mg/kg.

4
25. januar kl. 19:39
Et helt gram?

Det lyder jo heller ikke af meget...?

Af miljøgodkendelsen fremgår også, at der blandt andet er givet tilladelse til at deponere affald, som må indeholde op mod 1.000 mg kobber, krom og zink.

3
25. januar kl. 18:46
Re: Nu blandes tingene vist sammen

"Jord til katring" betyder vel

Kartering. Det er fordeling til videre behandling, sådan ca. Lidt af la et større postkontor (Omkarteringen).

2
25. januar kl. 18:25
Lugt af 'døde mink' = spildevandsslam, jord fra kloaktracéer?

blot en ide, begge typer kan lugte ganske fælt.

1
25. januar kl. 16:04
Nu blandes tingene vist sammen

NW lavede 2 ting: deponerede rent og letforurenet jord, og rensede forurenet jord. Så har man deponeret "andet" eller har man bare ikke haft styr på om eller hvor kraftigt forurenet jord man har modtaget til rensning? Men hvis man har deponeret forurenet jord under "andet" er det vel ulovligt, og ud over de tilladelser man havde.

"Jord til katring" betyder vel at man skal finde ud af hvor forurenet jorden er, kunne det tænkes at man af og til modtager noget som "andet" og så laver "katring" på det senere? Og ja, det er svært at spørge et konkursramt firma, men måske tidligere medarbejdere eller måske endda den tilsynsførende myndighed har nogle svar, hvis de da ikke har for travlt med politianmeldelser.